Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”
SUFI-Perler (Gayan, Vadan, Nirtan) er en spirituel perle og en syntese af Khans universelle Sufi-budskab. Som både musiker og mystiker udtrykte Khan sig altid i musiske vendinger, men altid med det samme mål for øje: modtagerens hjerte. Gayan betyder ”sang”, som metafor for Skaberordet. Vadan betyder ”Guddommelig Symfoni”, som metafor for Sfærernes Musik. Nirtan betyder ”Sjælens Dans”, som metafor for menneskets rejse gennem livet, gennem inkarnationerne, fra og til Gud.Hazrat Inayat Khan blev født 5. Juli 1882 i Indien. Han blev initieret i forskellige sufi-ordener, men hans primære initiation var i Chisti Ordenen. Sideløbende studerede han indisk musik og hinduismens Vedanta/Shankara-filosofi."Denne lille perle af en bog er svaret på enhver pilgrims og ethvert sandt søgende menneskes bøn. Og det af den simple grund, at dens ord taler så rent til hjertet, at selv det mest forhærdede hjerte må kapitulere overfor dens stille kraft." Lars Muhl
Svend Brinkmanns tre hvide bøger – Stå fast, Ståsteder, Gå glip – har været en meget stor succes. De tre bøger har været med til at ændre danskernes syn på selvudvikling og på, hvad der er vigtigt i livet. Bøgernes budskaber har vundet genklang hos mange forskellige slags mennesker. Og folk der aldrig har interesseret sig for filosofi eller eksistens har med de tre små bøger fået indblik i en ny verden – og genkendt sig i den.De tre bøger samles her for første gang i en flot indbundet udgave.
Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.
En medrivende fortælling om de fire mest indflydelsesrige kvindelige filosoffer i det 20. århundrede og deres kamp for frihed i mørke tider: Simone de Beauvoir, Hannah Arendt, Simone Weil og Ayn Rand.Wolfram Eilenberger beskriver disse fire menneskers dramatiske liv og deres visionære ideer om individ og samfund, om køn, om forholdet mellem frihed og totalitarisme og mellem Gud og menneske. I et af historiens mørkeste årtier lagde de grunden for et frit samfund.Deres liv - som flygtninge, aktivister, modstandskæmpere, udstødte og oplyste - er en levet filosofi og vidner imponerende om tankens befriende magt. En storslået bog om fire globale ikoner, der i det 20. århundredes afgrund legemliggjorde, hvad det vil sige at leve et frit liv, med verdensomspændende virkning den dag i dag.Bogen er netop udkommet i Tyskland, hvor den allerede er en bestseller.
I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.Han er en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet. Thomsens teologiske tekster kalder på en ny ramme. Vi har derfor samlet de tekster, der udfolder hans teologiske og kirkelige ståsted, og som – med alverdens kristne gudstjenester som spejl – bringer et forsvar for folkekirkens lutherske højmesse.Pressen skriver: ★★★★★★ - Kristeligt Dagblad
Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb. At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen. I Livets alfabet har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve.
Der er mere mellem himmel og jord, end det vi umiddelbart kan se og måle. Den sandhed forstår mange mennesker mere eller mindre intuitivt. Men hvordan kommer vi bedst i kontakt med den åndelige verden? Og hvad kan vi lære af den?Marion Dampier-Jeans er internationalt anerkendt spiritistisk medium med mere end 50 års erfaring. I bogen her giver hun sine personlige perspektiver på en lang række emner, der knytter sig til spiritismens historie, og hvordan den praktiseres i dag. Hun forklarer dybdegående, hvad spiritisme er, og hvad det spiritistiske arbejde kræver. Hun fortæller om, hvordan den åndelige verden kan give os stor indsigt og udvikling, hvis vi er parate til selv at gøre en indsats – og hvad den indsats går ud på, såvel for spiritistiske medier som for alle, der ønsker en bedre forståelse af de usete kræfter omkring os.I spiritismens tjeneste er desuden Marions personlige bidrag til debatten om spiritisme i et videnskabeligt perspektiv. Her kommer hun ind på nogle af de mennesker, der har arbejdet og stadig arbejder for at bevise den åndelige verdens eksistens, såvel som på nogle af dem, der har modarbejdet denne indsats. Med sit udgangspunkt i stor erfaring og personlige historier fra en af de vigtigste stemmer på det spiritistiske felt er bogen oplagt læsning for alle, der interesserer sig for den åndelige verden.Marion Dampier-Jeans (f. 1950) har arbejdet som spiritistisk medium i mere end 50 år. Hun er bosat i England, men født i Danmark. Hun besøger hyppigt Danmark, Norge og Grønland for at dele ud af sin viden om mentalt og fysisk mediumskab. I Danmark er hun særligt kendt for sin medvirken i tv-programmerne 'Rædslernes nat', 'Åndernes magt' og 'Fornemmelse for mord', ligesom hun er en efterspurgt foredragsholder. Hun står desuden bag en række bøger om åndelige emner, hvoraf I spiritismens tjeneste er den femte, der udkommer på dansk.
Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.
Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.
En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.
Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!
Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.
”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.
John Rodriguez er den nyansatte leder af det nedslidte forskningscenter, Southern Reach, der har til opgave at bevogte det mystiske vildnis kaldet Område X. John modtager ordrer fra sin ukendte chef, Stemmen, der lige fra første dag på jobbet sætter John til at håndtere eftervirkningerne af den fejlslåede tolvte ekspedition til Område X. Efter at have gennemgået en række forhør, en samling af skjulte noter og timevis af dybt foruroligende videooptagelser, begynder John at gennemskue nogle af Område Xs mange hemmeligheder. Hver opdagelse han gør sig, tvinger ham dog til at se skræmmende sandheder i øjnene om sig selv og om den virksomhed, han har svoret sit troskab til. Autoritet er andet bind i South Reach-serien og fortsættelsen til Udslettelse. Pressen skriver: »Jeff VanderMeers trilogi om ’Area X’ er uden overdrivelse et af de mest forunderlige og tankevækkende værker, jeg kan mindes at have læst.« ****** – Politiken »[VanderMeer formår] at fastholde spændingen og gyset uden at tabe læseren undervejs. Alle vil kunne få noget interessant ud af Southern Reach trilogien.« – Avisen 2770 Tårnby
Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger. Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.” Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.
Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.
Akkompagnementsbog til Kirkesangbogen, som er det nye supplement til salmebogen. Bogen indeholder arrangementer for klaver og orgel til Kirkesangbogens 229 salmer og sange.A4 tværformat.Indbundet i lærred med guldpræg.
DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.
Bibelen er hjørnestenen i undervisning af konfirmander, og er mange steder kirkens gave til konfirmationen. Bibelen til konfirmander er en helt særlig udgave af den autoriserede bibel, der giver uvurderlig hjælp til forståelsen og aktualiteten i Bibelen.Alle 66 bøger har deres egen forside og en lille introduktion.54 navigationssider kan guide læseren rundt i Bibelen, centrale vers er fremhævet, og i margin står tankevækkende spørgsmål og kommentarer.“I det øjeblik, teksten åbnes op med ruter, fremhævede citater og lignende, får konfirmanderne forhåbentlig mere mod på at kaste sig ud i at læse i Bibelen.” Mette Berhndtz• Hele den autoriserede Bibel• 54 navigationssider• Forside illustration og introduktion til alle 66 bøger• Ruter om centrale emner i Bibelen• Hovedvej med henvisning til 29 centrale tekster og persongalleri
Elsket af HAMNy andagtsbog - af dansk forfatter.Det begynder med ham. Alt begynder med ham. Uden ham var der slet ingenting. Uden Jesu kærlighed ville livet være tomt, koldt, intetsigende, ondt og livløst.Vores relation begynder med, at han elsker os. Når vi erfarer det, forvandles vi indefra. Glæde og fred fylder vort sind. Ting falder på plads. Mildhed og overbærenhed bliver en del af vores sindelag. Vi bliver i stand til at elske. Det kan vi ikke i os selv. Derfor har vi brug for hans kærlighed hver dag. Vi har brug for at overgive vores liv i hans kærlige hænder hver eneste dag.Elsket af HAM indeholder andagtsstykker til hver dag – hele året. Hver andagt starter med et bibelvers - og taler om Guds kærlige omsorg for dig."Line giver svar på menneskets søgen efter en kærlig Gud - og har fundet svaret i de mange tekster fra Bibelen. Alt drejer sig om at se Guds kærlighed, åbenbaret i Jesus Kristus og at erfare, at jeg er elsket af Gud. Jeg kan på det varmeste anbefale denne andagtsbog." -Richard Müller, teol. dr."Til alle, der har lyst til at lære Ham at kende og mærke Hans kærlighed, som er så STOR så STOR, vil denne bog være en god hjælp. Elsket af Ham viste mig Guds kærlighed, helt personligt, til mig." - Bettina Horn, Institutionsleder"De små andagter er som en daglig vitaminpille, en god start på dagen." - Hanneke van Amstel, sygeplejerske
“Historien om en mor” er en mytisk fortælling om tab.En indre rejse gennem sorgens faser – kamp, fortvivlelse og til sidst accept. I smukke og dramatiske billeder genfortæller Peter Madsen historien om en mors kamp mod døden for ikke at miste sit syge barn.Hun er parat til at ofre alt, men når til sidst frem til at måtte acceptere sin skæbne.Bogen er en visuel fortolkning af H.C. Andersens “Historien om en moder”, som digteren skrev i 1847. Fortællingen er kort, men stikker dybt, og i Peter Madsens stærke streg bliver historien foldet ud på mest hjertegribende vis.Peter Madsen er prisbelønnet forfatter og tegner. Han står bag klassikere som “Menneskesønnen”, “Historien om Job”, “Signes Jul”, “Rejsen til Jerusalem” og den berømte tegneserie “Valhalla” om de nordiske guder.
Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem. Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.
I Forsøg med filosofien inviterer Søren Gosvig Olesen læseren til at tænke selv ved at give bud på en forståelse af en række forskellige begreber og tænkere.Det gennemgående budskab er, at det almene ved filosofien bliver tomt, hvis ikke det tilegnes personligt. Bogen består af 28 korte essays, formet som introduktioner til filosofiske discipliner som for eksempel eksistensfilosofi og religionsfilosofi, begreber som argument, historie og system, og tænkere som Agamben, Foucault, Løgstrup, Heidegger, Nietzsche og Kierkegaard. Her er tale om »forsøg«, for så vidt det drejer sig om at gentænke for egen regning.»I 1992 udgav jeg en bog At læse filosofi eller Filosofiske lærestykker, som blandt sine læsere fandt både elskere og hadere, og det var jeg glad for. Jeg mener, hvad sjov er der ved at skrive en bog, der glider ned som en suppe uden smag? Der var ganske vist en kritisk røst, som netop fandt det at indvende mod bogen, at den fremkaldte sådanne reaktioner; jeg skulle have været mindre personlig, mente hun. Men filosofien kan ikke blive upersonlig uden at ophøre med at være filosofi. Dog, selvfølgelig: Hvor personlig skal den være? Man skelner af og til mellem det personlige og det private, men jeg tvivler på holdbarheden af terminologien. Derimod tror jeg, at det personlige har svært ved at finde sin plads: Selv det universelle skal være personligt tilegnet, uden tilegnelse er det universelle tomt. Ganske ligeså med det personlige! Jeg kan ikke lære nogen, hvordan de skal tænke, ved at stille mig op og give opskriften. Men jeg kan selv forsøge og stille mine forsøg til rådighed for andre.«Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, forfatter og oversætter. Han er dr.phil.habil og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.
Efter hver meditation talte Suzuki til zen-grupperne, og bogen her bygger på disse taler. Bogen er en lille perle for alle, der interesserer sig for spirituel udvikling og meditation.Shunryu Suzuki blev født i 1905 som søn af en zen-mester, og efter endt læretid blev han selv anerkendt som en sådan, da han var omkring tredive. I 1958 kom Suzuki til USA, hvor han opholdt sig til sin død i 1971. En stor zen-gruppe voksede frem omkring mesterens centre: Zen Center i San Fransisco og Zen Mountain Center ved Tassajara Springs, det første zen-kloster i Vesten.
Det onde er ikke først og fremmest et teoretisk, men et praktisk problem. Ondskaben hører ikke primært hjemme i teologien, knap nok i filosofien, men i et konkret moralsk og politisk felt. Vi kan ikke forstå og bekæmpe ondskaben så længe, vi opfatter den som abstrakt og fremmed i forhold til os selv.
Den amerikanske buddhist Pema Chödrön har skrevet en række kloge og indfølende bøger om, hvad der sker med os, når vi kommer ud i svære kriser, og ikke ved, hvordan vi skal komme videre. De bygger på den tibetanske buddhisme, men er skrevet ud fra hendes egen vestlige baggrund.To af disse bøger er udkommet på dansk, nemlig, Når verden bryder sammen og Veje til frygtløshed. I sin nye bog beskriver Chödrön, hvordan mange af os hænger fast i gamle indgroede destruktive og vrede tankemønstre, der kun øger vores angst og usikkerhed og ofte ender i selvbebrejdelser og mismod. Hvis vi kan finde en vej ind til det, hun kalder vores basale menneskelige kvaliteter: Vores naturlige intelligens, vores naturlige venlighed og vores naturlige åbenhed, så kan vi bryde de tankemønstre, der forringer vores livskvalitet. Men det kræver mod – vi skal turde tage springet.
Kathrine Lilleør tager i denne livskloge og nærværende udgivelse udgangspunkt i spørgsmål, hun er blevet stillet som sognepræst. Hun åbner op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende. Inspirationen til sine svar finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv. I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendes eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner mange mennesker kan relatere sig til. Det gælder spørgsmål som:Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig?Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne?Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt?Hvordan tilgiver jeg mig selv?Er der et liv efter døden?Hvad er tro?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.