Filosofi

Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

Fænomenologi er navnet på Edmund Husserls vigtigste forsøg på at formulere sin filosofi for en bred læserskare, og foreligger her i dansk oversættelse. Teksten er skrevet til Encyclopedia Britannica, så enhver skulle kunne slå “fænomenologi” op og læse den. Derfor er den et tætpakket og gennemarbejdet udtryk for hele Husserls filosofi, hans væsentligste begreber og den kritik, han rettede mod naturvidenskaben og den empiriske psykologi. Fænomenologi er en oplagt introduktion til Husserls transcendentale fænomenologi, bevidstheden, intentionaliteten og livsverdenen. Den markerer samtidig bruddet med eleven Martin Heidegger, der deltog i udarbejdelsen af teksten, indtil begge måtte sande, at de ikke længere kunne enes om, hvad fænomenologi vil sige. Fænomenologi er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Anders Dræby har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for fænomenologi, psykologi og filosofi.

En lille bog med skrevne tanker om det enkelte menneske i et forhold, i dets liv og dets værdier

Tro og politik hænger tæt sammen ifølge Anders Gadegaard. Tro handler om det vigtigste af alt i tilværelsen. Og politik handler om den fælles samtale med henblik på at finde løsninger til gavn for flest mulige. Anders Gadegaard redegør for betydningen af de tre begreber tro, mod og politik og deres indbyrdes relation, og arbejder sig frem til en kristelig socialetik, der bygger på hans lange gerning som præst og på hans livslange forargelse over uretfærdig myndighedsadfærd. Således har bogen biografiske nedslag, al den stund person og fag hænger tæt sammen. Ligesom politik og forkyndelse hænger tæt sammen, da ethvert menneske er borger i et samfund og dermed et politisk væsen. Også præsten. Anders Gadegaard har Martin Luther, Hannah Arendt og Václav Havel med i rygsækken, når han fremlægger sit ærinde, der også rummer et opgør med Søren Krarups ideologi. Den politiske prædiken analyseres, og til sidst i bogen viser en række prædikener, afholdt i Københavns Domkirke, hvordan de etiske grundværdier udfolder sig og bliver politisk vedkommende. Pressen skriver: ★★★★ En spændende, personlig og tankevækkende bog. - Kristeligt Dagblad Et indblik i et både kæmpende og reflekterende teologisk temperament. - Weekendavisen Præster er blevet for bovlamme på prædikestolen, lyder det fra Københavns domprovst. - Berlingske

Hvad er tid? Har et træ følelser? Hvordan ville det mon være at være udødelig? Hvad er det allerbedste ved denne verden? Hvem er mest lykkelige - voksne eller børn? Og hvad er "lykke" overhovedet? I denne bog finder du 123 spørgsmål, der sammen med inspirerende billeder danner det perfekte udgangspunkt for filosofiske samtaler med børn og unge fra 8 år og op. God fornøjelse!

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærer imidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenererer og trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fra antikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville liv og død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi. Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blev vendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og det stærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksende fortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet. For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra 1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte tradition for det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppens nedre regioner komme til orde. Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn og Jan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Denne bog er en indføring i den danske kosmiskbevidste forfatter, Martinus’, åndsvidenskab, forklaret i et lettilgængeligt sprog. Ifølge Martinus er Guds veje ikke uransagelige - vi er en del af en guddommelig plan, og skal alle efterhånden komme til at tænke Guds tanker efter og komme til at forstå alle ting. I to gange 12 kapitler behandles forskellige åndelige emner, fortrinsvis ud fra Martinus’ analyser, for at gøre det lettere for læseren senere at fordybe sig i Martinus’ egne værker, der er samlet under navnet ”Det Tredie Testamente”. De vigtigste indsigter i bogen er følgende: 1. Alt er Gud 2. Intet er tilfældigt 3. At dø er blot at skifte bevidsthedsplan 4. Vi bliver født igen og igen 5. Hvad vi sår, skal vi høste 6. At forstå er at tilgive Vi kan ikke undgå modgang og diverse problemer i livet, men vi kan gennem viden om de kosmiske love og ved at arbejde med os selv udvikles til at kunne klare alting, fordi vi da forstår, at intet er uretfærdigt eller tilfældigt.

For mere end 800 år siden skrev Saxo storværket Danmarks Krønike. I anden del er vi nået til historisk tid og til det kristnede Danmark.Det er beretningen om Gorm den Gamle og Thyra, der byggede Dannevirke; om Knud den Hellige, forrådt og myrdet i Albani Kirke, om Knud Lavard, Erik Ejegod og Svend, repræsentanter for en kongeslægt, der slagtede hinanden i indbyrdes magtkamp med blodgildet i Roskilde som kulmination. Landet var i opløsning; Venderne hærgede og plyndrede, så en tredjedel af landet lå øde. Da blev Valdemar den Store konge, og med den kraftfulde Absalon som drivkraft indledtes grusomme hævntogter langs den nordtyske kyst. Togterne ledte frem til Danmarks storhedstid.\"Saxo: Danmarkskrøniken\" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Islamisk filosofi er opstået som muslimers forsøg på at forstå sandheden og er dermed en vigtig del af islams historie.I denne bog redegør forskningslektor Safet Bektovic for filosofiens betydning og dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem til i dag. Endvidere introduceres en række moderne muslimske filosoffer.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

360° er en novellesamling, bestående af ti selvstændige noveller, der kan læses separat, men samlet repræsenterer udviklingen i en ung kvindes liv, over ti år. Novellerne handler blandt andet om at opdage hvor unik (og at føle sig alene om det), man som ung er, kærlighed, skuffelser, at miste venner, træffe hårde valg, spekulere og give slip. Novellesamlingen er skrevet til de ambitiøse unge mennesker derude, som stadig er ved at finde sig til rette i livet. Dem, der skal holde fast i deres farve i en grå verden; de betyder så meget.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

Har du nogensinde spurgt dig selv, om du lever det liv, du virkelig drømmer om? Hvorvidt de valg du foretager virkelig, er dine? Kan dit liv blive endnu bedre? Ved du hvor du er på vej? Enkle spørgsmål, som mange af os finder overraskende svære at svare på. "The Life Bridge" er skrevet for at vejlede dig til at finde disse svar, og for at hjælpe dig med at identificere, tiltrække og gøre dine drømme, ønsker og mål til en realitet. Bogen er skrevet for alle, der søger både mening og praktisk vejledning - og bogen kan gøre en forskel for alle, uanset hvilket stadie du befinder dig på i livet. I januar 2018 udgav Ulrik Nerløe bogen ” THE LIFE BRIDGE - Your Journey from an Unconscious to a Conscious Life” - , som tager udgangspunkt i balancen mellem nutid og fremtid. Det er en bog, der inspirerer, motiverer og rykker. Det er ganske enkelt en bog, der har vist sig at være uundværlig for mange. Bogen strøg hurtigt til tops på Amazons bestsellerliste efter lanceringen og lå nummer 1 i USA, Tyskland, Canada, Australien og nr. 2 i UK. Roserne fra læserne var utvetydige: ”I junglen af bøger, der fokuserer på livskvalitet og balance, står denne bog ud. Den anvendte struktur og metode er enkel og meget nyttig. Du læser sjældent bøger som denne, hvor du får enkle, men effektive værktøjer til at forbedre dit liv. Ulrik lykkes gennem ærlighed og nemt forståligt sprog. Kan stærkt anbefale denne bog til læsere, som ønsker at opnå ændringer med reel indvirkning.” – Henrik Haagen

Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på? I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv. Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

Engang var kreativitet forbeholdt gale genier, plagede ånder og anarkistiske grænsegængere. I dag skal vi alle være kreative, og vi forventer en blomstrende kreativitet hos os selv og hinanden. For kreativitet er nu løsningen på både stort og småt. Men hvis vi alle sammen forlader os på den samme idé, er ingen af os vel specielt kreative? Det skulle da lige være Jan Løhmann Stephensen, Aarhus Universitets mest kreative sjæl. Han kan rent faktisk tænke et par selvstændige tanker om, hvorfor kreativitet ikke nødvendigvis er svaret på alting.

Søren Kierkegaards "Forførerens dagbog" er oprindeligt en del af værket "Enten – Eller" fra 1843, hvor den indgår som afslutning på bogens første del. Den unge, narcissistiske Johannes, skriver i en romanlignende dagbogs- og brevform om mødet med den skønne Cordelia, som han ved hjælp af intellekt og intriger gør til genstand for sin forførelseskunst. "Forførerens dagbog" bliver brugt som eksempel på den æstetiske livspraksis, som ifølge Kierkegaard står i modsætning til det etiske valg, og forskellen mellem æstetik og etik bliver på et højere plan gjort til forskellen på godt og ondt.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For atkunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved atbegrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men somvi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund. Henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor har alle været præget af spørgsmålet om hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.Begrebet konkurrencestat har delt vandene mellem de, som er fortalere for opretholdelse af efterkrigstidens velfærdstat og de, som mener, at denne kan og skal reformeres, især i lyset af de erfaringer, vi har fra velfærdsstatens gloriøse periode fra 1950’erne til 1970’erne og de forandringer, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge hele verden. Konkurrencestaten og dens kritikere giver læseren et udtømmende indblik i den videnskabelige og politiske diskussion af ’konkurrencestaten’. Søren Kaj Andersen har samlet en enestående række af kritiske bidrag fra prominente politikere, meningsdannere og forskere. Afslutningsvis rummer bogen et grundigt svar og en diskussion af begrebets status fra Ove K. Pedersen, hvis analyse af udviklingen i dansk politik ligger til grund for debatten. Således fungerer bogen både som en indføring i og en videreudvikling af diskussionen om konkurrencestaten.Omtale"Der er ikke nogen facitliste hverken til samtidsanalysen eller til ”det gode samfund”. Og netop derfor er bogen om Konkurrencestaten og dens kritikere meget spændende og udfordrende at fordybe sig i. Alle bidrag er skrevet med betydelig indsigt og engagement. Bogen kræver tid, tanker og refleksion. Til gengæld får man en bedre forståelse af udviklingen – eller i hvert fald en erkendelse af, at politik, samfund og menneskesyn er under udvikling og særdeles komplekse størrelser, som vi ikke begriber fuldt ud – og slet ikke i samtiden."6/6 stjerner- anmeldt af Jesper Hjort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03/2018”Anders Bondo Christensen er den mest uforsonlige kritiker af konkurrencestatens ”opportunistiske person”, som – ifølge efterordet – er Ove Kaj Pedersens forsøg på at begrebsliggøre det nye menneskesyn, der bredte sig fra 1980’erne.”4/6 stjerner- anmeldelse ved Mikael Busch, Jyllands-Posten, 7. januar 2018IndholdSøren Kaj Andersen: IndledningDEN ANALYTISKE FORANKRING1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af Konkurrencestatens og Markedsstatens forsider som vej til en forståelse af Ove K. Pedersens værk2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyserVALG AF KONKURRENCESTAT3 Martin Møller Boje Rasmussen: Hvilken type konkurrencestat vælger du? Og hvilken vælger Danmark?4 Dan Jørgensen og Johannes Lundsfryd: Velfærd er nødvendig for konkurrencestaten5 Marianne Jelved: Konkurrencestat eller ej – samarbejde og fællesskaber skal der til6 Lizette Risgaard: I Danmark vinder vi sammen7 Uffe Elbæk: Balancesamfundet – et mere håbefuldt alternativ8 Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard: Ud med konkurrencestaten – ind med samarbejde. Den blå konkurrencestat skal ikke erstattes med en demokratisk sindet, rød-grøn konkurrencestat, men af skridt mod socialismenDANNELSESIDEAL OG UDDANNELSE9 Lars Qvortrup: ”Konkurrencestaten” og folkeskolen10 Anders Bondo Christensen: Konkurrencestatens reaktionære skolesyn11 Stefan Hermann: Konkurrencestatens pædagogiske spørgsmål – og dens mange svarSTYRINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR12 Kurt Klaudi Klausen: Hvad betyder konkurrencestaten for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor?13 Eva Secher Mathiassen: Konkurrencestaten. Det går stærkt – men går det godt14 Bente Sorgenfrey: Danmark har brug for en forvaltningsreform NU!ARBEJDSMARKEDET OG KONKURRENCESTATEN15 Christian Lyhne Ibsen: Konkurrencestaten og den danske aftalemodel16 Karsten Dybvad: Den danske arbejdsmarkedsmodel i en globaliseret verden17 Per Christensen: Vi må insistere på demokratisk debatBORGEREN, HVERDAGEN OG DEMOKRATIET18 Lars Torpe: Medborgeridentiteten er presset19 Mikkel Thorup: De uvalgtes styre – konkurrencestaten og det begrænsede demokrati20 Maja Hojer Bruun, Mikkel Rytter og Stine Krøijer: Selvstændighedssamfundet – antropologiske perspektiver på velfærdsstatens kontinuitet og forandringHISTORIEN OG KONKURRENCESTATEN21 Jeppe Nevers og Per Boje: Stat og marked – et historisk perspektiv22 Thomas Højrup: Politisk kultur, livsformer og statsformer under forandringEfterord. Ove K. Pedersen: Fra kritik til selvkritik – og tilbage igen

Luthers betydning for K.E. Løgstrups tænkning kan næppe overvurderes. Svend Andersen, som i dag sidder i Løgstrups professorat på Teologi i Aarhus gennemgår i denne bog Løgstrups læsning af Luther. Bogen bygger på et stort håndskrevet materiale, som ikke er behandlet før, og den udkommer som endnu en bog i Løgstrup Biblioteketets &-serie, som også tæller titler som Løgstrup & Sløk, Løgstrup & skolen, Løgstrup & sygeplejen og snart også Løgstrup & Kierkegaard.

E-bogsudgaven er en opdateret og revideret udgave af den trykte udgave, der udkom i 2017.Veganer henvender sig til de mange, som bekymrer sig om dyrene, miljøet, klimaet og vores sundhed, som trues af livsstilssygdomme og smittefarlige bakterier. Bogen er en dansk guide til vegansk levevis, der minimerer den enkeltes medvirken til lidelse og ødelæggelse. Læseren får overblik over veganismen som filosofi og ideologi og introduceres til veganerlivet i praksis. Kapitel for kapitel gennemgås de etiske og miljømæssige argumenter. Sund og lækker plantekost. Glæder, udfordringer, dilemmaer på vejen. Film, bøger, blogs. Det voksende veganske netværk på de sociale medier og ude i virkeligheden. Veganer er skrevet af forfatter og journalist Karin Elrød, der deler ud af sine egne erfaringer som veganer.

„En ny tilgang til emnet, som fortjener opmærksomhed. " (Ivar Gjørup, LOGOS, februar 2017)Bogen er blevet til på grundlag af forfatterens tidligere Platon og Sokrates fra 2012, som for første gang undersøgte Platons forhold til Sokrates ud fra Platons egne værker og kom til det resultat, at Platon ikke som antaget var en beundrende discipel af Sokrates, men tidligt brød med ham. Bogens tese er blevet opstrammet med henblik på at skulle forsvares for den filosofiske doktorgrad. Bogen er naturligvis blevet gennemredigeret, noget stof er blevet fjernet, medens nyt er blevet tilføjet, og den er i realiteten en helt ny bog. Som nævnt havde forfatteren håbet at få mulighed for at forsvare sin tese offentligt, men denne mulighed er blevet ham nægtet på grundlag af en faglig bedømmelse af Professor Hans-Jørgen Schanz. — Nu repræsenterer Schanz tilfældigvis selv netop den fortolkningstradition, der er angrebsmålet for afhandlingen, og da Schanz efter forfatterens mening ikke har tilstrækkeligt, for ikke at sige intet grundlag for sin afvisning, og da der ikke gives nogen ankemulighed, har forfatteren fundet det sagligt velanbragt at tilføje den faglige bedømmelse til afhandlingen sammen med sine egne kommentarer. Anden og sidste del af projektet Platon i hans udvikling er i mellemtiden udkommet med titlen Platon og „Den evige filosofi, og dette tobindsværk udgør dermed den mest omfattende fremstilling af Platon, der foreligger på dansk.

Et festskrift i anledning af Søren Gosvig Olesens 60-års fødselsdag.Spørgsmålet om, hvad filosofi er, er selv et filosofisk spørgsmål. Denne bog indkredser dette spørgsmål gennem ni forskellige essays om alt fra forholdet mellem filosofi og videnskab og det særlige ved den filosofiske tænkning til filosofiens rolle i det digitale samfund.Festskriftet indeholder følgende bidrag: Pia Lauritzen (partner, Indblik Inc.) Et spørgsmål om at tænke, Kasper Lysemose (ekstern lektor, Syddansk Universitet) At tænke er og bliver noget andet end at vide, Per Jepsen (adjunkt, Aarhus Universitet) Strøgtanker om filosofi og visdom, Thomas Schwarz Wentzer (lektor, Aarhus Universitet) Gosvig und das Problem der Geschichte, Jørn Bjerre (lektor, Aarhus Universitet) Filosofi og sociologi, Dorthe Jørgensen (professor, Aarhus Universitet) Filosofi ved en skillevej, Sune Liisberg (ekstern lektor, Aarhus Universitet) Apparaturets replik, Esben Schjørring (journalist, cand.mag.) Gamle mestre i nye tider og Erik Skyum-Nielsen (lektor, Københavns Universitet) Ekstradigtspoetikken.