Filosofi

Det kommende fællesskab er en af Agambens tætteste og vigtigste tekster, og man ville endog kunne sige, at den udgør en elegant opsummering af hans tanker i det hele taget. I Det kommende fællesskab undersøger Giorgio Agamben den vestlige idehistorie med henblik på at bryde med forestillingen om, at fællesskab må basere sig på bestemte identiteter eller egenskaber, det universelle eller partikulære. Agamben søger i stedet mod andre ideer og forestillinger om fællesskab, Det kommende fællesskab. Agambens udforskning er til dels et moderne svar på Heidegger, Wittgenstein, Blanchot, Nancy og, mere historisk, Platon, Spinoza og middelalderens lærde fortolkere af den jødisk-kristne tradition.

365 Daily Meditations on Freedom, Personal Transformation, Living Fully, and Much More, from the Man the Dalai Lama Described as "One of the Greatest Thinkers of the Age"

De kyndige kierkegaardfortolkere har genskrevet 5 af hans opbyggelige taler til sjælesorgsdialoger. Til glæde for enhver med interesse for den terapeutiske proces.Ethvert menneske lever i spændingsfeltet mellem den store historie og den lille historie. Vi har vores egen livshistorie, som vi værner om, udbygger og tror på. Men vi er samtidig indfældet i den store historie, som rummer det, Gud vil, og derfor grundlæggende favner os og definerer os. I vores tid er den store historie skubbet i bagrunden. Som et led i at få den tilbage på plads har forfatterne genskrevet fem af Kierkegaards opbyggelige taler i dialogform. Talerne er blevet til sjælesorgsdialoger, der viser, hvordan et menneske med eksistentielle udfordringer kan hente styrke ved at få øje på sit eget liv i den store historie. Kierkegaard kan man tage til sig på mange forskellige måder alt efter fag, blik og behov. Dialogerne fremhæver i et klart sprog Kierkegaards psykologiske, eksistentielle og kristne tankegang.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:”Her standsed de glade klange. Her sattes mit livsens mål. Det er asken af usungne sange der hviler i denne skål.”Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.Det er ordene om de usungne sange, som vakte sociologen, forfatteren og sangskriveren Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange.

Videnskabsteori for begyndere udkom første gang i 1991. Denne 2. udgave er revideret og omarbejdet og indeholder blandt andet nye kapitler. Videnskabsteori for begyndere er en første introduktion til den videnskabelige måde at tænke på og gennemgår i kort og lettilgængelig form de forskellige hovedretninger og grundbegreber som fx positivisme, hermeneutik, falsifikation og paradigme. Bogen giver læseren forudsætninger for at forholde sig kritisk til både videnskabelige og mere hverdagsrelaterede tekster og er fuld af konkrete eksempler fra hverdagen, historie og politik samt videnskabernes verden.

I Eksistensens serie om troens væsen og nedslag i tilværelsen får vi her en righoldig beretning om Margrete Aukens liv.Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget. Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores store salmeskat? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) essay “Forord”, udkom første gang den 17. juni 1844 og er en lille morsom og tankevækkende bog om de glæder og sorger, man som forfatter har, når man skal skrive forord til en bog eller en artikel.I denne udgave af “Forord” er teksten redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.

Sjælens fabrikationer arbejder videre i denne "Vildfarelsens filosofi" som et bind 2, hvor der på baggrund af bind 1; Åndens transmissioner, transporteres en skævhed til en stivhed, fra åndens niveau til sindets niveau, hvor det ikke så meget er transmissionerne som fabrikationerne, der udfolder den indesluttede kalkering ...

Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

Rainer Maria Rilke (1875-1926) er ikke blot en af de betydeligste tysk-sprogede modernister; igen og igen tager han også livtag med helt centrale eksistentielle problemstillinger, hvilket gør ham næsten selvskrevet til en bog i SYV-SIND-SERIEN.Som i de tidligere bind rummer Rilke – i syv sind bidrag fra litterater, teologer og filosoffer, ligesom vi har søgt at tilgodese den genremæssige og tematiske bredde, der udmærker Rilkes værk. Her er således artikler om både Duino elegierne, Sonetter til Orfeus og Malte Laurids Brigges optegnelser; og skribenterne veksler mellem egentlige nærlæsninger, tværgående analyser og mere overordnede forsøg på at placere forfatterskabet i en åndshistorisk kontekst. De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og alt efter ens interesse kan man springe frit i bogen.For på én gang at lade den originale ordlyd komme til sin ret og at sikre læservenligheden har vi valgt at bringe de citerede digte på såvel tysk som dansk.

Senecas breve til Lucilius indeholder både etisk teori og praktisk vejledning med udgangspunkt i stoisk filosofi, og han understreger, at begge dele adskiller sig fra hinanden, men er indbyrdes afhængige.Brevene viser Senecas søgen efter etisk perfektion og udgør en slags filosofisk testamente for eftertiden. Seneca betragter filosofi som en balsam for livets sår. De destruktive lidenskaber, især vrede og sorg, skal udryddes eller modereres ved fornuftens hjælp. Han diskuterer de relative fordele ved både det kontemplative liv og det aktive liv, og han finder det vigtigt at acceptere sin egen dødelighed og være i stand til at kunne møde døden. Man skal være i stand til at praktisere fattigdom og til at bruge rigdom på en forsvarlig måde, og han skriver om velgerninger, venlighed, venskab og behovet for at gavne andre. Universet styres af et rationelt forsyn, og dette må ses i forening med evnen til accept af modgang.Den foreliggende samling indeholder de overleverede 124 breve til Lucilius samt en afhandling om forsynet (De providentia) og udvalgte granskninger over naturen (Quæstiones naturales), ligeledes stilet til Lucilius.

En genklang er både et ekko, vi hører, og en erindring, der vækkes i os. Denne antologi indeholder begge dele, genklange fra Homers sange gennem tid og rum. Små sange, der hver især spiller videre på den melodi, som Homer slog an med Iliaden og Odysséen. Homeriske genklange er en samling digte, der alle er skrevet i perioden fra Alexander den Stores erobring af det østligemiddelhavsområde til Romerrigets fald, et spænd på 800 år. De har det tilfælles, at de bygger videre på Homers univers eller låner lyden af denne grækernes største digter for at skabe et nyt univers, der kan spejle sig i det homeriske. Homeriske genklange indeholder digte af Moschos, Theokrit, Kolluthos, Bion, Trifiodoros og Musaios, ej at forglemme digtet om musenes krig mod frøerne i bedste homeriske stil. Og det er i disse værker, vi hører om Det gyldne æble og prins Paris’ rov af Helena, om Zeus som tyr på pigejagt og om Træhesten og Trojas fald. Alle motiver, der nok vækker genklange i os, men som for flere af digtenes vedkommende foreligger på dansk for første gang.Marcel Lysgaard Lech, som er kendt for sine oversættelser af antikkens tragedier, har oversat og udvalgt teksterne. Bogen er rigt illustreret af Erik Barfoed.

Cicero er uden tvivl den i dag bedst kendte romerske forfatter. Hans formidling og behandling af græsk og romersk filosofi har haft enorm indflydelse på eftertidens opfattelse af antikkens tænkning, og hans taler og retoriske skrifter har en virkningshistorie, der ikke kan overvurderes.I denne bog præsenteres oversættelser i udvalg af Ciceros taler og filosofiske skrifter. Samlingen er et forsøg på at forstå Ciceros filosofiske tekst Scipios drøm, der indgår som en del af hans statsteoretiske overvejelser i Om Republikken. Dette gøres ved at sætte teksten i en større kontekst af Ciceros skrifter.Sebastian Maskell Andersen (f. 1979) er cand.mag. i latinsk middelalderfilologi fra Københavns Universitet og underviser på Helsingør Gymnasium og Folkeuniversitetet i København. Tidligere har han udgivet oversættelser af Velleius Paterculus og Seneca.Bogen er udgivet i samarbejde med Minlæring.dk

Dette essay blev skrevet i efteråret 1915 i Wien et år efter Den Store Krigs udbrud. Anledningen var et nationalistisk prydbind med korte bidrag fra mere end ethundrede forfattere, kunstnere, videnskabsfolk, politikere og soldater, for at samle penge ind til de tyske biblioteker. Spadsereturen, der udgør essayets ramme, foregik i Dolomitterne, og de to samtalepartnere er formentlig Rainer Maria Rilke og Lou Andreas-Salomé. Freud udgav tre år senere hovedværket Trauer und Melancholie, hvori hans psykoanalytiske teori om sorg udfoldes. Træsnittet på smudsomslaget forestiller en »Melancholicus«, og er et ofte brugt kalendermotiv fra omtrent 1480.

Vi vil alle gerne vide mere om vores fremtid. Hvor er vi på vej hen? Men vores samfund bliver mere og mere komplekst, og det er tilsvarende vanskeligt at se fremad. Fra utopi til dystopi handler om vores forestillinger om fremtiden. I et livligt og meget klar bog beskriver Ágnes Heller, hvordan vores ideer om fremtiden er opstået og gennemgår de vigtigste historiske utopier. Hun tvivler på, om vores utopier er værd at stræbe efter; de har normalt en totalitær karakter. Der er ingen opskrift på fremtiden, i dag mindre end nogensinde. Derfor sympatiserer Ágnes Heller med de moderne dystopier (anti-utopier), fra Aldous Huxley til Michel Houellebecq, når de advarer mod konkrete farer mod frihed og demokrati. Ágnes Heller (1929-2019) var ungarsk født filosof. Hun var en original og vidtfavnende tænker. Hun skrev blandt andet om marxisme, etik, modernitet og hverdagen. Hun var mangeårig professor ved The New School of Social Research. På dansk er tidligere udkommet Den ældre Lukács' filosofi, Teorien om de menneskelige behov hos Marx og senest Paradoks Europa.

Ubesværet mindfulness i byen til dig, der holder af naturen. 48 små ritualer, der kan gentrylle din hverdag – når du lader parktræer, pottet basilikum, smådyr og vejrlig bevæge dig. Naturnærvær for byboere er til dig, som drømmer om en hverdag, hvor naturen er tæt på, selvom du bor i byen. Naturnærvær for byboere minder dig om, at naturen er lige rundt om dig: i parken, i vindueskarmen, i træerne og mellem fliserne. Naturnærvær for byboere er fuld af enkle ritualer, der får dig til at mærke kærligheden til vores vidunderlige planet. Hver eneste dag. Lige der, hvor du lever. ”At lægge mærke til de mirakler, naturen omgiver os med, får os ud af den misforståelse, at det hele handler om mig-og-mine. Det hele handler om os. Alle de levende væsner, som deler denne planet. Det er man ikke i tvivl om, når først man har forelsket sig i den. Den forelskelse kan opstå hvor som helst, og meningen med denne lille bog er at vise dig netop det.”

Ifølge Max Weber formes livsførelsen af de etiske pligtforestillinger, der er forankret i troen på magiske og religiøse kræfter. Problemet er ifølge Weber, hvordan bestemte religiøse trosforestillinger har haft afgørende indflydelse på dannelsen af den økonomiske indstilling og ethos, som kendetegner det moderne vestlige samfund.I denne forbindelse har den moderne økonomiske ethos især en sammenhæng med den asketiske protestantismes rationelle karakter. Det er denne problemstilling, Weber undersøger i afhandlingen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd.Bogen er tidligere udkommet på Nansensgade Antikvariat. Denne udgave er uændret.

I dette centrale værk fra en af verdens førende filosoffer undersøges vrede og tilgivelse, og begge begreber sættes gennem Nussbaums indsigtsfulde analyse i et forbløffende nyt lys. Vrede kan både være personligt og politisk drevet, og mens mange tror, at retfærdigheden ikke kan værnes om uden vrede over uretfærdigheden, viser og advarer Nussbaum mod en destruktiv side af vreden.Nussbaum undersøger vreden både i intime relationer, dagligdags interaktioner, på arbejdspladsen, i det strafferetlige system og i bevægelser for social forandring. Værket er således et værktøj, vi har akut brug for til at forstå tidens protestbevægelser, og hvordan de kan føre til reel forandring og ikke kun forbitrelse.“Martha C. Nussbaum er den største nulevende filosof.”Svend Brinkmann

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.

Panegyrik er en dristig selvbiografi af forfatteren ogfilminstruktøren Guy Debord. En biografi i to dele: bind 1; tekstbaseret på fragmenter og citater, fuld af litterær præcision ogpastiche, bind 2; en billedmontage i sekvenser. Panegyrik er en upersonlig selvbiografi, med tungen i kinden, hvor den personligelivshistorie er erstattet af en figur, og er et strategisk og dæmoniskforsøg på vriste livet fri af det spektakulære samfunds fremmedgørelse.Guy Debord (1931–1994) var en fransk revolutionær, filminstruktør ogforfatter. Han var medgrundlægger af Situationistisk Internationale i1957 og det eneste medlem, der var med i gruppen frem til dens opløsning i 1972. Debords hovedværk er bogen Det spektakulære samfund (tidl. Skuespilsamfundet), der udkom i 1967, og som var med til at inspirere de parisiske studerende under besættelsen af Sorbonne i maj-juni 1968.I 2020 blev Det spektakulære samfund genudgivet af forlagene Aleatorik og Antipyrine, nyoversat af Louise Bundgaard og Gustav Johannes Hoder.

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati. Claus Bryld er dr.phil., professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet. Han har især forsket i arbejderbevægelsens historie, politisk idéhistorie og kollektiv erindring. Han har blandt andet skrevet Edmund Burke. Konservatismens profet (2018).

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe

Dette er en arbejdsbog i at lære at invitere til at filosofere, og i at filosofere. Den sigter efter livslykken og arbejder i de begrebslogiske, eksistentielle og seismiske samtalefelter.I bogen undersøges det hvad Protrepticus af den unge Aristoteles handler om, og via en gennemgang heraf lægges der op til, hvad det vil sige at invitere til at filosofere, og hvad det vil sige at filosofere. Herefter fokuseres der på tre dominerende måder at invitere til at filosofere og filosofere på i nyere tids filosofi, nemlig 1700-tallets begrebslogiske interesser, 1800-tallets eksistentielle interesser og 1900-tallets seismiske interesser.Bogen er forsynet med øvelser i at invitere til at filosofere, og i at filosofere og sættes bl.a. i forhold til fem vigtige procesfilosofiske opmærksomhedsområder og færdigheder: 1) tidslighed, 2) helhed, 3) åbenhed, 4) kræfter, 5) potentialer.

Den romerske politiker og filosof Cicero lader Cato den Ældre diskutere fire negative påstande om alderdommen: Den første er den, at den gør en uskikket til forretninger; den anden den, at den gør legemet svagere. Hertil kommer så for det tredje, at den berøver en næsten alle nydelser; og for det fjerde, at den ikke er langt borte fra døden. Heroverfor stilles alderdommens velsignelser. Det lange liv er en mulighed for endelig at realisere sig selv, og døden ikke bør frygtes! "Enten skal man betragte den med fuldkommen ligegyldighed, nemlig hvis den helt udslukker sjælens bevidsthed; eller man må endogså ønske sig den, nemlig hvis den fører sjælen et eller andet sted hen, hvor den vil vedblive at leve evigt; og noget som helst tredje kan visselig ikke findes."

Korshærspræst Bjarne Lenau Henriksen har betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.En levende, inspirerende og fordomsfri skolelærer satte den første spire til troen, og derfra blev den løbende formet via gerningen som præst for udsatte og udstødte mennesker gennem et halvt århundrede. Vi følger, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.Pressen skriver: ”Personlig, humoristisk og fin” ★★★★ - Politiken

I vores psykologiske traditioner er forståelsen af mennesket filtret godt og grundigt sammen med ideen om at have et selv – og at terapi handler om at styrke det. Men samtidig oplever vi i dag en stigende interesse for praksisformer som meditation, mindfulness og compassion, hvor øvelsen er at sætte sig udover selvet. Hvordan passer de to ting sammen? KUNSTEN AT GLEMME SIG SELV er en lille, veloplagt bog henvendt både til den almene læser og den, der arbejder med mennesker. Her sætter psykolog Kaspar Meitil ind i forhold til denne tilsyneladende modsætning – og viser på baggrund af både teori og den nyeste forskning, at ideen om det selvløse måske slet ikke er så fremmed for den vestlige psykologi, som vi går og tror.

"Det Evige Nu" fører læseren ind i den nye verdens spiritualitet, en hjertets visdom og videre til opstandelsen gennem det indre kymiske bryllup og gennem mødet med døden. Det er en levendegørelse og en forening af de åndelige impulser, der ligger bag kristendommen og buddhismen. Og en personliggørelse af påskemysteriet med døden og opstandelsen. Opstandelsen som en åbning til evigheden, til uendeligheden, til det højeste lys.Vi føres til et verdensbillede, en kosmologi, at Kristus er en hjerteimpuls i os alle, og til at det handler om at gøre livet til kunst, kunsten at leve i enhed med vor egen sandhed. Det er en frisættelse af det enkelte menneske, en åbning mod helt nye måder at fungere som menneske.Metamorfoserne berører temaer som Det Kymiske Bryllup, Opstandelsen og livsmysterier som ånd og stof samt Gud.Som de forrige to samlinger, egner metamorfoserne sig til meditation, til at sanse, til at mærke indad ved at blive læst langsomt, med pauser, gerne flere gange.