Filosofi

Det hører til tilværelsens hovedsynder at betragte sit medmenneske som en ting. Med afsæt i bl.a. etikken udfolder Ole Hartling hvorfor. De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartling en 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse. Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads.Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeretprofessor ved Roskilde Universitet. Har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlemaf Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger indenfor lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjærprisen i 2008.Pressen skriver:"Fremragende læsning."★★★★★- Kristeligt Dagblad"Vigtig og personlig bog."★★★★★- Ugeskrift for læger

Hvorfor er vi her? Eksistensens måske største spørgsmål tages i denne bog under kærlig behandling af 50 danskere, kendte som ukendte, små som store. Med ydmyghed, humor og alvor giver de netop deres bud på, hvorfor vi er her. Hør bl.a. ateisten, imamen, præsten, teaterchefen, politikeren og forfatterens bud og bliv inspireret, udfordret og underholdt. Med bidrag fra Holger Bech Nielsen, Vincent F. Hendricks, Marie Brixtofte, Svend Brinkmann, Joan Ørting, Bertel Haarder, Kasper Holten, Farshad Kholghi, Jesper Buch, Özlem Cekic og mange flere.

Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.

Creativity was once seen as the mark of mad geniuses, troubled souls, and avant-garde eccentrics. Today, however, we expect to find the trait thriving in and around us. In Creativity, Jan Løhmann Stephensen provides a historical and contemporary view of creativity and explains why it is not always the answer to every problem. From van Gogh to Springsteen, Løhmann Stephensen explores the creative process of artists to craft a new theory of creativity, one rooted in collectivism and fluidity.

"Logisk set" indeholder en introduktion til en række grundbegreber og teknikker i logik og argumentationsteori. I bogen er der især fokus på aspekter, som er relevante inden for studierne af kommunikation, filosofi og videnskabsteori. Emnerne er i vid udstrækning præsenteret i et idéhistorisk og videnskabshistorisk perspektiv.

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-95) havde blik for mere end sin egen tænkning, det være sig Spinoza, Nietzsche, Bergson, Kafka, Foucault eller som her Proust og hans store værk På sporet af den tabte tid. Det er nemlig ikke blot litteratur af format, men et univers af tilstande og betydninger, der som en maskine skaber tegn, som læseren må tage til sig og sætte i sammenhæng for nærmere at komme ind på livet af – ja, livets mening. Den filosofi eller tilværelsestolkning, som Marcel Proust benyttede sig af og måske først rigtig fik hold på gennem sit romanværk, kommer i Proust og tegnene (1964) i spil med Gilles Deleuzes egen tænkning, ikke mindst hans sans for at generere begreber og betydninger langs såkaldte flugtlinjer, ruter i tid, sind og fortolkning. Og som sådan bliver Proust og tegnene, der står centralt i den nyere Proust-forskning, også en indføring i den deleuzianske filosofi, som nu melder sig med fornyet kraft. Her oversat og introduceret af mag.art. Søren Frank.Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Denne bog udtrykker 10 år af mit arbejdsliv på CBS, nærmere bestemt som underviser, vejleder og øvelseslærer på kombinationslinjen; filosofi og økonomi (FLØK). Samtidig udtrykker den min store interesse i at finde ud af og forstå hvorfor og hvordan filosofi kan og skal bruges i en erhvervsøkonomisk kontekst. Ambitionen med bogen er at den kan bruges til at styrke kommende og nuværende erhvervsfolk, ledere såvel som medarbejdere til at bruge den filosofiske tænkning til at gøre virksomheder og organisationer i stand til at fungere formålstjenesteligt; økonomisk og strategisk såvel som etisk og erkendelsesmæssigt.

"Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein har engang sagt: “Jeg laver filosofi som en olding; først leder jeg efter min pen, så leder jeg efter min briller, og så leder jeg efter mine briller igen.“ Filosofi når den praktiseres og forklares uden hverdagens og videnskabens bagtæppe, synes som en ligegyldig aktivitet. Trist, for filosofi betyder oprindeligt kærlighed til viden, og burde således vedrøre os alle – ikke mindst børn og unge, der former eksistens som essens i de skelsættende år. Bogen "Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman" formår at motivere filosofiens centrale problemstillinger på vedkommende og præcis vis, med plads til smil – den forstår at mobilisere og stimulere filosofisk tænkning hos yngre som ældre. Man behøver ikke lede efter brillerne igen, når man først har været igennem bogen. Hvad man har fået er et filosofisk klarsyn i ungdomsromanform."– Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi, Centerleder
Center for Information og Boblestudier, KU
16-årige Adam vågner op til den chokerende erkendelse, at hans tvillingesøster Sofie er blevet kidnappet. Af en mystisk, anonym figur sendes han ud på en rejse for at finde hende. Når han når sit mål, skal han kunne svare på, hvad et menneske er, for at få hende igen. Undervejs får han hjælp af rebellen V og computeringeniøren Al. Det viser sig efterhånden, at Adams forældre og Al var involverede i aktiviteter, som ikke var velansete af landets totalitære styre. Derfor jages Adam og hans venner af det såkaldte strukturpoliti. Handlingen udspiller sig i 2045, hvor teknologier, som man i dag drømmer om, er virkeliggjort, fx kunstig intelligens. De etiske problemer, som sådanne teknologier kan føre med sig, er et væsentligt tema i bogen.Undervejs i det dramatiske handlingsforløb præsenteres læseren for mange af filosofiens centrale problemer og teorier. De filosofiske teorier er direkte integreret i udviklingen af plottet, så der er tale om et stykke levende og problemorienteret filosofi. Læseren møder Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur, Hobbes, Descartes, Locke, Berkeley, Holbach, Kant, Bentham, Mill, Bakunin, Russell, Heidegger, Sartre, Turing, Camus, Rawls, Putnam og Nozick. Bogen præsenterer flere velkendte filosofiske tankeeksperimenter i fiktionaliseret form, fx Alan Turings ’imitationsspil’, Hilary Putnams ’hjerner i kar’ og René Descartes’ ’onde dæmon’. Handlingsforløbet er lagt an, så læseren kommer gennem de væsentligste filosofiske discipliner: erkendelsesteori og bevidsthedsteori, politisk filosofi, etik og livsfilosofi.Bogen kan læses med et problemorienteret fokus på de temaer, der iscenesættes i handlingen, fx illusion og sandhed, overvågning og kontrol, genteknologi og dyrevelfærd, forbrug, kærlighed, viljens frihed samt vigtige spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad er et menneske? Forfatteren Mads Rangvid underviser til daglig i filosofi i gymnasiet. Han har tidligere udgivet en række lærebøger til både dansk og filosofi.

Et vigtigt indlæg i debatten om Heidegger og nazismen. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Diskussionen om Heidegger og nazismen dukker op med jævne mellemrum – senest med baggrund i offentliggørelsen af de notesbøger, der efter farven på omslaget benæv­nes »de sorte hæfter«. Det er der, Heideg­ger mest udfør­ligt har begrundet sin tilslutning til nazismen. Det er også der, hvor han mest efter­tryk­keligt kritiserer nazismen. Og det er der, hvor han trods sin nazikri­tik formu­le­rer en slags metafysisk antisemitisme.Jean-Luc Nancys indlæg i diskussionen udmærker sig ved at rumme mere end en mening om Heidegger, nemlig en læsning af Heidegger. Nancy forholder sig til sa­gen som filosof. Men han forholder sig også til, hvad der sker, når en filosof til­slut­ter sig en me­ning, som de fleste andre omkring ham også havde.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Da den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) i 1943 udgav sit eksistentialistiske hovedværk Væren og Intet, stillede han en nærmere redegørelse for moralfilosofien i udsigt. Selv om han arbejdede alvorligt på projektet 1945-48, måtte han opgive at give det en endelig form. Vanskelighederne lå i at forene den eksistentielle forestilling om frihed, autonomi og valg med en etik, der var almen og gik forud for den enkelte eksistens.Efter Sartres død udkom imidlertid de gamle Hæfter til en moral, og nærværende Etik – hæfter til en moral giver et fyldigt uddrag, der viser Sartres optagethed af frihedsbegrebet og hans forsøg på at udmønte en etik, der ikke byder på vold og beherskelse, men åbner for generøsitet og spontan imødekommelse af den anden. Det Gode opstår i mødet med den anden.Etik – hæfter til en moral udkom første gang på dansk i 1995 og Peter Kemp har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels forlags serie Klassikere.

Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at være flov over vores legesyge ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at gå stille med dørene med, når det tilmed er smadderskægt.

"Den bedste bog jeg har læst om klimakrisen. Et fremragende og suverænt formidlet mix af videnskab, filosofi og et løsningsorienteret bud på håndteringen af klimakrisen." – Dansk Bibliotekscenter"I den sympatisk motiverede ambition om at forene naturvidenskabens og humanismens sprog mærker man tydeligt åndsfællesskabet med Bodins afdøde læremester, Peter Bastian" – InformationKlimakrisen truer. Alle ved det. Hvorfor handler vi ikke? Videnskabsfolk advarer om smeltende poler, medierne er fulde af klimadebat, og bekymringen vokser overalt i samfundet. Alligevel går den grønne omstilling alt for langsomt. Klimaet er blevet en folkesag, men reelt bevæger vi os med sneglefart.Problemet er fundamentalt: Klimakrisen har rod i selve vores måde at leve og tænke på. Den kan ikke afværges med overfladisk symptombehandling – elbiler, vindmøller og genbrugskaffekopper – men må føre til dybere samfundsforandringer. Klimakampen kan kun vindes, hvis moderne teknologi kobles med nye idealer for det lykkelige og meningsfulde menneskeliv. Klimakrisens rødder er på én gang et videnskabeligt overblik over klimakrisen, en filosofisk analyse af vores kultur, et manifest for et mere meningsfuldt samfund og en guide til, hvad du kan gøre for at komme ind i klimakampen. Anders Holst Bodin (f. 1988) er ph.d. i fysik og har forsket i bæredygtig energiteknologi i Danmark og USA. Desuden spiller han klarinet, har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og været i mesterlære hos forfatter og musiker Peter Bastian.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

I Stemmen og Fænomenet gennemfører Jacques Derrida (1930-2004) en dekonstruktiv læsning af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938). Bogen udkom oprindeligt på fransk i 1967 og i dansk oversættelse i 1997. Den har en indledning af lektor Adam Diderichsen.Derridas projekt er at vise, at Husserls sprogforståelse på væsentlig vis forudsætter den måde, hvorpå sproget altid er blevet tænkt i den vesterlandske metafysik.På trods af Husserls ønske om at starte forfra i filosofien er han således uhjælpeligt fanget i det spil, som han netop ikke vil spille, nemlig metafysikkens spil.

Nukunu Larsen er en dansk terapeut og spirituel lærer, født i 1947 i Odense. Han har en bachelor i filosofi og er cand.mag i psykologi. Nukunu har arbejdet som psykoterapeut og mediationslærer i mere end 30 år og er selv i samme periode blevet undervist af bl.a. Osho Rajneesh, Punjaji m.fl. Nukunu er fokuseret på non-dualisme og tilhører ikke nogen given religion eller spirituel vej, men refererer frit til forskellige traditioner. ’Enhedens Spejl’ er en videregivelse af Nukunu Larsens store indsigt og livslange erfaring indenfor oplysning og non-dualistisk bevidsthed. I bogen svarer Nukunu på nøje udvalgte spørgsmål fra sine elever i et forsøg på at føre dem frem til det punkt, hvor de kan begynde at følge deres egen hjertevisdom – en visdom alle mennesker besidder, men som ofte går tabt i dagligdagens gøremål og tankespind.Forlaget Visdomsbøgerne, 1. udgave, 1. oplag, 2019, 138 sider

Den østrigske forfatter Robert Musils hovedværk Manden uden egenskaber regnes for den vigtigste tysksprogede roman fra det 20. århundrede og er en milepæl i europæisk modernistisk litteratur. I denne første monografi om Musil på dansk foretages en konsekvent etisk læsning af Musils filosofiske roman, og det vises, hvordan Musils svar på værdiernes sammenbrud omkring 1. Verdenskrig ikke er en nostalgisk længsel efter en tabt verden af i går, men et fremsynet og optimistisk udkast til en ny og bedre måde at leve på under ændrede betingelser. Indledningsvist aktualiseres Musils bevidste valg af litteraturen frem for filosofien og hans vigtigste filosofiske inspirationskilde, Friedrich Nietzsche, og sideløbende med værklæsningen vises det, hvordan Manden uden egenskaber naturligt er i dialog med nogle af det 19. og 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, herunder Kierkegaard, Heidegger og Wittgenstein.

Filosoffen Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. “Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende. Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, man bliver en person. Viljens frihed og personbegrebet er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Rasmus Bysted Møller har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i fri vilje-debatten.

Enhver by er et netværk. Af indbyggere og bygninger, gader og stræder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden på kryds og tværs. Og hver by indgår i nye og større mønstre med andre byer, vokser ud over alle grænser og langt over vores hoveder. Endda i en sådan grad, at byerne ifølge Mikkel Thelle, indfødt københavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsætninger, og det ikke længere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare være dækket af en stor bebyggelse – af Byen.

Stemmen er en sladrehank. Den afslører vores følelser og vores humør – om vi er glade, nervøse eller kede af det. Men dens tone, styrke og klang fortæller også om det liv, vi har levet. Og om vi har røget og drukket lidt for meget. Alligevel er Peter Musaeus, lydhør stemmesamler ved Aarhus Universitet, stemt for, at den naturlige stemme er en illusion. Vi tilpasser altid vores stemme til situationen, hvad enten vi stemmer i med tordenrøst, englestemme eller skærebrænder. For med stemmen giver vi lyd til, hvem vi selv gerne vil være.

Francesco Guicciardini (1483-1540) var en italiensk statsmand, historiker og politisk teoretiker, der var personlig ven med Niccolò Machiavelli. I 1500-tallets krigshærgede Italien indtog han høje poster i Kirkestaten, hvor han demonstrerede sine rige politiske og diplomatiske evner. Som historiker og forfatter er han bedst kendt for sit monumentale værk Storia d’Italia, men essensen af ”mennesket Guicciardini” finder vi i den langt mindre omfangsrige aforismesamling, Råd og refleksioner (Ricordi), som kun kan sammenlignes med Machiavellis Fyrsten. I Guicciardinis som i Machiavellis verden er politik = magtkamp, og i denne kamp spiller etik, moral, sandhed o. lign. enten en instrumentel rolle eller slet ingen. Det er ikke et teoretisk standpunkt, men en daglig erfaring (dengang og nu). Guicciardini forstår derfor al politisk og social handling som baseret på egeninteressen (el particulare). Men hvor Machiavelli begrænser sig til fyrstens eller magthaverens virkefelt, inddrager Guicciardini en langt bredere problemkreds, således at hvad der gælder for den politiske sfære også gøres til norm for den private. Råd og refleksioner er et koncentrat af et intenst og begivenhedsrigt livs tanker og erfaringer og indeholder en lang række usminkede og skarpsindige anvisninger for den praktiske livsførelse, der fungerer lige så godt i dag som for 500 år siden og stadig kan gøre os klogere på menneskelivet. Det er første gang, at et værk af Francesco Guicciardini foreligger på dansk.Interesseret i at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Råd og refleksioner HelikonAndre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON:Niccolò Machiavelli Fyrsten (1998/2012)Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004)Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)

Lyd er det nye sort. I hvert ledigt øjeblik finder vi høretelefonerne frem og lytter til podcasts og musik, eller vi taler ud i luften. Det er ikke så underligt, som det lyder. For når vi sætter luften i svingninger og hører, er det som at røre på afstand. Det er nok derfor, at vores ører også lytter, når vi sover. Eller også er det, fordi stilhed praktisk talt er umuligt, og fordi universet er gennemsyret af musik. Ja, man skulle næsten ikke tro sine egne ører. Heldigvis kan Anette Vandsø, lydforsker ved Aarhus Universitet, få os til at spidse dem, før de falder af.

Det er nemt at lære kongerækken udenad, men det er sin sag at lære den enkelte konge at kende. Hvem var de som personer, som konger, som ægtemænd, som fædre? Palle Lauring tegner spændende portrætter af hver enkelt af de 46 regenter fra Gorm den Gamle til Christian den Niende."Det tør nok siges, at det ikke er klicheer og fraser, vi får serveret om vore konger. Men en historikers ærlige forsøg på at komme bag om facaden på alle fædrelandets majestæter. Hertil lægges en forfatters evne til at gøre stoffet levende." – Kolding Folkeblad"Palle Laurings ærinde er både at placere kongerne centralt på deres plads i den danske historie, når de dog gennem 1000 år var magtens symbol og som regel mere end det, men også at tegne en række portrætskitser for at søge mennesket bag kongenavnet. Begge dele er lykkede for Palle Lauring, og han har skabt en kongebog, der er blevet en spændende danmarkshistorie, spejlet i den lange rad af kongeskæbner..." – Jyllands Postenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Søren Kierkegaards "Stadier på livets vej" indeholder særdeles interessante betragtninger over manden og kvinden. "Stadier på livets vej" rummer Søren Kierkegaards længste fiktionstekst og er særdeles underholdende på trods af det indviklede emne, som Søren Kierkegaard her behandler.Den danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. ”Enten-eller”, ”Begrebet angst” og ”Frygt og bæven” er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landende imellem og sprogene i de forskellige lande.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.