Filosofi

Bjørn Rabjerg introducerer i denne bog til såvel Løgstrups som Kierkegaards tænkning – og kortlægger ligheder og forskelle. I forlængelse heraf gennemgås Løgstrups diskussion med sin samtids store Kierkegaardfortolkere K. Olesen-Larsen og Johannes Sløk.

Global opvarmning, klimakriser, teknologiens indtog i vores hverdag og lignende presserende forhold konfronterer os med det faktum, at der findes noget, der ligger uden for vores menneskelige begrebsverden, noget ikke-menneskeligt. Men hvordan kan vi begribe virkeligheden, som den er, uafhængigt af hvordan vi betragter den, og hvad vi øvrigt synes om den? Hvordan kan vi tænke ’det store udenfor’? Det forsøger den spekulative realisme at finde svar på.Spekulativ realisme er en filosofisk bevægelse, som siden 2007 har påkaldt sig opmærksomhed inden for så forskelligeområder som filosofi, arkitekturstudier, medieteori og litteraturvidenskab.Denne bog introducerer til frontfigurerne Quentin Meillassoux, Graham Harman, Levi Bryant, Ian Bogost,Ray Brassier og Eugene Thacker, som alle har bidraget til at formulere den spekulative realismes grundlæggende perspektiver.

Questions: Between Identity and Difference is in many ways a curious book. It is a scholarly book, but tests the boundaries of traditional academic methods. It is a philosophical book, but bases its arguments on observational studies in classrooms where Danish, Russian, Spanish, and Chinese schoolchildren are taught in their native languages. It is a demanding book, one that assumes its readers think for themselves. Yes it is also a generous book, which draws on the author's own experience in researching and exploring what it means to be human across a variety of thoughts and behavioural patterns.

For 500 år siden sprængte Martin Luther kirken ved at slå 95 teser om aflad, bod og syndsforladelse op til debat på en kirkedør i Wittenberg. I dag er skærsilden ikke længere vores største bekymring. Men behovet for at gentænke og diskutere hverdagen og aktuelle tematikker trænger sig stadig på.I 95 nye teser slår 30 forskere, politikere og kulturpersonligheder nutidens væsentligste begreber og udfordringer op til debat i 95 små artikler om store emner. Fra magt, medier og sundhed over klima, Jorden og byen til økonomi, videnskab og teknologi. Tanken er ikke at forkaste det kendte, men at inspirere til at gentænke det samfund, vi lever i.

I IDEALE BEGIVENHEDER er det Signe Gjessings ambition at nærme sig det ikke-værende gennem det værende.Som i sine to forrige digtsamlinger er Signe Gjessing på én gang helt nede i det allermindste og helt ude i det allermest åbne. Men hvor hendes digte tidligere har været præget af en stærk, næsten utæmmelig, horisontal bevægelse udad, er bevægelsen i IDEALE BEGIVENHEDER vertikal. Alt er rykket tættere på, mens versene med stor sensualitet og fin humor kigger ud over skrænten, ned i afgrunden og op i himlen – dér hvor både livet og døden bliver nære.

Den norske filosofiprofessor Arne Johan Vetlesen har arbejdet med fænomenet ondskab i flere årtier - og i denne bog studerer han en række historiske eksempler på grusomheder, bl.a. terroraktionerne den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. Det er drivkraften bag ondskabens ugerninger, der er under luppen, og svarene er ikke entydige. For skal fokus lægges på den ideologi i hvis tjeneste ondskaben udfoldes, eller skal vi snarere forsøge at forstå den individuelle psykologi hos gerningsmanden? Hvilken status har følelserne? Er det sådan, at gerningspersonerne giver frit afløb for deres indestængte aggressioner, når de voldtager, lemlæster eller dræber? Eller er det modsatte tilfældet: at der må lukkes af for følelserne, for at den onde handling kan udføres? Og hvad med ofrene for ondskab og deres efterladte? Kan vi kræve, at de skal bidrage til forsoning? Bør vi tilgive den grusomme gerningsmand i stedet for at bære nag - eller findes der simpelthen utilgivelige handlinger? Målet med bogen er at gøre os bedre rustet til at forklare og modvirke ondskab. "Samfundets ansvar består i at samle alle gode kræfter i arbejdet for, at så få som muligt udvikler den form for sårbarhed, som gør dem modtagelige for budskabet om, at det er ’os mod dem’, at fanatisme og brug af vold er svaret – det ’berettigede’ svar – på reelle problemer og bekymringer. Disse problemer og bekymringer er knyttet til fraværet af livsmening og til en truet identitet, en såret selvfølelse og afmagt i mødet med strukturel diskrimination i et samfund, hvor de eneste kilder til anerkendelse er knyttet til individets egne kompetencer og præstationer.” – fra forfatterens forord til den danske udgave

Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl.a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.

Livskundskab & Kunsten ved Livet er T. R. Andersens første danske udgivelse. Han går også under navnet Pragya, eller Pragyananda, som han er kendt under i resten af verdenen. Hans første bog udkom på engelsk i år 2011 under titlen: Journey of the MInd. Begge bøger er med en dyb indsigt ind i livets mest styrende faktorer, som han formår at beskrive med simple vers i alle hans digte. Sindet samt følelserne er de mest styrende krafter i os alle, og hvis man kan lære at se dette sind med andre øjne, eller ude fra, kan man også begynde at se verdenen fra et andet perspektiv. Læs nærmere om hvordan han tager læseren ind igennem en rejse, dybt ind i sindet, sjælen og videre ind i et hvert væsens indre, med de erfaringer han har haft, og hermed formået at støbe sammen i denne bog af poesi.

Yoga förknippas ofta med vighet, hälsa och stresshantering, men de flesta har ändå en känsla av att yoga är långt mer och djupare än så. Men vad är denna djupare nivå? Och hur kan yogaställningar och meditationsövningar vara av existentiell betydelse?Närmare något är en introduktion till de filosofiska tankar som ligger till grund för yogatraditionen. Filosofin tar utgångspunkt i människans ständiga ängslan och visar en väg till insikt och frid. Vägen leder djupt in i dig själv. Det handlar definitivt inte bara om välbefinnande och du får räkna med att din självuppfattning skakas om i grunden.Du behöver varken utöva yoga eller tro på reinkarnation för att kunna känna igen dig i tankarna. Den indiska visdomen framställs på ett sätt som kan kopplas direkt till vårt moderna västerländska liv och samtidigt är troget den ursprungliga filosofin.

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Richard Rorty (1930-2007) var en af de mest provokerende skikkelser i nyere tids filosofi. I disse veloplagte essays, artikler og forelæsninger fra 1990’erne præsenteres en bred vifte af hans filosofiske, politiske og kulturelle overbevisninger. Rortys forfatterskab blev til i et opgør dels med den analytiske tradition, han selv kom ud af, og dels med platonisk og kantiansk filosofi. Siden Platon har filosofien grundlæggende forsøgt at nå frem til sand erkendelse ved at trænge bag om tilsynekomsterne til en underliggende virkelighed. Men for Rorty handler det ikke om, hvorvidt vores forestillinger stemmer overens med en fundamental virkelighed, men om hvorvidt de kan bidrage til at udføre praktiske formål og skabe et mere egalitært og demokratisk samfund. I den pragmatiske ånd fra John Dewey forsøges det platoniske mål om at kopiere virkeligheden bedre og bedre erstattet med et socialt håb om at skabe en bedre fremtid bestående af et globalt, kosmopolitisk, demokratisk, egalitært, klasseløst verdenssamfund. Bogen er forsynet med et efterskrift af Michael Vernersen, som også har oversat.

En lærebog til filosofi, religion og KS på ungdomsuddannelserne. Bogen indfører eleven i både sekulær og religiøs etik – samt ikke mindst i spændingsfeltet mellem disse.Forfatteren præsenterer de vigtigste etiske teorier om det gode og det onde og tematiserer etiske fænomener som godhed og ondskab – herunder skyld, ansvar, retfærdighed og lidelse.Begreberne aktualiseres gennem historiske, litterære, politiske og videnskabelige eksempler. Desuden karakteriserer forfatteren forholdet og spændingsfeltet mellem sekulær og religiøs etik.Han præsenterer de etiske teorier om metaetik, normativ etik og pligtetik, og han viser, hvordan teorien stadig kan bruges til moralsk retfærdiggørelse den dag i dag.Cases, opgaver og arbejdsspørgsmål supplerer teorien gennem hele bogen og egner sig til diskussioner i klasselokalet eller studiegrupperne.Bogen er skrevet til filosofi, religion og KS på ungdomsuddannelserne. Hertil kan den oplagt anvendes i AT-projekter og flerfaglige forløb, hvor etiske og religiøse problemstillinger spiller en rolle, for eksempel i forhold til biologi/bioteknologi, oldtidskundskab, historie, psykologi, dansk og samfundsfag.Den kan også bruges som introduktion til området på de videregående uddannelser.Christian Lund er mag.art. i filosofi og cand.mag. i historie og religion. Han er lektor ved Sankt Annæ Gymnasium.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) was a prominent preacher, poet, scholar and politician, who played a crucial role in the life of nineteenth-century Denmark. His sermons and hymns, and his educational and historical writings, gave birth to a national and spiritual awakening, which still strongly affects Danish life and thought today.This book is an introduction to Grundtvig to the English speaking world. It begins with an overview of Grundtvig's long and varied life, concentrating on a number of critical moments in his intellectual and spiritual development. He was a man of irrepressible energy and a volcanic temperament, and his life was not without moments of high drama. The second part of the book looks at vital aspects of his presentation of the Christian faith, beginning from his vision of the Church as a living sacramental and historical reality. It centres on the deeply Trinitarian nature of his thinking: for him faith in God as Trinity has itsoutworking in the whole of daily life, social and political, as well aspersonal. The third section of the book follows Grundtvig's exposition of thefaith through the festivals of the Christian year.Grundtvig was a man firmly rooted in his own time and place. But his thoughts often have a prophetic ring to them. They have still much to say about the underlying unity of the Christian tradition, about questions of national identity and national interdependence, and about the way in which we may come to a new understanding of the creation itself as made in God's image and likeness.

MATTÆUS-EVANGELIET KAP. 13:Da gik disciplene til ham og sagde: Hvorfor taler du til dem i lignelser? Han svarede: I kan med tanken forstå mysteriet om himlens rige. Disse kan ikke. Den som formår det, kan gennem tanken finde fylde. Den som ikke kan, han mister gennem tanken også det han har. Derfor taler jeg til dem i billeder. For de har øjne men ser alligevel ikke, de har øren men hører alligevel ikke, de ejer ikke styrken til at forstå med tanken.Rudolf Steiner:”Billeder er tingenes sande oprindelse, billeder ligger bag alt hvad der omgiver os, det er disse billeder der hentydes til af alle der taler om åndelige oplevelser. ……Disse billeder blev klædt i myter og legender i de gamle sagaer. I moderne bevidsthed afhænger den rette effekt af at udfylde billedsproget med begrebsmæssigt indhold.”Historisk set er der ingen tvivl om, at legenderne var skabt af præsterne, de indviede, religions stifterne og andre religiøse begavelser. Men mere væsentligt er, om disse mennesker var mindre begavede eller uvidende, eller om det var med fuldt overlæg at disse legender blev givet som en billedmæssig og nogle gange kunstnerisk forklaring på en oversanselig virkelighed. Det er klart, at hvis legenderne blot er et udtryk for en mangelfuld virkelighedsopfattelse, giver det ikke anden mening end historisk at udgive en samling af dem med forklaringer til. Så her tages der selvfølgelig udgangspunkt i, at sandheder som ikke kan formidles med tanken, undtagen blandt de få udvalgte, finder deres udtryk i legender og myter. Samtidig tages der udgangspunkt i, at disse legender stammer fra religionsstifterne og mysterierne. Det er deres sammenhæng med mysterierne, der berettiger betegnelsen indvielses legender. Disse legender benyttes af de indviede som middel til at føre et andet menneske til indvielse. Derom kan der ikke herske tvivl, spørgsmålet er blot hvorledes.

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel

To lig bliver fundet kort tid efter hinanden. Halsen skåret over, begge ridset i panden og på kroppen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en seriemorder. Efterforskningen går i tomgang. Kriminalkommissæren er helt på bar bund og står komplet magtesløs over for de mærkeligt arrangerede lig med de mystiske ridser i huden. Han ser sig derfor nødsaget til at indhente utraditionelle forstærkninger, og et anonymt tip sætter ham i kontakt med en billedkunstner, hvis særlige intuition og psykiske konstitution måske kan sætte ham i stand til at nytænke sagen. Dermed befinder en billedkunstner sig pludselig midt i en mordgåde. STJERNEBILLEDER er en hvirvlende roman om mord og kunst, sandhed og tro. Med et sikkert greb og sit sædvanlige skæve blik vender Louis Jensen de sædvanlige krimi-konventioner på hovedet og erstatter retsmedicinerens kolde facts med kunstens særlige erkendeform.

Stormester Rudolf Steiner:Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Manuskriptet stammer fra 1599, hvor det for første gang dukker op i Prag, i det nuværende Tjekkiet. Det blev publiceret af Nicholas Barnard. Bogen er inddelt i 3 dele med hver 5 billeder og en tilhørende tekst. Farvebiledene i denne bog er fra et tysk manuskript fra 1607I dette skrift påstås det at Alkymisternes hemmeligheder afsløres uden tilsløringer eller vildledninger.Brugen af disse skrifter, er både enkelt og besværlig. Det enkelte bestå i at man læser og lader billeder og tekst fremkalde en følelse som man så hengiver sig til. Efter hengivelsen er det vigtigt at man ikke forfalder til at svælge i den opståede følelse, men derefter læser videre for at lade en ny følelse opstå.Det besværlige består i at man er tilbøjelig til, at fortolke teksten i stedet for at lade den virke ud fra sig selv. Særligt i vores tidsalder er dette vanskeligt, fordi vi i det væsentligste er vant til at lade vores følelser være afhængige af fysiske fremstillinger, og har derfor besvær med at lade noget som er fysisk umuligt danne grundlag for vores følelsesliv.De originale billeder er først i teksten og de senere udgaver af billederne er sidst i teksten.Navnet Lambspring betyder på dansk lammets forår. Det hentyder til lammet Kristus, altså Kristus forår.Lammet er en kristning af vædderen og kan derfor siges at være det oprindelige dyriske i mennesket, renset for det dyriske. På lammet er hornene væk, hvilket betyder at mennesket får sin åndelige indstrømning fra sig selv og jorden og ikke fra himlen som hornene altid danner forbindelse til.

Platons dialog Theaitetos er Vestens første erkendelsesteoretiske afhandling. I sit forsøg på at besvare spørgsmålet »hvad er viden?« kommer Platon ind på en lang række problemstillinger, der diskuteres den dag i dag. Denne nyoversættelse af hele Theaitetos er den første i 70 år. Bogen er ikke kun velegnet til studiebrug, men henvender sig til alle med interesse for antikken.

Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.

Med udgangspunkt i Descartes´ seks meditationer over de klassiske filosofiske problemer, såsom sjæl/legeme-dualisme, cartesiansk cirkel og gudsbeviser, argumenterer Adam Diderichsen for, at den traditionelle tolkning af Descartes som bevidsthedsfilosof må modificeres. Descartes særlige status i filosofihistorien må snarere ses som et resultat af den måde, han sammenkobler viden og repræsentation - et brud i tænkningens historie, der skaber den grundlæggende forudsætning for moderne filosofi.

Den italienske humanist og filosof Marsilio Ficino (1433-1499) levede og virkede i Firenze og omegn stort set hele sit liv. Som fornyer af den platoniske tradition besad han en omfattende forståelse for græsk filosofi og en evne til at nytænke den i forhold til de filosofiske og teologiske problemer, som optog hans samtid. Ficino var, sammen med andre intellektuelle med interesse for antik litteratur og filosofi støttet af Medicierne, Firenzes rige og magtfulde slægt, der sad på magten i byen fra 1434 og cirka 300 år frem. Cosimo de’ Medici anskaffede en række håndskrifter, som Ficino brugte i sit arbejde med at oversætte og kommentere hovedskikkelserne i den platoniske tradition. Ficinos kommentar Om eros er en tematisk udfoldelse af det begreb om eros, som behandles af Platon i Symposion. Talerne i Symposion kommer ind på fx eros som en kosmisk kraft, eros som menneskets længsel efter den enhed af mand og kvinde, som mennesket oprindeligt var, og eros som længsel efter skønhed. Ficino lader dette værks fem talere, Giovanni Cavalcanti, Cristoforo Landino, Carlo Marsuppini og Tommaso Benci, kommentere Symposions syv taler.Marsilio Ficino skrev sin tekst i 1469, og den blev trykt første gang i 1484 sammen med Ficinos egne oversættelser af og kommentarer til Platons værker. I sin indledning til Ficinos kommentar introducerer Leo Catana bl.a. filosofien i det 15. århundredes Firenze, Mediciernes betydning for Ficinos virke, persongalleriet i Om eros, Ficinos metafysik samt receptionen af Ficinos platonisme i Nordeuropa.Oversættelsen bygger på Pierre Laurens’ udgave fra 2002 af Marsilio Ficinos latinske tekst Commentarium in Convivium Platonis, De amore. Bogen indeholder desuden en terminologisk liste over oversættelser fra latin til dansk. Leo Catana er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Vico og barokkens retorik (1996).

Hvorfor findes der noget, og ikke bare intet? Er verdens eksistens blot et brutalt faktum uden nogen mening?Er grunden til verdens eksistens Gud?Er verdens eksistens et mysterium vi aldrig vil kunne opklare?Spørgsmålet om verdens eksistens, må siges at være et af filosofiens største spørgsmål, og et dybt eksistentielt anliggende, som de fleste mennesker på et tidspunkt kommer i forbindelse med. Bogen ”Det mystiske at verden er” præsenterer og perspektiverer, hvad naturvidenskaben, filosofien (metafysikken), teologien og mystikken har at sige os om spørgsmålet om verdens eksistens. I bogen gennemgås hvad forskellige toneangivende astrofysikere (Stephen Hawking) , filosoffer (fra Thomas Aquinas til Ludvig Wittgenstein og Martin Heidegger), teologer og mystikere, har tænkt om spørgsmålet. Bogen kommer bl.a. ind på og diskuterer emner og tanker omkring Big Bang, det antropiske princip, multi-universer, intelligent design, gudsbeviser, erkendelsesteori, fænomenologi, bevidsthed, videnskabsteori, fornuft og fornuft-kritik, forståelse og mening, rationalisme og idealisme, sprog og virkelighed, tro og viden, religion og mystik.

Følelserne betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes. Men der er behov for begge dele. I denne bog forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen (og hvilken afgærende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger).

I Omsorg for Retfærdighed søgte Henrik Zahle at indkredse et mere rummeligt retsbegreb end den abstrakte størrelse, som retsteoretikere traditionelt beskæftiger sig med. Hans emne var dengang den juridiske afgørelsespraksis, og hans metode var at tage udgangspunkt i det praktiske juridiske arbejde, som det opleves og udfolder sig ved domstolene, i administrationen, på advokatkontorerne, i virksomhederne osv.I denne bog er Zahles metode den samme: I en række essays beskriver han dét at forske i jura med udgangspunkt i den juridiske forskning, der faktisk foregår, frem for det mere filosofisk orienterede. Henrik Zahles metode giver anledning til at gå direkte til de problemer, som den aktuelle juridiske forskning står overfor, og som dagligt studeres og diskuteres, og sikrer, at videnskaben ikke fortaber sig i et teoretisk problem uden praktisk betydning.

Noveller om frihed og ufrihed.

Smag og æstetisk værdi spiller en afgørende rolle i vores hverdagsliv, i design, i arkitektur, i massemediernes produkter – og i vores forhold til os selv. Morten Kyndrup giver her en spændende indføring i æstetikbegrebets historie og en relevant diskussion af, hvilken rolle ideen om det æstetiske spiller i nutidens samfund.

Evangelisterne mente, at Jesus blev korsfæstet uden at være skyldig, og Platon var også overbevist om Sokrates´ uskyld. Men er det dermed en kendsgerning, at der i begge tilfælde var tale om justitsmord? Det spørgsmål har ført til denne bogs undersøgelse af, hvad det var for en forståelse af Jesus og Sokrates, som førte til, at de blev dømt.

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi ikke forventer noget svar på - og nogle, som måske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores spørgsmål om os selv? Hvorfor spørger vi om dit og ikke dat? Definerer vores spørgsmål, hvem vi er? Hvem stillede verdens første spørgsmål? Kan nogen overhovedet svare på alle de spørgsmål? Er det et dumt spørgsmål? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Spørge-Jørgen?