Humanistisk filosofi

"For an acquaintance with the thought of Heidegger, What Is Called Thinking? is as important as Being and Time. It is the only systematic presentation of the thinker's late philosophy and . . . it is perhaps the most exciting of his books."--Hannah Arendt

Studienarbeit aus dem Jahr 2020 im Fachbereich Philosophie - Philosophie des 20. Jahrhunderts, Note: 1.0, Muthesius Kunsthochschule Kiel (Spataial Strategies / Raumstrategien), Veranstaltung: Seminar RAUM+KRISE, Sprache: Deutsch, Abstract: In der Hausarbeit werde ich philosophische Ansätze von Aristoteles und Jacques Derrida zeitgenössischer Berichterstattung über die weltweit greifende COVID-19-Pandemie gegenüberstellen. Dabei werde ich über kulturelle und gesellschaftliche Folgen und Zustände reflektieren, in welchen die Phänomenologie der Berührung im Zentrum steht.Was bedeutet Nähe und wo verläuft die Schnittstelle zwischen körperlicher und emotionaler? Welchen Bezug hat der heutige, spätmoderne Mensch zu ihr und wie wirkt sich der Entzug von ihr in Zeiten von Social Distancing, Home-Office und der COVID-19-Pandemie auf unser europäisches Sozialverhalten aus? Können wir Abhilfe schaffen durch ¿bezahlte Nähe¿ oder die Anschaffung eines Haustiers? Brauchen wir Berührungen im Zeitalter der Digitalisierung überhaupt noch oder ist unser Leben in der Welt der glatten Oberflächen ohnehin komplett ¿entkörperlicht¿?

De Lubac traces the origin of 19th century attempts to construct a humanism apart from God, the sources of contemporary atheism which purports to have "moved beyond God." The three persons he focuses on are Feuerbach, who greatly influenced Marx; Nietzsche, who represents nihilism; and Comte, who is the father of all forms of positivism. He then shows that the only one who really responded to this ideology was Dostoevsky, a kind of prophet who criticizes in his novels this attempt to have a society without God. Despite their historical and scholarly appearance, de Lubac's work clearly refers to the present. As he investigates the sources of modern atheism, particularly in its claim to have definitely moved beyond the idea of God, he is thinking of an ideology prevalent today in East and West which regards the Christian faith as a completely outdated.

Det er en bemærkelsesværdig tekst, den er filosofisk, psykologisk, æstetisk, antropologisk, som franske filosofiske bidrag ofte er, og som François Flahaults tekster har været siden forfatterskabets start i de tidlige 1970ere. Men denne artikel er også i denne kontekst noget særligt; han har gjort en opdagelse – en iagttagelse, som jeg tror indfører en ny dimension i forståelsen af nutidig kunst og sandsynligvis i forståelsen af kunst i det hele taget.— Per Aage Brandt

Udgivelsen samler de to centrale essays »Ti teser om politik« og »Politik, identifikation, subjektivering« som er oversat fra fransk af Anton Sylvest Lilleør. Disse to essays udgør Rancières væsentligste kortere politiske bidrag, og er forsynet med et forord, der opridser de vigtigste hovedlinjer i forfatterens tænkning.Fra forordet: »Samfundet er til enhver tid ordnet på en bestemt måde: Nogle aktiviteter og personer er synlige, mens andre ikke er; nogle kan få ørenlyd og andre kan ikke; og nogles ytringer, når de lykkes med at trænge igennem, høres som tale, mens andres høres som støj. […] Sagt på en anden måde: Politik er ikke regering eller styring. Politik er snarere uregerlighed og forstyrrelse.«

Bogen er et originalt og værdifuldt bidrag til debatten om folkeskolen og til skoleforskningen. Den er en vigtig analyse af de store forandringer, som er sket med fundamentet under vores demokrati: vores fælles folkeskole.Thomas Aastrup Rømer blotlægger det tætte samspil mellem folkeskolens formålsparagraf og skolepolitikken, historisk og i dag. Han viser, at der har udviklet sig en splittelse mellem den pædagogiske tradition, som formålsparagraffen udspringer af, og den skolepolitiske anvendelse af selvsamme paragraf. Denne splittelse skal vi være på vagt over for, hvis vi vil bevare det helt unikke, der kendetegner den danske folkeskole og dens rolle i vores samfund.

On Fear is a collection of Krishnamurti's most profound observations and thoughts on how fear and dependence affect our lives and prevent us from seeing our true selves. Among the many questions Krishnamurti addresses in these remarkable teachings are: How can a mind that is afraid love? And what can a mind that depends on attachment know of joy? He points out that the voice of fear makes the mind dull and insensitive, and argues that the roots of hidden fears, which limit us and from which we constantly seek escape, cannot be discovered through analysis of the past. Questioning whether the exercise of will can eliminate the debilitating effects of fear, he suggests, instead, that only a fundamental realization of the root of all fear can free our minds. 

Metafysikken er en grundlæggende tekst i den europæiske filosofihistorie. Her leder Aristoteles (384-322 f.Kr.) efter en særlig form for videnskab – det, der senere på godt og ondt kom til at hedde ‘metafysik’. Selv kalder han den for ‘den eftersøgte videnskab’, fordi den netop ikke er fundet endnu, men er under udforskning og udarbejdelse.Bogen her følger Aristoteles i hans bestræbelser på at komme til en bestemmelse af metafysikken som videnskab og sætter sig for at give et signalement af Aristoteles som metafysisk tænker. Bogen forsvarer den tese, at Aristoteles i sin metafysiske tænkning grundlæggende er sokratisk. Det er med andre ord sokratikeren Aristoteles (Aristoteles Socraticus), der trækkes frem i lyset og sættes i forbindelse med udarbejdelsen af den videnskab, vi kalder metafysik.Jakob Leth Fink er ph.d. 2009 fra Afdelingen for Græsk og Latin på SAXO-Instituttet på Københavns Universitet. Han har arbejdet som postdoc med receptionen af Aristoteles i middelalderen (2009–2012) og Aristoteles som medlem af Platons Akademi (2012–2014) ved Københavns Universitet, og senest om Aristoteles’ etik og receptionen af den i antikken og den latinske middelalder ved Göteborgs Universitet (2014–2019).

Intet er nemmere end sandheden. Det viste renæssancetænkeren og kardinalen Nikolaus von Kues (1401-1464) os i Lægmanden om visdom fra 1450. Hvilken sygdom er det så, der forhindrer os i at se den?Hans tre sidste værker, som her for første gang udkommer på dansk, giver følgende svar: Vi har overset den sikreste og nemmeste sandhed af dem alle; at vi ikke først og fremmest bør fæstne vor lid til sansernes vidnesbyrd, men til sindets højeste skuen, hvormed det ser ”kunnen selv”. For uden ”kunnen selv” ville vi intet kunne; hverken sanse eller være til.Via denne lette indsigt udfolder Nikolaus den vej, som vi må betræde for bestandigt at nærme os denne ”kunnen selv”, hvorved vi i altid højere grad evner at medskabe verden – til gavn for hele menneskeheden, men først og fremmest til Guds pris.

I sværmen. Tanker om det digitale er en kulturkritisk, antropologisk tekstsamling om det digitale medium, disintegration af fællesskaber og politisk lammelse. Den tyske filosof Byung-Chul Han tegner stridslystent et panorama over det digitaliserede livs skyggesider – individualisering, respektløshed, skandale og Big Datas panoptikon. På trods af sin mulighed for at samle os fungerer det digitale medium nærmere isolerende. Det har forskubbet produktionen af information og kommunikation til privatsfæren, og samtalens arena er ikke længere massen eller skaren, men sværmen, en ansamling af isolerede individer uden chance for at danne et "vi". Enhver er optaget af tingenes øjeblikkelighed, det spektakulære og at like. For at genetablere fællesskabet og det politiske må det private adskilles fra det offentlige, det indre fra det ydre, borgeren fra konsumenten. Derfor går Han til forsvar for vigtigheden af at værne om det hemmelige, intimiteten og distancens patos.

"Scheler har givet frugtbare synspunkter og frugtbar basis for etiken ved at give denne en fænomenologisk basis og samtidig – vel i en meget forstaaelig overvældethed af denne ny intuitions frugtbare resultater – forvansket etikens egenart ved at gøre denne fænomenologiske basis til hele etiken. At en fænomenologisk basis er gavnlig for etiken finder vi dokumenteret ved de frugtbare resultater, Scheler er naaet til; det der derimod har været themaet i denne vurdering, er muligheden for en selvtilstrækkelig fænomenologisk etik – hvilken mulighed ikke kan opretholdes."K.E. Løgstrup

”Tanken om intetheden er ligeså mærkelig som tanken om skabelse, og de to tanker kan ikke skilles ad. Tanken om intetheden føres først til ende i og med tanken om, at hvad der er til skabes så længe det er til, med andre ord at der skal en evig magt til at holde det intetheden fra livet, og det for hvert øjeblik det er til. Uden jødedom og uden kristendom ville tanken om intetheden og om døden som tilværelsesophør ikke have fået den konsekvens, som de har i vor tilværelsesforståelse”.‘Skabelse og tilintetgørelse’ er K.E. Løgstrups hovedværk ved siden af ‘Den etiske fordring’. Her sættes menneskelivet ind i den omfattende sammenhæng, Løgstrup kalder ”universet”. Han argumenterer for en ”religiøs tydning” heraf som forudsætning for den kristne forkyndelse.Denne ledsager rummer en detaljeret kommentar til Løgstrups tankegang ud fra hans egne formuleringer. Et særligt afsnit viser, hvordan Løgstrups opfattelse placerer sig i forhold til metafysikkens tradition og den påstået ”efter-metafysiske” nutid. To tekster fra Løgstrups egen hånd indeholder de svar på spørgsmål og indvendinger, han selv nåede at give. Og endelig giver en billedafdeling mulighed for ved selvsyn at følge Løgstrups tolkning af malerkunsten.