Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Biografi om forfatteren og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen
    af Janni Andreassen
    73,95 - 247,95 kr.

    Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    'Danmark fra skyen' er et fotografisk portræt af Danmark, som det ser ud i dag. Med små 200 km/t og åbent vindue i al slags vejr flyver Nicolas Cosedis hen over landet med sit kamera og lader sit blik fange af modsætninger, mønstre og symmetri.Han viser os Danmark fra Skagen til Møns Klint via Langeland med udsyn til legesyge vildheste, over provinsbyer og hovedstaden og videre over bornholmske hårnålesving i et forsøg på at indkapsle natur og kultur og alt det midtimellem. Set fra oven viser han os et nyt, men dog velkendt Danmark.Fotografierne ledsages af tekst af forfatter og journalist Pernille Stensgaard, der med sit indgående kendskab til Danmark og danskerne guider læseren på turen over landet og beskriver, hvordan mennesker og landskaber former og påvirker hinanden.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet 'Byen fra skyen – København set fra luften' med tekst af Holger Dahl.

  • - En togrejse
    af Torbjørn Færøvik
    137,95 - 237,95 kr.

    Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

  • af Lonely Planet
    247,95 kr.

    Rejsen til New Zealand byder på de bedste tips til den populære rejsedestination. Bogen er fyldt med flotte billeder og gode råd og anbefalinger, som giver ekstra inspiration til rejsen. Bagest i bogen er et stort praktisk folde ud-kort over både Nordøen og Sydøen. Kortet kan tages ud af bogen. Lonely Planet er verdens største udgiver af rejsebøger.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 29.
    af Trap Danmark
    377,95 kr.

    Trap Danmarks 6. udgave, bind 29 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. I alt har 186 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Virum til Skovshoved og fra Raadvad til Søndermarken.Bliv klogere på Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave, særprægene ved Frederiksbergs kvarterer samt tunneldalen, der går fra Klampenborg til Lyngby Sø. Få viden om forfattere, kunstnere og arkitekter som Dan Turèll, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen. Besøg Experimentarium, Bernstorff Slotshave og Brobæk Mose med det rige planteliv. Få viden om den industrielle bygningsarv på Frederiksberg og Danmarks industrilandskab ved Mølleå, læs om CBS og DTU, og fortsæt til virksomheder som Haldor Topsøe og Hempel. Tag med til den romanske Gentofte Kirke og til Lyngby Kirke med Christian Lemmerz’ nye alterparti. Læs om Gotvedinstituttet, og oplev De Små Haver på Pile Allé, som ligger rundt om hjørnet fra Zoologisk Have. Bliv klogere på Marienborg, Frederiksberg Slotskirke og omdannelsen af Tuborg Havn. Læs om galopbaner, Cirkusrevyen og om langhuse fra den yngre germanske jernalder. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 6
    af Trap Danmark
    362,95 kr.

    Trap Danmark, 6. udgave, bind 6 giver dig en omfattende stedsspecifik viden om Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. I alt har 164 forskere og eksperter bidraget med viden til den flot illustrerede bog om det væsentligste fra Løgstør til Hobro og fra Nykøbing Mors til Hadsund.Bliv klogere på moler, Feggeklit og de himmerlandske heder, som viser, hvordan meget af Himmerland så ud før opdyrkningen. Få viden om alt fra orkideen fruesko, der kun vokser i Rebild Kommune, til det tidligere birgitinerkloster – nu Mariager Kirke, der er en af landets højeste kirker. Læs om økologiske Livø, de såkaldt falske bakker i Rebild og om risikoen for iltsvind i Danmarks længste fjord – Mariagerfjord. Du får også fakta om udvinding af stensalt fra Perm-tiden, om jernstøberiet, muslingefestivalen og kulturmødet på Mors. Kom med i dybden inde i Rold Skov og læs om bunkeren Regan Vest. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • - Vandring og forandring
    af Lone Klint Grønbæk
    187,95 - 282,95 kr.

    Camino - Vandring og forandring. Denne bog er en usminket og autentisk beretning om at drage alene afsted på 800 kilometers pilgrimsvandring i det omskiftelige nordspanske terræn. Gennem detaljerede rejsebreve og billeder inviteres læseren med på en spændende rejse og får et klart indblik i livet som nutidig pilgrim. Beretninger om nætter på sovesale, genstridige vabler, naturens kræfter og især portrætter af medpilgrimme, krydrer bogen.Bogens forfatter, Lone Klint Grønbæk, deler hudløst ærligt, såvel sin ydre, som sin indre rejse. Du indvies i, hvordan en lille sten kan føre til forløsning og hvordan en indre kamp, gennem 30 begivenhedsrige dage, langsomt og sikkert transformeres til uovervindelig kærlighed og tillid til sig selv og livet.Endvidere får du indblik i, hvordan livet kan komme til at hænge sammen igen, netop som håbet er mere usigtbart end bjergtoppene i morgendisen. Bogen handler, i al sin enkelhed, om at gå sin egen vej, for at finde sig selv og komme videre, som et helt menneske.

  • - På kryds og tværs af kontinenter – på hjul, til hest, til fods, til søs og på vinger
    af Kvindelige Eventyreres Klub
    312,95 kr.

    Hvad ville du gøre, hvis din hundeslæde gik gennem isen? Hvordan ville du slippe væk fra en hidsig skovelefant? Hvad ville du sige, hvis din vært tilbød dig en røget abehjerne?I denne bog får du svaret på, hvad tre af medlemmerne af Kvindelige Eventyreres Klub valgte at gøre samt yderligere 45 levende beretninger fra eventyr i hele verden.Kvindelige Eventyreres Klub blev stiftet i 1954 – og har lige siden været samlingssted for kvinder, der deler en passion for at turde følge en egen og anderledes vej i livet, langt fra fladtrådte stier, og møde verden med nysgerrighed og vovemod.Klubben har i dag 64 medlemmer, heriblandt huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, geologer, biologer, kunstnere, journalister, læger, forfattere, musikere, piloter og fotografer, som har det til fælles, at de kaster sig ud i eventyr på vidt forskellige måder. Men en evig rejselyst og forståelse for eventyrets styrke binder dem sammen.Det er håbet, at denne bog kan inspirere andre til at give los og drage ud på eventyr – hvor end det måtte være …Bogens eventyr er skrevet af: Ahlam Chemlali, Anja C. Andersen, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Anne-Mette Nørregaard, Benedicte Lange, Benedicte Riis, Bettina Aller, Cecilia Vanman, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Gundgaard Pedersen, Christina Hauschildt, Christine Fentz, Danna Corke, Doris Vingaard, Dorte Stilling, Elsebeth Finnick, Helle Løvevild Golman, Ida Tin, Inge Breitenstein, Irene Greve, Judith Forbert Petersen, Jytte Engstrøm, Kamma Skaarup, Karen Hammer, Katarina Ammitzbøll, Kirsten Skaarup, Lene Frøslev, Lene Kohlhoff Rasmussen, Lene Rishede, Lene Topp, Line Friis Frederiksen, Lise Ladegaard, Liselotte Reimers, Lotte Reiter, Lucía Stacey, Maria Petri, Mette Forum, Minna Grooss, Naja Mikkelsen, Nina Rasmussen, Pernille Kløvedal Helweg, Rikke Nöhrlind, Ruth Hagerup Andersen, Sidse Simonsen, Simone Aaberg Kærn, Sisse Brimberg, Susan Moser, Vibeke Spangsberg.

  • - hvordan Jorden skabte os
    af Lewis Dartnell
    167,95 - 237,95 kr.

    Vi er født af pladetektonik og istider. I ‘Oprindelse’ fortæller den unge professor Lewis Dartnell den største historie om, hvordan mennesket blev til. Jorden har nemlig ikke bare været baggrund for menneskelig udvikling. Den har formet vores hjerner, vores byer og civilisationer. De enorme geologiske kræfter, der maser Indien op i Asien og løfter Himalaya, har bogstavelig talt også formet den menneskelig evolution og historie. Hver ny mennesketype er kommet ud af en stor geologisk udvikling. Og i USA sætter de for eksempel stadig deres kryds på valgdagen ud fra jordens forekomster af kul. ‘Oprindelse’ er blevet et fænomen i England, hvor den udkom. Sjældent har geologi føltes mere bevægende – og vedkommende: Vi må nemlig forstå, at vi er Jordens børn, før vi kan begribe, hvordan vi skal håndtere de klimaforandringer, der venter forude.Knivskarp og varm, humoristisk og henvendt til alle. ‘Oprindelse’ fortæller en storslået og smuk skabelseshistorie om, hvor dybt vi er filtret sammen med vores omgivelser. Hvordan vores geologiske hjem har formet os. Og hvad det fortæller om de klimaforandringer, der kommer. Vi er Jordens børn, også i morgen.

  • - De højeste bjerge og de største eventyr
    af Nils Finderup & Jakob Urth
    103,95 - 205,95 kr.

    I maj 2018 kastede bjergbestigeren Jakob Urth sig ud i et vovestykke af en anden verden, da han med livet som indsats begav sig mod toppen af Mount Everest uden brug af ekstra ilt. I denne enestående og hudløst ærlige beretning guider Jakob Urth læserne 8.848 meter op mod den iskolde tinde, der alene i år har kostet syv mennesker livet – dramaet blev i øvrigt fulgt af TV 2’s kamerahold til en spændende dokumentarserie. I bogen kommer Danmarks dygtigste bjergbestiger desuden ind på andre togter til legendariske bjerge i godt otte kilometers højde, ligesom han humoristisk fortæller om sit eventyrlige liv som guide i nogle af klodens fjerneste afkroge. Glæd dig til en åndeløst spændende fortælling af en eliteidrætsudøver, der ikke er som andre.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 28.
    af Trap Danmark
    377,95 kr.

    Trap Danmark, 6. udgave, bind 28, giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner. I alt har 193 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Ølstykke Stationsby til Buddinge og fra Bregnerød til Harrestrup.Bliv klogere på Danmarks dybeste sø, Furesø, læs om landsbyen Pederstrup, og oplev, hvordan man fejrer fastelavn i Veksø. Få viden om store personligheder som Peter Brixtofte, Erhard Jakobsen, Vilhelm Lauritzen og Ib Juul – samt ikke mindst Grevinden af Bagsværd. Besøg den romanske Gladsaxe Kirke og den gotiske Herlev Kirke, og få historien om Flyvestation Værløse, Farumgård og sprøjtehuset i Slangerup. Få indblik i virksomhederne Oticon og Novo-gruppen, læs om tunneldalene, som blev skabt under sidste istid, samt om Nik & Jay og FC Nordsjælland. Tag med til Toms Fabrikker, få indsigt i kampen om Kulturkroen eller gå på opdagelse i Ølstykke-Stenløse. Få indblik i Ballerupplanen, se Veksøhjelmene fra Brøns Mose og læs om de særlige huekoner. Kom til blot i Hareskovene og få viden om Lautrupgårds udvikling fra landbrug til erhvervspark. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark - med TrapTrap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Jimmy Mangelsen, Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, mfl.
    592,95 kr.

    Til C- og B-niveau i naturgeografi og NV på stx. Kan også benyttes i NF (geografi) og geografi på hf. Nu i 2. udgave med opdateret indhold!Den populære grundbog til naturgeografi udkommer nu i 2. udgave med opdaterede emne- og kernestofkapitler, der aktualiserer tekster og figurer. Velegnet til at kombinere emnebaseret undervisning med inddragelse af fagligt kernestof.Grundbogen er inddelt i to dele:Første del af bogen indeholder en række emner, hvor kernestoffet behandles og sættes i relation til aktuelle problemstillinger.Anden del går i dybden med kernestoffet og fagdisciplinerne. Desuden introducerer et metodekapitel eleverne for natugeografisk arbejde.Naturgeografi - vores verden kan bruges selvstændigt eller i sammenhæng med websitet iNaturgeografi.Naturgeografi - vores verden følger læreplanerne fra august 2010. Læremidlet var nomineret til Undervisningsmiddelprisen 2013.

  • af Søren Olesen
    92,95 kr.

    Sol, sommer og sild er det de fleste forbinder med Bornholm, den idylliske klippeø ude i Østersøen. De røgede sild kan man stadig få, og bornholmsk mad og gastronomi har opnået et vist ry. Solen og sommeren er stadig skønnest på Bornholm, der er et besøg værd på alle årstider, ikke mindst det blomstrende forår og lune efterår. Ja, selv stille vinterdage kan give herlige oplevelser. Det er først og fremmest Bornholms enestående natur, der årligt får over en halv million til at rejse dertil. Som den vilde skærgårdskyst, de frodige sprækkedale og Almindingen med bisonokser. Men klippeøen er ikke kun pragtfulde landskaber; den rummer også særegne kulturspor. Ikke mindst helleristningernes gådefulde billedverden, guldgubberne på Bornholms Museum, de fire rundkirker og fæstningsøen Christiansø er værd at kigge nærmere på. Oplev Bornholm er en praktisk natur- og kulturhistorisk guide, der giver masser af ideer til udflugter. Bogens mange fotos giver et fremragende forhåndsindtryk af steder og seværdigheder. Bogen henvender sig både til weekendturister og dem der opholder sig på øen i længere tid. Selv de der regelmæssigt besøger Bornholm, vil opdage nye sider af øen i bogen, da den ikke kun beskriver de velkendte attraktioner, men også de ukendte og oversete. Bogens forfatter, Søren Olsen, har en lang række guide- og seværdighedsbøger bag sig. Han skriver desuden om natur og friluftsliv for en række dagblade og er medforfatter på det topografiske opslagsværk Trap Danmark.

  • - Den dansk-svenske historie
    af Jesper Asmussen
    247,95 kr.

    Tag med på en opdagelsesrejse til de forhenværende østdanske områder i Skåne. Bogen viser vej til interessante og begivenhedsrige lokaliteter, hvor der er mest at opleve, i det danskhistoriske Skåne - med smutture til Bornholm og ind i Blekinge, Småland samt Halland. Man kommer også igennem Helsingør, Hillerød og Roskilde, inden rejsen afsluttes i København med en rundtur i den gamle danske hovedstad for at besøge de steder, som har en forbindelse til Skåne.Findes også i en svensk udgave (9789171662514) som også kan bestilles via Dafolo.

  • af Andreas Rude, Niels Lillelund, Asger Liebst, mfl.
    114,95 - 164,95 kr.

    Anne Mette Lundtofte Intro - New York CityTore Rye Andersen Parken - På kant med storbyenNiels Lillelund Gaden - Rette linjer og skæve vinklerLars Movin Pulsen - Beatgenerationens New YorkAndreas Rude Katedralen - St. Patrick's CathedralMartin Krasnik Jew York - Det gyldne landNiels Lillelund Gastronomien - Et æble i mange bidderAsger Liebst Subwayen - Byens underste bevægelserAnders Troelsen Skyskraberkomplekser - Den vertikale verdensbyAnne Mette Lundtofte Bøgerne - I forfatterens fodsporNiels Lan Doky Jazzen - New Yorks spillestederMaiken Derno Kunsten - Gallerierne, museerne og cafeerne

  • - roman
    af Pascal Mercier
    147,95 kr.

    -

  • - Dagligliv og drama – Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08
    af Søren Frandsen & Mette Karlsson
    327,95 kr.

    Da Mylius-Erichsens Danmark-Ekspedition i 1906 forlod København for at sejle til Arktis, var det en enestående begivenhed, der havde hele nationens opmærksomhed. Men to års ophold i Grønland under ekstreme klimaforhold uden kontakt med omverdenen blev en hård prøvelse for de 28 deltagere. For første gang nogen sinde udgives originale dagbogstekster fra ekspeditionens to kunstnere – Achton Friis og Aage Bertelsen. Levende, underholdende og dramatiske dagbøger, der fortæller om dagliglivet på godt og ondt. Mylius-Erichsens stræben for at nå sit mål og udfordre egne grænser kostede ham og hans slædehold livet, og det er denne gådefulde historie, der har udødeliggjort Danmark-Ekspeditionen. Bogen er skrevet og redigeret af museumsinspektør Søren Frandsen og bibliotekar Mette Karlsson, og den er rigt og helt unikt illustreret med fotos samt Friis’ og Bertelsens malerier, tegninger og skitser fra opholdet i Grønland og indeholder endvidere originale bidrag af forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Henrik Dupont og kunstneren og forfatteren Per Kirkeby.

  • - Evald Tang Kristensen om mennesker og landskaber
    af Palle O. Christiansen
    157,95 kr.

    For få år siden oplevede folkemindeforskeren Palle O Christiansen, at hans bog om De forsvundne - hedens sidste fortællere blev en formelig bedstsælger. I Dagligliv i 1800–tallets Jylland præsenterer han verdens betydeligste indsamler af mundtlig tradition, Evald Tang Kristensen. Bogen rummer et lille udvalg af Evald Tang Kristensens opdagelser fra det gamle Jylland, der her præsenteres i et fornemt bind med gamle, smukke, maleriske og præcise illustrationer. Evald Tang Kristensens liv var præget af en svær barndom, og hans eget liv fandt først kursen, da han nedbøjet af sorg over sin unge kones død og deres nyfødte barns død, på sin mors opfordring gav sig til at samle optegnelser fra en gammel visekælling i landsbyen. Bogen er inddelt i ni kapitler med hver sit overordnede tema: om mennesker, mad og boliger på heden, om studedrift, om Viborg-egnen og almuelivet, om sagn og fortællinger, om hvorfor spøgelser er hovedløse og om tro og tradition i juletiden. I det sidste kapitel vender han bøtten og tegner folkelige portrætter af arrestanterne i københavnske retssager. Københavnsk folkeliv som udkantkultur. Palle O. Christiansen forbinder kapitlerne med en række oplysende introduktioner. Gennemillustreret.

  • - Slesvig og Holsten
    af Niels Peter Stilling
    247,95 kr.

    En lystrejse gennem den herskabelige bygningskultur i det omstridte grænseland ved Jyllands fod. Niels Peter Stilling beskriver veloplagt  74 herregårde i Slesvig og Holsten i dette selvstændige bind fem i pragtserien Danmarks herregårde og tager som i de øvrige bind læseren med til herresæder, hvor bygninger og slægter på forskellig vis er en del af det puslespil, der har formet Danmarks historie.

  • af Cecilie Marie Meyer
    152,95 kr.

    BOGEN DÆKKER alle hjørner af den spændende ø Sardinien. Fra strandene ved Alghero til fåreflokkene i baglandet. Bogen giver et indblik i dagligdagen på Sardinien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om øens historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Preben Heide
    157,95 kr.

    Håndbog for enhver, der er interesseret i Nordeuropas mest interessante farvand - Limfjorden, dens natur og kultur, såvel til lands som til vands. Flot og rigeligt illustreret.

  • - Slot og Slotshave
    af Ulla Kjær, Bente Scavenius & Christine Waage Rasmussen
    277,95 kr.

    Fredensborg Slot, Nordsjællands smukke barokslot fra 1700-tallet, har i mange år haft særstatus som regentparrets mest benyttede residens. Slotshaven er samtidig et af Danmarks største historiske haveanlæg, og i 2013 afsluttes en om-fattende restaurering, som fører centrale dele af anlægget tilbage til den form og de helhedsplaner, man havde for Fredensborg Slot og Slotshave i 1700-tallet. Dermed vil Fredensborg for alvor indtage sin plads blandt Europas største havekunstværker.I denne smukke og rigt illustrerede bog fortæller kunsthistorikerne Ulla Kjær og Bente Scavenius om Fredensborgs historie fra opførelsen af Fredensborg i 1720’erne som sommerslot for Frederik 4. til i dag, hvor det ofte danner rammen om større officielle statsbesøg og væsentlige begivenheder i kongefamilien. Vi får historien om slottets og slotshavens udvikling og udbygning under en række af Danmarks fineste arkitekter, bl.a. Johan Cornelius Krieger, Laurids de Thurah, Nicolai Eigtved, C.F. Harsdorff og ikke mindst Nicolas-Henri Jardin.Forfatterne fortæller desuden om det liv, som udspillede sig på slottet og i haven under de skiftende monarker, som beboede slottet i 1700-tallet: først bygherren Frederik 4. og hans dronning Anna Sophie, dernæst Christian 6. og dronning Sophie Magdalene og siden Frederik 5. og hans dronninger Louise og Juliane Marie. Herefter oplevede Fredensborg en nedgangstid, indtil det blev genopdaget af Christian 9. i anden halvdel af 1800-tallet, hvor det fik en ny storhedstid med de såkaldte Fredensborgdage, hvor en række af Europas fyrster samledes på ferieophold. I bogens sidste del fortæller landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen om den storstilede restaurering af haveanlægget og Johannes Wiedewelts smukke skulpturer, som er opstillet i haven.Ulla Kjær, f. 1958, er kunsthistoriker og museumsinspektør på Nationalmuseet. Dr.phil. på en disputats om arkitekten Nicolas-Henri Jardin og forfatter til bøger og artikler om danske kirker, herregårde mv. Bente Scavenius, f. 1944, er mag.art. i kunsthistorie. Forfatter til en lang række bøger især om kunst og historiske haver, lige-som hun kendes fra sit virke som kunstkritiker i flere forskellige dagblade og som en populær kunstformidler fra radio og tv. Christine Waage Rasmussen, f. 1970, er landskabsarkitekt ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og leder af restaureringen af Fredensborg Slotshave. Ph.d. på en afhandling om restaureringsteori og historiske haver.

  • af Sylvain Tesson
    164,95 kr.

    - Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr?- En sneleopard, sagde han.- Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro.Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993.Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan.Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods.I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen.Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken.Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".

  • - 818 kilometer på Caminoen
    af Lene Theill
    156,95 kr.

    Grin, gråd og gaffatape er 818 kilometer i øjenhøjde. Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Og det er hverken en rejseguide eller en åndelig sjælefærd. Gråd, grin og gaffatape handler om Lene Theills vandring på den franske Camino fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella. Vi følger hende i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, ad grusveje og på toppede brosten. Hun går og går. Mærker, hvordan hun bliver svækket - så stærkere og mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia. Undervejs møder hun mennesker fra hele verden, og hun deler egne og andres livshistorier med os ledsaget af humor, holdninger og moden indsigt. Vi møder knudemanden og snakkehovedet, udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre. Men vi møder især Lene. Og hun møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og Lene Theill deler det hele med os, ærligt og usentimentalt. ”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse, det var, at være så skide bange.” At Lene Theills personlige livsrejse skulle ende med en bog, var oprindeligt ikke en del af planen. Men det blev det undervejs, da interessen for hendes facebookupdates greb om sig.”Mens jeg gik der, slog det mig, at med 900 daglige følgere måtte der være mange flere, der kunne have lyst til at følge Caminoen fra sidelinjen og sofahjørnet. Og måske har jeg i virkeligheden skrevet den bog, jeg gerne selv ville ha’ læst, inden jeg gik Caminoen.” Lene Theill er 54 år, forfatter, journalist og grafiker. Hun har skrevet flere bøger. Senest udgav hun ”Ugeskema-revolutionen” til folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over og er gået hen og blevet en bestseller med mere end otte tusinde solgte eksemplarer.

  • - Fagdidaktisk grundbog
    af Ove Pedersen, Poul Kristensen, Niels Kjeldsen, mfl.
    313,94 kr.

    Bogen udkommer december 2016 i 2. oplag, som er opdateret i forhold til Fælles Mål 2016, herunder de fællesfaglige fokusområder og den fælles naturfagsprøve efter 9. klasse.Geografiundervisning - Fagdidaktisk grundbog er et didaktisk hjælpemiddel til at udmønte intentionerne i Fælles Mål 2016 i folkeskolens geografiundervisning. Bogen er en praktisk håndbog til lærere i grundskolen, til lærerstuderende og alle med interesse for geografiundervisning.Geografiundervisning - Fagdidaktisk grundbog er opdelt i tre kapitler:Kapitel 1: Undervisningsfaget. Analyserer og diskuterer fagets teoretiske grundlag ud fra dets didaktik, samspil med samfundsudviklingen og geografifagets historiske udvikling.Kapitel 2: Undervisningsplanlægning. Handler om væsentlige aspekter ved undervisningsplanlægning, som fx opstilling af mål, undervisningsmetoder, progression, evaluering og materialer.Kapitel 3: Geografi i praksis - didaktiske studieeksempler. Beskriver konkrete eksemplariske undervisningsforløb og de bagvedliggende overvejelser.Geografiundervisning - Fagdidaktisk grundbog er skrevet af fem geografiundervisere med stor undervisningserfaring på bl.a. læreruddannelsens undervisningsfag geografi.

  • - En billedbog med rim og remser om dyr i by og i bur
    af H. C. Andersen, Eske K. Mathiesen & Bonnie Mürsch
    197,95 kr.

    ”Noahs Ark” er en anderledes dyrebog - om dyrene i byen og byens dyr - og den vækker genkendelsens glæde og byder på overraskende nyopdagelser, selv for garvede københavnere. Bogen hylder det mylder af menneskeskabte dyr, som beriger byen, og den kan forvandle din og dit barns gåtur til en spændende by-safari.Kig op. Kig ned…Dyrene findes overalt og i alle størrelser og materialer. Her er store skulpturer af heste og elefanter, malede friser med guldsmede, fisk og tudser, godmodige hunde hugget i sten, messinghåndtag udformet som hvalrosser, farverige haner i glasmosaikker, og både jordnære bikuber i sten og en enkelt lysende, med summende bier, højt oppe over gaden. Her er flotte krager, elegante svaner, finurlige ugler, hurtige harer, dejlige katte, og mange, mange flere.Der er vildt mange dyr med i ”Noahs Ark”. Og der er flere derude :-)Dyr i digte, rim og remser, ordsprog og musik er ikke glemt, og Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have har bidraget med kapitlernes faktabokse om (og billeder af) de levende dyr.NOAHs ARK vil gerne opmuntre alle til at tage skyklapperne af, spidse øren og lade sig fornøje!Der er en god indholdfortegnelse i bogen, og bag i bogen er der et vejregister. Begge dele gør det nemt at finde rundt – både i byen – men også når du gerne vil finde ud af, hvor i byen dyrene gemmer sig."...en bog man uvægerligt bliver i godt humør af ... Den har aldeles åbnet mine øjne for en anderledes oplevelse af København" (Anette K. Nielsen, Studievært, Danmarks Radio, P1 Faglitteratur)Hardcover, format: ca. 22,5 x 23,5 cm. Bogen er på 384 sider med mere end 1400 illustrationer.Bonnie Mürsch er tidligere formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

  • - En fortælling om den danske slavehandel
    af Kåre Lauring
    43,94 - 247,95 kr.

    Slaverne dansede og holdt sig lystige – sådan blev der skrevet om bord på det danske slaveskib Christiansborg den 9. april 1764, og Kåre Laurings bog beretter om slavehandlere, søfolk og slaver – om den danske slavehandel i små 200 år, fra 1625 til 1807, hvor omkring 86.000 slaver blev fragtet fra Afrika og over Atlanten på et skib med Dannebrog i agterstavnen. Bogen er en fortælling om, hvordan man handlede slaver, hvad der skete ombord på slaveskibene, og hvordan livet var som sømand på et slaveskib. Og om en slavehandel, der viste sig aldrig at blive så givtig som håbet.

  • - people and places
    af Pernille Stensgaard
    247,95 kr.

    På utallige opfordringer kommer nu en engelsk udgave af bogen om København, der siden udgivelsen i 2002 har solgt i nærheden af 10.000 eksemplarer. Det er den bedste bog om København, der kommer rundt i alle hjørnerne - også de 'ikke-turistede' småkroge, så både turisterne og københavnerne kan lære nyt om deres by. Rigt illustreret med Anne Prytz Schaldemoses smukke fotografier.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 8
    af Trap Danmark
    377,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 8 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecik viden om Viborg og Ikast-Brande Kommuner. I alt har 195 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Vridsted til Hammershøj og fra Gammel Hvam til Blåhøj Kirkeby.Få viden om Viborg som historisk magtcentrum, gavlmalerierne i Brande og hosekræmmerne på Ikastegnen. Bliv klogere på opdyrkningen og tilplantningen af heden, begrebet kartoffeltyskere og nutidens skovproduktion. Tag med til Viborg Domkirke med udsmykning af Joakim Skovgaard, og besøg den moderne Fonnesbæk Kirke, hvor en stige rækker mod himlen. Få indblik i den omfattende modeindustri og produktion af alt fra cirkulationspumper og vindmøller til æg og småkager. Hans Tausen og Flyvestation Karup er med, ligesom både den uanseelige sneloppe og den ikoniske urfugl har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • - Fra Léon over Oviedo til Santiago de Compostela
    af Henrik Tarp
    164,95 kr.

    El primitivo er den første pilgrimsguide på dansk der fortæller om to væsentlige og historiske veje til Santiago de Compostela. El Primitivo var den vej Alfonso II el Casto († 842) valgte for næsten 1300 år siden, da han skulle til Santiago for at bekræfte fundet af apostlen Jakob og for at opføre det første lille kapel over hans grav. El primitivo er ikke primitiv, men navnet henviser til at det var den første vej mod Santiago de Compostela. San Salvador er vejen fra León til Oviedo. Oviedo opnåede med sit Camara Santa og San Salvador katedralen så stort et ry i 12- og 1300-tallet, at det næsten blev obligatorisk for pilgrimme at dreje mod nord i León og fortsætte op gennem De Leonesiske Bjerge for at komme til Oviedo. San Salvador-vejen har altså været historisk kendt næsten lige så længe som de andre ruter, men er først blevet afmærket og har fået refugier efter 2008. Begge veje er kendetegnet ved stor naturskønhed og bjerge. De er hårdere at vandre ad end Den Franske Vej. Den højere sværhedsgrad skal dog ikke afholde dig fra at give dig i kast med dem, for der venter dig en speciel og storslået naturmæssige oplevelse, og i tilgift er de to veje ikke så befolkede som Den Franske Vej. Har man tiden til rådighed, og der vandres i de varme måneder, er ”afstikkeren” over Oviedo absolut anbefalelsesværdig. Men vejret i bjergene skal tjekkes, fordi du kommer op i næsten 1700 meters højde, hvor sneen falder tidligt. Bogen giver praktiske anvisninger på, hvordan man planlægger turen, ligesom den giver oplysninger om forholdende undervejs, dagsmarcher, herberger, åbningstider og seværdigheder. Til hver dagsmarch følger såvel vandrekort som højdekort.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.