Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
65 skønne opskrifter fra Mette Blomsterberg, alle lavet med kærlighed til julen.Bogen rummer alt det søde ’knas’, som hører julen til: nye småkagekreationer, lækker konfekt og syndige fyldte chokolader, julevafler, julekager, kransekager, nytårsdesserter, men selvfølgelig også klassikere som fx vaniljekranse, brunkager og risalamande.Mange af opskrifterne er nemme at gå til, for julen er en tid, hvor der er ’mange jern i ilden’, men der er selvfølgelig også enkelte mere avancerede kreationer, hvor Mette Blomsterberg tryller med sin kompromisløse faglighed, og hvor det kræver lidt ekstra god tid i køkkenet.Du får også Mette Blomsterbergs helt egen julemenu og forslag til, hvordan den kan udbygges med gode salater.
”Den indre ro er at så og spise,” siger Anh Lê, i sin tredje kogebog LêLês urtekøkken. Så & spis! 60 vietnamesiske opskrifter. Her har krydderurter og grønsager i hovedrollen. Bogen indeholder opskrifter på saucer, salater, fingermad, simreretter, middagsmenuer og supper. Samtidig har den en introduktion til at dyrke sine egen krydderurter – både de klassiske og de mere eksotiske. Bogens krydderurter kan dyrkes i køkkenhaver, højbede, altankasser og vindueskarme. Derudover fortæller Anh Lê, der ikke er født med grønne fingre, ærligt om processen med at anlægge sin have – både praktisk og mentalt. Særligt mentalt har haven hjulpet Anh Lê, og hun vil derfor med bogen inspirere andre til at kaste sig over at så, dyrke, høste og spise - gerne i selskab med venner og familie.
Michelinkok giver sit bud på helt vildt lækker og superenkel mad, der kan laves på under en time, i denne brugervenlige vildtkogebog med en helt ny tilgang til emnet.Køkkenchef på Kong Hans Kælder, Mark Lundgaard, har jagt som sin helt store passion og derigennem udnyttelse af det vildt, man som jæger er så heldig at få med hjem. Bogen er skrevet til jægere og andre med let adgang til vildtkød, men ambitionen er ikke mindst, at den kan være med til at bane vejen for, at endnu flere også almindelige forbrugere får lyst til at spise vildt.Mad lavet på vildtkød har ry for at være tidskrævende og traditionelt med en tydelig smag af vildt. Men igennem de seneste par år har Mark eksperimenteret med at lave vildtretter i øjenhøjde til både jagtarrangementer og i privaten for at vise, hvor skøn en spise vildt kan være med den rette tilberedning, og at den kan inkorporeres i en travl hverdag. Det har været en stor succes.Inspirationen til bogens 64 superlækre retter har han fundet helt tæt på. I det daglige arbejder han i restauranten sammen med folk med mange forskellige nationaliteter, og hans kæreste er halvt thai. Det bærer bogen præg af. Fastfood er derfor i denne forbindelse en god blanding af udenlandske streetfoodklassikere og danske cafeteria-evergreens fra Marks egen hånd: Fra ravioli, tacos, empanadas, pad thai, bahn mi og forårsruller til frikadellesandwich, pariserbøf, bbq-ribs, chili og hotdogs.De fleste opskrifter er reelle bud på hurtig fastfood i ordets egentlige forstand, som mange af os kender og elsker det. Et fåtal er mere weekendprojekter, som kan laves, når tiden er til det. Mange af dem kan dog fryses til senere brug, så der dermed netop er hurtig mad en anden dag.
Husker du bestsellerbogen, Framnes’ GALE Køkken, hvor Camilla Framnes fortalte om sit liv efter TV-succesen ”De Unge Mødre” med åbne og ærlige fortællinger om hendes fantastiske vægttabsrejse på svimlende -77 kilo, som hun i 2017 gik i mål med - og stadig holder den dag i dag, takket være de prioriteringer og ændringer, som er fulgt med den vilde vægttabsrejse. Bogen var samtidig den første kogebog fra hendes hånd, hvor mange af opskrifterne er endt med at blive til livretter hjemme hos de mange læsere og deres familier.I mange hjem hænger mad tæt sammen med hygge. Sådan er det også hos realitypersonligheden og vægttabscoachen, Camilla Framnes, hvor en hektisk hverdag betyder, at hyggestunderne prioriteres benhårdt og ofte kombineres med fælles bagning og madlavning, hvor hele familien er med.I denne bog får du Camilla Framnes absolutte yndlingsopskrifter på hyggemad til både hverdag og fest. Uanset, om du ønsker ny inspiration til snack-måltidet, fødselsdagen, de hurtige pizzaer til en nem fredag eller om det er en lækker suppe med hjemmebagte flutes, der skal kræses om, så finder du den lækreste hyggemad fra det GALE køkken i denne kogebog, som du og dine nærmeste kan samles om. Tidligere var netop hyggemaden en stor udfordring, når man er på vægttabsrejse, men for Camilla Framnes handler sund livsstil i dag om balance i hverdagen og derfor er samtlige opskrifter naturligvis kalorieberegnede.Denne kogebog er blevet til på baggrund af opfordringer fra både glade brugere af den første kogebog, samt mennesker som Camilla Framnes har hjulpet, og stadig hjælper, på vej mod et varigt vægttab gennem sit virke som vægttabscoach og samarbejde med vægttabsvirksomheden Sund & Slank med Fit-all.
Ingen forstår sig bedre på det danske køkken end kokken Umut Sakarya, og i sin første kogebog deler han ud af sine gyldne opskrifter tilsat tips, tricks og masser af umutske kundskaber. Lær, hvordan du laver den sprødeste svær og en brun sovs, som ikke skiller. Om hvad du kan droppe at lave fra bunden, og hvilke udskæringer og teknikker du bør give noget ekstra kærlighed for at perfektionere 50 af de bedste danske, klassiske retter.Tyrkiske Umut Sakarya forelskede sig i det danske køkken, da han som ung kokkeelev fik til opgave at lave farseret porre. I 2015 blev han hele Danmarks darling, da han vandt Masterchef, og siden er han gennem tv og sociale medier blevet kendt for sine sprøde svær og kække bemærkninger. Til daglig driver Umut Sakarya de to populære spisesteder Guldkroen og Guldgrillen sammen med sin makker Frank Svärd. De laver mad, som din mormor ville have ønsket, hun kunne lave den.
Anthony Bourdain startede helt fra bunden - som opvasker. En skål kold porresuppe på Queen Mary vækker ham, men det er en rå østers taget lige fra havbunden ved Archachon, der tænder hans lidenskab for mad. Herfra går det slag i slag over Cape Cod til New York og Tokyo, før han til slut havner som chef på Brasserie Les Halles i New York, hvor han stadig huserer. Denne mand ved altså, hvad han taler om. Og han disker i den grad op med afsløringer om branchen: om druk, sex og stoffer, om uappetitlig omgang med fødevarer og om alle tænkelige fejltagelser, man kan begå under opfyldelsen af drømmen om at blive restauratør. Bogen filmatiseres af David Fincher, manden bag Seven og Fight Club. Oversat fra engelsk efter Kitchen Confidential af Susanne Staun
Yotam Ottolenghi har kastet sig over det søde køkken i selskab med sin gode veninde Helen Goh. Ottolenghis har hentet inspiration fra en række forskellige kulinariske traditioner, så her er opskrifter på alt fra cheesecakes, kardemomme pavlova med friske figner til pana cotta og persiske kærllighedskager. Alle bogens opskrifter er lavet med Yotams sædvanlige kærlighed til friske ingredienser, eksotiske krydderier og komplekse smagssammensætninger.
James Price har samlet mere end 150 af sine favoritretter i denne bog. Bogens opskrifter strækker sig fra suppe, pastaretter, mormormad over snacks, asiatiske inspireret retter, fisk og desserter. Kort sagt alle de retter, den kendte tv-kok holder af at lave hjemme i sit eget køkken.Alle retter er gennemtestet, så du er sikret succes i dit eget køkken. Glæd dig til en kogebog, der er spækket med inspiration til både hurtig hverdagsmad og til festlige måltider.Udover de mange opskrifter indeholder bogen en række små, hyggelige historier om James mange madoplevelser. Fortællingerne er illustreret med tegninger af Jens Hage.
Med denne bog får du over 60 opskrifter på nemme, hurtige og billige og ikke mindst sunde måltider. Mange af opskrifterne er baseret på få ingredienser, de kan laves på relativ kort tid - og efterlader stort set ingen opvask. Du får opskrifter på klassikere som cup noodles, bolognese, kartoffelsuppe, bøf bearnaise og tex-mex plus masser af ny inspiration til måltider, som er lette at bikse sammen og smager himmelsk f.eks. citronpasta med ærteskud, bowls, loaded sweet potatos og bao med hoisin flæsk. Louisa Lorang er kendt fra Go' Morgen Danmark og madskribent for bl.a. Aarstiderne og Alt for damerne og har online magasinet Lorang&Co.
Online-kokkeskolen Klub Vollmer, hvor man lærer at lave mad, er en stor succes. Nu kan man få opskrifterne og flere til i denne ordentlige moppedreng af en kogebog spækket med god mad og velsmag.Den populære abonnementsbaserede online-madklub er startet af kokken Jesper Vollmer, der i en årrække var køkkenchef i Kongehuset, og som siden blev kendt på tv, hvor han med stort lune lærte almindelige danskere at lave aftensmad.Mange kører i ring med de samme 7-10 retter, de kender til hudløshed, og tanken bag kokkeskolen er, at man her kan få inspiration til maden samt gode tips og teknikker. Som medlem af klubben modtager man hver uge en opskrift og en video, hvor man trin for trin kan følge Jesper Vollmer tilberede ugens ret.Nu kan både medlemmer og ikke-medlemmer få glæde af Jespers mange fantastiske mad i denne lækre kogebog, som han har lavet med sin makker, fotografen Columbus Leth. Det er retter, der ikke kræver lang tid i køkkenet i hverdagen, til dage uden kød, til når vennerne lige kommer forbi samt til weekenden med tid til at hygge ved komfuret eller lave simreretter, der står og passer sig selv. Det er opskrifter på fx vitello tonnato, jordskokkesuppe, tatar med pomfritter, butter chicken og hel kalveskank. Men der er også fundet plads til gamle klassikere som fx boller i karry, forloren hare, lasagne, frikadeller og pizza – vel at mærke i Jespers egne versioner. Endelig er der også opskrifter på bagværk som fx rugbrød, brød, koldhævede boller og kager.Som noget helt unikt vil der bagerst i bogen være QR-koder til videoerne, og på den måde vil der være direkte adgang ind til filmen fra klubben, så læseren får den ekstra dimension med i købet.Med køb af bogen får man adgang til Klub Vollmer-filmene til opskrifterne.
En samtalebog med Michel Michaud krydret med opskrifter, anekdoter og erfaringer fra 50 års tjeneste i gastronomiens verden.Vi møder Michel Michaud i barndommens Charentes og i fødebyen Cognac, hvor han gik med sin bedstemor på torvet og udvalgte den mest prægtige kanin, som de siden slagtede sammen, tilberedte og nød. Og i faderens feriehus på Île de Ré, hvor drengen Michel sankede muslinger og salturt på Atlanterhavsstrandene til familiens måltider. Vi hører om årene på Hotel- & Restaurantskolen i Tarbes i det franske Baskerland ved foden af Pyrenæerne, der uddannede ham til kok og lagde spiren til den ’chef’, som han er i dag. Og vi begynder at forstå, hvordan Michel Michauds kærlighed til de enestående råvarer og deres oprindelse beseglede hans skæbne, der gennem nu et halvt århundrede har sikret ham en ganske særlig position inden for gastronomiens verden – også i Danmark, der blev hans andet fædreland.Følg med Michel Michaud, når han kærligt og til tider også revsende tager fat i alverdens råvarer fra den udskældte foie gras til de vidunderlige fisk og skaldyr, det fantastiske fjerkræ og spædlammene samt i ny og næ en côte de boeuf i et farvespekter med de allermest indbydende grøntsager og frugter. Og desserter og kager ligger naturligt i finalen.Mesterkokken kommer omkring emner som dansk versus fransk, det klassiske brasseriekøkken, modeluner og gastronomiske bevægelser, fokus på råvarer og smag, vinen til maden, udstyr, inspiration, prestigefyldte priser, ægtefællen, venner og kolleger. Alt sammen fortalt til og skrevet af den anerkendte journalist og madskribent Jane Kjølbye.
"Ottolenghi Comfort" er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser.Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: "Hvem vi spiser med", "Hvorfor vi spiser", "Hvad vi spiser" og "Hvordan vi spiser".Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.
Hvis du vil være sund, skal du få dit tarmsystem til at virke ordentligt.Grunden til næsten alle kroniske lidelser skyldes en dårlig sundhedstilstand i tarmene. Usunde tarme har indvirkning på hele ens velbefindende og bidrager til en lang række kroniske lidelser, allergier og kronisk træthedssyndrom. Derfor skal du læse denne bog.Bogen "Mad Dine Tarme Vil Elske" er skrevet af den internationalt anerkendte forfatter Christine Bailey, som kombinerer sin videnskabelige viden om ernæring med delikate, velsmagende og helbredende opskrifter.Bogen giver dig en række praktiske råd og vejledninger til et sundt fordøjelses system - og er tilrettelagt i en nem 5-trins plan, som guider dig gennem hele forløbet.Disse er: - Fjern irritationer og giftstoffer fra tarmene- Indsæt og kickstart dit fordøjelsessystem- Genopbyg - luk de gode bakterier ind- Reparer dine tarme-- Afbalancer krop og sjælFlere og flere oplever problemer med deres fordøjelse og tarme. Christine Bailey's har begået en yderst værdifuld bog med kostråd og en konkret plan .Bogen, der er en internationalt bestseller, får disse anerkendende ord med fra Dr. Todd A. Born, ND, medejer/medicinsk direktør, Born Naturopathic Associates Inc. '"Vi har omsider fået en bog om tarme, der er informativ, velskrevet, vel-researched og med lækre opskrifter..."Jeg vil stærkt anbefale bogen til alle, der ønsker at forbedre deres helbred og velvære, og jeg vil anbefale den til alle mine patienter."Mad dine tarme ville elske indgår i serien om sund kost og ernæring fra Paludans Forlag, hvor bl.a.,” Energifyldte juicer og smoothies”, ”Diabetes kogebogen”, ”Sænk dit kolesterol”, ”Sundt hjerte”, ”Cancerkogebogen” med flere også indgår.
Fra Frøken Jensens Kogebog får du her et udvalg af de bedste opskrifter på sovs og saucer De klassiske brune sovse, der smager – til bøffer, frikadeller, and og flæskesteg Rødvinssovs, pandesovs, BBQ-sovs, vildtsovs De lækre hvide saucer: bechamel, bearnaise, hollandaise, mousseline – og hvordan det lykkes Sovs med bl.a. løg, tomater, stikkelsbær og svampe Kolde sovse som urtesovs, rævesovs og cumberlandsovs Peberrodssovse samt salsa, pesto og tilberedt smør Frøken Jensens Kogebog har været grundkogebogen i danskernes hjem siden 1901, og over en million har købt og brugt den. Frøken Jensen hjælper med sikre opskrifter, der giver god mad på bordet. Kogebogen er revideret, så den passer til den moderne families ønsker og madvaner.
Opfølger til BESTSELLEREN Elsk din TARM.Nu kommer arbejdsbogen med en trin for trin plan.Kendt fra GO' morgen Danmark.Fordøjelse skal være en fornøjelse!De fleste sygdomme er i virkeligheden skjult forstoppelse! Elsk din Tarm 1 blev en bestseller på kun få uger i Danmark. I september udkommer Elsk din Tarm 2, en arbejdsbog" der trin for trin, med kostplan, indkøbsliste og coachingøvelser.Du er hvad du fordøjer.Bogen er bygget over kostkombinering og FODMAP, der begge er kostsystemer, man nemt kan leve efter, for at få styr på sin fordøjelse.Dette er den eneste bog om FODMAP, der også tager psyken ind som et vigtigt redskab, for at få fordøjelsen i orden!Elsk din TARM 2 indeholder helt 60 nye opskrifter.
After taking the social media world by storm and amassing over 13 million followers with his hypnotising 60-second recipe videos, Sam Way is ready to show you how to make tasty, gourmet food in the comfort of your own home.In this, his debut cookbook, self-taught cook Sam Way is revitalising home-cooking with a mouth-watering collection of flavourful and luxurious dishes to see you from a beautifully executed brunch to a quick mid-week dinner, the perfect sharing platters to an indulgent all-out feast with family and friends. Packed with recipes that celebrate bold flavours and fresh, seasonal produce, plus plenty of tips and cheats for quick fixes at home, Sam brings creative and innovative culinary ideas for every occasion.With each chapter framed around one of Sam's signature 'make from scratch' dishes, you'll find everything from the ultimate mac 'n' cheese to miso roasted aubergine, a whole-roasted leg of lamb to mouth-watering meatballs, and quick no-churn ice creams to a decadent dark chocolate and sea salt mousse. This is restaurant-quality food made accessible and easy. Whether you love to host friends or you're simply looking for new ways to use up the spare ingredients in your cupboards, Sam's Eats is your perfect kitchen companion.So, what are you waiting for? Let's do some cooking!
Meyers Kager er den søde søster til bestselleren Meyers Bageri. Bogen er skrevet til dig, der elsker kager og gerne vil videre med din bagning. Som altid når Claus Meyer er på spil, bliver du med fagligt overskud og stor indlevelse taget ved hånden og får fortalt alt, hvad der er værd at vide, denne gang om kagebagningens råvarer,redskaber og grundprincipper.Glæd dig til at læse kagernes dragende historie, inden du kaster dig over bogens overvældende opbud af knasende sprøde, lokkende søde, behageligt bløde og ikke mindst fuldfede og smørgode opskrifter fra Meyers eget kageværksted.Claus Meyer har udviklet bogens opskrifter i samarbejde med kagekammeraten og chokoladeelskeren Morten Borup. Mortener til daglig tilknyttet Meyers Madhus som underviser, han er medstifter af Chokoladeselskabet og i det hele taget et ikon inden for kage- og dessertfremstilling.Læs mere om bagekurserne på meyersmadhus.dk."Som det forhåbentlig fremgår af bogens billeder og opskrifter, har vi ikke ønsket at lave en blærebog med snorlige komplicerede udstyrsstykker, men at vise dig de kager, vi selv elsker højest og som vi tror, du har størst glæde af at mestre."Claus Meyer OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Bageeventyr af Ditte Julie indeholder 30 opskrifter på fantasifulde, sjove, farverige og festlige kager til børn.Når børn bager, er det med kaos, mel, krymmel og uorden over det hele, men der er også mange succes-oplevelser: at bage giver glæde indeni, også hos dem, der forkæles med kage.Bageeventyr er ikke kun for børn, men også for dig, som er nybegynder eller elsker at bage sjove, fantasifulde kager. Alle bogens opskrifter er enkle, gode og velsmagende.
In Tasty. Healthy. Cheap., social media and YouTube star Kevin Tatar (@kwoowk) offers cost-efficient, delicious recipes that you’ll love to eat and share.
85 opskrifter på fuldkornsversioner af Chad Robertsons favoritter af både brød og bagværk fra Tartine Bakery. Først revolutionerede Chad Robertson smagen og bagningen af surdejdsbrød bagt på hvedemel. Nu er turen kommet til bagning med fuldkornsmel. Chad Robertsons søgen efter velsmagen fra de forhistoriske fuldkornstyper har udmundet sig i 85 opskrifter på fuldkornsversioner af verdens bedste brød og bagværk. Og så deler han ud af sine banebrydende nye metoder og teknikker for brødbagning. MERE AF DET GODE BRØD er opfølgeren til bestselleren DET GODE BRØD af den verdenskendte bager Chad Robertson, medstifter af Tartine Bakery i San Francisco. Sagt om Chad Robertson: "Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød, jeg nogensinde har smagt". - Claus Meyer "Chad Robertson betegnes af mange som en af verdens bedste bagere. Det er store ord i et lille land som Danmark. Jeg har absolut ingen skrupler med at tilslutte mig sådan en hyldest. For hvis der er nogen, der fortjener den anerkendelse, så er det ham". - Kille Enna, i sit forord til DET GODE BRØD
God madlavning behøver ikke være svært, uanset om man er begynder eller mesterkok.Hverdagen kan let blive uoverskuelig, når man står for både planlægning af indkøb, forberedelse af råvarer og så selvfølgelig den egentlige madlavning. Og al den tid trækkes fra de i forvejen korte stunder, du har tilovers med familien og vennerne. Men sådan behøver det ikke at være.Det er netop derfor, Casper Sobczyk har lavet denne bog. Til trods for mere end 15 års erfaring i restaurationsbranchen og arbejdet som folkekendt kok fra TV 2 har Casper aldrig mistet blikket for hverdagen og hjemmekøkkenet. Nu kæmper han for, at vi alle kan få del i den høje kvalitet og standard, uden at lade den travle hverdag tage pusten fra os.I Vintermad finder du ikke kun lækre og overskuelige opskrifter (én til hver dag i måneden), men også færdige indkøbslister for hver uge, gode råd til madlavningen og masser af tips og tricks fra det professionelle køkken, samt et væld af ekstra opskrifter, inklusive Caspers legendariske ”smørbøf”.Vintermads forudfattede månedsplan gør det nemt og hurtigt at danne overblik i hverdagen med lækker vinterkost til hele ugen, så du og familien får mere tid til nærvær, køkkensjov og glade madstunder.Når Casper Sobczyk kokkererer, er kvalitet, friske råvarer, god smag og den lækre præsentation altid i højsædet. Men vigtigere end noget andet er det fællesskab, vi oplever i køkkenet og rundt om spisebordet – forud for alt andet går nemlig, at det skal være sjovt at lave mad – for ligesom god mad fortjener det gode selskab, er det det gode selskab, der skaber maden.Med Vintermad – en let og lækker madplan har det aldrig været nemmere.
Hvad spiste danskerne i Middelalderen? Var det bare søbemad og smalhans? Danmarks førende madhistoriker, Bi Skaarup, er i denne bog gået på opdagelse i de historiske kilder og har samlet en række opskrifter fra 1200-1600 – og nyskrevet dem til det moderne danske køkken. Det er kager, dyppelse, fisk og flere krydderier, end man skulle tro. Det er dejlig mad.
Den personlige fortælling, de 80 opskrifter og 10 træningsøvelser, der har fået Claus Holm til at tabe 25 kilo.Den kendte TV-kok Claus Holm var nær ved at miste livet i 2018 på grund af overvægt og alt for meget fart på.Sådan skulle det ikke være, besluttede Claus Holm, og det resulterede i TV2-succesen 5 fede kokke, der har gjort Claus Holm endnu mere populær i brede kredse, hvor hans facebook-profil nærmer sig 90.000 følgere.I programmerne følger man en hudløs ærlig Claus Holm, der får hjælp af den personlige træner Mark Abildhauge.Med bogen får læseren 80 sunde, nemme og smagfulde opskrifter fra Claus Holm og træningsøvelser fra Mark Abildhauge, men den allervigtigste opskrift i bogen er ifølge Claus Holm, den meget personlige fortælling han indleder bogen med.“Helt ærligt, den bedste opskrift, jeg kan give dig, er fortællingen om mit eget liv, som bogen indledes med. For det viser, at du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke. Den inspiration håber jeg at kunne give videre til bogens læsere.”
Endnu en uundværlig kogebog fra Jamie Oliver.Med 5 ingredienser: Middelhavsmad bliver det ikke nemmere at lave lækre og velsmagende retter, der emmer af Middelhavets sol og varme. Med over 120 opskrifter med kun 5 ingredienser udover de 5 basisvarer (olivenolie, ekstra jomfru olivenolie, rød vineddike, havsalt og sort peber) i hver, får du et udvalg af hverdags- og gæstemad både med og uden kød, med skemaer over næringsindhold og ekstra simple fremgangsmåder. Fra salater til seafood og søde desserter, handler det om kvalitet og stor smag i så få ingredienser som muligt, så både nybegynderen og stjernekokken kan bringe Middelhavet hjem i hverdagskøkkenet.
Introducing 'RecipeTin Eats: Dinner,' a captivating culinary creation by the renowned author, Nagi Maehashi. Published in 2023, this book has quickly become a staple in kitchens worldwide. As a part of the Pan Macmillan family, it stands tall in the genre of cookbooks, offering a unique blend of easy-to-follow recipes and heartwarming narratives. The book is a treasure trove of dinner recipes, each infused with Maehashi's love for food and her knack for simplifying complex cooking procedures. 'RecipeTin Eats: Dinner' is not just a cookbook, but a journey through the deliciously diverse world of dinner cuisine, guided by Nagi Maehashi's expert hand. Get your copy today from Pan Macmillan and transform your dinner experiences.
"Gilmore Girls: The Official Cookbook features dishes from every corner of Stars Hollow and beyond, including the Dragonfly Inn, Weston's Bakery, Al's Pancake World, Luke's Diner, and Emily and Richard's dinner table. Fans will delight in recreating iconic dishes from the beloved series, such as Sookie's Risotto, Mrs. Kim's Flaxseed Muffins, Luke's Cheeseburger and Fries, and, of course, the perfect cup of coffee! This official cookbook also includes clever cooking tips from Sookie, hosting tips from Michel, etiquette tips from Emily Gilmore, and the wisdom from Lorelai and Rory for cooking fast and talking faster"--
Kylling, kødrand og krebinetter. De mange historiske retter løber som en rød tråd gennem Matador og har en prominent placering i alle de 24 afsnit. Hvem husker ikke Lærer Andersen, der brokker sig over Violets kødrand, men som alligevel skovler et enormt stykke over på tallerkenen, eller selvsamme lærer, der som en magnet mod en pol trækkes mod den kogte tung i det Varnæske hjem.Bogen samler retterne fra Matador – fra bagværk, forretter, hovedretter og desserter – i en lille gavebog med tekster af Lise Nørgaard, der skriver om Lauras køkken og tager os med bagom køkkenkulisserne i alletiders danske tv-serie.Kogekone Nanna Simonsen gennemgår alle retterne, der er udvalgt fra Frk. Jensenskogebog.Maden fra Matador er til dig, der elsker det traditionelle køkken og gerne vil vide mere om retterne fra tv-serien, eller også er bogen perfekt som gave til Matador-elskeren.
Bag dine første kager sammen med Mille – trin for trinMille Jensen er kun 15 år, men er allerede kendt blandt børn og unge som vinder af en af Danmarks største bagekonkurrencer. I MINE FØRSTE KAGER kan du bage dine egne lækre kager sammen med Mille. Med enkle opskrifter og søde tegninger gør Mille det nemt for både nye og øvede bagere at følge med. Her er både klassiske bradepandekager, temakager til jul og fødselsdag, nemme småkager, skumfiduser, flødeboller og mange flere lækkerier. Bogen indeholder også længere opskrifter til øvede mesterbagere, der er klar til en bageudfordring.Tre, to, en … bag!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.