Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Streetfood

Her finder du spændende bøger om Streetfood. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 32%
    af Katrine Klinken
    168,95 kr.

    Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.

  • af Simon Foskjær
    223,95 kr.

    Ramen er varmt og omfavnende comfort food. Det kan være simpelt, traditionelt eller kompliceret. Der er ikke mange regler. Men ligegyldig hvilken stil og udformning ramen har, så skal det indeholde disse fem elementer:• Tare• Suppe• Nudler• Aromaolie• ToppingsSimon Foskjær inspirerer os i denne bog til, hvordan vi kan få de fem elementer til at forvandle sig til fantastiske skåle med ramen. I hans verden er den største gestus, du kan give andre mennesker, at servere mad for dem. Og ramen er selvfølgelig ingen undtagelse. Hvis du inviterer venner eller familie på en skål ramen, som du har kræset om i flere dage, vil de helt sikkert være dybt taknemmelige.Simon Foskjær er meget visuel og elsker det minimalistiske og rene udtryk, som man ser mange steder i japansk kultur. Denne form for finesse og at gøre sig umage med noget tiltaler ham og kan direkte overføres til måden, man laver en skål ramen på. Med denne bog giver han sit bud på den ultimative ramen; både den midt på ugen, hvor det skal gå hurtigt, eller den mere gennemarbejdede skål, der er undervejs i flere dage.Det er fotograf Rikke Westesen, der er Simons Foskjærs kæreste og dermed hyppig nyder af ramen, som har taget alle billederne til bogen.Simon Foskjær er uddannet fotograf og selverklæret madnørd. Når han har fri, finder man ham i køkkenet ved gryderne eller i naturen, hvor han sanker råvarer til de næste måltider, han vil opfinde og kreere.

  • - Salater, snacks og små retter fra Mellemøsten
    af Rukiye Benli
    248,95 kr.

    Meze er tyrkisk og stammer fra det persiske ‘mazzeh’, som betyder at smage. Det er små retter, der oprindeligt blev serveret rundt omkring i Mellemøsten, ofte ledsaget af diverse anisdrikke; arak på arabisk, raki på tyrkisk, ouzo på græsk, der er meget lig den franske version pastis.Meze er stadig en kendt og elsket madkultur i mange af landene omkring Middelhavet. Området strækker sig helt fra Balkanlandene til store dele af Mellemøsten og de arabiske lande.Den dag i dag er der stadig mange små madsteder, meyhane, i Tyrkiet, Balkanlandene og Mellemøsten, der serverer meze som tilbehør til vin, raki, øl eller vodka. Men oftere og oftere bliver meze serveret i de private hjem som små appetizers, forretter eller som en del af et større måltid. Med eller uden alkohol.Selvom meze er en århundrede gammel måde at servere mad og drikke på, er den stadig ekstrem populær og moderne. Den mere afslappede måde at forholde sig til et måltid er meget appellerende til moderne mennesker. Man kan tilberede de fleste af retterne i forvejen, og de kan serveres koldt, lunt eller varmt – man kan servere en 3-retters middag med alt, hvad der hører dertil, og som vært nyde den luksus at læne sig tilbage og nyde selskabet af sine elskede gæster uden at skulle stresse sig igennem flere retter, der skal serveres på minuttet.

  • af Luke Findlay
    256,95 kr.

    Eclectic, playful and delicious. - Yotam Ottolenghi

  • Spar 23%
    af Asger Brodtkorb & Sean Pakbaz
    149,95 - 177,95 kr.

    Streetfood-kulturen har aldrig været større end nu. Heller ikke selvom genren kan spores mange hundrede år tilbage og findes i adskillige afskygninger overalt på kloden. Du inviteres her med ud på gadehjørnet og ind i en verden af velsmag i dansk streetfood.Oprindeligt begrænsede streetfood i Danmark sig til et sparsomt udvalg af pølser i den lokale pølsevogn. Men i dag dækker fænomenet over alt fra gourmetburgere og bao buns til afrikanske gryderetter og prisvindende iranske nationalretter. Det hele bliver serveret fra transportable køkkener eller meget små boder af dedikerede folk, der alle har som mission at skabe stor velsmag på ekstraordinært begrænset plads.Streetfood tager alle landets foodies, connaisseurs og madglade folk med på en kulturel rejse tværs gennem Danmark til en lang række af de mest toneangivne ansigter i dansk streetfood, der fortæller deres historier og viser deres menuer og køkkener. Bogen er fyldt med masser af appetitvækkende billeder og lækre opskrifter på typiske streetfood-retter.Om forfatterAsger Brodtkorb er nok bedst kendt for at sætte fokus på mænd og mental mistrivsel gennem alt fra tv-programmer til små podcast. I 2019 udgav han bogen Selvbedrag om sin tid meden spiseforstyrrelse. Siden 2021 har han vendt sit eget forstyrrede syn på mad til en profitabel levevej og har arbejdet i streetfood-branchen, hvor han har udviklet flere koncepter.Sean Pakbaz er født i Iran og kom til Danmark i 1996 som femårig. Han har med sin iranske streetfood, KUKU, vundet flere danske og europæiske mesterskaber og er at finde på de største festivaler herhjemme. Derudover er han fast TV-koki Go’ morgen Danmark. Sean og Asger har sammen Smash Burgers på Reffen, planer om mere TV og drømmen om en forfatterkarriere.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Jonas Cramby
    218,95 kr.

    Følg med på en opdagelsesrejse gennem et af verdens mest spændende gadekøkkener. Spis f.eks. cevichetacos ved en lille bod i et af Mexico Citys kaotiske mercados. Prøv den sagnomspundne ret barbacoa – en ged nedgravet i jorden med glødende kul – i et skur uden for byen Zaachila. Eller tag en slurk mezcal ved vulkanens fod i Oaxaca.Med bogen i hånden lærer du hemmelighederne og teknikkerne, så du kan genskabe retterne derhjemme – og de bedste opskrifter på antojitos (småretter), dulces (søde sager) og bebidas (drikkevarer). Og selvfølgelig også at lave tacos. Masser af tacos. Mexicanere er helt vilde med tacos, og når du har bladret i bogen her, så bliver du det helt sikkert også.JONAS CRAMBY er journalist, restaurantanmelder og madskribent. Mexicansk mad er hans fjerde kogebog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.