Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Heatherhill” er en inspirerende og gennemført strikkebog af Lene Holme Samsøe. Bogen består af 25 nye opskrifter, hvoraf mange er vist i flere udgaver, så du får inspiration til at individualisere dit strikkeprojekt. Lene Holme Samsøe dyrker det gode håndværk og formidler det på en enkel og overskuelig måde. Her er masser af smukke strukturer skabt af hulmønstre, snoninger og enkle kombinationer af ret og vrang, men også glatstrik med gennemførte detaljer og interessante konstruktioner. Blandt opskrifterne finder du masser af sweatre, bluser og cardigans, men også en slipover og en nederdel samt mindre projekter som tørklæder, sokker og vanter. Alt der skal til for at holde varmen! De fleste af bogens opskrifter kan strikkes i størrelser fra XS til 4XL. I ”Heatherhill” er der udfordringer til de fleste strikkere, og opskrifterne er krydret med masser af gode strikketips. Opskrifternes sværhedsgrad går fra det forholdsvis enkle til det mere komplicerede.
Det har længe været et humoristisk indslag i britiske og amerikanskejuletraditioner at strikke sjove og festlige julesweatre.De sidste år har trenden også indtaget vores nordlige breddegrader, og nu er tiden inde til at skabe vores egne nordiske julesweatertraditioner med hjemmestrikkede sweatre og stemningsskabende motiver.I Strik din egen julesweater har den norske designer Siv Dyvik udarbejdet mønstre til 24 julesweatre i samarbejde med Østre Aker Husflidslag. Strikkemønstrene strækker sig fra de stemningsskabende og kendte nordiske julemotiver til det mere sprælske. Her finder du opskrifter i forskellige sværhedsgrader og sweatre, som passer til både mænd og kvinder, til store og små – ja, tilmed til hunden!
Denne bog samler alt det, du har brug for at vide, når du skal i gang med at strikke.For hver firkant, du strikker ved hjælp af en trin-for-trin-vejledning, lærer du en nyteknik – og bliver klar til at gå videre til den næste. Det er nemt og hurtigt! Firkanterne er organiseret efter sværhedsgrad og starter fra den grundlæggenderet og vrang til mere udfordrende teknikker, som for eksempel kabel- ellerblondestrik. Bagerst i bogen finder du en håndfuld projekter til inspiration, som kan lære dig,hvordan du kombinerer dine firkanter og skaber smarte og unikke resultater. Bliv en mesterstrikker, én firkant ad gangen!
BLOMSTERSTRIKInspirationen til de 16 opskrifter til kvinder kommer denne gang fra blomsternes forunderlige verden.Designet har taget udgangspunkt i blomsternes farver, former og forskelligheder. Bogen indeholder trøjer, bluser, cardigans og en enkelt nederdel.Materialet er Isager-garn.
En lækker wellness strikkebog fyldt med strikkeopskrifter og strækøvelser"Strik & Stræk" er opbygget som en vekselvirkning mellem strikkeopskrifter og strækøvelser. Forfatterne Pernille Cordes og Martha Miehe-Renard gør det let og enkelt for alle at få lavet strækøvelser. Budskabet er, at hvis du husker at lytte til din krop, kan du måske helt undgå overbelastningsskader – eksempelvis ved at sidde rankt, holde små pauser og bruge 5 minutter på at strække ud indimellem.At strikke er at have tid til at fordybe sig. Det er sundt og afstressende. Du fokuserer på dit strikketøj, dine tanker får fri til at svæve rundt, og hverdagen bliver koblet fra.Men strikning er også monotone bevægelser, som gentages igen og igen. Så symbiosen mellem strikning og sjælefred kan få en brat ende i det sekund, din krop smerter til på grund af en fastlåst kropsholdning eller overspændte muskler.I deres virke som henholdsvis strikke- og strækekspert har de mødt alt for mange med myoser og folk, som døjer med smerter og nedsat bevægelighed. I værste tilfælde får det nogle til helt at lægge strikkepindene på hylden.Udover øvelser får man i bogen en masse fine opskrifter på strik, der er designet til wellness og fordybelse. Der er eksempelvis en taske til din yogamåtte, en top med bryderryg og en sjælevarmer. Alt sammen lækre strikdesigns og tøj, som giver komfort til ømme og trætte led og muskler.FORFATTERNEMartha Miehe-Renard er pilatesinstruktør, personlig træner og massør med speciale i AIS-Stretch Therapy. Pernille Cordes er strikke- og hækledesigner og indehaver af Englegarn.
Skab dejlig julestemning og kreer skønne julegaver med inspiration fra KlompeLOMPE.Med denne bog kan du lade dig inspirere af den kreative KlompeLOMPE-livsstil og få masser af ideer til strik og smukke ting i hjemmet.Der er opskrifter på strik til store og små, julekonfekt, fin julepynt, borddækning, gaveindpakning og blomsterdekorationer. Her er strikkede julesweatre, anorakker, huer og tips til pynt, gaver og mad.Der er også trin for trin-guide til en adventskalender med nyt strik til en sød strikket bamse.
Ida Wirak Trettevik har lavet strikkeopskrifter under navnet Witre Design siden 2018. Opskrifterne er først og fremmest til kvinder, men bogen indeholder også børne- og herremodeller.Witre Design – En strikkers år indeholder i alt 30 opskrifter, hvor flere er nye og eksklusivt designet til denne bog.Strik er blevet vigtig for mange i en tid med øget fokus på mode, der ikke straks ændrer sig – og derigennem bæredygtighed. Tøj, som man selv laver, passer man bedre på. Det får større værdi for en selv, når man har mulighed for at vælge materiale og farve – og ikke mindst, fordi man som strikker ved, hvor meget arbejdstid, der ligger bag hvert stykke strik.Witre Design – En strikkers år er et resultatet af dette. Et ønske om at strikke egen garderobe med tøj, der passer til årstiden.Bogen er lavet gennem et helt år og har opskrifter, der passer til alle årstider.
Er kludestrik kun for mormødre? Glem alt om det. Kludestrik er mere trendy end nogensinde før. Det er et lille, nemt projekt med hurtigt opnåelige resultater, der tjener som god afstresning i en verden med overflod af information og præstationsfokus.Desuden er en håndstrikket klud en håndgribelig måde at bidrage til en mere miljøbevidst hverdag, som mange af os til stadighed søger at opnå.Kludestrik blev om muligt et endnu større fænomen på de sociale medier, efter Signe Kankelborg søsatte idéen #20kludei2019 i starten af januar 2019 på sin Instagramprofil, @plummum.Kort fortalt handler #20kludei2019 om at strikke 20 klude i 2019 for dels af være bedre ved miljøet og dels at strikke pæne, praktiske klude til køkkenet. Antallet af klude på hashtagget #20kludei2019 stiger hver dag og skaber et voksende community om tiltaget, hvor hver deltager kan søge inspiration og motivation.De to forfattere involverer desuden de kludestrikkerne, der har en lille designer gemt i maven med en designkonkurrence. For at deltage skal strikkerne sende sin yndlingsklud til forfatterne i eget design. Blandt de indsendte klude vælges de bedste, som får en plads i bogen med navn og citat.
Designduoen bag Klompelompe er Norges mest populære strikkedesignere, og med nu fem udgivelser på dansk har danske strikkeinteresserede også taget brandet til sig. Succesen er baseret på søde, smukke og anvendelige strikmodeller i de lækreste uldgarner til især børn i alle aldre, men også til voksne – og i de seneste to bøger kan en del af modellerne strikkes til børnenes bamser og dukker. Alle opskrifter er markeret med niveau 1, 2 eller 3, så der er ensfarvet mønsterstrik og strik i matchende farver til både nybegyndere og eksperter. I Klompelompes vinterbørn har designerne imødekommet læsernes ønske om også at lave en del af modellerne i voksenstørrelser. Og eftersom det er vinterstrik, er der ekstra mange nye opskrifter på huer – med nyt mønsterstrik, fx ”hubbabubba”-mønsteret, der giver en tyk og varm hue, fine detaljer og i alle sværhedsgrader. Der er også trøjer med det nye dådyrmønster og snefnug, bodyer med dinosaurer, halsedisser, pandebånd, vanter og sokker, lune kjoler med vingeærmer og lange, varme bukser, og så selvfølgelig et nyt, lækkert tæppe til baby.
VÆVESTRIK MED JAPANSK ISLÆTStrikkehæfte med 8 modeller til kvinder.I alle modeller er strikketeknikken vævestrikning brugt.Vævestrik har mange forskellige udtryksformer – her understreger det inspirationen, der er hentet i Japan.Materialet er Isager-garn.
Nancy Marchant, dronningen af patentstrik, bringer denne teknik til nye højder med disse elegante bladmønstre. Her er fine diagrammer og grundige forklaringer, som gør det nemt at strikke de fantastiske mønstre. I nogle af bladmønstrene finder du kombinationer af patentstrik med andre strukturer som vævestrik og retriller. Dette legende samspil mellem farver og tekstur er blot en lille prøve på de uendelige muligheder, der er at finde inden for patentstrik.Alexandra Feo har taget de smukke billeder, der fremhæver de fantasifulde modeller. Nancy Marchant er en strikkepioner, der har været til stor inspiration for andre strikkere – deriblandt Stephen West med tilnavnet Kongen af tofarvet patent.
I Strik med lækre detaljer deler Pernille Cordes ud af sin mangeårige erfaring som strikdesigner. Du får overblik over spændende innovative teknikker til at gøre din strikning smartere og skabe en flot finish.Der følger QR-koder med til mere end 50 videoer, hvor de anvendte teknikker vises. Et eksempel er Contiguous-metoden, der er en populær måde at strikke flotte skuldersømme og ærmekupler på bluser oppefra og ned. Metoden er en variation af raglan.Alle bogens modeller strikkes i ét stykke – oppefra eller nedefra, så du undgår sammensyning. Ved hver model er der forslag til varianter, eksempelvis kan du vælge et andet mønster, en dekorativ raglansøm, forenkle modellen eller skabe dit eget design.Først præsenteres de 20 strikkeopskrifter: sweatre, cardigans, veste, nederdele, strømper, huer og et ponchosjal. Modellerne varierer fra enkle glatstrikkede design over til de mere avancerede strikket i Fisherman’s Rib eller smukke japanske mønstre.I bogens anden del følger temabeskrivelser af udvalgte strikketeknikker, og sidste del er fotoguides til de strikketeknikker, der enten ikke er særlig kendte eller opleves som særlig udfordrende.
KlompeLOMPE gør strikkeriet til en fest! Om end du er nybegynder eller erfaren strikker, så indeholder denne bog masser af fristende opskrifter. Der er et væld af flotte mønstre, farver og teknikker at gå på opdagelse i. For den øvede er der flere opskrifter med strukturstik, flerfarvede mønsterstrik og hulmønstre. Der er både klassiske sweatre, strik i tynd, delikat garn eller fluffy strik på tykke pinde. Hvad med at prøve et flot flerfarvet leopardmønster på din næste sweater eller kaste dig ud i at strikke med et hint af guldtråd på festblusen.
Træd ind i den spændende verden af Multipatent og strik disse sofistikerede mønstre.Bogen indeholder mere end 90 smukke mønstre uden ret- og vrangside samt 8 opskrifter på elegante tørklæder, halsrør og tæpper.Nancy Marchant, der er kendt som dronningen af patentstrik, fører dig i bogen grundigt ind i denne nye teknik, og du kommer ud på den anden side med inspiration til at finde på flere mønstre i Multipatent.
I 1845 udkom Danmarks første strikkebog, forfattet og udgivet af skolebestyrerinde i Helsingør Sine Andresen. Bogen indeholder opskrifter på strikkemønstre, beklædning og boligtilbehør – alt sammen skrevet med gotiske bogstaver og uden illustrationer; derfor viser dens rigdom af mønstre sig først, når man strikker opskrifterne igennem. Og det er netop, hvad Vivian Høxbro har gjort.I sin nye Strikkebog præsenterer Vivian Høxbro 200 af Sine Andresens strikkemønstre, hver især suppleret med enten diagram eller en opskrift med nutidens strikketermer. Med inspiration i disse mønstre har Vivian Høxbro skabt en række nye opskrifter på blandt andet huer og tørklæder, sjaler og bluser, tæpper og puder. Desuden er en del af de originale opskrifter strikket op i aktuelle garner, såsom halvhandsker, poser, blonder og servietter. Undervejs fortælles om 1800-tallets klædedragt.Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels som underviser og foredragsholder om strikning, dels for en lang række bøger, hvoraf især ”Strik danske stjernetrøjer” og ”Dominostrik” må nævnes. Flere af hendes bøger er udgivet i Norge, USA og Japan.
Let og fin strik til de varme, lune sommermåneder. I opskrifterne er der anbefalet lette garntyper som merinogarn og blandingsgarn med bomuld, så det strikkede hverken kradser eller bliver for varmt. Bogen indeholder omtrent 40 opskrifter til børn fra 0-12 år. Der er blandt andet opskrifter på huer, sokker, enkle bluser, fine kjoler og lette jakker. Flere af modellerne passer godt sammen. Lillesøster kan eksempelvis få en flot romper og storesøster en matchende kjole. Til bror er der shorts, en let sweater eller rustik hættejakke samt meget andet at vælge imellem. Når sommeraftenerne går på hæld, er der huer, tæpper, flotte tights og smukke cardigans at lune sig i. Som noget helt nyt er nogle af opskrifterne også gengivet i dukkeversioner bagerst i bogen.
Jacquardstrik er navnet på en strikketeknik, hvor man strikker med mindst to farver. Teknikken kaldes også meget andet som for eksempel flerfarvestrik, norsk strik eller fair isle. Den er grundlaget for mangfoldige mønstre, men den er ikke helt nem, og det er ikke ligegyldigt, hvordan man strikker den.Skønt teknikken er velkendt og udbredt især i Nordeuropa, er den mangelfuldt beskrevet på dansk. Det retter denne bog op på. Teknikken beskrives grundigt i tekst, tegninger og billeder, desuden byder bogen på enkelte nedslag i strikningens kulturhistorie. Bogen indeholder også en række opskrifter på modeller i jacquardstrik. Modellernes sværhedsgrad spænder fra let til meget svær.Du kan blandt andet læse om• hvordan teknikken strikkes• hvad dominanten er for en størrelse• farvelære og tips til farvesammensætninger• mønstre, der egner sig til jacquard• opklip med og uden forudgående syning• monteringBlandt bogens modeller finder du• Ternet top• Stribet cardigan med skiftende dominant• Nederdel i hønsestrik• Huer og huerør i små grafiske mønstre• Blød poncho• PeruhueOm forfatterenLouise Klindt har i mange år arbejdet som underviser i strik, som oversætter og redaktør af bl.a. strikkebøger og som strikdesigner for ugeblade og garnfirmaer. Hun er også medforfatter til Politikens Store Strikkebog og Politikens Modeleksikon. Forfatteren betragter strik som et håndværk, hvor man altid kan lære nyt, og som er i fortsat udvikling. Louise Klindt er uddannet håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium og cand.pæd. i tekstile fag.
Nordisk strejfNORDISK STREJF indeholder syv lune trøjer og en vest til børn i alderen 1 til 4 år.Designet er inspireret af traditionel nordisk strik, men er et meget nutidigt udtryk. Her er arbejdet i tre forskellige garner fra henholdsvis Isager garn, Rowan og Sandnes. Alle modellerne bliver vist i minimum to forskellige garner og farve versioner, for at vise variationen i udtrykket.Anne Ventzel er født i Odense i 1973 og uddannet beklædningsdesigner fra Designskolen Kolding i 2003. Vandt som nyuddannet prisen Den gyldne pelsnål fra Den danske pelsbranche og prisen for Bedste herretøjs kollektion ved Diesels talent konkurrence IT#2 i Italien. Arbejder til dagligt som beklædningsdesigner.Nordisk strejf er Anne Ventzels første strikkehæfte.
HAMMERSHØI PÅ PINDENE er et strikkehæfte med tilbehør til kvinder. I alt 18 designs, fordelt på huer, halsrør, et enkelt tørklæde, sjaler og et par håndledsvarmere. Teknikkerne er enkle. Det er farverne, der fortæller eventyret. Alle modeller er udviklet til garn fra Isager.Hæftets modeller har fundet inspiration i Wilhelm Hammershøis malerier og i broderen, Svend Hammershøis, keramik. Resultatet er et strikkehæfte, som trækker klare linjer til det tidløse og enkle Hammershøiske univers.Ditte Larsen har gennem mere end 40 år været en markant del af den danske strikkeverden. Måske mest kendt som grundlægger af butikken Sommerfuglen på Vandkunsten. Men også som designer og arrangør af forskellige strikkeevents har Ditte Larsen gjort sig bemærket.Selv siger hun: ” For en strikke- og farvenørd som mig, var der ikke langt til at begynde at lege med de samme farvenuancer og den tekstur, som jeg fandt i Wilhelm Hammershøis malerier. Strikkekurven blev min palet og – i al beskedenhed – pindene mine pensler.”
URBANHæfte med 10 sjaler og tørklæderDesign: Susie HaumannDenne gang har Susie arbejdet med forskellige faconer og teknikker på sjaler og tørklæder man bare ikke kan undvære.Her er trekantsjaler strikket fra spidsen og strikket fra nakken, et buet sjal og et tørklæde strikket på skrå.10 meget forskellige sjaler og tørklæder, der rammer lige i hjertet af os, der elsker klassisk strik med detaljer.Materialet er fra Isager.
Skørter indeholder opskrifterne på 10 smukke strikkede kjoler og nederdele. Alle opskrifter findes i hele 16 størrelser.Der er både modeller strikket oppefra, nedefra og på tværs – og i flere sværhedsgrader – så både strikkere uden så megen erfaring og den øvede strikker kan finde spændende udfordringer.Bogen henvender sig til kvinder i alle størrelser, fra str. 32 til 62, og modellerne er skabt med fokus på god pasform, fine detaljer og skønne materialer.Ninette Hartwich tilstræber, at hendes designs er kendetegnet ved at have et enkelt og gennemarbejdet udtryk.
DETALJER med sting og maskerDesign: Annette Danielsen, Karen Marie Dehn og Rachel SøgaardTre designere med en fælles idé!Idéen om at sende glæden ved de bedste materialer og det gode håndværk direkte over i dine hænder!Idéen om et samarbejde om at servere håndværket på en indbydende måde og samtidig vejlede igennem hele processen.Designerne har smidt deres bedste designs, bunker af teknikker, fif og viden i en fælles pose, rystet den godt og kombineret det hele på den lækreste måde. Resultatet er blevet en delikat strikke-, hækle- og broderibog, fyldt med modeller både til den garvede og til begynderen.Bogen indeholder 16 hæklede og strikkede modeller, 4 broderede tasker og punge, et broderet tørklæde samt broderi på både strik og stof. Det hele til kvinder.
Lad dig inspirere af Lains Publishings fantastiske bog med opskrifter på strømper fra 46 af verdens mest talentfulde strikdesignere.Laine er kendt for eksklusive og smukke magasiner og designs, og her videreføres stilen i en bog, der imponerer med både stemningsfyldte billeder og smukke strømper, så enhver strømpeskeptisk strikker må lade sig overbevise.Designerne bag de 52 opskrifter på strømper og sokker kommer fra hele verden. De bruger forskellige teknikker og forskelligt garn i deres designs, som enten er intuitive og afslappende – eller mere udfordrende – at strikke.Bogen er allerede en klassiker, og den findes nu på dansk. En bog, du vil vende tilbage til igen og igen.
18 strikkeopskrifter på smukke, tidløse designs præsenteret i og inspireret af forfatterens personlige yndlingssteder.Bag Refined Knitwear står Rikke Bangsgaard, der er kendt for sine populære strikkedesigns med en tydelig moderne nordisk og samtidig enkel, feminin stil.Refined Knitwear – Kærlighed til strik og steder er en samling af Rikkes yndlingsopskrifter, heraf en håndfuld nydesignede. Bogens 18 strikkedesigns spænder over bluser, sweatre, cardigans, en slipover og en top samt tilbehør i form af en hue og et tørklæde. Alle har fokus på pasform, klassiske snit og fine detaljer.Det er strik, der rækker ud over en enkelt sæson og vil kunne bruges igen og igen. Opskrifterne er alle udførligt beskrevet og understøttet af instruktionsvideoer.Rikke, der har en baggrund som håndarbejdslærer, fortæller, at opskrifterne er inspireret af enkeltheden og de fine detaljer i den skandinaviske designtradition og konkrete steder i og uden for Danmark, som har betydning for hende.”Jeg oplever, at der opstår en samhørighed og synergi imellem min designproces og de steder, jeg opholder mig. Inspiration fra naturen, farver, strukturer, stemninger og minder, der knytter sig til stederne og mit personlige liv, har en afsmittende effekt på det endelige strikkedesign.”En ny strikkebog til både nybegynderen og den dedikerede strikker – med designs med hjerte for håndværket og fine steder og gennemillustreret med smukke billeder.
Vildmarkssweatre! Bogen med varme sweatre til friluftsfolk og eventyrere var i både Norge og Danmark en stor bestseller og strikkesucces. I denne nye bog deler Linka Neumann nye opskrifter på lækre, tykke sweatre, vanter og huer til alle vildmarksinteresserede børn og voksne, som elsker at være ude i al slags vejr. De smukke mønstre er inspireret af urfolk og naturen. I bogen finder du Arktisk sommer, Kvitebjørn, Hopi, Suaq og mange flere.Sweatre skal kunne tåle vejr og vind, og derfor er sweatrene strikket i robust og slidstærk uld fra norske og islandske får.
I Strikket julepynt finder du smukke ting til både træet, vinduet og de små kroge. Med andre ord strikket julepynt, der er med til at bringe varme og hygge i de kolde måneder.Opskrifter og farver i bogen er inspireret af den nordiske natur og hyggetradition og holdt i en smukt afstemt farveskala, der passer til de skandinaviske hjem.I bogen finder du projekter til både nybegynderen og den mere erfarne strikker. Særlige teknikker og masker er forklaret i bogen. Alle opskrifter byder på fine detaljer, og du har mulighed for at sætte dit eget præg på pynten med små broderier og perler.Du finder blandt andet opskrifter på stjerner og hjerter til træet og får mulighed for at strikke en skovbund med svampe og agern til at pynte på kranse og dekorationer. Det hele er strikket i Krea Deluxes økologiske garner.
Bliv inspireret til at reducere tøjforbruget på en kreativ og fin måde med få teknikker og enkle sting!Warunee Bolstad står bag populære Plystre (@plystreknitwear), der har mere end 64.000 følgere på Instagram. I bogen "Moderne broderi på strik og tøj" viser hun, hvordan du enkelt kan puste nyt liv i din garderobe ved at brodere på nyt og gammelt tøj. Med 15 broderimønstre for både nybegyndere og mere erfarne er denne bog et godt udgangspunkt for at skabe en unik og bæredygtig garderobe med personligt præg.I bogen finder du også Warunees smukke og enkle signaturopskrifter på sweatre, cardigans og tilbehør samlet i en bog for første gang. Derudover får du en række helt nye strikkeopskrifter til hverdagsgarderoben. Måske finder du din nye favoritsweater her?
Forfatteren skriver: 12 par krammedyr med tøj til. 6 par bondegårdens dyr og 6 par skovens dyr. En strikkebog til store piger, mødre og bedstemødre og til dig, der hellere vil strikke søde dyr end at hækle dem. Jeg indrømmer, at jeg er vild med dyr og har en stor svaghed for krammedyr. Jeg syntes, at der manglede en bog med strikkeopskrifter, da jeg synes, det er meget lettere at strikke end at hækle. Derfor har jeg lavet opskrifter til 12 par dyr og opskrifter til tøj til dem. Dyrene er mærket efter sværhedsgrad, så piger, der har strikkelyst, også kan være med. Der er forklaringer på detaljerne, så dyrene får hver deres egen personlighed. Jeg håber, at rigtig mange børn får glæde af mine krammedyr.
I Strik til vinter finder du de skønneste rullekravesweatre, trøjer og veste strikket i enkle mønstre med fine detaljer og nem montering. Modellerne er strikket i varierende pindetykkelser og forskellige garntyper fra Isager Yarn. I alt 9 gennemarbejdede opskrifter str S-XL.
I ”Japanske strikkemønstre 2” deler den japanske strikkeguru Hitomi Shida igen ud af sine intrikate strikkemønstre.Ligesom den første af Hitomi Shidas mønstersamlinger er ”Japanske strikkemønstre 2” fyldt med nye, smukke mønstre og skønne varianter af nogle af de mere klassiske. Denne samling af hulmønstre, kanter, fladedækkende mønstre med mere er en gave for den erfarne strikker og en inspiration for den, der vil tage sit strik til nye højder.De japanske diagrammer kan se enormt komplicerede ud, men bare rolig: Der er hjælp at hente, når den garvede underviser Gayle Roehm guider den vestlige strikker gennem de særlige teknikker. Da bogens symboler ligner maskerne, de afbilleder, vil du snart opdage, at de japanske diagrammer er langt mere intuitive end dem, du er vant til. Brug mønstrene på lette sjaler og varme trøjer, eller giv huer, strømper og vanter et japansk touch. Mulighederne er mange!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.