Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gamle billeder og historier fra Amager er en hyggelig billedbog med billedtekster, som bringer et væld af gamle øjebliksbilleder til skue og leder tilskueren og læseren bagud tilen svunden tid. Alle billederne samt landkortene er hentet i forskellige samlinger og bagefter nænsomt bearbejdet og tilpasset på nutidig vis.Ved hjælp af alle de fine billeder kommer bogen det ganske Amagerland rundt, og vi kommer endda på besøg ude på Saltholm, som i århundreder nærmest regnedes med til Amager, da bønderne lod kvæg græsse på den nærliggende ø. Et utal af de stedlige historier bliver tillige gengivet og skildret om amagernes elskede ø i hverdag og til fest.Lad billederne tale for sig selv, og tag med en rundt til datidens Christianshavn, Kløvermarken, Sundbyerne, Amagerbro, Islands Brygge, Ørestad, Store Magleby, Tårnby, Kastrup, Kongelunden og Dragør samt det flade bondeland ind imellem – det er der alt sammen.
Om bogen ”Vendsyssel under besættelsen”:I FORÅRET 2012 blev jeg præsenteret for Pernille Pedersens ønsker og planer om at skrive en beretning om besættelsestiden i Vendsyssel med udgangspunkt i ”Harkengruppen”, hvor hendes morfar var gruppeleder. Siden har disse planer bredt sig som ringe i vandet. Resultatet er dette omfattende og veldokumenterede værk skrevet på baggrund af et meget stort kildemateriale bestående af officielle skrivelser, dokumenter og korrespondancer samt private breve og erindringer fra ”de 5 onde år”. Her er alt, hvad enhver vendelbo bør have i sin ”bagage” for at kende en mørk og dramatisk del af sin hjemstavns historie. Andre kan roligt læse med om tyskernes grusomheder og undertrykkelse og om kvinder og mænd, der satte hele deres tilværelse ind på at bekæmpe besættelsesmagten med alle midler. Det handler om mod, frygt, list, svig, sejre, nederlag, had og glæde. Af Kris Dissing.JEG BLEV for år tilbage kontaktet af Pernille Pedersen, som spurgte, om jeg ville give hende adgang til mit materiale om våbennedkastninger i Vendsyssel, idet hun var begyndt at skrive en bog om besættelsestiden i Vendsyssel. Vel egentligt Harkenområdet i første omgang, men det greb om sig. Jeg gav hende adgang til materialet og har siden fået tilsendt manuskriptet. Jeg synes, at hun har begået en bog, som det store flertal kan blive klogere af at læse. Af Søren Flensted. "Airwar over Denmark"DETTE ER BOGEN om modstandsbevægelsen i Vendsyssel. Ud over mangfoldigheden af faktiske oplysninger og dokumenter gengives her en mængde personlige breve og rapporter, som giver bogen et dybt troværdigt, menneskeligt præg. Dette er historieskrivning, hvor store linjer kombineres med et væld af personlige beretninger om lokale aktiviteter mod den tyske besættelsesmagt i form af illegal presse, sabotage, våbenmodtagelse og kontakt med England og Sverige. Resultatet er blevet et værk, som både i dybde og bredde tegner et rigt facetteret billede af den aktive modstandskamp i Vendsyssel. Af tidligere modstandsmand Knud Christensen.PÅ EGNE vegne giver jeg dette pragtfulde og værdifulde værk de bedste anbefalinger og den største anerkendelse. Ved hjælp af tekst, dokumenter og fine billeder beskriver bogen på en forståelig, indgående og fyldestgørende måde om frihedskampen mod den tyske besættelsesmagt i Vendsyssel. Pernille Pedersen har flittigt, roligt og vedholdende søgt den viden og de arkivalier og kontakter, som er baggrunden for dette fine resultat. Af Annie Langberg, modstandskvinde og kurer i Toldstrupstaben i 1944 og flygtning i Sverige i 1945.Her kan du læse mere: https://www.besaettelsenijylland.dk/Denne bog genudkom i 5. oplag, den 1. august 2021.Copyright © Forlaget Vrejlev. ISBN: 978-87-999924-0-9
Udgivet i anledning af Silkeborg Arkivs 100 års jubilæum ”Det handler om Silkeborg – i tekst og billeder” er 58 lokalhistoriske artikler, som blev bragt i Midtjyllands Avis i perioden 2013 til 2017 under overskriften ”Det var dengang”. Emnerne for artiklerne kunne man kalde ”blandede bolsjer” – de afspejler, hvad arkivets medarbejdere arbejdede med på det givne tidspunkt eller hvad der foregik i byen eller kommunen. Læs her om Silkeborg som outdoor by-gennem tiden, om verdens største globus og dens senere færd over Langsøen, om da Silkeborg blev besat og befriet, om Silkeborgs første pølsevogn og om etableringen af gågaderne , om etableringen af Christian 8.s Vej som gennemfærdselsvej – og meget, meget mere.
København er en ægte broby. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Broerne i København viser rundt til mere end 25 af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane. Peter Olesen er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter Olesen fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider. Bogen er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos, der lader os opleve hovedstaden og dens mange broer på kryds og tværs og på alle timer af døgnet.
Ny og revideret udgave af bogen med de seneste arkæologiske metroudgravninger i København, der daterer København tilbage til 1000-tallet. En historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før de store brande i 1728 og 1795.København skilter ikke med sin fortid før 1728, men den findes stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Hvordan fandt man frem til hinandens huse? Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer? Det er nogle af de spørgsmål, som søges belyst i bogen.Bogen er opdelt efter kvarterer, så man kan bruge den til at planlægge sine egen ture gennem byens stræder og gader.Rigt illustreret med gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier.Bogens hjemmeside: www.tyra.dk
Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid er en bog for alle med interesse i vor hovedstads historie. Som faguddannet arkæolog og med sit mangeårige virke som historieformidler og guide i København øser Hanne Fabricius af sin righoldige viden og fortæller den sammenhængende, lange historie, lige fra sporene fra stenalderen til bz’erne og metrobyggeriet.Hanne Fabricius’ skildring er en kronologisk fremstilling krydret med steder og emner, hun selv synes kræver et særligt fokus og en mere udtømmende omtale, fordi de åbner byens liv og variation for læseren. Hanne Fabricius ønsker, at vi kommer til at bruge vores fantasi, og at vi fornemmer fortidens stemninger. For eksempel i de trange gårdspladser, der har dannet scene for utallige menneskeskæbner med kamp om liv og død, og hvor børnenes glade leg og hvinende skrig har blandet sig med mødrenes kalden og de elskendes ømme ord.Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid er en traditionel og seriøs historiebog, men bramfrit formidlet gennem iagttagelser af det levede liv, der gør skildringen nærværende og deltagende. Bogen begynder med oldtiden og er siden 1000-tallet inddelt i et kapitel for hvert århundrede.
En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
Trap Danmark 6. udgave, bind 8 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecik viden om Viborg og Ikast-Brande Kommuner. I alt har 195 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Vridsted til Hammershøj og fra Gammel Hvam til Blåhøj Kirkeby.Få viden om Viborg som historisk magtcentrum, gavlmalerierne i Brande og hosekræmmerne på Ikastegnen. Bliv klogere på opdyrkningen og tilplantningen af heden, begrebet kartoffeltyskere og nutidens skovproduktion. Tag med til Viborg Domkirke med udsmykning af Joakim Skovgaard, og besøg den moderne Fonnesbæk Kirke, hvor en stige rækker mod himlen. Få indblik i den omfattende modeindustri og produktion af alt fra cirkulationspumper og vindmøller til æg og småkager. Hans Tausen og Flyvestation Karup er med, ligesom både den uanseelige sneloppe og den ikoniske urfugl har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark. Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.Fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen har udvalgt og farvelagt billederne. Han har tidligere udgivet Det gamle Aarhus i farver (2019). Søren Hein Rasmussen er historiker og har lavet bogens tekster. Han har blandt andet skrevet Dødens store billedbog (2020).
Få omfattende viden om Rødovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 150 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra IrmaByen til Damhuskroen og fra Islev til Hendriksholm.Læs om Kagsmose og Vestvoldens klokkemorkler. Få historien om kommunens eneste bevarede gravhøj, Valhøj, Irmas kafferisteri og kollektivbebyggelsen Carlsro. Få viden om Rødovre Mighty Bulls, Henry Heerup, Danmarks første butikscenter og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Rødovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Rødovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Erik Nielsen.Opdag Danmark – med Trap.
"Zoo" er ikke blot en historisk bog, der følger Zoologisk Have, dets mennesker og dets dyr igennem 125 år. Det er lige så meget en invitation inden for hos et af Danmarks kulturelle højborge, Københavns Zoologiske Have, men som det altid er tilfældet hos Bent Jørgensen, er der en ting, der er det vigtigste: dyrene.I "Zoo" er det derfor Zoologisk Haves mest berømte og elskede dyr, der er i centrum - og det giver stof til masser af gode historier.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBent Jørgensen (f. 1933), dansk zoolog og forfatter. Jørgensen blev uddannet zoolog i 1965 og har siden arbejdet for både Zoologisk Museum og Zoologisk Have, hvor han var direktør i perioden 1979-1994. Bent Jørgensen er blev folkeligt kendt for sit store engagement inden for formidling af dyr og dyreliv til både børn og voksne, hvilket gav udslag i både bøger og radio- og tv-programmer.
Denne bog om Brandsøs historie starter i istiden og slutter ved år 1900. Gennem beretninger skrevet i en let stil og med mange illustrationer føres læseren gennem øens historie. Der fortælles om flint og fortidsminder, gods og grevskab, bebyggelse og beboere, jord og jagt, mose og mågeæg, skov og skole, krig og kærlighed, pest og post, skatte og smuglere, færge og fæstere, stormflod og sømænd, død og drukning, kirke og kunst, alderdom og afvikling samt meget mere. Emnerne er mangfoldige, og via beretningerne kommer øens samlede historie til at fremstå som et hele.
Peter Olesen rejser tilbage til sin barndomsby, Holbæk, og tager læseren med på en lystvandring gennem byen ved fjorden, placeret tæt på de to skove Dragerup og Eriksholm. Mange vil måske blive overrasket over, hvor meget godt Holbæk har at byde på.Den man elsker, tugter man. For der er ingen tvivl om, at Peter Olesen elsker den sjællandske købstad, hvor han er vokset op. Og derfor piner det ham så meget mere, når han ser, hvordan kommunen og private af og til restaurerer, renoverer og nybygger på måder, som, han ikke mener, er fornuftige. Men midt i risen må man ikke glemme rosen, derfor denne bog, hvor Peter i tekst og billeder fortæller om alt det, byen kan være stolt over.Gå med en tur ned ad Ahlgade og Klosterstræde, slentr rundt i havnen, nyd skovene, kulturlivet og kunsten og tag et ekstra kig på de mange Bedre Byggeskik-huse, bl.a. centreret omkring Bakkekammen.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.
I de sidste dage af Anden Verdenskrig bombede Sovjetunionen byerne Rønne og Nexø. Både bornholmere og tyske flygtninge døde. Soldaterne fra Den Røde Hær gjorde landgang, sendte den tyske besættelsesmagt væk og blev på Bornholm i 11 måneder. En særlig periode af øens historie – russertiden.Oplevelserne med russerne spænder vidt. Lige fra døds-angst under bombardementerne til romantiske forhold med soldaterne. I denne bog skildres russertiden gennem de sidste øjenvidner. 30 ældre bornholmere fortæller om deres oplevelser. Derudover inddrages beretninger fra afdøde personligheder som amtmand von Stemann og den tyske kommandant von Kamptz.I 2021 er det 75 år siden, at russerne forlod Bornholm. Hvorfor har mange bornholmere fortsat svært ved at fejre 4. maj som andre danskere? Var russertiden en befrielse eller en ny besættelse? Hvordan har perioden sat sit præg på øen? Russertiden diskuteres fortsat. De to historikere Jakob Seerup og Bo Lidegaard sætter ord på begivenhederne – det samme gør de sidste vidner.
Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor. Men forstæderne er stadig stedbørn i byhistorien, hvor den hyppigt anvendte fællesbetegnelse forstaden reducerer forstæderne til en stereotyp.Vores forstæder fortjener, at vi behandler deres udvikling i overensstemmelse med deres historie og ikke med omverdenens forestillingsverden.Vejene til Hvidovre handler om, hvordan en landsby blev til forstad, og om, hvilke veje udviklingen ikke tog – og hvorfor.Bogen griber fat i den oversete fase i urbaniseringen, hvor det endnu er uklart, hvilken vej byudviklingen vil tage. Det er her, hvor alle muligheder endnu står åbne, og hvor alle kræfter er i spil.Bogen kaster samtidig lys over nogle af de nye aktører, som påvirkede opblomstringen af enfamiliehuset i de afgørende år omkring 1. Verdenskrig, hvor det private hus på den lille jordlod blev bolighistoriens darling. Den berører desuden, hvordan forstæderne er behandlet i et teoretisk perspektiv og i den danske litteratur.Vejene til Hvidovre opfordrer os til at se på forstæderne indefra og afdække de overlejrede udviklingsmuligheder, som historien valgte fra. Her ligger inspiration til fremtidens forstæder. Bogen henvender sig til alle med interesse for by- og lokalhistorie.Poul Sverrild er historiker, ph.d. og museumschef MSO ved Forstadsmuseet.
Himmerland gør sig gældende ved sin natur – kør engang en tur på vejen langs Lovns Bredning! – og er kendt fra både historien og kunstens og litteraturens verden: Her blev oldtidsminderne Skarpsallingkarret og Gundestrupkarret fundet i 1891, her boltrede Skipper Clement sig og brændte og hærgede, her er cisterciensernes Vitskøl Kloster og færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund, her er Aggersund og herregårde som Lynderupgaard og Hessel, her er Foulum, hvor Martin A. Hansen gik rundt i sit alt for store tøj, her er Frejlev Kirke med Per Kirkebys glasmosaikker og skulptur på kirkegården, og her er Farsø og Johannes V. Jensen og himmerlandshistorier.
Få omfattende viden om Frederikssund Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 158 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Hammer Bakke til Slangerup og fra Kulhuse til Sønderby.Bliv klogere på Kongeegen i Nordskoven og de fire helleristningssten med håndtegn fra Venslev. Læs også om kong Erik Ejegod, Kyndbyværket og vikingespil på Kalvø og få historien om Kronprins Frederiks Bro, Selsø og Jægerspris Slot. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Frederikssund Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester John Schmidt Andersen.Opdag Danmark – med Trap.
Viva Vejle er fortællingen om Vejle Boldklub i medgang og modgang igennem mere end 130 år. Klubben blev etableret i slutningen af 1800-tallet, og den havde sin storhedstid i sidste del af 1900-tallet.VB er klubben der har opfostret spillere som Allan Simonsen, Ulrik Le Fevre, Thomas Gravesen, John Sivebæk og Tommy Troelsen.Viva Vejle fortæller om VB's største opture og dybeste nedture. Bogen er også fortællingen om, hvordan Vejle og VB's historie er sammenvævet og har præget hinanden. Gennem interviews med de sidste 60 års nøglepersoner i og omkring klubben og byen tegner journalist og forfatter Lars Werge et nærgående portræt af den klub han siden barndommen i 1970'ernes Vejle har været en forbedrelig fan af.
Det var i 1965, at 60 boligsøgende unge med forskellig baggrund, et broget lokalmiljø og nogle kondemnerede ejendomme på Christianshavn blev vækstgrundlaget for skabelsen af et kreativt og inspirerende fællesskab med plads til alle, og hvor alt kunne lade sig gøre.Visionerne om et nyt samfund blomstrede, og de løb nærmest det etablerede samfunds institutioner over ende med deres uimponerethed i forhold til autoriteter, deres ikkevoldelige civile ulydighed og deres insisteren på selvforvaltning.De var så overbevisende, at Københavns Kommune i 1969 sendte mere end 200 betjente mod Republikken Sofiegården. I en voldsom og meningsløs magtdemonstration rev de to af de unges nyistandsatte huse ned."Sofiegården overgir sig aldrig" er skrevet af de mennesker, der boede og levede i Sofiegården. Bogen er en mosaik af alle deres stemmer og historier fra dengang, suppleret af et rigt billedmateriale med den særlige tidsånd fra 60’erne.
I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.
Mød københavnerne og deres by i de vilde og farverige 1970’ere. Aktionernes og frigørelsens årti.Bogen går med sine over 250 fotografier bagom de gængse forestillinger og fortæller om de store forskelle, der var på forskellige aldersgrupper, sociale og kulturelle grupper. Nye kønsroller, nye familie- bolig- og transportformer kom til at ændre byen. Den blev på en gang hårdere med stofmisbrug, prostitution, betonbyggeri, bolighajer og plads til de hårde trafikanter, bilerne, men samtidig også blødere med gågader, flere cyklister, flere fristeder og grønne områder som Christiania.Der var både materiel vækst, kvindekamp og frihed, men også voldsomme kampe om byens rum, arbejdsløshed, oliekrise og forurening.Forfatterne har gennemgået flere tusinde fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København i 1970’erne er tredje bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.
Engang var Amager kendt for romantiske bondestuer, ejendommelige egnsdragter og spirende kålmarker. Amager havde sin særlige identitet på samme måde som Danmarks øvrige landsdele. Lokalsamfund var uforanderlige, og lokale traditioner formede mennesket. Sådan er det ikke mere. Amager er blevet moderne. Men først for nylig, og den overgang har kunstneren Peter Carlsen skildret i genremaleriet Amager 2019.Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, følger maleriets tilblivelse og et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne. Den udvikling har fundet sted overalt i Danmark, men på Amager kan vi få et detaljeret indblik i processen. Med Amager som eksempel stiller forfatteren skarpt på temaer som lokal identitet, tradition og sammenhængskraft.
Kom ikke her og sig, at det ikke vrimler med stille-steder i Odense ... Bogen her er beviset på, at du altid kan finde et sted at puste ud og fine fornyet energi i Danmarks tredjestørste by.Odense er en storby med en høj puls, og netop derfor er det vigtigt at vide, hvor man kan finde ro og fred midt i byens larm. Her er heldigvis masser af stille oaser, hyggelige baggårde, haver, parker og flere attraktive opholdssteder langs Odense Å.Peter Olesen har udvalgt 25 steder i det offentlige rum og inviterer med Stille Odense på en opdagelsestur gennem Odense. Olesens tekst er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos. Bogen viser vej til Kongens Have, en tur langs åen, Klosterhaven, Munke Mose, Løveparken, Byens Ø og meget mere.En bog for alle odenseanere, andre fynboer og Odenses mange gæster.
Få omfattende viden om Vallensbæk Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 148 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Vallensbæk Mose til stationen og fra Vallensbæk Nordmark til Strandparken.Læs om Vallensbæk Sø og Vallensbæk Landsby, og få historien bag Køge Bugt-planen og Vallensbæk Havn. Bliv klogere på kommunens ridecenter, Vestegnens Kulturuge, Gadekærskoncerterne og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Vallensbæk Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Vallensbæk Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Henrik Rasmussen.Opdag Danmark – med Trap.
Gentofte er en af Danmarks mest markante og dejligste kommuner. Det er her, de rige har ry for at slå sig ned. Men Gentofte er meget mere end Strandvejen og dyre biler.Til Gentofte tegner et charmerende og mangesidigt billede af en af Danmarks smukkeste kommuner. Kommunen er rig på kystlinje, skove og parker med masser af lys og luft, prisvindende arkitektur og et rigt kulturliv. Her er plads til høj og lav, og Gentofte kendetegnes da også ved sin mangfoldighed.Til Gentofte er tidligere DR-journalist Torben Kitajs hyldest til den by og kommune, hvor han er vokset op og har boet det meste af sit liv. Sammen med den lokalfødte fotograf Klaus Holsting viser han i bogen alt det frem, som Gentofte har at byde på.Vi kommer hele vejen rundt: Hellerup, Skovshoved, Klampenborg og Bellevue, Gentofte, Ordrup og Vangede samt det nye miljø på Tuborg-grunden. Vi besøger de grønne områder, forterne og strandene, Arne Jacobsens arkitektoniske mesterværker, kultur-og idrætslivet og meget mere.Tag bogen med i tasken eller i inderlommen, når du går eller cykler rundt i dejlige Gentofte – så kan du finde tips til næste stop, mens du nyder en is fra Lydolph eller en caffe latte ved havnen.
Thorø er blevet omdøbt til ”Børnenes Ø”, efter at den gennem næsten 90 år har været Københavns Lærerforenings Koloniers flagskib. Kolonierne købte Thorø i 1930 af den fallerede købmand Harald Plums dødsbo og oprettede her de tre kolonier Thorøgård, Vesterborg og Skovhytten. Thorø blev en del af det socialmedicinske projekt, som en gruppe filantropisk sindede skolelærere i København igangsatte i 1899 under stor-lockouten, der førte sult, social armod og sygdom med sig, især blandt byens børn. Tusindvis af københavnske skolebørn har siden 1930 været på sommerferie- eller svagbørnskoloni på Thorø. Bogen beskriver opbygningen af kolonierne, dagligdagen for lærerne og kolonibørnene, de til tider vanskelige besejlingsforhold, relationerne til naboerne på fastlandet, kampen for at undgå udslettelse på grund af havets gnaven af øen, tilsandingen af Thorø Sund og ikke mindst historien om det berømte Thormonument. Nedskæringer i Københavns kommunes tilskud og ændrede ferievaner har forandret koloniernes tilbud fra ugelange ophold til kun fem-dages ferier. I stigende grad satses på udlejning af kolonierne til lejrskoler og private ferieophold. Bogen stiller spørgsmål til koloniernes mål og metoder. En videnskabelig analyse af koloniernes sociale og pædagogiske arbejde med forslag til den fremtidige indsats anbefales.
Bogen handler om bakkeknuden Ørnebjerg i Rold Skov, der er nabo til Rebild Bakker. Her opstod omkring 1900 en kunstnerkoloni af kendte kunstnere, der dannede ”Aktieselskabet Ørnebjerg” og byggede en ejendom med atelier nedenfor ”bjerget” i den smukke Lindenborg Ådal. Malerne ønskede, at den skulle være en pendant til kunstnerkolonien i Skagen. I bogen fortælles der om kontrasten mellem en fattig lokalbefolkning, der levede på almuevis og de mere flamboyante kunstnere. Kunstnerkolonien gik stort set i glemmebogen, men forfatteren Helge V. Qvistorff søgte på et tidligt tidspunkt oplysninger om den, og har siden forsket i den. Derfor kender vi til de forskellige malere, der frekventerede stedet, og vi hører bl.a. om den velhavende maler Hans Nikolaj Hansen, der købte hele Ørnebjerg og opførte en stor sommervilla på toppen af ”bjerget”, da kunstnerkolonien ophørte efter kun 16½ år.Forfatter og lokalhistoriker Helge Qvistorff er bla. kendt fra tv-serien ”De Danske Skove”. Qvistorff er også kendt for sit omfattende forfatterskab med adskillige bøger om den nordjyske natur og dens mennesker, fx En buket af Nordjylland, Røverne i Rold Skov og HC Andersens eventyrlige Nordjylland.
KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sindagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren ogkunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje ogvildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fraBrugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols ogDjursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med eniboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. Påbodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at fåhold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne. Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den langvarige regn, derfår syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder,poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold oghverdag, kærlighed og kunst.
To par klare øjne hedder bogen. Det ene par klare øjne tilhørte Mette Olsen (1889-1972),tænker, brevskriver, bonde og ugift. Det andet par tilhørte Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved fra 1919 til 1959, bonde, gift,Mette Olsens fortrolige ven. Tre pakker breve – heriblandt over hundrede tindrende epistler fra Mette Olsen til en anden ven end Eriksen –bringer os tæt ind på livet af disse to personligheder. De var beggehumorister, menneskekendere og mesterskribenter. Livsnære var de begge;men som personer var de langt fra ens: Mette var robust, Eriksenustyrlig. Han blev en sagnfigur i sit provsti og kendt ud over helelandet. Skulle der sættes fut i en radiodebat, vidste man, at Eriksen,Tved, var den rette at invitere med. De mange interviews, han gav, og de talrige skarpe, underfundige artikler, han skrev gennem årene, ernaturligvis inddraget her i bogen.Alt dette materiale – de ca. 300 breve plus alle avisartiklerne – erførst blevet tilgængeligt for Ole Thomsen, efter at han havde skrevet Det lune land. Om liv på Mols (2011). Det lune land beskriver i glimt livet, som det blev levet i en bikube af en landsby i landbodemokratiets og andelstidens Danmark fra ca. 1860 til ca. 1960.Hvorimod To par klare øjne på et helt andet kildegrundlagbeskriver to personer og deres liv med hinanden og andre. Endobbeltbiografi altså. Og de to biograferede er, som det sig hør og bør, indsat i deres miljø, det myldrende, myrende Tved Sogn. Tved Sogn varen fest – en fest, der krævede medleven. Hvad viser den os da, dennehistorie om Mette Olsen og Provsten i Tved? Den viser os Mette Olsensukuelige kamp for at holde liv i en oldgammel, utæt gård, alt imens hundog fandt tid til at leve et læsende, leende liv. Fra Provsten hører vi i bogen den bekendelse til nærhed, bæredygtighed, frihed og egenart, somhan igen og igen formulerede med indsats af al sin ængstede intelligens. Mette Olsen blev Ole Thomsens mentor; de var i nær kontakt, fra han var seks og indtil Mettes død tyve år senere.Ole Thomsen (f. 1946) er molbo, født og opvokset i landsbyen Tved, og så er han klassisk filolog, dvs. at han forsker i oldtidens græske ogromerske kultur og dens betydning for os. Ansat ved Aarhus Universitetfra 1971 til udgangen af 2008
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.