Lokalhistorie og slægtshistorie

Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.

Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.

København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.

I Jyllands hjerte ligger Limfjorden. Et smukt og snørklet stræde, der strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og forbinder to af Danmarks have, Vesterhavet og Kattegat. Bogens skribenter og fotografer tager i ord og billeder læseren med fra de vindblæste bredninger nær Vesterhavet, gennem det betagende, bakkede istidslandskab med stille fjorde og vige, ø-perler og købstæder - til smeltediglen Aalborg, hvor gammel industri og arbejderklasse møder moderne turisme og storbystemning.De kendte danskere, der fortæller om deres forhold til det jyske fjordlandskab, er blandt andre: Kim Blæsbjerg (forfatter) Lemvig. Ghita Nørby (skuespiller) Thisted. Preben Kristensen (skuespiller) Skive. Lotte Kirkeby (forfatter) Skive. Kasper Harboe (journalist og radiovært) Livø. Christian Mejdahl (tidl. formand for Folketinget) Løgstør. Søren Vester (designer og tv-vært) Salling.Kristian Geo Heltboe (komiker) Aalborg. Niels "Niarn" Roos (rapper) Aalborg.

Tøndermarsken ligger i den vestlige ende af Sønderjylland, længst ud mod Vesterhavet. Marsken ligger lavt, der er kun få højdedrag, der løfter sig mere end 40 m over havet. På grund af de hyppige oversvømmelser, som efterlod masser af næringsstoffer, er området meget frugtbart, og desuden hjemsted for et meget rigt og varieret dyre-, ikke mindst fugleliv. Det er et meget specielt område af Danmark, og fotografen Henrik Saxgren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er her gået sammen om at beskrive den i billeder og tekst.

Kom med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Den lange Gudenå har været livsgrundlag for utallige generationer af mennesker helt tilbage fra stenalderen, og Gudenåen med sit store opland er derfor skueplads for en stor mængde af dansk historie og kultur, som forfatter Jesper Asmussen fremstiller i sin omfattende udgivelse, “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat”.
Gudenåen blev til under den forrige istid for godt og vel 14.700 år siden, da isens trykkende bevægelser samt smeltevandsfloder skabte de smukke, jyske tunneldale, heriblandt Gudenådalen. Gudenåen og hele dens omegn et interessant naturområde, som denne bog på letteste måde viser hen til. Gamle og nye landkort gør det sammen med fotografier overskueligt, så steder, begivenheder og naturforhold nemt samles til en helhed. “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat” beretter om midtjyske borge, broer, bynavne, dyr, fiskevand, folkelige fortællinger, herregårde, istidslandskaber, kildevæld, kirker, landbrug, oldtid, transport, vandmøller og meget mere. En stort anlagt og unik bogudgivelse, der i mange år frem vil være det store værk om Gudenåen.

I Aarhus i årtier inviterer TURBINE, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 70’erne er tredje bind i en storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 70’ernes Aarhus. Et årti med voldsomme forandringer. Folk søgte nye græsgange i de nye parcelhuse uden om byen. Inde i byen var bybilledet præget af oprørske unge og studerende. Men meget var også ved det gamle med festuge, AGF og en tur i Botanisk Have.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.

Baking Yesteryear is a delightful culinary journey penned by the talented B. Dylan Hollis. Published in 2023 by Dorling Kindersley Ltd., this book is a must-have for all baking enthusiasts. The book takes the reader back in time, exploring the traditional baking methods of yesteryears. B. Dylan Hollis, a renowned author in the genre of cookbooks, beautifully intertwines history and baking, providing a unique perspective on the evolution of baking techniques. The recipes in the book are not just a set of instructions, but a story told through the author's engaging writing style. Baking Yesteryear is more than just a cookbook; it's a celebration of the art of baking. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a valuable addition to any kitchen library.

Når man rejser langs Hærvejen, bevæger man sig helt bogstaveligt i hundredetusindvis af forfædres fodspor; her har konger og dronninger sneglet sig frem i lange optog, når hoffet bevægede sig rundt i riget. Her har stovte bønder tålmodigt ført deres kreaturer sydpå mod de store markeder i Nordtyskland, og budbringere har jaget frem med vigtigt nyt. Her har drabelige hære på krigstogt marcheret hærgende frem ... Hærvejen afspejler ikke blot vores historie. Den er vor historie.Langs ruten venter mængder af små og store interessepunkter. Mange vigtige og afgørende begivenheder står afmærket med skiltning, monumenter og mindesmærker, men også de små historier kan findes på vejen – skæve, finurlige, sørgelige og muntre hændelser har udspillet sig langs den ældgamle vej. Ofte er der ingen særlige spor at se, men med en kyndig og vidende vejleder i hånden er det alligevel muligt at se alle historierne. Og netop en sådan kyndig vejleder er denne bog om Hærvejen.Det imponerende grundige forarbejde og den gennemførte og læservenlige tekst gør bogen til den bedst tænkelige rejseledsager på en færd langs Hærvejen.

I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet.  Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.

I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet? Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde! En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.

I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.

En bog om pausens betydning. Tag med Peter Olesen rundt til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt indimellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stil heden. Og tage en dyb indånding!Gå med ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest.Peter Olesen viser os rundt til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.

Gennem 45 år var Gjerrildbanenen livline gennem det nordøstligeDjursland. Toget erstattede de langsommehestevogne, og indbyggernefik nye muligheder for at rejselokalt eller videre ud i landet. Manrejste til familiebesøg, på ferietur,til dyrskuer, til Grenaa for at gå ibiografen og meget mere. Tusindvisaf Grenaa-borgere kørte på udflugttil Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotelsamt store skove. Fleregenerationer af unge rejste dagligttil Ryomgård for at få undervisningpå byens private realskole. Banensgodstrafik gav nye muligheder, ogflere byer skylder Gjerrildbanen sineksistens. Gravning af tørv ved Stenvadskabte industri og en by vedstationen. Tømmer fra de storeskove ved Meilgaard Gods ogSostrup blev sendt med banen,og et savværk blev etableret iTranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerupog Bønnerup sendte fiskhelt til Nordtyskland. Landmændmodtog foderstoffer og gødning,mens dyr blev sendt til slagteriet.Fra Gjerrild Nordstrand blev derunder Besættelsen sendt enormemængder ral og grus til støbningaf tyske forsvarsværker i Vestjylland.og flyvepladser ved Karupog TirstrupEfter Besættelsen voksede konkurrencenfra landevejstrafikken,og banens økonomi gjorde detumuligt at fortsætte. Gjerrildbanenssidste tog kørte i juni 1956.Bogen er en grundig beskrivelseaf banens historie, hvor samspilletmellem bane og egn dokumenteres.I særskilt afsnit beskrives lokomotiver,motorvogne og vognmaterielmed fotos og tegninger.

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Vi følger historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende.Historien fortælles gennem billeder, som viser os de første rutebiler og derefter mangelsituationen under besættelsen og udvidelserne i årene derefter. Igennem 1950'erne, hvor rutebilerne havde deres storhedstid, følger vi udviklingen hen imod standardiserede bustyper. Mangfoldigheden var stor, og heldigvis har vi kunnet vise billeder af de fleste bustyper. I 1960'erne begyndte passagererne at udeblive, og der måtte indskrænkes på forskellig vis. Men trods dette kommer nye ruter til, bl.a. i takt med at jernbaner nedlægges. I de næste to årtier indtræder en form for stabilitet, som skyldes lovgivningen om, at amter og kommuner får det overordnede ansvar for bustrafikken. DSB rutebiler indtræder som entreprenør og udfører kørslen på kontrakt. Enkelte ruter drives dog fortsat for egen regning.I 1990'erne bliver det meste af buskørselen udbudt i licitation - og DSB busser bliver et selvstændigt aktieselskab, som udskilles fra DSB og overdrages til Trafikministeriet. Kort efter skifter DSB busser navn til Combus. I denne periode genindtræder tidligere tiders mangfoldighed i materiellet i takt med, at der stilles forskellige krav fra trafikselskaberne. Combus kom hurtigt ud i et sandt økonomisk uvejr, og i 2001 solgte Trafikministeriet selskabet til Arriva.Tag med på en tur med DSBs busser fra 1932 og op gennem tiden til afslutningen med Combus i 2001.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989. Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler. Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark. Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter. Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt. ”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.

Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

Lær hvordan du nemt slægtsforsker hjemme fra din stue ved hjælp af en computer, smartphone eller tablet. Alle kan være med nemt og hurtigt, nybegyndere såvel som øvede. I dag er det vældigt populært at gå på jagt efter ens forfædre. Mens slægtsforskning førhen krævede mange rejser til arkiver rundt omkring i landet, kan du i dag forske i din slægt direkte fra computeren – så snart du ved, hvor og hvordan du skal lede.Vi lægger ud med at introducere de vigtigste kilder, du får brug for i din slægtsforskning, og viser hvad du skal være kritisk overfor.Dernæst præsenterer vi kirkebøgerne og folketællingerne og fortæller, hvordan du bruger dem. Vi gennemgår en stribe hjemmesider, der kan hjælpe dig med at finde frem til lige netop dine aner – med andre ord at skyde genvej ind i de omfangsrige kilder, der kan virke uoverskuelige, hvis du ikke har redskaberne til at navigere i dem. Endelig lærer du, hvordan du kan bruge tablets og smartphones i slægtsforskningen, og hvordan du kan organisere dine fund, enten med et traditionelt slægtsforskningsprogram eller et online program.

En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.