Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ane er 12 år og bedste veninde med Ji, Jose og Tammy. Hun er en rigtig sportspige og går som den eneste af veninderne til sport/håndbold. Handlingen i den tredje bog i den meget populære serie Veninder for altid udspiller sig i sommerferien mellem 5. og 6. klasse, hvor pigerne er med fritidsklubben på Bornholm. Også nogle af de lidt ældre piger fra håndboldklubben, som Ane ser meget op til, er med på turen. Ane føler sig splittet mellem sine gamle veninder og de store håndboldpiger. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Pressen skriver:»Camilla Wandahl kommer i sine fremragende pigebøger langt omkring i præ-teenagernes univers og får belyst rigtig mange problemer, og bøgerne bevæger sig ubesværet, realistisk og nærværende i ungpigeuniverset.« ***** – 24timer
Nogle gange ønsker Mads, at han er jævnaldrende med de tjekkede gymnasieelever, der hænger ud på havnen.Andre gange ønsker han sig tilbage til tiden, før Skrigeungen blev født. Til dengang alt var nemmere. Inden hans forældre blev umulige. Til dengang piger ikke var noget, man tænkte særligt meget på ...
Endelig er det blevet Carls tur til at besøge Farmor helt alene. Han har sådan glædet sig. De skal lege og hygge sig bare de to. Men tingene går ikke altid, som man tror …Ida Jessen og Hanne Bartholin har igen fundet sammen om et klassisk gedigent billedbogsprojekt, hvor der er kælet for enhver detalje. Velegnet til oplæsning fra 3 år.Pressen skriver:»En klog historie i et smukt sprog. Højt båret oppe af Hanne Bartholins blide og tunge dyr, der bevæger sig så poetisk – især med snablen. Det er indlysende enkelt fortalt.«***** – Politiken»Forfatteren Ida Jessen og tegneren Hanne Bartholin har i fællesskab begået et sandt lille mesterværk udi den litterære genre for børn … Carl kan nemt gå hen og blive en moderne klassiker.«****** – KultuNaut.dk»Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste … Carl fortjener at blive læst i laser i småbørnsfamilierne.«***** – Jyllands-Posten»De har gjort det før, og nu gør de det igen. Forfatter Ida Jessen og tegner og grafiker Hanne Bartholin har i fællesskab skabt den fineste børnebog, der godt kunne gå hen og blive en klassiker.«***** – Fyens Stiftstidende»De er fantastiske de bøger, og forfatterduoen kan noget med både i ord og billeder at fortolke små børns univers. Jeg tror at børnebøger er den højeste kunst, hvis jeg skal være helt ærlig. Det kræver en kombination af empati og poesi, som kun er de færreste forundt.«- Julia Lahme (blogger)
Julestemningen er høj både hos Ida og Jessica, som næsten har fået købt alle deres gaver, og i klassen, hvor der er nissevenner på spil. Kun Emma har svært ved at glæde sig. Ikke alene bliver det den første jul uden far – det bliver også en jul, hvor mor tilsyneladende er begyndt at date skolens inspektør! Der må gøres noget, og Emma og veninderne har en plan – men desværre en plan, som kun kan gå galt. Alt ville være nemmere, hvis Emma i det mindste kunne blive kærester med Fardin igen …Drenge, kys og kolde fødder er en selvstændig fortsættelse af Drenge, lus og løse tænder og Drenge, rod og røde ører og henvender sig til piger mellem 10 og 13 år. Det er en både sjov og alvorlig bog om første jul som skilsmissebarn, netdating, nye kærester, gode og dårlige veninder, og om at gå over stregen.Pressen skrev:»Drenge, kys og kolde fødder er en velskrevet, empatisk og indsigtsfuld pigebog.«****- Christel Wiinblad, Politiken »Drenge,kys og kolde fødder er en meget sjov, livlig og livsbekræftende pigeroman for de 10-13-årige.«- Damian Arguimbau, Weekendavisen »Sød, sjov og også alvorlig historie om Emmas helt almindelige liv, som beskrives troværdigt og med stor indentifikationspotentiale for læserne.«- Tove Delica, Lektør "Totalt tjekket tøseserie." Bogmagasinet, Arnold Busck
Det har regnet med børnebogspriser og fantastiske anmeldelser til den norske forfatter og illustrator Stian Hole for hans originale og anderledes billedbøger om den tænksomme dreng Garmann, der er trådt ind i skolealderen og dermed i en helt ny æra af barndomslivet. Tredje og foreløbig sidste bog om Garmann handler om hemmeligheder, om at være to sammen og den første spirende forelskelse.Garmanns mor tror, at alle menensker har hemmeligheder, og sådan en har Garmann da også. Han deler hemmeligheden med den ene af tvillingerne, og selvom de to piger udenpå ligner hinanden, er Johanne slet ikke som sin søster Hanne.Om Stian Holes helt særegne digitale collager i Garmanns hemmelighed skrev norske anmeledere bla.: "Billeder som næsten er fotografier. En farverenhed som om nogen har pudset vinduerne og ladet verden komme helt ind til dig, uden noget filter imellem. Et blik, en hånd eller et knæk på en nakke der er så poetisk, at billedet bliver som et digt i sig selv.” - Anne Cathrine Straume, NKR Pressen skriver:»Der er en paradisisk lethed over norske Stian Holes tredje billedbog om drengen Garmann«***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende»Stian Hole går ikke på kompromis. I de to første billedbøger, Garmanns sommer og Garmanns gade, problematiserede han frygt og angst og menneskets eksistens. Garmanns hemmelighed er lettere i tekst og billeder, men ikke mindre vigtigt eller vægtig af den grund. Historiens fokus på hemmeligheder, venskab og trusler mod samhørigheden vil garanteret gøre denne bog til et hit blandt de børn, bogen er skabt til.«***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende»Garmanns hemmelighed er et lille mirakel af en bog. Forfatteren udfordrer børnenes øjne og ører, og han åbner en verden, som drager og kræver barnets fulde opmærksomhed.«****** – Kenneth Jakobsen Bøye, Nordjyske»Garmanns hemmelighed fortæller en traditionel historie om kærlighed imellem to børn. Billederne fortæller den samme historie, med al den poesi og det forklarelsens lys, som bor i computeren, hvis man fodrer den rigtigt. Dette er sidste bog om Garmann. Gid det må gå ham godt! «***** – Steffen Larsen, Politiken»De to børns samvær er fornemt beskrevet, deres fortrolighed, deres uskyld, deres samtaler … Det er bare sand fornøjelse – og glæde! – at læse/kigge i Garmanns Hemmelighed.«– Skolebiblioteket 38. årgang, nr. 8
Da Dittes familie flytter til en ny by, beslutter hendes far, at det er en god anledning for Ditte til at droppe den farlige ridning og begynde til håndbold. Ditte er slet ikke enig, og da Sofie fra den nye klasse fortæller om rideskolen Ponygården, melder Ditte sig til mandagsholdet. Men det er ikke let at gå til ridning uden at blive opdaget – og slet ikke, hvis man vil ride flere gange om ugen. Ditte plejer ikke at lyve for sine forældre, men hvad skal hun ellers gøre, når hun ikke kan leve uden heste, og da slet ikke uden Lady …?HESTENE PÅ PONYGÅRDEN er serien om Ditte, Sofie, Kitt, Steffi og Maja – fem piger, som egentlig kun har én ting til fælles: HESTE. Hver bog fortæller historien om en af pigerne og hendes pony. Om fællesskabet i stalden, stævnerne og konflikterne pigerne imellem. Hvert kapitel indledes med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og gode staldtips.Gratis staldskilt kan downloades på lærerværelset.dk/merchandisePressen skrev:»Dette er første og meget vellykkede bind i en helt ny hesteserie af Ina Bruhn … Bogen er let tilgængelig, handlingen vedkommende og sproget flydende. Heste på Ponygården er en kvalitetsbog og vil givetvis få succes hos målgruppen. Den bør have en plads på enhver hestehylde på skolebiblioteket.«– Anette Grønholt Andersen, Børn & Bøger »En dejlig ny serie om piger og heste. Og heldigvis også om venindeskaber, store og små problemer og hverdagsagtige ting for helt almindelige piger. Den kan virkelig anbefales.«**** Palles Gavebod»En rigtig fin hestebog om rideskolen, hestene og rideveninderne.«– Gitte Kjær Hansen, Dagbladet Ringkøbing-Skjern »Lækker ny hesteserie med QR-koder og en spændende opbygning. Den vil være helt nødvendig på alle bibliotekers heste-hylder.«– Maria Sjøblom, Lektør
Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage med en opfølger til den anmelderroste billedbog om elefanten Carl fra 2010.De fleste synes, at deres små søskende er drønirriterende. Det synes Carl også, at hans lillebror Max er. Især på denne dag, hvor regnen fosser ud af himlen. Carl sidder indenfor, og han keder sig. Carl hader at kede sig. Men så er det godt, at lillebror Max ikke er større, end at man kan koge ham i en kasserolle ... Fra cirka 3-6 år.Pressen skrev:»Tegningerne er lige så skønne som i forgængeren og understreger stemningen og universet på fineste vis … Man kan kun håbe, at Bartholin og Jessen vil fortsætte deres udbytterige samarbejde, og at der må komme mange flere fortællinger om Carl fremover.«***** –Trine Wøldiche, KultuNaut»Vi elsker Carl! ... Elefanten Carl afspejler på fornemste vis, hvad der rører sig i et barn i børnehavealderen, når det gælder store følelser. Og de helt små børn jubler over de superfine tegninger ... Gid der snart må komme en fortælling mere om Carl!«***** – Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende »Det er små historier, der kratter i store emner.«***** – Steffen Larsen, Politiken »Jeg ved nu ikke, hvor glade forældre vil være for ideen med at smide sin støvle væk i solidaritet, men det er alt i alt en rigtig hyggelig, lille fortælling med kraftigt tapetlignende papir, der kan holde til små fedtede og ivrige fingre. Tegningerne er glade og muntre i en slags gammeldags hyggestil.«**** – Jan Vandall, bogvægten.dk »Bogen skriver sig fint frem til en harmonisk afslutning og gør som en helhed af velfortalt tekst og søde, klassiske, humørfyldte tegninger et smukt og let indtryk. Men "Da Carl næsten var ond" virker åbenbart stærkt på et barn, der indimellem må have haft lyst til at finde samme opskrift og kasserolle frem. Så det kan være, at det er læsning til en aften, hvor man har god tid til en snak bagefter.«– Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad »Den fortæller på en varm og rørende måde om, hvordan kedsomhed og drillesyge vendes til omsorg og sammenhold.«– Steffen Hafemann, Børn & Unge »Det klæder Carl-bøgerne at have mere kant og komme hele følelsesregistret igennem.«**** – Kari Sønsthagen, Berlingske
Bogen bag filmen Skammerens datter, der markerer Lene Kaaberbøls store gennembrud i både ind og udland. Hun fejrer i 2015 40 års jubilæum som forfatter med debut allerede som 15årig. Opdag eller genlæs den fascinerende fortælling om en moderne heltinde med særlige talenter og øjne, ingen almindelige mennekser tør se ind i. Bogen er oversat til 25 sprog og er udkommet i mange oplag og udgaver siden 2000, hvor den udkom første gang. Filmudgaven indeholder bonusmateriale i form af stills fra filmen.
Konkurrencen bliver hård, da der pludselig dukker endnu en superhelt op i byen, hvor Antboy holder øje. Hans navn er Heros.Men der er noget mystisk ved ham. Hvor kommer han fra, hvordan har han fået sine superkræfter, og hvordan lykkes det ham altid at være på pletten? Og hvad i alverden er der galt med hans maske? Nye og gamle fjender dukker op i dette (foreløbig) sidste bind af Antboy-serien, hvor der er frygtindgydende opgør på stribe, og intet er, som man tror.Pressen skrev:»Kenneth Bøgh Andersen har skrevet en værdig afslutning på eventyret om superhelten Pelle. I sin sædvanlige sjove og spændende stil afrunder han ‘Antboy’ på bedste måde.«***** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »Det er helt klart nødvendigt at læse forløberne, inden man kaster sig over Helte og skurke, men det er heller ikke det store problem, for hele Antboy-serien er fremragende og absolut læseværdig«- Troldspejlet »… et kultfænomen … Udgivelsen af det ultimativt sidste Antboy-bind vil være en sorgens dag for de børn, der er bidt af denne særlige myrehelt. Men superhelte dør aldrig, ej heller Antboy. Især ikke når den kommende filmatisering, der måske gør serien til en never ending story, får premiere.«**** - Kari Sønsthagen, Berlingske »Antboy 6 er uhyggeligere end de andre … Det er klart den bedste af alle Antboy-bøgerne. Endnu bedre end 5'eren. Og 2'eren! Det er ikke bare den sidste Antboy-bog. Det er en GOD afslutning på serien!«- Storm, Anders Lund Madsens søn»Storm har ret. Det er den eneste rigtige måde at slutte serien om Antboy på. Men for sevan hvor jeg kommer til at savne den lille fyr! Please Kenneth - vil du ikke nok skrive én til? "Antboy vender tilbage"! Eller "Antboys søn"! Eller hvad med bare "Antboy 7"?!?«- Anders Lund Madsen»Den suveræne forfatter Kenneth Bøgh Andersen har taget de bedste detaljer fra Spiderman og plantet dem om til Danmark. Flotte tegninger skal der til - tekst alene er ikke nok til at gøre superhelte levende. Her leverer Erik Petri varen … Denne danske superhelt er kommet for at blive.«- Emil Blichfeldt, Weekendavisen»Det er sjette og sidste bind i serien om superhelten Antboy, og det bliver bestemt et vemodigt farvel for seriens mange fans. Til gengæld er det også et af seriens bedste bind … Et meget vellykket sidste bind i en fantastisk serie. Kan varmt anbefales til alle seriens mange fans.«- Martin W Hansen, Lektør »HELTE OG SKURKE er den sidste, bedste, mest utrolige, enormt fantastiske bog i hele serien … Åh, hvor er det ærgerligt, at det er den sidste.«- Elias Nielsen Hansen – 11 år »Serien bliver bare bedre og bedre!«***** - Palles Gavebod»Humor, ironi, slang og muntert sprogligt overskud giver serien alt, hvad man kan ønske sig, hvis man er i målgruppen blandt de 10 til 12-årige drenge.«- Bodil Christensen, Nordjyske Stiftstidende
Drenge, hulk og hemmeligheder er fjerde del af Annette Herzogs populære pigeserie om 13-årige Emma og hendes problemer med forældrenes skilsmisse, venskab og forelskelse. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Emma skal på skiferie til Norge sammen med sin far og hans nye familie, og hun må tage en veninde med. Men hvilken af sine to veninder skal hun vælge? Inden Emma får tænkt sig rigtigt om, har hun inviteret Ida. Og inden de to veninder kan nå at forklare det på en ordentlig måde til Jessica, får hun det at vide ved et uheld. De tre veninders venskab bliver sat på en alvorlig prøve, især da nyheden om forholdet mellem Emmas mor og skoleinspektøren bliver spredt i hele klassen...Pressen skrev:"Fjerde del af venindebogserien om pigen Emmas hverdag med veninder, skole, forældre og kæreste. En ægte tøseroman med godt greb om de unges jargon og hverdagsverden."- Morten Halskov Jensen, Lektør
Karla har ingen far. Hun er blevet til ved hjælp af en sæddonor - det har hendes mor forklaret hende. Karla forstår ikke helt, hvad en sæddonor er, man han må være en flink mand, for han har hjulpet mor og Karla, så de kunne få hinanden. Og så morfar og mormor og Karla kunne få hinanden. Men sæddonoren kan ikke hjælpe Karla med at få en far. Det går nu heller ikke så meget, for Karla har travlt med at lege med alle sine venner.
En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.Sivert og hans kat MØGMIS ligger i evig krig om skyld og hævn. Kan de inderst inde godt lide hinanden og tolerere hinanden, eller er det dømt til at mislykkes?Teenageren Sivert fik hverken en lillebror eller lillesøster. Han måtte nøjes med en kat. Men måske var det heller ikke helt skidt! For en kat kan ikke sladre og gøre gengæld, hvis man giver den skylden for noget. Eller kan den?Sivert var glad for sin kat. I hvert fald i cirka 5 minutter. Men efter at den tog fejl afSiverts seng og kattebakken kom den til at hedde MØGMIS.MØGMIS vil tage hævn og få Sivert ud af verden. Helst helt af planeten. Men Sivert er en klog dreng, der ved, at man ikke må lege midt på vejen, uanset hvor mange gange MØGMIS triller hans fodbold derud.´Men MØGMIS giver ikke op. Mest fordi MØGMIS i smug elsker Sivert. Eller i hvert fald elsker at hade Sivert.Vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN :0)Der er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Stregen er grov, men det passer godt til den historie der fortælles. Anbefales til bredt indkøb.Lektørudtalelsen
Collection includes all seven of the novels in the series.
12-årige Olga er på sommerferie, og hun ville ønske, den snart var slut. For hendes mor beder hende konstant om at være mere glad. Hendes storesøster går i så små shorts, at hendes numse stikker ud. Og det er mere ulækkert, end når hendes lillesøster kaster op i bilen efter to liter Fanta. Olgas storesøster har selvfølgelig allerede fundet en feriekæreste. Og hendes lillesøster har fundet en veninde i en campingvogn med fladskærm, hjørnesofa og dannebrogsflag. Olga er sat på pause. Både af sin kæreste hjemme i Danmark. Og af en dum dreng, der spærrer vandrutsjebanen. ❤ ❤ ❤ ❤ ”Til sidst knuselsker man Olga.” Politiken ”Jeg er kæmpe fan af Olga.” Børnelitteratur”Bør læses af alle piger inklusiv deres mødre.” Dansk Bibliotekscenter
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 3: PÅ ÅBENT HAVAkvariechefen skal en tur til USA, og endelig lader det til, at Saltvik kan se frem til nogle rolige dage. Men så dukker en mystisk dame op og stjæler noget, der tilhører OPHELIA. Hvorfor?Endnu engang må OPHELIA og BERNARD begive sig ud på en rejse, som er farlig, både for dem selv og for de søuhyrer, de vil beskytte.KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 2: ORKANENSøuhyret KRAKEN holdes fanget hos akvariechefen. Men da akvariet lukkes på grund af orkanvarsel, benytter OPHELIA og BERNARD lejligheden til at bryde ind. De vil redde KRAKEN og genforene den med sin unge.Men alt går ikke efter planen. For nogen er parat til at gå meget langt for at holde KRAKEN fanget.Og det bliver ikke nemmere, da endnu et søuhyre dukker op ved Saltvik ...KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
De sidste fem bind i klassikerserien om Anne fra Grønnebakken genudgives i december 2021 også med nyt flot omslag.Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.Anne og Gilbert er blevet forlovet – en forlovelse der varer tre år, mens Gilbert læser til læge på universitetet, og Anne er leder af skolen i den lille by Summerside. Det er en tid med længsel og venten men også med nye venner og mange nye erfaringer for Anne, som undervejs skriver lange kærlighedsbreve til Gilbert, hvor hun fortæller om alt, hvad hun oplever – både det alvorlige, romantiske og komiske. Og de tre år flyver af sted …Anne på egne ben er fjerde bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bøgerne stadig aktuelle i dag.
Emily, Trellis og Vigo tager til øen Algos, hvor man kan få adgang til forsvundne minder. De håber at finde ud af, hvad der egentlig skete i Trellis’ gådefulde barndom – en viden, de vil kunne bruge i kampen mod Elverkongen. Men i stedet opdager de en dyster hemmelighed, som ændrer alt. Imens bliver stemmen i Emilys amulet stadig kraftigere. Vil den helt og aldeles tage magten over hende?
"Villads har fået nye sko. De er gule. Og rigtig flotte. Når Villads har dem på, kan han løbe stærkt. Og skyde en flot højder."I Villads fra Valby skyder en højder kan du læse om en dag, hvor Villads har sine nye, gule sko på i skole. Han vil gerne vise Mads, hvordan man skyder en flot højder. Problemet er bare, at han ikke har nogen bold. Men da de store drenge glemmer deres bold ude på græsset, får Villads en idé.De korte bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu.
12-årige Olga er lukket inde med sin pinlige familie og sin grimme hund under Corona-krisen. Det er ikke sjovt, når ens mor synger Kim Larsen-sange ud ad vinduet. Eller når ens storesøster er både forelsket, veganer og ulykkeligt forelsket. Det er heller ikke rart at se uhyggelige billeder af døde i fjernsynet, når man er for stor til at sidde på skødet. Og det er faktisk også trist at cykle forbi sin tomme skole. Og tænke på, at ens far bor helt alene.Heldigvis er der også noget godt ved krisen. For eksempel de ti kroner, som Olga får hver dag for ikke at fortælle, at hendes mor har hamstret toiletpapir. Og så selvfølgelig den flotte dreng med den hvide hund, som Olga møder i hundeparken – på to meters afstand. Er det egentlig ok at blive forelsket for første gang midt i en Corona-krise?Dagbogen skrider frem i takt med Corona-krisen. Med en blanding af humor og alvor fortæller den om alt det, der skete i foråret 2020, set med en 12-årig piges øjne.
Trine skal begynde i en ny klasse, og det er ikke hverken første, anden eller tredje gang, hun prøver det. Hendes familie flytter nemlig ret tit. Hun glæder sig overhovedet ikke, for det er ikke let, når ens mor er sørøver og ens far har et loppecirkus. Trine vil bare gerne være normal, og denne gang har hun besluttet, at det hele skal være anderledes. Men hvordan kan tingene nogensinde blive anderledes, når ens forældre er de samme unormale forældre, der elsker at træne bidegale lopper og plyndre fisk fra fiskerne på havet?Da Trines forældre endelig indser, hvor svært det er for hende - kaster de sig ud i at arrangere en "normalfest" for Trine. Det er bare nemmere sagt end gjort, når man er alt andet end normal.
Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue på holdet, så hendes svømmelærer Tarek endelig får øjnene op for hende.Men hvor langt vil hun gå for at få det, hun drømmer om?Jeg ved ikke, hvad jeg skulle med en bedsteveninde. Eller hvad de skulle med mig. Jeg ved det simpelthen ikke.Jeg ved, at far kan lide mig, hvis jeg ikke brokker mig eller beder om noget, og selv kan låse mig ind og husker at lukke køleskabslågen, og hvis jeg ikke græder eller hidser mig op eller minder om mor.Og jeg ved, at mor kan lide mig, når jeg minder hende om hende selv. Når jeg vil de samme ting, som hun vil, eller ville engang. Te og pizza og skøjter og tøsesnak. Den slags. Og når jeg er tynd. Hun kan bedst lide mig, når jeg er tynd.Tarek kan godt lide mig, når jeg er en dygtig havfrue. Jeg kan se det på den måde, han kigger på mig på. Det er noget med hele hans ansigt, der stråler, og noget med hans blik og med måden, han ryster på hovedet på, som om han synes, jeg bare er helt utrolig.Når han kigger sådan på mig, er det det bedste, jeg ved.
Asta glæder sig - for hun skal være storesøster. Verdens bedste storesøster. Men da først babyen kommer, bliver det slet ikke, som Asta havde regnet med.9. bog i serien
Ælle Bælle er gode historier til en god pris til de 3-6-årige Legetøjet trives hos Anders, men en dag kidnappes Woody af en legetøjssamler, der kun mangler Woody i sin store samling. Nu er det op til Buzz Lightyear, Rex, Basse og resten af legetøjet at redde ham. Følg med, når de begiver sig ud på en farefuld redningsmission. Fra ca. 3 år En del af Ælle Bælle-serie nr. 32 Andre bøger i samme serie: Toy Story Toy Story 3 Toy Story 4
Sille er lidt til den generte side, når det gælder drenge. ISÆR når det gælder Ruben fra parallelklassen. Hun har det bedst med at beundre på afstand, for alternativet er jo at skulle snakke med ham. Og der sætter hun alligevel grænsen. Respect the generthed, siger Sille. Men det er svært at være usynlig, når man er veninde med selvsikre og udadvendte Maiken. Som om det ikke var nok, bliver Sille sat til at spille sammen med Ruben i skolebandet. Og da Sille kommer til at lyve en liiiillebitte smule for at imponere Ruben, går det for alvor galt. Spørgsmålet er: Kan det overhovedet blive værre? (hint: ja, det kan det!) En lille hvid løgn. En KÆMPE katastrofe er den første bog i Sille-serien — en sjov og ærlig serie om den første kærlighed, venskaber— og om at prøve at finde ud af, hvem man egentlig er.
Drengene kan bedst beskrives som en moderne Zappa. Det er en ungdomsroman om drengeliv anno 2018, hvor vi følger seks venner; Carl, Bjørn, Bornholmeren, Pjevs, Sebastian og Jakob. De seks drenge bor i en forstad til København, hvor der er trygge rammer og intet mangler. Men de keder sig. Som små kan kedsomheden kureres med fodbold eller harmløs ballade, men som ungdomslivet spirer og alkohol melder sin ankomst, begynder vi at fornemme, at katastrofen lurer i baggrunden. Drengene presser hinanden og må jævnligt rykke på deres egne grænser for, hvad man kan og ikke kan tillade sig. Hvor slemt er det, am har lavet egentlig, hvis mor og far alligevel kan få det til at forsvinde? Drengene er en realistisk og aktuel roman ung drengekultur.
Nogle gange kan det være svært at få fortalt om de tanker, som plager allermest, og Synne Lea og Stian Hole fortæller smukt i ord og billeder om en piges frygt for at miste sin bedstefar, som hun holder så uendeligt meget af.Pigen elsker at ro med bedstefar ud på det store hav og lave mad på stormkøkkenet, men i dag har hun slet ikke lyst til at tage med. Bedstefar siger, at hun ikke skal være bange for at blive gammel, og at pigen og hendes lillebror en dag vil arve båden, stormkøkkenet og søkortet med afmærkninger af alle de gode fiskesteder. Men pigen ønsker sig hverken båd eller søkort, hun vil allerhelst være sammen med sin bedstefar - altid. Du og jeg er en poetisk billedbog, som tager børns frygt alvorligt. Oversat til dansk af Naja Marie Aidt.Pressen skriver: »Vi er i Holes fantastiske billedunivers, hvor alt er muligt, og alt er smukt […] Du og jeg er, kort sagt, en involverende og vakker historie, som i første omgang giver indtryk af enkel uskyld, men med en sammenhæng i tekst og billeder, som indbyder til og kræver opmærksomhed og nærlæsning. Noget børn netop er vakse til.«***** - Kari Sønsthagen, Berlingske»Årets smukkeste udgivelse. Synne Leas tekst er en perle i sproglig vellyd. Ganske enkel og smuk og ikke i snørklede sætningskonstruktioner […] og Illustrationerne er med en detaljerigdom, som vi også kender det fra andre af Stian Holes værker og med en varme i farverne, som stemmer sindet velbehageligt. Nøj for en udgivelse.«– Børn & Bøger »Den er (naturligvis) vidunderlig smuk og drømmeagtig som Stians illustrationer er, men som med Nattevagt tilføjer Synne Leas poetiske og knappe sprog en ny dimension. Den handler om at være bange for at miste og alt det der er svært at tale om; om kærlighed og forholdet mellem mennesker. Man kan bruge timer og timer på at dykke ned i både billeder og tekst, og som altid er der lige så meget at hente for børn og voksne.«- Kathrine Pachniuk, Bibliotekat»Du og jeg er på billedsiden sprængfyldt med referencer, metaforer, symboler og overraskende synsvinkler og klip, der gør, at værket fornyer sig fra læsning til læsning […] I Du og jeg sker der ting og sager i billedsiden i modsætning til teksten, der for størstedelen består af en smuk, kort og præcis dialog, mundret oversat af Naja Marie Aidt fra norsk […] Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnene for Du og jeg, at fortællingen og illustrationerne lever af kontrasterne mellem en konkret og en abstrakt verden, der er ubestemmelig, og som her i værket ligger under havets overflade – og mellem linjerne i teksten. Under alle omstændigheder er der tale om en billedfortælling, der kan læses på tværs af generationer og måske netop sammen. For selv om vi lever i en tid, hvor mennesket på mange måder har slået sig selv op til at være hersker over livet, så er der dog grænser. Og de grænser er det godt at få talt om. Det gælder både i skolen og derhjemme […] Læs selv, se selv, tolk selv og oplev selv Du og jeg og bliv klogere på livet.«- Søren Fanø, Bogbotten»Der er ingen tvivl om, at fordi hans bøger er koblet op på både litterære og æstetiske referencer - og dermed meget anvendelige til skolebrug - har han en stor del af æren for, at det er billedbogens år i år. Stian Hole er så norsk som nogen. Hans billedverden er fuld af fjelde og fisk, store vidder, havet og uudgrundelige øjne. Du og jeg har et fint aflangt format. Forsiden er en blomsterhave under havet. Øverst oppe ror bedstefar med sine to børnebørn. Hun, som blot hedder 'pigen', fortæller.Lyrikeren Synne Lea har skrevet teksten, og temaet er, som i flere af Stian Holes bøger: død, afsked, natur og afklaring.
Arne og Finn er brødre. Arne er storebroren, og Finn er lillebroren. Arne har ikke været i skole eller set sine venner længe og ligger mest hjemme i sengen. En dag kommer lillebror Finn ind til ham helt ude af sig selv – hans lillefinger er væk. Sammen drager de to brødre ud for at finde Finns lillefinger. De møder både pølsemænd og aktiehandlere, rockere og prinsesser i jagten på den forsvundne finger, som Finn savner så umådeligt meget.En bog om at være lille og blive stor, om at turde, være modig, savne, og søge – og om at finde noget endnu vigtigere end det, der var blevet væk.Pressen skriver:»Lillefingeren kan læses som et moderne eventyr og en dannelsesfortælling for lidt større børn. Den lægger sig smukt i kølvandet på flere andre af Jesper Wung-Sungs eksistentialistiske og væsentlige fortællinger [...] Det er livsvigtige spørgsmål, der tages under behandling her.« – Søren Fanø, Bogbotten»De sort-hvide billeder er bløde, fyldt med raffinementer og pegefingrede antydninger. Ingen kan fortælle om barnlig ømhed og klarøjet enfold som denne tegner. Lillefingeren er en bog, som gør dig klogere og mere forvirret på samme tid. Det er godt. Og finder brødrene, hvad de søger? Ja, de gør!«**** – Steffen Larsen, Politiken»En fin poetisk bog om at turde og være modig. Om at savne og søge og finde noget andet og vigtigere end det, der er blevet væk. Teksten underbygges meget fint af sort hvide illustrationer af Otto Dickmeiss. En fin filosofisk fortælling med mange lag«- Bodil Hejlsvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern»Poetisk og smuk bog, med et dejlig roligt fortælletempo. Den lægger op til filosofisk samtale, og brødrenes søgen er grundlæggende eksistentiel. Som Finn siger: "Hvis man kan undvære sin lillefinger. Hvad kan man så ellers undvære? Og stadig være sig selv". Bogen er både alvorlig og humoristisk, men ikke sørgelig. Den er krydret med sjove ord og vendinger, som den pølsevognsslang, der går igen i historien. Illustrationerne er detaljerede sort-hvide tegninger, der kommenterer på, og underbygger, teksten i Dickmeiss' surrealistiske billedsprog.«- Johanne Elvers Madsen, Lektør»Otto Dickmeis’ kompromisløse, sort-hvide illustrationer er lige så surrealistiske som historien selv. Hans personer har som regel store hoveder, og baggrunden er nærmest hyperrealistisk, selv om illustrationerne boltrer sig i absurditeter […] Som voksen- og barnelæser vil man blive fascineret af kombinationen af det lettere makabre og den tilsyneladende stræben efter en logisk vej gennem det reelle hændelsesforløb.«- Damian Arguimban, Weekendavisen»Brødrene Finn og Arne er alene hjemme, og Arne ligger syg i sengen, men da Finn kommer ind og fortæller, at hans lillefinger på mystisk vis er forsvundet, begiver de to drenge sig ud på et eventyr for at finde den […] Bogen er velskrevet og har fine sort-hvide illustrationer.«**** - Julie Lykke Sørensen, Århus Stiftstidende»Lillefingeren er en eventyrlig fortælling i 18 korte kapitler om de to brødre, storebror Arne og lillebror Finn, hvis lillefinger en dag pludselig er væk, og den rejse de begiver sig ud på for at finde den. Fortællingen balancerer på en knivsæg mellem et realistisk og et eventyrligt plan, på allerbedste måde vist i Otto Dickmeiss forunderlige tegninger af dyr, planter, mennesker, pølsevogne, rockerhalsbånd bestående af afklippede lillefingre og meget andet, og hvor størrelsesforholdet også er noget Dickmeiss leger med […] Der er tale om illustrationer der på bedste måde er både poetiske og brutale, og som tilfører fortællingen helt nye betydningslag, samtidig med at de er loyale over for Jesper Wung-Sungs tekst.«- KinaPortalen
Sjov og underholdende højtlæsningsbog, der behandler det lidt penible tema: Hvordan får man børn? Vi følger en familie med to børn, Frederik på 5 og Marie på 8. Mor er gravid, og det giver anledning til en del bramfrie spørgsmål: ”Hvordan kom lillesøster ind i mors mave?”, ”Har jeg været inde i den der lille tissemand?!' og ”Er det her, der bliver bollet?”.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.