Børn og unge: personlige og sociale emner: død og sorg

Achmed på 12 er flygtet fra Syrien til Danmark. Flygtet fra krig, bomber og et liv i frygt. Han er startet i en modtagerklasse på en dansk folkeskole. Det er svært. Ofte vender Achmeds tanker tilbage til familiens flugt op igennem Europa - og pludselig står angsten, trætheden og uvisheden igen lyslevende for ham.Igennem flashbacks genoplever læseren sammen med Achmed hans oplevelser og følelser på rejsen mod Danmark - og en ny start for familien.Historien er baseret på en syrisk families virkelig oplevelser tilsat forfatterens egne tanker og forestillinger om, hvordan det må være at være på flugt og komme til et nyt land som flygtning.Bogen er målrettet aldersgruppen 11-14 år. Den kan anvendes til højtlæsning, fælleslæsning eller individuel læsning.

"Hun ved det allerede, inden han har åbnet munden. Der skal andre boller på suppen. Det siger far altid, når der er noget, han er utilfreds med. Far rømmer sig, kigger ned i gulvet. ”Det er nødt til at stoppe.” Otte, seksten, fireogtyve … Felicia begynder at sige tabellerne inde i hovedet. Hvis hun koncentrerer sig om tallene, forsvinder fars ord. ”Du bor der jo nærmest efterhånden,” fortsætter han. … fyrre, otteogfyrre …" Felicia besøger sin mor og søster hele tiden. Også selvom hun godt ved, det ikke er meningen. Far siger, hun hellere skal finde sig en god ven. Men hun vil så gerne have dengang tilbage. Dengang de alle fire var sammen. Så en dag flytter Peter ind overfor ...

Jan & Debbie – og Mona – står der på dørskiltet. Burde man ikke strege nogen ud, når de dør? Det tænker Mona på, da hun står foran døren til lejligheden og lader en finger glide hen over sin mors navn. Måske får de døde stadig post? Når man har en far, der er postbud, burde man vide det.En varm og sørgmunter fortælling om at blive hel igen. I en ganske almindelig familie på Vesterbro i København.Illustrationer af Els Cools..

Normalt er min mor og far glade når jeg kommer hjem fra skole. Men ikke i dag. I dag er de mere overraskede, nok fordi jeg har min hund i favnen."Se, det er Bobo," siger jeg. "Jeg har fået Bobo igen!""Han er død," siger min mor.   "Ja, men jeg hentede ham," siger jeg. "Jeg hentede Bobo nede hos de døde."   "Så har man hørt den med," siger min far.