Crazy Coy - Dennis Drejer - E-bog

Infanteristerne i Charlie-kompagniet var forreste enhed dybt inde Afghanistans golde sletter i den fugtige Green Zone i Helmand-provinsen. De var drengene fra C-COY, kaldet “Crazy Coy”, kendt for en anderledes og offensiv tilgang til deres opgaveløsning. I det sprængfarlige og Taleban-inficerede ansvarsområde viste de en angrebsvillighed, som selv oprørshæren måtte anerkende. Major Eskil Berger var den kompromisløse chef for de 159 unge soldater fra Livgarden under deres mission i 2010-2011. Hans ordre lød på at holde “Patrol Base Line”. Herefter var det op til Crazy Coy at finde en brugbar og sikker løsning i daglige kampe mod nogle af verdens bedste guerillakrigere. Under ekstremt pres, med tab af våbenbrødre og under konstant frygt for at skade civile skabte de et broderskab, som holdt længe efter Helmand. Andre håndgribelige og farlige modstandere fandt Crazy Coy i form af Forsvarets politiske minefelt, Forsvarets Auditørkorps og pressens evige higen efter den ”gode” historie. En kamp, der endte med major Berger som anklaget i en krigsretssag, der i pressen blev kaldt ”Dummebødesagen”.

Der findes et gammelt krigermotto:
Embrace The Suck.

Min næstkommanderende havde det påsyet som emblem på sin rygsæk. Det kunne jeg godt lide ham for. Det er nemlig den barske og sande metode til at overleve. Det handler om at omfavne. For uanset hvad lever infanterister i The Suck – midt i lortet. De bliver skudt på. De mangler søvn. De får ikke ordentlig mad. De er altid beskidte. Hvis man kan omfavne alt det, så stiger chancen for at overleve, også mentalt. Og det er jo det, krig handler om. At overleve.

157 unge soldater fra Livgarden var i 2010-11 indsat som forreste enhed dybt inde i Afghanistan, i den heftigste, mest blodige fase af krigen mod Taleban. De var drengene fra Charlie-kompagniet, hurtigt kendt på slagmarken som Crazy Coy. Et broderskab af dristige danske krigere, der gennem seks måneders guerillakrig udmanøvrerede fjenden i et frodigt bælte i Helmand-provinsen. Og løste en næsten umulig mission.

I denne bog fortæller kompagnichef Eskil Berger historien om Charlie – og om sig selv. Det er en ukrukket, ærlig historie om en ung, kantet halvindvandrer fra betonghettoen Værebroparken, der fik en chance i Forsvaret og fandt sin livsbane. Om en kompromisløs, knalddygtig soldat, der blev fører i Livgarden. Om ansvaret, loyaliteten og korpsånden i spidsen for et kompagni i krig. Og om den såkaldte Dummebødesag, der bragte Eskil Berger hjem fra Afghanistan i vanære – indtil han blev renset for anklagerne om pligtforsømmelse
og i stedet dekoreret med Anders Lassen-legatet.