Bag om Cybertrusler
Alle med et ledelsesmæssigt ansvar står derfor overfor et valg. Enten
kan de af egen drift kaste sig ind i kampen for at styrke cybersikkerheden
på deres ansvarsområde. Eller de kan afvente, at hackerne rammer dem,
mens lovgiverne mister tilliden og begynder at stille krav, der vil pålægge
ledelsen et klart ansvar. Begge fænomener er i dag under fuld udfoldelse
med stadigt alvorligere økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
efter cyberangreb og med stadig stærkere lovgivning, herunder med krav
om aktiv og dokumenterbar ledelsesinvolvering i organisationens cybersikkerhed.
Med ”Cybertrusler. Det digitale samfunds skyggeside” får Danmark
for første gang en samlet redegørelse for forståelsen af cybertrusler, de
mangeartede former de kan opstå i og en række forskellige måder som
truslerne kan håndteres på. Lad det være en opfordring til at få cybersikkerhed
på dagsordenen i alle organisationer – på en passende, afbalanceret
og kontinuerlig facon.
Vis mere