For et par hundrede år siden var sygdom og død almindelig hverdagskost, og ingen kunne vide sig sikker. Boede man i en storby, var man heldig, hvis man ikke på et tidspunkt blev ramt af en de smitsomme epidemier: tyfus, polio, difteri, skarlagensfeber eller tuberkulose. Hvordan døde for eksempel den københavnske verdensfilosof Søren Aaby Kierkegaard (f. 1813), og hvilken sygdom tog livet af ham?
I dag er det let at dykke ned i sin egen slægt og undersøge familiemedlemmers skæbne. Men hvad betyder det, hvis de har taget livet af sig selv? Hvilket leder os ind i en ældgammel filosofisk diskussion: Eksisterer der et sjæleligt-psykisk efterliv, når kroppen går til grunde?
Heldigvis er det muligt at få forsmag på evigheden gennem fordybelsen i den fælles menneskelige erindring, der siden 1500-tallet er blevet alment tilgængelig gennem den trykte bog. Dog savnes stadigvæk en klar besked om, hvem vi er, hvornår og hvorfor vi skal herfra – og ikke mindst om, hvordan vi skal bære os ad med at leve et autentisk menneskeliv, mens vi er her?
De døde går igen og andre små-filosofiske essays undersøger – blandt andet ud fra forfatterens egne erfaringer – visse af de grænsesituationer, som kendetegner den menneskelige tilværelse, samt hvad de gør ved os.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
