Bag om Den hvide garde
Klassiker om Ukraine og Rusland, revolution og borgerkrig
Den Hvide Garde Roman om en borgerkrig foregår i Kiiev, Ukraines hovedstad, under den russiske revolution og borgerkrig. Det er Bulgakovs mesterværk, værket han aldrig nåede at se publiceret. Forbudt af censuren. Det er romanen over alle romaner om krig og politisk kaos.
Da handlingen begynder, er Første Verdenskrig inde i sine sidste krampetrækninger, det er 1918, der har været revolution i Skt. Petersborg, Kiiev er tysk besat, familien Turbins medlemmer, de voksne børn – læger, officerer, medlemmer af Kiievs russisktalende borgerskab – et par af dem er netop hjemvendt fra fronten og verdenskrigens rædsler – de forventer allesammen, at vanvidet skal høre op, at Tsaren vil få magten igen og genindføre lov og orden og måske endda for første gang indføre demokratiske institutioner. Imens ligger der uden for byen adskillige hære og venter på at rykke ind og sætte sig på magten: bolsjevikkernes rødgardister, den kontrarevolutionære Hvide Garde, nationalistlederen Petljura og hans bevæbnede ukrainske bønderkarle, polakkernes rytterarméer og et par anarkisthære.
Forfatteren lavede selv et teaterstykke ud af Den hvide garde i 1926, som fik titlen Familien Turbins dage. Det var Stalins yndlingsteaterstykke.
Mikhail Bulgakov, 1891-1940, bliver i dag betragtet som en af det 20. århundredes allerstørste russiske forfattere. Mesteren og Margarita, udkommet posthumt i 1968, er genudgivet på dansk flere gange. Også oversættelser af hans kortere prosaværker En hunds hjerte og Skæbnesvangre æg. Bulgakov arbejdede under borgerkrigen som læge i den hvide hær.
Vis mere