Bag om Det sidste vidne
Hvert femte år mødes ni gamle skolekammerater for at følge med i hinandens liv, i karrierer og kærlighedsliv, i planer for fremtiden og med nostalgiske tilbageblik, men der hviler en skygge over møderne: en i gruppen, Sofie Cordt, forsvandt sporløst på det mystiske Ryssberget i Blekinge på deres allerførste udflugt i forsommeren 1998, få uger før deres afsluttende eksamen ved Rysensteen Gymnasium i København.
Morten Krag – der har forladt sin stilling på Politigården – koncentrerer sig nu om sit psykoterapeutiske arbejde og kender intet til den unge kvindes forsvinden ... eller gør han?
"Det sidste vidne" er 11. bind i Steen Harvigs krimiserie om det umage makkerpar Morten Krag og Carl Hansen.
Steen Harvig, født 1945, tidligere lektor, cand.mag. Har undervist på højskole, VUC og Københavns Universitet. Foredragsholder og forelæser om bl.a. krimiens historie. Han er især kendt for sine krimier om politiassistent Morten Krag.
Vis mere