Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Det uhyggelige spøgelse Hubert - Michael Petersen - E-bog

Bag om Det uhyggelige spøgelse Hubert

"Det uhyggelige spøgelse Hubert - og andre mærkelige og uhyggelige godnathistorier for MODIGE drenge og piger..." er en samling af skæve, sjove, fjollede og skøre højtlæsningshistorier for primært børn i alderen 6-11 år. Historierne varierer i længde fra helt korte (få minutters oplæsning) til længere historier (15-20 minutters oplæsning). Alle historier er med sjove illustrationer. Fra Drengen uden baller: [...] Det man kan lære af denne historie er at man altid skal sørge for at ens baller er gode venner. Man kan for eksempel huske at lege med dem hver dag. Man kan spille musik hvor man klapper dem mod hinanden, eller male billeder hvor man smører dem med maling og sætter sig ned på et stort stykke hvidt papir. Hvis de er glade for søde sager, kan man smøre dem ind i Nutella eller jordbærmarmelade, eller hvis de godt kan lide fart og spænding, kan man køre i rutchebane uden bukser og vende numsen opad og sprede ballerne så de får rigtig meget vind i hovedet. Men man skal helst ikke gøre det hvis der sidder gamle damer i vognen bagved..." Fra De to forelskede tallerkener: "[...] Nu begyndte både glas og tallerkener rundt omkring i restauranten at hoppe af grin, men så skar Pablos krystalklare stemme igennem lokalet: ”Hvem sagde det?” Der blev helt stille og kniven der havde sagt det, rykkede ubemærket ind under en serviet og sagde ikke mere. Men nu lød der til gengæld et hvin igennem restauranten – det var servietten som kniven var kravlet ind under: ”Kan du så komme ud,” skreg servietten. ”Hvad bilder du dig ind at kravle op under min kjole?” Kniven fløj ud med sådan en hast at den bankede lige ind i peberbøssen der stod ved siden af. Et øjeblik vippede den frem og tilbage og prøvede at holde balancen, men så måtte den give op og væltede. Ud strømmede en sky af peber lige ned på den hvide dug. ”Aaahhh tjuuu,” nøs dugen og alt hvad der stod på den rystede og vippede og vasen på bordet væltede så vandet løb ud over servietten – altså den der lige var blevet sur på kniven - og nu hvinede servietten endnu højere end den havde gjort før. ”Se mig dog nu,” skreg den. ”Jeg er gennemblødt og helt gennemsigtig!” ”Orv,” sagde den ene gaffel på bordet til den anden. ”Kan man se hendes bryster?” ”Uffff,” råbte servietten og trak en af de andre servietter op foran sig. ”Hey,” sagde den anden serviet. ”Hold mig uden for det her! Du skal ikke bruge mig som bikini.” Fra Sesamboller og sommerfugle "[...] Nederst i den højre bukselomme fandt han hvad han ledte efter. Fire sesamfrø. Han lagde dem fint på række på natbordet og sagde den magiske remse han engang havde hørt i en bog om en fyr der hed Aladdin: ”Sesam sesam, luk dig op.” Han ventede lidt, men der skete ingenting. Så sagde han igen: ”Sesam sesam – luk dig så for pokker op.” Stadig intet. Nu sagde han med høj stemme: ”Sesam sesam – luk så de sommerfugle ud!” I det samme gik døren op til hans værelse og Pib stak hovedet ind. ”Hvad fejler du? Har du drukket vand fra toiletkummen? Gør det meget ondt?” Gider du tie stille eller vrøvle lidt lavere så vi almindelige mennesker kan sove.” Og så smækkede hun døren i igen og gik ind til sig selv." Fra Rum-anden Milton "[...] Der stod slagter Svendsen med ærmerne smøget op og havde lige slebet sin største kniv. ”Jamen dog,” sagde Svendsen da koen ramte ned lige foran fødderne på ham. ”Hvor heldig kan man være? Jeg havde lige lyst til at skære mig nogle lækre bøffer, men manglede en ko. Og så kom du lille ven. Sikken et held.” Og sådan endte koen Anton med at blive skåret til bøffer, selvom den egentlig bare stod på marken og spiste græs og nød livet."

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788799574605
  • Beskyttelse:
  • Ingen
  • Udgivet:
  • 2. december 2018
Leveringstid: Straks på e-mail

Beskrivelse af Det uhyggelige spøgelse Hubert

"Det uhyggelige spøgelse Hubert - og andre mærkelige og uhyggelige godnathistorier for MODIGE drenge og piger..." er en samling af skæve, sjove, fjollede og skøre højtlæsningshistorier for primært børn i alderen 6-11 år. Historierne varierer i længde fra helt korte (få minutters oplæsning) til længere historier (15-20 minutters oplæsning). Alle historier er med sjove illustrationer.
Fra Drengen uden baller: [...] Det man kan lære af denne historie er at man altid skal sørge for at ens baller er gode venner. Man kan for eksempel huske at lege med dem hver dag. Man kan spille musik hvor man klapper dem mod hinanden, eller male billeder hvor man smører dem med maling og sætter sig ned på et stort stykke hvidt papir. Hvis de er glade for søde sager, kan man smøre dem ind i Nutella eller jordbærmarmelade, eller hvis de godt kan lide fart og spænding, kan man køre i rutchebane uden bukser og vende numsen opad og sprede ballerne så de får rigtig meget vind i hovedet. Men man skal helst ikke gøre det hvis der sidder gamle damer i vognen bagved..."
Fra De to forelskede tallerkener: "[...] Nu begyndte både glas og tallerkener rundt omkring i restauranten at hoppe af grin, men så skar Pablos krystalklare stemme igennem lokalet: ”Hvem sagde det?” Der blev helt stille og kniven der havde sagt det, rykkede ubemærket ind under en serviet og sagde ikke mere. Men nu lød der til gengæld et hvin igennem restauranten – det var servietten som kniven var kravlet ind under:
”Kan du så komme ud,” skreg servietten. ”Hvad bilder du dig ind at kravle op under min kjole?” Kniven fløj ud med sådan en hast at den bankede lige ind i peberbøssen der stod ved siden af. Et øjeblik vippede den frem og tilbage og prøvede at holde balancen, men så måtte den give op og væltede. Ud strømmede en sky af peber lige ned på den hvide dug.
”Aaahhh tjuuu,” nøs dugen og alt hvad der stod på den rystede og vippede og vasen på bordet væltede så vandet løb ud over servietten – altså den der lige var blevet sur på kniven - og nu hvinede servietten endnu højere end den havde gjort før.
”Se mig dog nu,” skreg den. ”Jeg er gennemblødt og helt gennemsigtig!”
”Orv,” sagde den ene gaffel på bordet til den anden. ”Kan man se hendes bryster?”
”Uffff,” råbte servietten og trak en af de andre servietter op foran sig.
”Hey,” sagde den anden serviet. ”Hold mig uden for det her! Du skal ikke bruge mig som bikini.”
Fra Sesamboller og sommerfugle "[...] Nederst i den højre bukselomme fandt han hvad han ledte efter. Fire sesamfrø. Han lagde dem fint på række på natbordet og sagde den magiske remse han engang havde hørt i en bog om en fyr der hed Aladdin:
”Sesam sesam, luk dig op.” Han ventede lidt, men der skete ingenting. Så sagde han igen: ”Sesam sesam – luk dig så for pokker op.” Stadig intet. Nu sagde han med høj stemme: ”Sesam sesam – luk så de sommerfugle ud!”
I det samme gik døren op til hans værelse og Pib stak hovedet ind. ”Hvad fejler du? Har du drukket vand fra toiletkummen? Gør det meget ondt?” Gider du tie stille eller vrøvle lidt lavere så vi almindelige mennesker kan sove.” Og så smækkede hun døren i igen og gik ind til sig selv."
Fra Rum-anden Milton "[...] Der stod slagter Svendsen med ærmerne smøget op og havde lige slebet sin største kniv.
”Jamen dog,” sagde Svendsen da koen ramte ned lige foran fødderne på ham. ”Hvor heldig kan man være? Jeg havde lige lyst til at skære mig nogle lækre bøffer, men manglede en ko. Og så kom du lille ven. Sikken et held.”
Og sådan endte koen Anton med at blive skåret til bøffer, selvom den egentlig bare stod på marken og spiste græs og nød livet."

Brugerbedømmelser af Det uhyggelige spøgelse Hubert



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.