Bag om Digte fra verden af i går
”Intet er virkeligt førend det er personligt erfaret og gennemlevet” – John Keats.
Digte fra verden af i går er en kalejdoskopisk gennemgang af en fribytters hverdagsliv gennem flere decennier i vor tid.
Flugt
Jeg måtte væk
hvor man på rette
vis lader sig beskænke
til Berlin eller Wien
til slotte og floder
park med bænke
hvor man igen
i ro og mag og
uforpligtende kan tænke
- Uddrag fra digtsamlingen
Rimdigtet har været brugt i århundreder til at fortælle en historie. I moderne tid har rimdigtet lidt en stedmoderlig tilværelse i den traditionsrige danske lyrik. Rimdigtet har udover dets skønhed, når det lykkes, evnen til mundtlig overlevering i såvel ord som sang. Digte fra verden af i går er en hverdagshistorie fra tanke og sjæl, i bedste fald som inspiration og indsigt i egne livserfaringer.
Vis mere