Bag om Dullerdage
"Dullerdage" er en absurd roman om den voldelige, kriminelle Duller. Han var den tykke dreng i klassen, men tager nu som voksen sin hævn i et fuldkommen meningsløst og ondt samfund.
Bogen er skrevet i en springende, grotesk stil - men inde bag alle de makabre og opløste enkeltheder ligger forfatterens store medfølelse med det lidende menneske som et spinkelt håb.
Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.
Vis mere