Udvidet returret til d. 31. januar 2024

E-bøger

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Henrik Duer
    132,95 kr.

    Kuren til varigt vægttab bygger på gennemtestet forskning og 15 års erfaring med at få mennesker til at tabe sig eller til at komme i topform! Henrik Duer tager dig i bogen gennem vægttabets 7 faser og giver dig opskriften på, hvordan du kan tabe 20 kilo på 10 uger via følgende 4 trin: - Trin 1: et vægttab på 4 kilo den første uge.- Trin 2: et stabilt vægttab på 2 kilo om ugen efter den første uge.- Trin 3: hvordan du kickstarter dit vægttab, hvis det begynder at gå langsommere.- Trin 4: succesfuld vægtvedligeholdelse når målet er nået. Du får indsigt i, hvorfor styrketræning er en af de bedste måder at forbrænde fedt på, hvordan du øger din sundhed i hverdagen, hvad der skal til for at få succes med dit vægttab, og trin for trin bliver du motiveret til at spise og træne rigtigt, så din fedtforbrænding bliver optimal. Bogen har også en række styrke- og konditionsprogrammer, specielt designet, så de forbrænder mest fedt på kortest tid. Hvert program har forskellige sværhedsgrader, så der vil altid være et, der passer til lige netop dit niveau. Kuren til varigt vægttab er til dig, der vil have et sundt vægttab resten af livet.

  • af Morten Severinsen
    115,95 kr.

    En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

  • - Anja Bay metoden
    af Anja Bay
    137,95 - 267,95 kr.

    Smertefri fødsel af Anja Bay giver dig konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte – hvis nogen overhovedet. Uanset om du skal være mor for første gang, eller du har prøvet det før, vil disse fødeteknikker hjælpe dig til at komme styrket og bevidst igennem fødslen. Metoden er udviklet med skarpt fokus, på hvordan du kontrollerer smerten eller endda helt fjerner den, og den kan læres af alle. Bogen guider dig igennem et femtrins-hjemmekursus, der består af kombinationsafspændinger, laborovejrtrækning, fokusvisualisering, presseteknik og sidst men ikke mindst, kroppens eget apotek, der lærer dig om kroppens hormoner, og hvordan du påvirker dem.

  • - Rammer, udfordringer og muligheder
    af Lisbeth Villemoes Sørensen, Bettan Bagger & Marianne Lindahl
    177,95 kr.

    Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling.Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsenets opgaver generelt.De sundhedsfaglige professionsuddannelsers Modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen.Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogens øvrige kapitler.

  • - diskursiv produktion af selver
    af Bronwyn Davies & Rom Harre
    115,95 - 142,95 kr.

    I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.Bogens målgruppeDenne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.

  • af Jane Faerber
    132,95 - 187,95 kr.

    LCHF - Low Carb High Fat er en kostmodel, som har taget Danmark med storm. Principperne er enkle, maden er nem og velsmagende, og effekten mærkes øjeblikkeligt!Spis dig mæt og tab dig samtidig! Det lyder næsten for godt til at være sandt. I alt for mange år har vi lært, at vægttab er ensbetydende med afsavn, lidelse og sult. Men ingen kan holde ud at være sulten i længere tid af gangen, og derfor er det projekt dømt til at mislykkes. Med LCHF starter vi et helt andet sted. Vi starter med at spise rigtig mad. Mad, som kroppen kan forstå og genkende som mad, og som vi kan spise os mætte i med god samvittighed. Når vi lægger kosten om til STRIKS LCHF og spiser få kulhydrater og mere fedt, sker der nemlig det fine, at kroppens maskineri skifter brændstof. Og i stedet for at bruge kulhydrater som energi, forbrænder kroppen nu fedt som energi. Det har den åbenlyse fordel, at kroppen nu har fri adgang til de reserver, vi i årenes løb har bygget op og lagret rundt omkring på vores krop. Med bogen her får du en livsstil, som på én gang regulerer dine hormoner, dit blodsukker og din appetit. Og kan du gætte hvad der så også sker? Så regulerer din vægt sig også! I bogen her får du:" En nem og hurtig guide, der hjælper dig i gang med LCHF" En indføring i, hvilke håndtag du kan dreje på, hvis du gerne vil gåned i vægt" Forslag til, hvordan du kan få din LCHF-kost til at spille sammen meddin træning" Hjælp til at gøre de nye vaner varige" Masser af lækre opskrifter til både hverdag og når du har gæsterOm forfatteren:Jane Faerber er 36 år, uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. Jane er også forfatter til bestselleren LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD og blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk

  • af Jane Faerber
    132,95 - 187,95 kr.

    LCHF – spis dig mæt og glad er en bog til alle, der er trætte af humørsvingninger, sukkertrang, dårlig appetitregulering og ikke mindst elevatorvægt. Den er til folk, der gerne vil tabe sig, men også til dem, der har en helt normal vægt, men som døjer med uforklarlig træthed, indre uro og mangler overskud til hverdagen. Den er også til alle, der er trætte af at skulle ”passe på” og tælle kalorier, og som længes efter et liv, hvor fokus ikke hele tiden er på mad. Med LCHF – spis dig mæt og glad kan man spise sig mæt i lækker mad med god samvittighed og samtidig tilegne sig en helt ny, sund livsstil med større velvære. LCHF (Low Carb High Fat – på dansk også kendt under begrebet ”lavcarbo”), der nu er kommet til Danmark, har længe været en utrolig populær måde at spise på i vores nabolande Norge og Sverige. Op mod hver fjerde svensker spiser efter metoden, og det er fordi, der ikke er tale om en kur. Low Carb High Fat betyder bare, at man skal undgå det, som indeholder mange kulhydrater, men ikke naturlige fedtstoffer. Når man spiser LCHF, vender man på mange måder madpyramiden, som vi kender den med kød og fedt øverst, på hovedet, og spiser sig i stedet mæt i gode proteiner, bunker af grøntsager, naturligt fedt fra kød, smør, olier og fede mejeriprodukter suppleret med en smule nødder og bær – samtidig med, at man spiser mindre brød, pasta, ris osv. Hvis man gør det, vil det med det samme indvirke på ens sundhed. Med stor sandsynlighed vil man slippe af med de overflødige kilo, føle sig friskere og få andre gode flere helbredsgevinster. I Danmark har Jane Faerber, der på nettet kendt for sin utroligt populære blog madbanditten.dk, i flere år levet efter principperne i LCHF og på egen krop mærket de gode helbredsmæssige effekter. Hun giver nu sine erfaringer videre i denne bog. Her får læseren en grundig introduktion til LCHF-begrebet og samtidig 70 lækre opskrifter fra Janes eget køkken, så man selv kan komme i gang med at spise efter LCHF-principperne det samme.

  • - Et essay om erkendelsen af det onde
    af Alain Badiou
    84,95 kr.

    Etik er i dag blevet nihilismens figur. Det er ikke mere kampen for det gode og det gode liv, men er blevet til ren overlevelse. Etikken har spaltet sig ud og klynger sig blot til det, der tilfældigvis sker i videnskaberne, medierne og samfundet. Enhver virksomhed har i dag sin egen etik. Selv krigen har sin egen etik i form af menneskerettighederne. Men disse rettigheder er kun mindsterettigheder, hvis underliggende præmis er, at det eneste, der kan ske for mennesket er døden. Disse nøgterne konklusioner drager en af tidens vigtigste stemmer, filosoffen Alain Badiou, i Etikken. Badiou viser i denne bog hvordan de højt besungne "menneskerettigheder", men også sådan noget som "anerkendelse" og "demokrati" er tomme floskler, der dækker over en underkuelse af menneskets potentiale.Etikken er noget så sjældent som en polemisk genistreg og et letlæst filosofisk hovedværk på samme tid. Alain Badiou nøjes nemlig ikke med at kritisere, men udvikler selv en ny etik. Han mener, at mennesket er et udødeligt væsen, der er i stand til at skabe og opleve sandheder. Disse sandheder er dog ikke givet på forhånd, men opstår gennem enestående nyskabelser eller begivenheder. Det kan være den franske revolution, studenteroprøret i 1968, en forelskelse, et digt eller et matematisk bevis. Sandheden er noget, der er til for alle: høj som lav, sort som hvid, østlig som vestlig. Og den etiske opgave er netop at søge sandheden. Som Badiou på engageret vis formulerer det: "Elsk det, som du aldrig vil kunne tro to gange!".Alain Badiou er født i Rabat, 1937. Han underviser på École Normale Supérieur i Paris og besætter René Descartes Chair ved the European Graduate School. Etikken er fra 1993 og hans mest solgte bog til dato. Den er oversat til norsk, tysk, hollandsk, spansk, græsk og engelsk.Bogen er oversat af Holger Ross Lauritsen, den indeholder et nyskrevet forord af Alain Badiou og et efterskrift af Brian Benjamin Hansen.

  • af Anonym
    91,95 - 221,95 kr.

    DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt."Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"

  • af Julie Schlüter Valentin
    65,95 kr.

    Er du klar? br br KLAR, PARAT, PUBERTET er til piger, der er 8-12 år og så småt på vej i puberteten. Pubertet er nemlig ikke kun for teenagere. Mange piger begynder at mærke de første pubertetstegn, allerede når de er tweens. br br KLAR, PARAT, PUBERTET forklarer dig, hvad pubertet er for noget. Du kan læse om hormoner og hårvækst. Om bryster og menstruation. Om drenge og veninder. Og om alt det andet, der kan fylde i livet, mens din krop forandrer sig fra lille pige til ung kvinde. br br KLAR, PARAT, PUBERTET besvarer en masse af de spørgsmål om pubertet, som rigtig mange tweenpiger går rundt med – men som godt kan føles lidt pinlige eller i hvert fald meget private. br br Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/Julie Schlüter Valentin er freelancejournalist

  • - Napoli-romanerne bind 1
    af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    MIN GENIALE VENINDE er en roman om venskabet mellem to piger, Lila og Elena. Historien fortælles af den midaldrende forfatter, Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at Lila er forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og klippet sit ansigt ud af alle familiefotografierne.Da historien begynder, er de to piger otte år gamle, fulde af liv, men plantet i et fattigt kvarter i udkanten af Napoli præget af vold og brutalitet. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila også ved sin vildskab. Hun er trodsig, frygtløs og suveræn. Pigernes drømme om et andet liv end det de er født ind i, fører dem i forskellig retning, og Lila er kun seksten år da hun gifter sig. MIN GENIALE VENINDE er første bind af i alt fire om to kvinders venskab gennem tres år. Napoli-romanerne har givet forfatteren et internationalt gennembrud. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfatter. Lige fra sin debut har hun opretholdt sin anonymitet og har aldrig optrådt offentligt.

  • af Donna Tartt
    137,95 - 287,95 kr.

    Theo Decker er 13 år, dan han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet - et fascinerende billede af en lille fugl, Stillidsen. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden."Stillidsen" er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne."en overdådig kunstforelsket knaldroman" - Kim Skotte, Politiken (6 herter)"'Stilidsen' er en sjældenhed, som indfinder sig, måske, fem-seks gange i løbet af et årti, en flot litterær roman, der rører både hjerte og tanker" - Stephen King, New York Times Book ReviewDonna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede med Den hemmelige historie, der blev en enorm international succes. Ti år senere udkom Den lille ven. Det har taget tolv år at skrive Stillidsen. Donna Tartt er også essayist og krititker.

  • af Jo Nesbø
    81,95 - 117,95 kr.

    Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi.  Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven."Alle som engang har åbnet en Nesbø-bog for at læse et par linjer ved, at det kan være livsfarligt, hvis du har en ide om, at du vil bruge natten til at sove.Nordjyske Stiftstidende ★★★★★★Det er grumt godt gået.Nok er vi først på året, men der skal springes højt, hvis nogen skal vippe 'Sønnen' af pladsen som årets krimi. Og så helt uden Harry Hole.Ekstra Bladet ★★★★★★Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.Jyllands-Posten ★★★★★Det er sjældent, at krimier er så fermt fortalt og samtidig er så meget mere end ren underholdning. Men Nesbø er en mester.Berlingske ★★★★★Hæsblæsende og drønspændendePolitiken ★★★★★Kulsort plot og drivende spænding.ALT for damerne ★★★★★Nesbø skriver som sædvanligt flydende, spændstigt, dialogerne lige i øjet.WeekendavisenSpændingsniveauet er højt hele vejenLolland-Falster FolketidendeSolid og underholdende krimiBørsenJo Nesbø uden Harry Hole – er det muligt? Ja, absolut. I 'Sønnen' folder Nesbø igen sit naturtalent for iscenesættelse og dramaturgi ud over 442 spændingsmættede sider.[...]'Sønnen' er – igen – en ualmindelig velskrevet roman fra Nesbøs kringlede hjerne. Det var rigtig svært at lægge bogen fra sig.Søndag

  • af Nina Kanstrup Kjær, Hans Cajus Pedersen & Erik Kristiansen
    177,95 kr.

    ”Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer” er i al sin enkelhed en hjælp til at undgå de værste faldgruber i arbejdet med at indhente ny viden.Når viden er vigtig, er måden, du indsamler viden på, også vigtig. Derfor er det afgørende, at du følger de grundlæggende metodiske spilleregler, når du indsamler viden. En godt gennemført undersøgelse styrker din troværdighed. En dårlig undersøgelse gør det modsatte.I bogen gennemgås den grundlæggende sociologiske metode – skridt for skridt, lige fra viden om hvad holdninger er, til praktiske anvisninger på hvordan du opbygger fx dit spørgeskema.

  • af Emelie Schepp
    72,95 kr.

    En sommerdag i 1986 vågner ni årige Jana Berzelius op på sygehuset. Hun ved ikke, hvem hun er og kan intet huske. Seksogtyve år senere har hun succes som anklager og får den opgave at lede forundersøgelsen i forbindelse med det opsigtsvækkende mord på Hans Juhlén, chef for Migrationsværket i Norrköping. Sammen med kriminalkommissær Henrik Levin og kriminalinspektør Mia Bolander indleder hun et samarbejde for at opklare sagen. Endnu et lig findes - denne gang et barn, og alt tager en uventet drejning, da det viser sig, at sporene leder hen mod den døde dreng. Og jo mere Jana graver i hans historie, jo nærmere kommer hun sin egen. Og den er mørkere og blodigere end hun i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig.Kan hendes kolleger stole på hende? Og hvorfor klør hendes mærke i nakken så frygteligt? Mærket for livet er første bind i Emelie Schepps bestsellerserie om anklageren Jana Berzelius. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Deckarförfattere 2016, 2017 og 2018.

  • af Jane Faerber
    132,95 - 137,95 kr.

    Brød og kager er lig med hygge! Men for mange er det en form for hygge, der efterfølges af mavepine, fordøjelsesbesvær og stor oppustet ballonmave. Men sådan behøver det ikke være! Med LCHF bager vi både brød og kager helt uden mel og sukker. Derved får vi bagværk, som sagtens kan være en del af en sund livsstil. I bogen her har vi samlet de bedste brød- og kageopskrifter fra Jane Faerbers to populære LCHF-bøgerog krydret den med 18 helt nye opskrifter. Du finder opskrifter på lækre madbrød, brød til morgenbordet, madpakken og mellemmåltidet samt kiks, knækbrød og kager til enhver lejlighed. Alle helt uden gluten, mel, gær og sukker. BOGEN HER ER TIL DIG, DER: Gerne vil spise færre kulhydrater, men ikke vil undvære brød og kager helt. Ikke tåler gluten, eller har fundet ud af, at maven er både fladere og gladere uden kornprodukter.Er træt af, at bukseknappen er ved at sprænge, hver gang du har spist en bolle!Gerne vil kunne forkæle familien med bagværk og lækkerier uden sukker og hurtige kulhydrater. Alle opskrifter er: uden mel uden gluten uden sukker uden gærOm forfatteren: Jane Faerber er uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. LCHF brød & kager udkommer dagen inden hendes fødselsdag og hermed har hun nået at udgive tre bøger imens hun er 36 år. Herværende bog efterfølger nemlig bestsellerne LCHF spis dig mæt & glad og Mæt & slank med LCHF, der samlet er trykt i mere end 80.000 eksemplarer. Jane Faerber blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk.

  • - Når skam fører til sjælemord
    af Lars J. Sørensen
    228,99 kr.

    Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.  Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.

  • - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
    af Ahmed Akkari & Martin Kjær Jensen
    68,94 - 127,95 kr.

    Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

  • af John Williams
    118,94 - 208,94 kr.

    Fra glemt mesterværk til international bestseller! Stoner er et fascinerende, velskrevet og rørende portræt af en helt almindelig mand, hvis liv man ikke kan undgå at blive berørt af. Det er en roman om identitet, om livet, om de valg, vi træffer.William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vender aldrig hjem til forældrenes gård og vælger i stedet det akademiske liv, hvor bøgerne og litteraturen forbliver hans faste holdepunkt – også når konflikter og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse. Bogen blev første gang udgivet i 1965, siden genudgivet i 2006 i USA, hvorefter mange forlag verden over fik øjnene op for romanen. Den er nu en international bestseller. "En gang imellem støder man på en bog, der mere end så mange andre bekræfter, hvorfor man beskæftiger sig med litteratur." - Jens Christian Grøndahl"Den bedste bog, du aldrig har læst." - Carsten Andersen, Politiken"Uha, hvor er den stærk og velskrevet." Per Krogh Hansen, fem stjerner i Berlingske."Det er helt enkelt en roman om en mand, der går på college og bliver lærer. Men det er noget af det mest fascinerende, jeg nogensinde har læst." - Tom Hanks"John Williams’ Stoner er mere sjælden end en god bog - det er en perfekt bog. Så velskrevet og smuk, så dybt rørende." - The New York Times Book Review"Et mesterligt portræt af en virkelig dedikeret mand." - The New Yorker

  • - en vejviser til varig kærlighed
    af Sue Johnson
    252,95 - 267,95 kr.

    De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt møde muren i et kærlighedsforhold. Følelserne bliver uhåndterbare, og uenighederne uløselige. Vi gentager de smertefulde mønstre, og pludselig synes forholdet til den, vi elsker, faretruende skrøbeligt. Vi trækker os tilbage i tavshed for at forsvare os selv. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager, selvom vi egentlig ønsker det modsatte. For mange af os er det værste, at både vores egne og den andens reaktioner virker uforståelige. Hvader det, der sker? Og hvordan stopper vi den onde cirkel og holder kærligheden i live?Budskabet i Hold mig er enkelt: Fokuser på det følelsesmæssige fundament i jeres parforhold, og anerkend, at I er følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af hinanden på stort set samme måde, som et barn er afhængigt af en forælder for at få omsorg, trøst og beskyttelse. Vi kan forbedre eller redde et parforhold ved at være tilgængelige, responsive og engagerede over for hinanden og ved at genetablere den følelsesmæssige kontakt. Ved at fokusere på de afgørende øjeblikke i jeres forhold, fra det at genkende Dæmondialoger til Tilgivelse af sår, kan I gennem bogens syv helende samtaler se de hændelser, som har formet jeres parforhold. Bogens mange historier og konkrete øvelser gør den oplagt for par, der vil lære at bearbejde disse hændelser for atskabe et trygt grundlag for varig kærlighed.Sue Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og forskningsprofessor. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • af Søren Hauge
    399,95 - 617,95 kr.

    "Levende Visdom" er Søren Hauges esoteriske hovedværk og resultatet af mere end 25 års undervisning. Bogen rummer en komplet indføring i den moderne esoteriske lære, præsenteret som en spirituel psykologi, en livsfilosofi og en vejledning til spirituel praksis i verden. Perspektiverne er gigantiske og emnerne omfattende, men fremstillingen er i øjenhøjde og med en altid nærværende bevidsthed om, at visdom er levende og derfor i fortsat bevægelse og udfoldelse. Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Første del har overskriften kosmos og menneske. Her skabes den filosofiske ramme, og mennesket sættes ind i den større sammenhæng som et væsen i udvikling. De fremlagte emner giver udsyn og sætter scenen for vores forståelse af os selv i kosmisk perspektiv. Anden del hedder bevidsthed og udvikling og sætter direkte fokus på opvågningen til vores højere muligheder, den opdagelsesrejse vi alle er på. Fokus er psykologisk, og hvert kapitel i denne del slutter med forslag til praktiske øvelser. Tredje del hedder ånd og samfund og sætter vores udvikling og opvågning ind i den kollektive sammenhæng. De to første deles filosofiske og psykologiske vinkler rettes mod at praktisere visdom og medfølelse og tage del i tidens åndelige renæssance. Bogen er rigt illustreret med diagrammer og billeder, heriblandt helt specielle farvebilleder, der hidtil ikke har været udgivet i bogform.

  • af Anna Bogdanova
    103,95 kr.

    En 7 ugers hverdagstestet kur til smidigt stofskifte, stressfri krop og kurver som et timeglas.Har du svært ved at holde vægten? Stritter din krop imod dine forsøg på at blive stærkere og slankere? Mangler du overskud til træning og små ting i hverdagen?Denne bog tester din forbrænding og fører dig gennem en 7 ugers kur, som kickstarter dit stofskifte og booster din forbrænding.Når forbrændingen er smidig og kan køre på max, har du legende let ved at smide overskydende kilo og komme i form. Uden madrestriktioner og militære træningsprogrammer.På 7 uger bringer du kroppen ind i en balance, hvor det er let at forbrænde fedt. Og ved at skrue på kost, træning og restitution lærer du din krop at samarbejde. Energi og vitalitet kommer i top.• Med 4 x 15 minutters træning om ugen og en varieret kost på de rigtige tidspunkter beroliger du nervesystemet og stimulerer stofskiftet på den helt rigtige måde. • Du lærer, hvornår det er smart for dig at skrue op eller ned for proteiner, kulhydrater og fedt, og hvornår du spiser mere eller mindre for at sikre højest mulig forbrænding døgnet rundt. • Du spiser varieret og uden dogmer og restriktioner. Der er plads til udskejelser og alt det forbudte. Med Skyhøj forbrænding bliver træning og vægttab overraskende let. Du kan med en minimal indsats få dagligt velvære og en krop med naturligt runde og spændstige former, samtidig med at du bliver slankere og stærkere.Anna Bogdanova er personlig træner, coach og sundhedsskribent og har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun er bl.a. uddannet i forandringsprocesser på CBS og som Senior Trainer hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og bevægelse. Anna har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan og med sin russiske baggrund har hun indsigt i de mest effektive strategier til, hvordan man skaber en stærk og vital krop.

  • af Irma Wilde
    27,95 - 48,94 kr.

    Skipper er en flink mand, der bor i et hus ved havet. På sin fødselsdag modtager han en blåternet dug, og før Skipper ved af det, har den sendt ham ud på et eventyr.Bogen er udgivet i serien ÆLLE BÆLLE med hyggelig historier velegnet til oplæsning eller letlæsning. Alle bøgerne er illustreret med de oprindelige tegninger, som mange kender og elsker fra deres egen barndom.

  • af Ulf Bach-Vedel
    8,95 kr.

    En pragmatisk guide til kundehåndtering på sociale medier. Denne guide er møntet på at hjælpe dig med at ramme jorden løbende, når det virkelige arbejde med sociale medier melder sig, og kunderne/fansene begynder at skrive til dig. Bogen er på ca. 21 normalsider.

  • af Claus Meyer
    119,95 kr.

    BAGEBOG er den komplette samling af alle bageopskrifterne fra Meyers Bageri, Almanak og Meyers Kager. I en og samme bog får du alt, hvad der er værd at vide om bagning af brød og kager; råvarerne, processerne, teknikkerne, historierne bag og sidst, men ikke mindst, et hav af gode, gennemprøvede opskrifter på bagværk i både det salte og det søde køkken.BAGEBOG indeholder mere end 200 opskrifter på bragende gode brød og fuldfede, smørgode kager. Glæd dig til at have klassikere som ølandshvedebrød, kanelsnurrer, citronmåne og hindbærsnitter samlet under et, og gør dig klar til at gå på opdagelse i et overflødighedshorn af fabelagtigt bagværk fra Claus Meyer og hans bagerier.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 92,95 kr.

    Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg.Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet - han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle ...OFFER UDEN ANSIGT er historien om, hvordan det at blive ignoreret og overset, hvordan følelsen af ikke at høre til noget sted i verden, kan skade et menneske så alvorligt og ødelæggende, at man ophører med at være menneske. Det er også historien om den ultimative hævn og driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen - selv længe efter døden. OFFER UDEN ANSIGT er det første bind i Fabian Risk-serien."Glimrende krimidebut. Holder læseren fanget fra start til slut."- Plusbog

  • - 200 opskrifter uden sukker og stivelse – og mere af det sunde fedt
    af Gitte Heidi Rasmussen
    43,94 kr.

    'Den letteste vej til LCHF kuren' indeholder 200 opskrifter på let og slankende hverdagsmad, der mætter, fordelt på morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og energiboosters. Desuden giver bogens forfatter, Gitte Heidi Rasmussen - der er ernærings- og husholdningsøkonom og ugebladet SØNDAGs ekspert i sund og slankende mad - en række tips til, hvordan du kommer hele vejen i mål.LCHF er en nem og effektiv slankekur, hvor du hurtigt kan slippe af med de overflødige kilo. Low Carb High Fat opskrifterne indeholder proteinrige råvarer som fisk, æg, kød og nødder. Til gengæld er lyst brød, kartofler, pasta og ris bandlyst, lige såvel som de fleste rodfrugter og frugt. Med LCHF skal man kort sagt undgå dét, der indeholder for mange kulhydrater – men ikke spare på naturlige fedtstoffer, som også omfatter animalsk fedt. LCHF-kost har den positive virkning, at man bliver mæt, spiser mindre og derfor automatisk indtager færre kalorier. 

  • af Jesper Stein
    102,95 kr.

    Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, og i 2014 fulgte tredje bind, Akrash. Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 for Aisha.De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.

  • - Sådan bruger du kroppens og sindets visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom
    af Jon Kabat-Zinn
    326,95 kr.

    Ny revideret og opdateret udgave af mindfulness-klassikeren LEV MED LIVETS KATASTROFER.Stress! Det kan tappe vores energi, svække vores helbred, og endda forkorte vores liv, hvis vi giver efter for det. Stress gør os mere sårbare over for angst, depression og sygdom.Jon Kabat-Zinns verdenskendte program mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har skabt et helt nyt felt inden for medicin og psykologi. I Lev med livets katastrofer, der er et hovedværk i mindfulness-litteraturen, præsenterer Kabat-Zinn sit banebrydende arbejde og viser, hvordan meditations- og yoga-teknikker kan modvirke stress, skabe balance og velvære i krop og sind og forbedre din generelle livskvalitet, dine relationer og dit sociale netværk.Ved at træne og integrere mindfulness i dit liv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag kan du lære at håndtere kroniske smerter, fremme optimal helbredelse, reducere angst og styrke din generelle modstandskraft.Denne reviderede og opdaterede udgave indeholder resultater fra den nyeste forskning i mindfulness, en ny introduktion, opdateret statistik og en omfattende revideret læseliste.Lev med livets katastrofer er en bog for unge og ​​gamle, raske og syge og alle dem, der ønsker at leve et sundere, rigere og mere meningsfuldt liv i vores hektiske verden.

  • - Med forord af Ida Jessen
    af Henrik Pontoppidan
    72,95 - 189,95 kr.

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur. I denne nye udgave indledes bogen med et forord af Ida Jessen. 

Læs ubegrænset af e-bøger

Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.