Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sangen forstummer med ét, da døren til fødselsdagsbarnets værelse går op. Sengen er tom, og vinduet står på klem. Politiet bliver tilkaldt, og eftersøgningen går i gang. Den allerede dårlige stemning mellem ekskonen, faren og stedmoren spidser til. Alle har de tilsyneladende noget at vinde ved at få den syvårige Samuel ud af billedet, og det viser sig hurtigt, at deres individuelle historier ikke holder vand. Men hvad er der egentlig sket med Samuel? Fødselsdagen er første del i en ny spændingsserie, og den er solgt til filmatisering til Nordisk Film.
"Mørket kalder" er Michael Katz Krefelds nye selvstændige storbykrimi om politikommissæren, Cecilie Mars. Cecilie Mars er nyudnævnt politikommissær, da hun en sen nattetime skal træffe et valg, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. Hendes beslutning blev overvåget og filmet, og nu modtager hun anonyme trusler fra et mennesker, som vil afsløre alt, medmindre Cecilie lader sig diktere af hans skræmmende dagsorden. Inden længe er hun hvirvlet ind i farlige og uhyggelige planer om selvtægt, og hun bliver stillet ansigt til ansigt med sin egen retfærdighedsfølelse og med de mennesker, der står hende allernærest. Forfatteren bag denne storbykrimi, Michael Katz Krefeld, er kendt for sine prisvindende bestsellere blandt andet om privatopdageren Ravn.
Det 3. bind i Varieté-serien er den foreløbige kulmination i historien om Laurits og Valdemar, og alle menneskerne på det lille Apollo-teater i Hvidbjerg.Efter en frygtelige brand i huset på Lolland, hvor kun Rasmus og hans søn Laurits overlever, efterlader Rasmus sin femårige dreng hos svigerinden i København for selv at søge lykken i Amerika.Den forældreløse Laurits vokser op og bliver tryllekunstner på Apollovarietéen i Hvidbjerg i den tro, at hans far er død. Men da Laurits en dag får en besked om, at hans far måske alligevel lever, bliver hans tilværelse vendt på hovedet.Hvad Laurits ikke ved er, at der på den anden side af jordkloden befinder sig en mand, der igennem alle årene også har kæmpet mod sorgen og savnet, og ikke mindst imod den onde skæbne, der har forhindret ham i at holde løftet til sin søn. Nemlig at komme tilbage. En mand, der har gennemlevet skibskatastrofer, 16 års fængsel og en fangeflugt så spektakulær, at man næsten skal være tryllekunstner for at forstå den.
I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
Det 3. bind i Varieté-serien er den foreløbige kulmination i historien om Laurits og Valdemar, og alle menneskerne på det lille Apollo-teater i Hvidbjerg.Efter en frygtelige brand i huset på Lolland, hvor kun Rasmus og hans søn Laurits overlever, efterlader Rasmus sin femårige dreng hos svigerinden i København for selv at søge lykken i Amerika.Den forældreløse Laurits vokser op og bliver tryllekunstner på Apollovarietéen i Hvidbjerg i den tro, at hans far er død. Men da Laurits en dag får en besked om, at hans far måske alligevel lever, bliver hans tilværelse vendt på hovedet.Hvad Laurits ikke ved er, at der på den anden side af jordkloden befinder sig en mand, der igennem alle årene også har kæmpet mod sorgen og savnet, og ikke mindst imod den onde skæbne, der har forhindret ham i at holde løftet til sin søn. Nemlig at komme tilbage. En mand, der har gennemlevet skibskatastrofer, 16 års fængsel og en fangeflugt så spektakulær, at man næsten skal være tryllekunstner for at forstå den.
KOMMUNIKATION OG PRÆSENTATIONSTEKNIK er et centralt områdeFOR DE FINANSIELLE UDDANNELSER, og som færdiguddannet er detvigtigt at vide, hvordan man kommunikerer og præsenterer overfor bestemte personer eller grupper og i bestemte situationer – bådeinternt eller eksternt. Bogen giver derfor et indblik i de grundlæggendeteorier og teknikker, der tilsammen gør læseren i stand til atkommunikere tydeligt og levere velstrukturerede præsentationermed gennemslagskraft til sin målgruppe.Bogen er skrevet med særligt henblik på studerende på de finansielleuddannelser og har derfor mange konkrete og praksisnæreeksempler fra denne sektor. Bogen rummer tre dele:DEL 1 • KOMMUNIKATION: om klassisk kommunikationsteori i finansieltperspektivDEL 2 • PRÆSENTATION: om planlægningen af kommunikation samtafsender og modtagerDEL 3 • TEKNIK: om visualisering, storytelling, formidling af tal samtskriftlig og digital kommunikation.SØREN LUND NORRE er uddannet cand.merc.(jur.) og underviser påCopenhagen Business Academy. Han har tidligere været ansat i denfinansielle sektor og blandt andet været funktionsdirektør i JyskeBank Private Banking. Han har desuden en diplomuddannelse iledelse samt en master i professionel kommunikation.HEIDI BRUUN PETERSEN er uddannet cand.merc. i organisation og strategiog underviser på University College Nordjylland. Hun har væretansat i både den finansielle og offentlige sektor, hvor hun blandt andethar arbejdet professionelt med kommunikation. Hun er oprindeligtuddannet som først finansøkonom og senere -bachelor.
Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil da vidst noget om, at de gennem knap to år havde delt den samme mand. Ligesom med Amalie havde han med den anden kvinde været til parmiddage, på ferierejser og til familiearrangementer. Chokket var stort, bedraget endnu større, og de to kvinder konfronterede manden, Per Christensen, der i offentligheden var kendt som 3F´s formand.Tiden efter brugte Amalie på at få styr på sig selv og sit liv igen. Nu har hun i samarbejde med journalist og forfatter Kristina Antivakis skrevet bogen Løgnen, hvor hun fortæller sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå. Hvorfor opdagede hun det ikke? Hvad overså hun? Og hvorfor lige hende?I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.I bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv og sætter fokus på mændenes fællestræk og den skam og det tabu, der forfølger dem.
I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.
En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.
Digteren Thomas og hans hustru, Rebecca, vælger efter en årrække i København at bosætte sig i et hus på en lille ø i Danmark sammen med deres søn, Hugo. Rebecca følger en drøm om fællesskab og iværksætteri. Thomas følger kærligheden. Sammen har de en drøm om en friere barndom for deres søn.Men integrationen i det nye samfund bliver mere vanskelig end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem. Romanen INSULA er en sitrende skildring af, hvor på en gang eventyrligt og udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret samfund.
Nye trusselsbilleder ulmer i Danmark. Teknologisk. Samfundsmæssigt. Men er myndighederne klar? Klar til det, der er på vej? I fjerde bog i den prisvindende serie om politiets hemmelige Task Force 14 står David Flugt og Lucas Stage over for en helt ny form for kriminalitet, der spreder sig i kølvandet på den massive digitalisering af samfundet og puster til den spirende ekstremisme.Massepanik lammer Danmark, da ekstremisten Jens Folke detonerer en bombe i hjertet af København og truer med flere sprængninger, hvis ikke landets justitsminister offentliggør ‘dokument 137.’ Men trods dødstrusler og optøjer forbliver justitsministeren tavs om det mystiske dokument.Da nedtællingen til en ny bombe går i gang, indleder politiet en intensiv menneskejagt. Men Jens Folke har i årevis skjult sig i konspirationsmiljøer, hvor politiet anses for myndighedernes villige bødler, og ingen vil hjælpe. I desperation giver man David Flugt ordre til at få Folkes ekskæreste til at hjælpe i jagten på ham. Den excentriske kvinde er selv del af konspirationsmiljøet og dømt til livstid for drab. På tre betjente. Samtidig får Lucas Stage til opgave at indlede en tophemmelig efterforskning af en sexvideo, hvor alt tyder på voldtægt af en mindreårig pige. Det er en skærpende omstændighed, at gerningsmanden ligner Danmarks forhadte justitsminister. David og Lucas erfarer på hver deres rejse, at de står overfor en helt anden trussel, med en langt større destruktionskraft end alle Jens Folkes bomber til sammen.
Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen
Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du, er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning? Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv – dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis. Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde. Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis.
Finansiel rapportering — teori & regulering er en lærebog for økonomistuderende på videregående uddannelser. Bogen henvender sig derudover til alle andre, som ønsker en faglig indføring og opdatering i dansk og international regnskabsteori- og regulering.Bogen beskæftiger sig bl.a. med følgende emner:• Den eksterne finansielle rapporterings rolle i samfundet.• Den tredelte reguleringsstrategi: lovgivning, privatsektorregulering og modificeret markedsløsning.• En overordnet gennemgang af årsrapportens bestanddele.• De teoretiske paradigmer bag regnskabsregulering: hhv. det præstations- og det formueorienterede regnskabsparadigme.• Sammenhængen mellem økonomisk indkomst, aktieafkast og totalindkomst under perfekte og imperfekte markedsforhold.• Regnskabsreguleringens teoretiske fundament.• En detaljeret gennemgang af definitioner og behandling af elementerne i årsrapporten.• Virksomheders rapportering uden for regnskabet i form af ledelsesberetning og supplerende beretninger.• Generel indføring i bogføring.Bogen er ajour med ændringer til Årsregnskabsloven fra december 2018, med indvirkning fra 2020-regnskaberne. Ligesom tidligere indeholder bogen opgaver til hvert kapitel med tilhørende vejledende løsninger.
Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.
Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.
Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for studerende på kortere videregående uddannelser, uanset hvilken uddannelse det drejer sig om. Kapitlet kan læses selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere af de andre kapitler. Vi har lavet dette jura materiale på baggrund af mange års erhvervserfaring og erfaring med undervisning på kortere videregående uddannelser. Vi er begge jurister og ansat på Erhvervsakademi Dania.Alle kapitler er bygget op på samme måde, så den studerende får et overblik over emnets indhold inden du går i gang med læsningen, der også indledes med en oversigt over emnets centrale retskilder. Til hvert kapitel hører også opgaver, der kan bruges til ”tjek” af viden og mere dybdegående cases, hvor fokus er den proaktive anvendelse af juraen.Vi håber, at serien kan hjælpe studerende med at forstå de grundlæggende juridiske discipliner og processer, der er en del af hverdagen i erhvervslivet og at de studerende professionelt kan bidrage til løsningen af dagligdagens udfordringer i samarbejde med andre fagpersoner i det offentlige eller det private. Kapitlet er opdateret med nyeste lovgivning til og med den 1. august 2024.
Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for studerende på kortere videregående uddannelser, uanset hvilken uddannelse det drejer sig om. Kapitlet kan læses selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere af de andre kapitler. Vi har lavet dette nye jura materiale på baggrund af mange års erhvervserfaring og erfaring med undervisning på kortere videregående uddannelser. Vi er begge jurister og ansat på Erhvervsakademi Dania.Alle kapitler er bygget op på samme måde, så du får et overblik over emnets indhold inden du går i gang med læsningen, der også indledes med en oversigt over emnets centrale retskilder. Til hvert kapitel hører også cases, der kan bruges til ”tjek” af viden og mere dybdegående cases, hvor fokus er den proaktive anvendelse af juraen.Vi håber, at serien kan hjælpe studerende til med at forstå de grundlæggende juridiske discipliner og processer, der er en del af hverdagen på arbejdsmarkedet og at de studerende professionelt kan bidrage til løsningen af dagligdagens udfordringer i samarbejde med andre fagpersoner i det offentlige eller det private.
KAN MAN SKRIDE FRA FESTIVALEN, selvom man har glædet sig helt vildt? HVOR MANGE BAKTERIER overføres der ved et kys? KAN EN FAR, der aldrig har været der, alligevel fucke dig op? ER FØLELSESLØSHED bedre end smerte? Nogle gange går noget i stykker og må samles på ny. BRUDSTYKKER er otte noveller om sårbarhed – fortalt af en række danske forfattere med indsigt, omsorg, nuancer og håb. De medvirkende forfattere er:Ida-Marie Rendtorff Sarah Engell Sidsel Ana Welden Jonas Kleinschmidt Mikkel RosengaardZakiya Ajmi Mads Ananda LodahlVilma Sandnes JohanssonNovellesamlingen udgives under CarlsenPuls.
Projektledelse og projektstyring Light giver en overordnet indføring i at strukturere, styre og lede et mindre projekt. Den indeholder en fremgangsmåde til at løs nogle af de vigtigste opgaver, som det succesfulde projekt skal i gennem. Det er blandt andet: Etablering af projektorganisationen Anvendelse analyseredskaber eks. SWOT, Risikoanalyse og Interessentanalyse Definering af mål Projekt- og aktivitetsplanlægning Tidsestimeringsteknikker Ressourceallokering Grovplaner og detailplaner Hvad den gode projektleder gør Projektledelsesopgaven Hvordan projektlederen motiverer projektgruppen Produktivitetsforøgelse Typiske projektkriser Bogen henvender sig til nuværende og kommende projektledere der ønsker at få en overordnet indføring i de aktiviteter som projektet skal igennem. Endvidere er bogen velegnet til studerende på erhvervsuddannelserne og til kurser i projektledelse og projektstyring. Til bogen er det tilknyttet en hjemmeside med eksempler, opgaver, cases og undervisningsmateriale. Lars Zwisler (f.1968) er uddannet cand. merc. og HD. Gennem en årrække har han blandt andet arbejdet som IT-chef, Logistik-chef og Direktionsassistent. De senere år har han været ansat som Adjunkt på et erhvervsakademi og har i den forbindelse undervist i forskellige fagområder bl.a. Systemudvikling, Kommunikation og Projektledelse. Ved siden af undervisningsjobbet driver han Z-gruppen, der løser projektorienteret opgaver for en række virksomheder.
Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjyske provinsteater i 1910. Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchoir, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola. Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid.Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.
Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.
Forfatterne til den globale mega bestseller ”Business Model Generation” forklarer hvordan man skaber Value Propositions som kunderne bare må have.”Value Proposition Design” hjælper dig med at håndtere alle virksomheders væsentligste udfordring – at skabe attraktive produkter og serviceydelser som kunderne vil have. Denne praktiske bog vil, sammen med dens ”Online Companion” lære dig om de værktøjer og processer du behøver for at få succes. Ved at anvende samme inspirerende visuelle format som forfatterteamets globale mega bestseller, ”Business Model Generation” forklarer forfatterne i denne opfølgningsbog hvordan man kan anvende ”Value Proposition Canvas” der er et praktisk værktøj til at designe, teste, skabe og håndtere produkter og serviceydelser som kunderne rent faktisk efterspørger.”Value Proposition Design” er til alle der har oplevet at være frustrerede over: forretningsmøder der bestod af endeløse diskussioner, anelser og intuitioner fremfor kendsgerninger, dyre nye produktlanceringer der blev til ingenting eller bare er blevet skuffet over en god idé der endte i fiasko. Bogen hjælper dig med at forstå mønstrene ved fantastiske Value Propositions, at komme tættere på kunderne og undgå at spilde tid med idéer der ikke virker. Du vil lære den simple men grundige proces det er at designe og teste Value Propositions for på den måde at fjerne gætværk fra det at skabe produkter og serviceydelser der fuldstændig matcher kunders behov og begær.Praktiske øvelser, illustrationer og værktøjer hjælper dig med hurtigt og effektivt at forbedre dit produkt, serviceydelse eller din nye forretningsidé. Som et supplement giver bogen eksklusiv adgang til en ”Online Companion” på Strategyzer.com. Der vil du kunne gennemføre interaktive øvelser, vurdere dit arbejde, lære fra ligesindede og hente Pdf filer, checklister og meget mere.”Value Proposition Design” er fuldstændig integreret med og komplementerer ”Business Model Canvas” fra forgængeren ”Business Model Generation”, der er et værktøj som både iværksættere og store koncerner som: MasterCard, 3M, Coca Cola, GE, Fujitsu, LEGO, Colgate-Palmolive og mange flere har taget til sig.”Value Proposition Design” giver dig en gennemafprøvet metode til at få succes med Value Propositions der sælger og som er indlejret i forretningsmodeller der virker.Om forfatterne:Forfatterne til ”Value Proposition Design” er besat af at bringe praktiske værktøjer og processer til arbejdet med forretningsudvikling, strategi, innovation og iværksætteri. De deler alle en fælles passion for at gøre forretningskoncepter simple, smukke og anvendelige så de bliver brugbare og uundværlige for forretningsfolk og organisationer.Teamet bag ”Value Proposition Design” er det samme som står bag den globale mega bestseller ”Business Model Generation” og består af Dr. Alex Osterwalder, Dr. Yves Pigneur, Alan Smith fuldendt med Greg Bernarda og Trish Papadakos.
Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for studerende på kortere videregående uddannelser, uanset hvilken uddannelse det drejer sig om. Kapitlet kan læses selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere af de andre kapitler. Vi har lavet dette jura materiale på baggrund af mange års erhvervserfaring og erfaring med undervisning på kortere videregående uddannelser. Vi er begge jurister og ansat på Erhvervsakademi Dania.Alle kapitler er bygget op på samme måde, så den studerende får et overblik over emnets indhold inden du går i gang med læsningen, der også indledes med en oversigt over emnets centrale retskilder. Til hvert kapitel hører også opgaver, der kan bruges til ”tjek” af viden og mere dybdegående cases, hvor fokus er den proaktive anvendelse af juraen.Vi håber, at serien kan hjælpe studerende med at forstå de grundlæggende juridiske discipliner og processer, der er en del af hverdagen i erhvervslivet og at de studerende professionelt kan bidrage til løsningen af dagligdagens udfordringer i samarbejde med andre fagpersoner i det offentlige eller det private. Kapitlet er opdateret med nyeste lovgivning til og med den 1. august 2024.
Denne bog lærer studerende at betragte en virksomhed gennem årsrapportens finansielle opgørelser samt udføre en vel tilrettelagt regnskabsanalyse til at værdiansætte en virksomheds egenkapital/ aktier. Bogen arbejder ud fra en begrebsmæssig referenceramme, der hjælper læseren med at forstå, hvorledes en virksomhed skaber værdi, og hvorledes den skabte værdi kommer til syne i de finansielle opgørelser. Historiske årsregnskaber måler den historiske værdiskabelse og er udgangspunkt for budgettering af fremtidige finansielle opgørelser. Disse ’proforma-opgørelser’ danner herefter basis for værdiansættelse af virksomheder og aktier.Denne 7. udgave er forsynet med to appendikser, der omhandler estimering af kapitalomkostninger i private virksomheder samt udarbejdelse af proforma-opgørelser, hvor der arbejdes med en pay-out ratio. Bryggerivirksomheden Royal Unibrew er fortsat den gennemgående case-virksomhed, og alle tal er opdateret. Endvidere er bogen ajour med de seneste ændringer i gældende regnskabsstandarder. Ligesom tidligere udgaver er også denne suppleret med ressourcesider for undervisere samt studerende, der kan findes på bogens hjemmeside gad.dk/regnskabsanalyseUd over at være lærebog for økonomistuderende på de højere læreanstalter henvender bogen sig til alle, der ønsker en faglig ajourføring i den internationale udvikling inden for regnskabsanalyse og værdiansættelse.
Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjyske provinsteater i 1910. Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchoir, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola. Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid.Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.
Ned fra himlen er en fortælling om en ung mor på flugt og en stor roman om Velfærdsdanmark. Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand. Oppe i højhusene bor Marias mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Højhusene, der i sin tid blev anlagt for at give arbejderne lys og frisk luft, har vist sig at være fulde af kemisk gift. Maria har for længst afbrudt kontakten til sin mor, som har et alkoholmisbrug. Nu hvor Maria selv har fået et barn, opstår der, mens nedrivningsarbejderne rykker ind, alligevel en skrøbelig ny samhørighed. Men der er noget, som spreder sig fra højhusene, blandt dyr og mennesker og videre ud på havet. Et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Maria må modvilligt række ud til Sonjas far, der kommer fra en ressourcestærk familie. Og så kommer der besøg fra kommunen. Ned fra himlen er en roman om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og om de fortællinger, vi bærer med os. Ikoniske bygninger, der styrter i grus, forbindelser, vi ikke kan flygte fra.
Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.
Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.