Bag om Esben er bitter
Esben er blevet 39 år. Han er engelsklærer og lige flyttet i hus med sin kone, Karla, og deres datter på
3 år, Mille.
Så alt burde være godt og dejligt.
Men så er det, at Karla vil skilles.
Hvordan skal man pludselig håndtere, at livet som man kender det, rives fra hinanden?
Hvordan ser det ud – fra mandens side – når et ægteskab imploderer og kampen om værdighed, hus og barn eskalerer?
Esben klarer det ikke godt. Han bliver bitter. For datteren Mille er lyspunktet i en ellers rutinepræget hverdag ... og hvordan ser det ikke ud, hvis lyspunktet er i fare for at blive slukket?!
Esben er bitter er en klassisk tegneseriestribe – med et bittert twist – om skilsmisse og den påtvungne identitet som enlig delefar. Det er en serie om det moderne menneske, det moderne samfund og de moderne familiemønstre.
Vis mere