Bag om ET VINDUE TIL POESIEN - POESIBØGER FRA 1900-1970
Vi – Lena og Pia – slår et vindue op til den folkelige poesibog. Søde, sjove, alvorlige, moralske vers, som piger og drenge, kvinder og mænd skrev til hinanden mellem 1900 og op til omkring 1970. Vi – og alle I læsere – kan læse versene højt for hinanden, more os over dem og lære af dem. Måske også lade os inspirere til selv at skrive poetiske vers eller låne nogle af de gamle vers og skrive dem til hinanden.
Poesibøgernes vers afspejler historiens gang, og vi har sat nogle af tidens historiske begivenheder op over for versene, tiår for tiår. Ind imellem versene har vi skrevet tidsbilleder. Og så er der alle fotografierne, som vi har fundet i vores egne fotoalbums.
Lena Krogh Bertram og Pia Sigmund
Om forfatterne
Pia Sigmund
født 1940
forfatter og fortæller
Lena Krogh Bertram
født 1943
forfatter og oversætter
Med bogen følger Min poesibog, hvor du kan genoplive traditionen og få venner og familie til at skrive en poetisk hilsen, som vil være et minde for livet.
Vis mere