"Som den fristerinde, hun var, vidste hun, præcis hvad hun kunne gøre for at få ham ud af balance. Nu stod hun på tæerne og kyssede ham i mundvigen med sine bløde, dejlige læber."
En dag var hun der pludselig bare, Solgudinden, som Max kaldte hende. Hun lå og solbadede til frit skue for alle i baggården, så snart solen vovede sig frem, og i flere måneder havde Max længtes efter hende. Så en dag i august, hvor Max bliver distraheret af hendes skønhed, river hunden Sam sig løs og stjæler hendes magasin. Max er sikker på, at hun vil blive vred, men i stedet sender hun ham et strålende smil.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
