Bøger af Claus Grymer

Fra et nyt sted i tilværelsen – som efterladt ægtemand – fortæller Claus Grymer om tiden under og efter sin hustrus sygdom og død. Bogens tekster varierer i længde og skaber tilsammen et billede af et liv, der pludselig ændres. Hvordan lever man med en døende ægtefælle ved sin side, og hvordan lever man videre uden nogen ved sin side? I bogen sætter han ord på smerten, ensomheden og tomrummet. Og han sætter ord på taknemligheden, den lille glæde, savnet og kærligheden. Pressen skriver:"Claus Grymer skildrer smukt sorgen efter at have mistet sin hustru."★★★★- Kristeligt Dagblad”Bogen er rolig og fremadskridende. Der er ikke meget kaos og uro, men en blid overbærenhed med tingenes tilstand og en accepterende flod af smerte under alle siderne med små hverdagsscener fra deres liv, fra hendes død, fra hans første tid som enkemand."- Nordjyske”Handler om smerten, og det tomrum og den ensomhed, der følger med, når ens nærmeste går bort."- Horsens Folkeblad

Sneen på gravenJeg er bange for at sehvad der sker i verden og bange for at blive blindså jeg ikke kan se hvad der sker i verden  den sne der falder over verdenlægger sig som på en gravMeget ændrer sig, når man får en kræftdiagnose. Døden bliver en ledsager, som man må leve med - uden at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. For eksempel at købe blomster til sin kone. Men selvom gravsten er blevet en del af den daglige udsigt, holder poeten stadig mest af forretter.Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

I ”Min dør står åben til evigheden” skriver Claus Grymer om at have kræft. Han skriver om sygdommens barske realiteter, men også om de døre, som sygdommen åbner, hvorved der kastes et helt nyt lys ind over livet.”Kræften er i mig. Det samme er min længsel efter livet. Døden søger mig. Også med sit lys. Allerede nu har mine dage det i sig. Og ind imellem – trods sygdommen – blinkerglæden som en stjerne i mit mørke. Min fjerne og nære fortrolige. Jeg hvisker til den om natten. Hvisker til Gud.”Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab bag sig. ”Min dør står åbentil evigheden” er hans 30. bogudgivelse.

SPINDELVÆVDet blæser med kulde
og min nabo har haft indbrudjeg søger tryghed
i et hus bygget af spindelvævog tør ikke tænke på
hvor meget jeg er bange formen jeg kan høre
at blæsten ved detLivet er skrøbeligt som et spindelvæv. Den erkendelse ligger dybt i disse digte. Men de rummer samtidig mange andre tonearter. Og da samlingen slutter, er alt vendt mod den drøm om lykke, der findes – og kalder – i den lysfyldte juniaften.Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. I dag som anmelder af litteratur og kunst. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

SORGLYKKE Kaprifolien dufter af en lykke der er tung af sorg Digte om livet efter døden. Digtene giver et glimt af dagligdagen i et radikalt forandret liv, hvor intet er for småt til at vække erindringer om det, der ikke findes mere. Men livet skal leves, som det er - også når det er umuligt. Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. I dag som anmelder af litteratur og kunst. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

"Den norske forfatter Hans Børly skriver: 'Det gælder om at finde de ord, der er små nok til følelser, der er store nok' Den kunst mestrer forfatteren Claus Grymer. Aldrig har hans lyriske kortprosa været så enkel og smuk som i hans seneste bøger. Og ikke mindst nu i De røde tage, hvor temaet om længslen slås an på de første linjer: 'Længslen beder i mig. Også når jeg ikke hører den, ved jeg, at den er nær. Ligesom Gud er nær. Fra Ham – tror jeg – kommer min længsel'. Sådan skriver en kræftpatient. Længslen efter Liv. Efter at elske Livet med stort L. Nærværende på denne side døden. Jeg kan kun sige: Læs hvert eneste ord. Langsomt. Og syng med Claus Grymer en sang for den lyse dag."Niels Johansen, forfatter og salmedigter.”De røde tage” lægger sig i forlængelse af Grymers to forrige bøger ”Ad snoede veje. Om at finde hjem” og ”Min dør står åben til evigheden”, men kan også læses uafhængigt af disse.

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab på næsten 30 titler bag sig.

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.

"DEN GENOPSTANDNE ÆRGRELSEHan havde glædet sig til den fodboldkampog nu var de godt i gang med denmen han spillede adspredtog var ligeglad medat de kom bagud 1-0.Han troede ikke på Gudden dag.Skulle alle fremtidige fodboldkampeblive sådanhvis han ikke troede på Gud?"I "Mod jorden" lader Claus Grymer ganske almindelige mennesker tænke over Guds rolle i deres ganske almindelige liv. Han blander det hverdagsagtige med store universelle begreber som frihed, kærlighed og døden.Claus Grymer (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

En mor, der skammer sig over sin søns stammen – en lykkelig mand, der ikke tør glæde sig – en selvudslettende teateranmelder – en besøgsven til en demensramt forfatter – en anden succesrig forfatter, der gør status over sit liv – et livstykke, der skaber glæde omkring sig – en sorgramt kvinde, der vover at gribe kærligheden igen.Disse og flere andre personer møder læseren i Claus Grymers både sørgelige og smukke novellesamling om livets store udfordringer og gaver. Temaer som afsked, svigt, selvoptagethed, forsoning, nærvær, lykke og kærlighed får plads i Grymers helstøbte novellesamling.

Det tabte guld er en stille fortælling om en kærlighed, der forsvandt, og et ægteskab, der ikke holdt. En mand og en kvinde mødes i et sommerhus på det, der kunne have været deres guldbryllupsdag. Men kærligheden rakte ikke. Hun blev forelsket i en anden og rejste sin vej, og han fandt ikke kærligheden igen. Nu har hun foreslået, at de alligevel skal markere dagen og det liv, de trods alt havde sammen. 　 Romanen udspiller sig på en enkelt dag og skildrer intenst det tidligere ægtepars forhold til sig selv og til hinanden. Efterhånden som dagen går, træder fortiden tydeligere og tydeligere frem og kaster lys over det forliste ægteskab. Pressen skriver:Portrættet af den fortrydelige, letsaltede Lorens er knivskarpt, ligesom romanens indbyggede appel om "memento mori" går direkte igennem.- Kristeligt DagbladEn både rørende og troværdig fortælling om et ægteskab, der ikke holdt trods de bedste intentioner … Der er flere fine, næsten filosofiske, betragtninger undervejs, ligesom det selvransagende fra Lorens' side er smukt at læse.- Bibliotekernes lektørudtalelseEn fin lille roman.- Kirkekultur.nu

MÅNENATÆbletræet belystaf månenmellem dets grenetabte skælvendeblomsterså månehvideog duggedeaf nattens grådDet er sent i livet, men stadig findes lykken som en efterårsgylden berøring. Dette angiver rammen for bogens digte, der bevæger sig i de områder, hvor livet og døden mødes.Claus Grymer, født
 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på
 Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. I dag som anmelder af litteratur og kunst. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

BREV OM LIVET OG DØDENVi hørerat du er syg,bedstemor.Som du nok veder jeg gravid,i sjette måned.Du kan stole på at jeg er tyk.Jordemoderen sir at fødslenskal være i maj.Måske blir det før,jeg tror det næsten –så tyk som jeg er.Du kan tro barnet sparker,Johannes kan også mærke detnår han lægger en hånd på min maveVi håberat du snart blir rask,bedstemor."Claus Grymers digte tager udgangspunkt i hverdagen og de små situationer og tanker, den består af. Ægteskab, rengøring, sikkerhed, forår, fødsel og død. Alt sammen skal der være plads til på et eller andet tidspunkt i menneskets liv.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"DAGEN EFTER1.jeg har aldrig set menneskerdagen efter nætterhvor de har haft samlejejeg ved ikkehvordan de ser udkun at de ikke ser ud somnogen af dem jeg hver dag serher i byen hvor jeg bor2.jeg besøgerfremmede stedermen aldrig ser jegmennesker der natten førhar haft samlejejeg forstår at man ikkehar samleje når mandagen efter skal møde mig"I Claus Grymers digtsamling "Det tomme torv" tager vi blandt andet med en dreng til bryllup og lytter med på hans tanker, der hovedsageligt drejer sig om én ting: sex.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"GENSYNETDa vi ikke mere kunne se togetforlod vi perronenog gik ind i stationsbygningenvor søn var rejstjeg lod Solvej gå førsthun vendte sig mod migmens jeg lukkede dørenog i dette øjeblik var det som omjeg så hende for første gang i mange årvi gik gennem ankomsthallen og ud til bilenkørteog da vi standsede ved rødt lysmærkede jeg at stilheden blev pågående og atjeg ikke anede hvad jeg skulle sigeSolvej knugede om sit lommetørklæde"I løbet af de korte, præcise digte i Claus Grymers digtsamling "Skjul" følger vi den første forelskelse i en fremmed kvinde, oplever kærligheden spire og ende i et ægteskab, hvor kvinden til slut igen forekommer fremmed.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"DUFTENDE KROKUSI.Efter femten sekunder vedgraven kommer bedstemor med denreglementerede udstødelse af suknummer et. Hun placerer sineblomster foran gravstenen. Derefterreglementerede udstødelse af suknummer to. Ifølge gældende reglerkan jeg hermed indledeopbrudstrykning af hendes arm."Digtene i Claus Grymers digtsamling "Politibilerne" kredser blandt andet om døden og de små ritualer, der bygges op omkring den. Døden kan være så flyvsk et emne, og alligevel formår Claus Grymer at trække den ned på et dagligdags niveau ved at vise, hvordan tankerne kan behandle den.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"Kræftpatienten Mathildenu blir dagen tømtfor lys og fugleuden sang synkerned i mørke træermånen åbner sit øjepå mørkets bundligger Mathildesansigt hvidt sombugen af en fiskdet drejer langsomtbort fra vinduetmod lægen der klapperAnnas kind og sir dubliver snart rask igensmiler til Mathilde og sigervær du blot ikke bangeMathilde smiler også"I "Måneøjet" fortæller Mathildes mand om sin kones kræftforløb, og hvordan det føles at se til fra sidelinjen, mens den person, man elsker højest, kæmper for at holde sig i live. Det triste og sørgmodige i digtet brydes af de mange smukke og varme øjeblikke, der stadig er plads til, selvom sygdommen fylder så meget.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"Han satte nålen på grammofonpladen, og da musikken strømmede ud i rummet følte han den sædvanlige undren over at han kunne få grammofonen til at afgive al denne skønhed.Den samme undren følte han når han såede sine blomster i haven.Blomster der var så smukke at ingen kunne se på dem at det var en pukkelrygget der havde drevet dem frem.Det var aldrig blevet en selvfølge for ham.Der var noget ufortjent ved blomsternes skønhed. Det var han blevet ved med at føle.Han forestillede sig at han ville have undret sig mindre hvis blomsterne havde været grimme og forkrøblede.Vanskabninger som han selv."Alle har en udfordring, de lever med, men ikke alle er lige villige til at acceptere det. Som pukkelrygget er ens handicap ikke til at skjule, og for romanens hovedperson forvandler hans selvhad sig til mistro ved andre mennesker. Det første lysglimt i hans liv kommer, da han møder en pige, der har accepteret sit eget handicap.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"Denne deres sidste pinse sammen skulle blive god. Gjorde hun sig umage kunne det blive hans lykkeligste."Og Agnes, en ældre præstekone, gør sig umage. Hun er syg til døden, men hendes mand, den tavse og indadvendte Johannes, må ingenting vide. Ikke endnu. Først vil hun give ham et par dage, hvor han kan hengive sig til den lykke, han så længe har ventet på.Sådan er "Lykkens Tjenerinde".En kvinde, der altid har ofret sig, altid været den overbærende. Men også glæden har hun kendt. Og det er i taknemmelighed, hun ser tilbage på sit liv.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"BuretSynne ser et billedeaf en gammel kone.Hun ser en gammel koneder vil fortælle om en brochehun mistede i 1931.Hun ser en gammel koneder ved at hun har fortaltom brochen før.Og hun ved at hun bør tie.Jeg bør tie, tænker hunmens hun fortæller.Ansigter vender sig bortfra billedet af den gamle kone.Det var hvad Synne ventede.Synne ser et billedeaf en gammel kone.Det er et billede af Synne.Billedet er hende bur.""Mens dagen lyser" består af en række digte om et pensionistægtepars daglige liv og indre liv. Dagen er ikke omme endnu. Det er livet heller ikke, men alligevel kan det ikke blive som før. Uanset hvor ihærdigt man forsøger at få tiden til at gå i stå.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

Ejnar har modvilligt ladet sig pensionere fra embedet som præst før tid, efter han begyndte at gå i stå midt i prædikerne, huskede dårligere og dårligere og blev irriteret over de mindste ting. Nu går han op og ned af sin kone Agnete hele tiden, og det fører til gnidninger mellem ægteparret. Ordet senil er så skræmmende, men på et tidspunkt bliver en af dem nødt til at sige det."Sensommermørke" følger det gamle ægtepars forandrede tilværelse, mens de ser tilbage på minder, der viser, at ingen af problemerne kun er den enes skyld. En dag beslutter de at tage i familiens sommerhus, hvor mange af minderne blev skabt. Turen viser sig imidlertid at byde på ting, som ingen af dem havde forudset, og som det er svært for dem begge at håndtere.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"SønnenOgså denne dag er besøgethos mine forældre alt for kortså meget desto længeregør jeg håndtrykketda vi skilles og vilat de skal forstådet er min tak for althvad jeg skylder demog det blir mere og meremens jeg forsvinderned gennem Jyllandsammen med håbet omat deres tilgivelsealligevel kan nå mig."Claus Grymers digte handler om den midaldrende mand og hans forhold til de børn, der allerede er blevet voksne og selvstændige, og de forældre, der nu er gamle og har brug for ham på en ny måde.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

"HANDet var i verdens sidste nat. Jeggik med stjerneblæst mod min hat.Jeg så radiserne som jeg såedestod grønne i stjerneblæsten da du kom.Det var i verdens sidste nat jeg såat mine frø var blevet til radiser."Claus Grymers digte i "Ravnelys" bærer præg af melankoli såvel som håb. Naturen og de skiftende årstider går igen side om side med hverdagsbilleder af cigaretter, snitter og øl.Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

Digte om døden og livet lige før døden. Og det er altid lige før. Vi er her. Og vi er her ikke mere. Følelsen af både det ene og det andet kan være til stede i samme øjeblik – i samme digt. Lysets chance Novembers tynde solskin mellem træernes fakler fakler der brænder ned nu og det mørke kommer der er lysets chance Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. I dag som anmelder af litteratur og kunst. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

"En mærkelig dag" består af fem noveller, der hver især fortæller om oplevelser, der er så skelsættende, at de ændrer hele karakterens videre liv. Novellerne er skrevet i en realistisk og lavmælt stil, hvilket gør dem særdeles nærværende og rørende.Ud over titelnovellen indeholder "En mærkelig dag" novellerne "Den hvide bil", "Ramt af lyset", "Hvad livet lærte mig" og "Et andet forår".Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.

I 28 små fortællinger – et for hvert af alfabetets bogstaver – dykker Claus Grymer og Niels Johansen ned i erindringen. Billeder, ord og stemninger kan trækkes frem af erindringen på mange måder. De to forfattere og gode venner Claus Grymer og Niels Johansen har besluttet at udfordre hinanden i den gamle bogstavleg Skibet er ladet med… På skift har de gennem et år sendt hinanden bogstaverne fra A til Å med en opfordring til at fortælle en historie, fra dengang Danmark var mindst dobbelt så stort som i dag. ★★★★ Claus Grymers og Niels Johansens erindringsskitser har humor, komplekse følelser og stilistisk elegance. - Kristeligt Dagblad Skibet er ladet med er lige så hyggelig som rødgrød med fløde … Bogen er velegnet til ferielæsning i sommerhuset, mens regnen trommer mod taget. Kryb op i sofahjørnet, tag morfarplaiden over benene og stævn ud med erindringsskibet. Ohøj! - Præsteforeningens Blad

De to søstre, Helene og Gerda, vokser op på en præstegård i Jylland. Den ene – Helene – lyser og betager, den anden – Gerda – står i skyggen og betragter. Helene kan synge og optræde, hun er smuk og vittig, og drengene flokkes om hende. Gerda befinder sig i udkanten af det hele og følger Helenes triumfer og er bevidst om sine alt for få talenter. Men hun er god til at skrive, og en dag dukker journalisteleven Harald op. Han er betaget af Helene, men forelsker sig i Gerda. Lige så stille åbner tilværelsen sig for Gerda, og hun og Harald beslutter sig for at gifte sig. Det er som om det slet ikke kan være anderledes. Eller kan det?

★★★★ Journalist og forfatter Claus Grymer vover smertefuld selverkendelse i fin erindringsbog. Læseværdig og værdifuld. Kristeligt Dagblad En mand dykker ned i erindringen og genkalder sig stemninger og øjeblikke fra barndommens lykkelige og ulykkelige land. Nu, hvor forældrene for længst er døde, kan sønnens samtaler med dem begynde. Disse samtaler, der ikke kan føres, er indholdet i bogen. Endelig kan der siges noget af det, der var det blufærdigt usagte, mens forældrene levede. Sønnen tænker på, hvor meget anderledes det hele kunne have været. Og på at det kunne det netop ikke; ”Fordi vi ikke tillod, hvad vi dybest ønskede af os selv og hinanden.” Grundtonen er en smerteblandet taknemmelighed over, hvad forældrene gav eller gerne ville have givet.