Bøger af Dennis Jürgensen

Draculas kiste er blevet spist af termitter, og for fortsat at kunne eksistere fremover må Dracula skaffe sig en ny kiste meget hurtigt. Efter rådføring med hans slægtsbog, Den Sorte Bog, finder han frem til, at han skal have fat på et specielt træ til brædderne. Det eneste nulevnede eksemplar findes på Mallorca, men det er ikke et sted, monstrene fra Neanderslottet kender til, så de beslutter sig for at kontakte Freddy. Desværre er Freddy på vej på solferie med forældrene, uvidende om den desperate situation hans venner står i. Bedst som hans mor pakker hans sager, dukker gruppen af væsner op for at snakke med Freddy. Det går hverken værre eller bedre, end at ridderen Sir Arthur mister sit hoved ned i Freddy kuffert på et tidspunkt, hvor de er nødt til at flygte, da Freddys mor er på vej ind på værelset. Lige så vel som Dracula skal have sin kiste, kan Sir Arthur ikke tåle at være for langt væk fra sit hoved, så Dracula, Eddie, Boris og Sir Arthur er nødt til at flyve efter Freddy på Nitan, så Sir Arthur kan få sit hoved tilbage snarest muligt, kiste eller ej. Da det lykkedes vennerne at få kontakt til Freddy, får de dog en glædelig nyhed: De er på Mallorca. Så kan den store jagt på Den vampyrtakkede Blodbøg begynde, og det går ikke stille af for sig. Tid til at finde bøgen er nemlig noget, de ikke har for meget af, før det er for sent.

Der er flere verdener end der er stjerner. De kan være styret af Lyset eller Mørket. Deres beboere kan være dybsindige tænkere eller primitive dræbere .To riger kan ligge på hver sin side af Evigheden, og alligevel have grænser som skærer hinanden, uden at disse nogen sinde mødes. Men hvis skæbnen vil, så ophører barriererne i tid og rum. Og grænserne flyder sammen og åbner porte ...

Det er Danmark, det er fremtid, det er et helvede. Noget er gået galt, for død er lige pludselig blevet et relativt begreb. Mens folk tidligere pænt blev liggende i graven, efter de havde udåndet, har de nu fået smag for at vandre igen; ikke som genfærd men i en regulær kadavermarch. Desværre er de blevet sultne, mens de lå i jorden, og kun en ting kan øjensynlig bremse deres hunger: Menneskekød. Alt i alt er har den danske befolkning et problem. Der er ingen steder man kan være sikker, for det er et verdensomspændende problem, og det breder som lynhurtigt til alle steder. Dvs. alle steder undtaget de riges højborge, CrystalCity: 142 ens udseende, på alle måder selvforsynende, byer med tilhørende marker og natur. De er alle omgivet af 10 meter høj betonmure med tilhørende alarmudstyr og våben for at holde pøbelen ude. Det er her, de stinkende rige holder til og nyder at bruge deres penge på sig selv. Helt sikre er de dog ikke, for pludselig står "byerne" overfor en trussel, de ikke kan se bort fra. Hvis de ikke gør noget drastisk, kommer de nemlig i samme båd som samfundene uden for murene: En snarlig død mellem en zombies tænder. Imens prøver små grupper af mennesker på at overleve i en verden, der er gået amok, men det synes umuligt at undgå de omvandrende groteske parodier på mennesker. Er det virkelig farvel til Danmarks samlede befolkning for evigt? For ikke at tale om den resterende verden inkl. CrystalCity’s beboere? Denne bog er ikke et rent orgie i splat, som mange ellers kunne komme til at tro. Ganske vist er der seriøst mange scener af den udpenslede slags, men der er mere i denne bog. Gennem hele værket er der en historie til at bære det hele og sørger for, at det ikke bare er ligegyldige ulækkerheder. Bogen kan ikke anbefales for børn eller ældre mennesker pga. sit indhold, men der er sikkert mange, der vil kunne få nogle dage til at gå med at læse om den påbegyndte kadavermarch. Takket være denne bog er Dennis Jürgensen ofte blevet refereret til som splatterforfatter i artikler, uden hensynstagen til hans øvrige omfangsrige produktion.

Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage? Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation. Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling. Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes. Efter forslag fra den hovedløse ridder arrangerer de en kidnapning af et menneskebarn, fordi børn er lettere at have med at gøre. Næste dag da mørket falder på udvælger de sig en 11-årig dreng, Freddy, på grund af hans glødende interesse for skrækmagasinet SLIM, der altid har historier med om uhyggelige væsner. Derfor reagerer han ikke så frygtsomt som andre børn. Da han først er blevet sat ind i balladen om den forsvundne mumie, hjælper han de venlige monstre helt frivilligt. Det er dog stadig ikke nogen nem opgave for en ligbleg vampyr, en vel(?)klædt ulv, en mand i tøj fra 1500-tallet med hang til at miste hovedet og en klodset kæmpe at slippe for opmærksomhed. Det går da også galt, og snart går den vilde jagt gennem byen mellem vennerne, der prøver at slippe væk med Mummy, og politiet, der ikke helt er klar over, hvem eller hvad de jagter.

Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet. Som en meget forsigtig og ret genert fyr har Viktor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det hele an. Bedre bliver hans selvtillid ikke, da Anja har fødselsdag, og Viktor tropper op med en højst usædvanlig pakke, som hun ikke helt har ønsket sig. Den hedder Hugo. Som den første udgivelse af Dennis Jürgensen er "Kærlighed ved første hik" en dejlig underholdende historie om de første skridt i et forhold mellem unge set fra fyrens synspunkt. Den er dog stærkt peppet op med gakkede episoder og humoristiske indfald og er fortalt med et glimt i øjet. Der er ingen løftede pegefingre eller dybdegående moraler, men det er ikke nogen svaghed. Det gør den derimod mere levende og medvirker til, at du får lyst til at tage den i en mundfuld.

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder. I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København. Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige. Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.

En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen. Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave. I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datteren Andrea. Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare.

I Ørestadens nye sommerfuglecenter gør to nattevagter et gruopvækkende fund, som sender Roland Triel og hans kollegaer på deres karrierers mest bizarre drabssag.Eneste spor er en tatovering på offeret.I sin fritid jagter Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, den psykotiske morder og brandstifter, som tidligere har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid Månsson. Inge Renee Janné har været forsvundet i månedsvis, men Triel tror ikke på at han har givet op.Andrea Triel er kommet videre fra traumet omkring sin mors død. Hun er fast besluttet på at finde morderen fra Myntevænget, men det er ingen let sag, selvom Triels datter er en beslutsom ung kvinde. Inden længe balancerer hun på en livsfarlig knivsæg.

Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

Efter en eksplosion i en lejlighed i København findes det søndersprængte lig af en bundet narkoman. Gerningsmanden forsvinder sporløst, men kalder sig for Sweeperen. Det ligner en selvtægtssag, og Roland Triel og hans kollegaer får travlt. Samtidig kæmper Triel med kidnapningen af sin datter, der er bortført af den psykotiske dobbeltmorder Inge Renee Janné og hans drabseftersøgte mormor. Forbryderne er som sunket i jorden, men journalisten Klavs Fortman ved muligvis hvor de gemmer sig. Sammen med sin assistent, Siam, stikker Fortman af fra politiet og starter en livsfarlig eftersøgning af kidnapperne. Sweeperen tager sit næste offer. En paralyseret mand på et hospital ved hvem morderen er, men hvordan får han kommunikeret sin viden til Triel før Sweeperen dræber ham?

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr. På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden. Triel erkender for sent, at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, der fortsætter sit psykologiske spil med ham, og journalisten Thor Brandt inddrages nu også i den dødsensfarlige leg.

Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie.Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi.Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund. For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas.Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord.Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.

Dette er faktisk en novellesamling med fire historier. Flere gennemgående træk ses dog i alle noveller såsom en stor tung nøgle med initialerne HM, en stor sort ubehagelig hund med grønne øjne og ikke mindst en fortællestil, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, mens og efter du har læst dem. Det hele foregår i en lille fredelig landsby ude på landet. Området har dog en dyster fortid, der bl. a. byder på en stor bygning ensomt beliggende på en bakke lige ved siden af en meget stor kirkegård, som selv ligger i nærheden af resterne af en ruin med en brønd, der efter sigende har været rammen om et drama for mange år siden. Det er dog ikke nødvendigt at være i nærheden af nogen af de steder, for at det kan gå helt galt. Forbandelserne lurer nemlig også i nye skikkelser, som er lige så dødbringende som de mere klassiske. "Grønne øjne" er en gyser for de garvede børn og unge. Kosten er til tider så hård, at det ikke kan anbefales til de sarte, der vil have deres nattesøvn i ro (fred være med jer). Langt de fleste anmeldere er af den opfattelse, at det er skrevet på en meget attraktiv måde og har en stil, som Dennis altid har været kendt for. Som hans første gyserbog går den dog lige til benet, når det drejer sig om at give dig kuldegysninger. Det makabre dukker til tider op som en trold i en æske og øger uhyggen til det direkte ubehagelige læsning. Det hele bliver dog holdt sammen af 4 historier, der aldrig mister overtaget mod det væmmelige, men holder det i kort snor, så læseren er nødt til at få det med. De fire historier er desuden vævet sammen af krydsreferencer (henvisninger til hinanden), så du for hver historie bliver klogere på de andre.

Fighteren brøler frem mod målet. Den gigantiske djævel ler sin sindssyge latter og slynger en rødglødende kæmpenæve mod dig. Du gør lysbomberne klar og fyrer ...

"... døden kommer denne vej ...Tunnelmanden er opsat på at gøre dig lykkelig.Han fortæller dig at du skal slå igen.Markere dig.Rydde op.Ellers gør han det for dig."

"De to venner punkeren Benny og headbangeren Brian, tilbringer det meste af deres tid på Kajs Grill i Hæmningsløse, hvor de plejer deres bumser, og bruger størsteparten af deres penge på uspiseligt junkfood. Det snaskede hul, der ikke er meget forskelligt fra et offentligt lokum, ejes af den enormt fede kineser Cai Suong Chang, der blandt venner går under navnet Kaj. Det er nu blevet juleaften, og hele Hæmningsløse gør sig klar til den største og gladeste aften i året. Alle glæder sig - alle undtagen Benny og Brian, der begge væmmes ved julen og ikke gider at være med. Men det skal de! Den Sorte Julemand flyver nemlig omkring i natten og holder øje med, at alle fejrer jul, og han har en passende straf til alle juleforræddere...";;;

"En ung kvinde der forfølges af en brændende klovn.Mystiske advarsler.En benzintank uden kunder.En makaber historie om en gammel cirkustragedie.En nedlagt fabrik med lugte af svovl og lyde af stegende kød.Tyveri fra et klovnemuseum. Dødsspring fra et højhus.Larm fra en ånd der banker på ...Der er intet komisk ved Spøgelsesliniens nye sag om klovnefrygt, ondskabsfuld makeup og begærlig besættelse fra den mørke side."

For femte og sidste gang står der problemer på menuen for Neanderslottets beboere. Eller det vil sige tidligere beboere, for fundamentet er sunket sammen, og slottet ligger under vand. Samtidig er Mummy ved at tabe sine sidste bandager. Hvis han mister dem alle, dør han (igen). Staklen fryser nu så seriøst, at han skal have hjælp hurtigt. Heldigvis er Freddy med på den med det samme, så turen går til Egypten efter de originale bandager til Mummy. Efter en længere kamp lykkedes det da også for selskabet at komme frem til pyramiderne, og her viser Mummy hidtil ukendte sider af sig selv. Hans omtågede sind klarer op, og han viser sig som en uvurderlig hjælp, da de forvilder sig ind i den dødsensfarlige pyramide. Han er dog ikke så klar i hovedet, at det ikke lykkedes selskabet at blive spredt for alle vinde i det labyrintiske indre. Der er ikke så meget at sige om den sidste bog i serien uden at gentage de tidligere bøgers beskrivelser. De fleste vil nok med det samme genkende sproget og tempoet fra de forrige bind, og persongalleriet er gudskelov heller ikke blevet ændret. For dem der elsker de første fire bind, vil "Bøvl med bandagerne" være en nødvendighed.

Troels og hans familie er flyttet ind i deres drømmehus i Gribskov. Men da Troels tager en mystisk blaffer op, som forsvinder sporløst, begynder der at ske uhyggelige ting

Det er jul. Tante Molly har sendt de sædvanlige bløde pakker, og Freddy er på vej i seng, eller det vil sige, han tror han er på vej i seng, for pludselig banker det på ruden. Udenfor står vennerne fra rædselskabinettet og har brug for hjælp. Dracula er ved at forsvinde i glemselens tåger og museumspersonalet overvejer at fjerne hans plads i kabinettet. Da han er den eneste tilbage i slægten og ikke drikker blod (på grund af kviksølvindholdet i menneskerne), finder han ingen grund til at eksistere længere. Tungsindet går dog over, da Freddy foreslår, at de tager til Transsylvanien for at skræmme landsbyen ved foden af Dracula-slægtens hovedborg. Afsted går det, for de har kun én nat.Så skal de være tilbage, ellers vil Freddys forældre jo savne ham. Da de ankommer på ryggen af deres trofaste drage, Nitan, iværksætter de straks deres plan. Med lidt teaterblod skal Dracula gå forbi kroen i byen og hælde lidt i hvert fodspor. Efter at have lavet disse blodspor i Transsylvanien skal en enkelt af personerne så gå ned og sige, at han har set Greven på slottet. Ideen er som sådan meget god, men fra teori til praksis er der et stykke vej. Det viser sig da også hurtigt, at det ikke er så let at skræmme folk, som det var i gamle dage.

I en fugtdrivende tronsal i den middelalderlig skyggeborg Sylegård i et blodsugende rædselsrige, sidder den sindsyge vampyrdæmon Knusum Kranikum besat af tanken om at blive uddødelig. Han omgiver sig med en hær af frygtelige (dumme) vampyrtrolde og har allieret sig med heksen Sejd, for at finde opskriften på en udødelighedsdrik. Hovedingridiensen i drikken er kranierne fra to særligt udvalgte børn, der besidder en særlig kraft, der gør dem i stand til at rejse mellem deres egen verden og rædselsriget Kvæhl. Arnold og Catharina aner ikke, at de er de "heldige" udvalgte der skal indgå i vampyrdæmonens udødelighedsdrik; de har det begge svært nok i forvejen. Arnolds forældre vil myrde ham til fordel for den kommende lillesøster, og Catharinas forældre har heller ikke rent mel i posen når deres andet barn snart skal til verden. Heksen sender sine øjne ud for at finde børnene og snart er en hæsblæsende jagt i en fremmed verden i fuld gang, hvor Arnold og Catharina omgivet af mystiske væsener og vampyrtrolde må ses sig godt for, hvis de ikke vil ende som hovedingredienserne i Knusum Kranikums suppe. Med den første bog i fantasy-genren lagde Dennis Jürgensen hårdt ud. Han har brugt det samme tema som mange rollepilsforfattere, og man bliver præsenteret for et antal nye væsner i starten, som man aldrig har hørt om før. Det kan virke en smule svært at hitte rundt i de forskellige arter for den uøvede læser, men det går i så fald hurtigt over, da de alle har ofte brugte særpræg, der gør at de adskiller sig fra hinanden. Der er dog aldrig tale om typiske figurer fra rollespilsverdenen, så alle læsere har lige store forudsætninger for at kunne nyde bogen.

I december 2010 indledte Forlaget Tellerup et samarbejde med SAXO.com omkring en julekalenderføljeton. Dennis Jürgensen skrev første afsnit, og bolden var således givet op til en masse skriveglade brugere. Resultatet sidder du med på skærmen foran dig: 24 afsnit om en mesterdetektiv der hvirvles ind i en sag om myrdede julemænd, Helvedeshunde, nissepiger og ninjanisser … Rigtig god læselyst!

Robert og Harry er søskende. De er lige flyttet, fordi deres forældre har fundet en charmerende bolig i den gamle kro, Den Haltende Krybskytte. Det betyder også, at de to brødre skal starte på en ny skole og finde nye kammerater. Det er dog en større udfordring, end de troede mulig, for alle kender Den Haltende Krybskytte som et hjemsøgt sted. Derfor opfører alle andre børn sig som om de to drenge er ramt af noget meget smitsomt. Ingen vil overhovedet fortælle, hvad der efter sigende skulle spøge... eller det vil sige næsten ingen. En pige, der hedder Julie, dukker op i frikvarteret og giver dem beretningen om røveren Sorte Ragn og hans bande. Selv så mange år efter deres død spøger de stadig på kroen, siges det. Uheldigvis er det ikke bare rygter, og snart er de tre børn viklet ind i Ragns færden såvel i nutiden som i fortiden. Som den anden direkte børnebog (efter "Snevampyren") behandler "Sorte Ragn rider igen" emnet spøgeri. Takket være magiske (og velsmagende) vaniljekranse oplever børnene - og dermed læseren - både spøgeriet og datidens virkelige hændelser. Det kunne være beskrivelsen af et lille stykke danmarkshistorie på linie med fortællingen om Stygge Krumpen eller Den Kullede Greve, hvis det ikke var fordi den åbenlyst er fri fantasi. Bogens indhold minder om de fortællinger, der bliver fortalt ved lejrbålet om sommeren med indlevelse fra tilskuerne. Meget egnet til oplæsning og med forklarende billeder i.

Jeg har længe haft lyst til at skrive en kriminalroman - faktisk har jeg skrevet én tidligere; en slags Sherlock Holmes-pastiche der hedder Gargoylens gåde - men det er svært at finde på noget nyt i en genre, som er så udforsket som kriminallitteraturen.En dag fik jeg så den idé om at lave en antropomorf fortælling, altså en historie hvori dyr opfører sig, taler og tænker som mennesker. Det bedst kendte og mest vellykkede forsøg er uden tvivl Carl Barks berømte serie om Anders And. Og fordi jeg er vild med fugle, fandt jeg på at kombinere de to ovenstående muligheder. Resultatet blev en bog som foregår i Storskov; et forurenet, overbefolket område der på sin egen måde minder om en menneskeby. Som enhver anden storby har Storskov sin egen politistyrke, og skovens beboere lægger ikke vingerne imellem, heller ikke når det gælder mord!Så da playbird'en Evald Allike findes myrdet i sin dyre penthouse-lejlighed i toppen af Den Gamle Eg bliver kommissær Dompap og hans medhjælper, overbetjent Råge straks sat på sagen. Sporene leder i flere retninger, og de to politifugle har vidt forskellige meninger om, hvordan den skyldige skal findes, så de begynder hurtigt at efterforske på hver sin facon. Der går ikke lang tid, før politiet finder ud af, at denne sag stikker dybere end det umiddelbart ser ud til, og at det første mord hurtigt kan føre til flere...- Dennis Jürgensen

Der er ankommet noget nyt til Garden End Statshospital. Det skræmmer selv det garvede personale fra vid og sans. Det skulle være Simon Featherwell, anholdt for mangedobbelt mord, som var indespærret i gummicellen på den lukkede, men kan en enkelt mand virkelig skabe så meget frygt ved det blotte øjesyn? De opklaringsmæssige aspekter ser ikke godt ud, hvad mordene angår. Det eneste menneske, Simon vil udtale sig til, er sin barndoms præst, McGregory. Da præsten ankommer, bliver han lukket alene ind i cellen, efter Simons udtrykkelige ønske. Her begynder beretningen om, hvordan en hyggelig fisketur udviklede sig til en kamp for livet. Historien Simon fortæller, er dog ikke helt let at have med at gøre. Han nægter nemlig at komme ud fra skjulestedet under briksen, på trods af at lyset er slukket. Desuden er det svært for præsten at sidde i en celle, der er vanvittig varm og ildelugtende af havet fra dets værste side. Hvad der fremkalder denne stank, er McGregory uvist, men det er tydeligt, at Simon ikke har det godt efter den frygtelige fisketur. Ikke alle fangster er nemlig positive, har han bittert erfaret. Det udvikler sig hurtigt til et kapløb mod tiden for Simon at komme af med sin beretning, for han får det konstant værre.

Folk som har læst en eller flere af mine bøger, siger ofte at de føles meget visuelle. Det er som at læse en film. For mig er det som at skrive en film. Så snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrømmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rækkefølge. Jeg har altid været storforbruger af film og tegneserier, men på mine gamle dage er jeg også blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I årevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er så spændende, fordi den på én gang er uhyre præcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet Relativität, hvor menneskelignende skikkelser går op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige præcis, hvor den er gal for alt hænger uløseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsøge at overføre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke røbe så meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy på 7 år, som har opdaget at der bor et monster i hans kælder. Monsteret er menneskeædende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tør ikke sige monsteret imod. Så havner han nemlig selv på menukortet. Efter endt læsning skulle bogen gerne på én gang hænge sammen og falde fuldstændig fra hinanden. Læseren må dømme om eksperimentet er lykkedes eller ej.

Dennis Jürgensen skriver om "Benny og Brian med ketchup og sennep": "Ideen til denne bog fik jeg egentlig lidt på samme måde som til en anden historie, "Er du blød, mand?". Jeg så for mig en af disse små grillbarer, hvor der tilsyneladende aldrig er nogen. Ingen kunder og ingen ekspedition. Kun et tomt lokale med en høj disk, et par blinkende spillemaskiner, gulligthvide kakler på væggene og falmede kæmpedias med forskellige "retter", som selv folk der kan få dåsehakkebøffer ned, ville kaste op over. Og alt selvfølgelig badet i et operationshvidt stråleskær fra oven, fordi den intime belysning består af to kolde neonrør i loftet. Det var i disse omgivelser, at Benny og Brian pludselig kom til syne. Jeg kunne ligefrem høre dem stå og smaske, mens de åd løs af burgere, pølser, grillkyllinger og pom fritter, altsammen naturligvis skyllet ned med masser af colaer. Og lidt efter fik jeg også øje på ejeren af dette sted. Han kom ud fra baglokalet iført en svedig netundertrøje, et bøjet cigaretskod i mundvigen og nusset kokkehue. En stor, tyk mand hvis navn i virkeligheden er Cai Sung Chang for han kommer fra Peking i Kina, men blandt kunderne - som består af Benny og Brian - hedder han aldrig andet end Kaj. Deraf etablissementets navn: Kajs Grill. Disse fortællinger er for så vidt (der er seks af dem i bogen) skrevet omvendt; forstået sådan, at jeg først fandt på titlerne og så skrev indholdet bagefter. Jeg besluttede mig for en fast ramme: En Benny og Brian-historie starter og slutter altid på Kajs Grill. På den måde lægges en socialrealistisk tone som i "Er du blød, mand?". Men derfra hører al sammenligning også op. Kajs Grill er det eneste "normale" sted for disse to hverdagens helte. En slags helle. Så snart de træder ud på gaden, myldrer verden med kødædende uhyrer, gale videnskabsmænd og overnaturlige hændelser en masse. Ofte behøver de ikke engang at gå udenfor. Bedst som de står og gumler junkfood, ryger døren op og ind farer... ja, hvad? Alt kan ske når Benny og Brian er ofre. Nogen vil måske stemple de to venner som ikke alt for smarte, men skinnet bedrager. Det er meget muligt, at Benny er et langt rær med headbangerhår, læderjakke og udtrådte gummisko, og Brian er nok en stridbørstet punker med bumser og sort T-shirt med logoet fra The Dead Grandma's på maven, men når først problemerne er i hælene på dem, er der ikke grænse for de to gutters idérigdom - og for hvor hurtigt de kan løbe. Alt hvad jeg ellers kan sige er, at hvis du en dag kommer gennem Hæmningsløse og er meget sulten, så kig ind på Kajs Grill. Her står to fyre som kan berette om lidt af hvert. Og pølserne er såmænd helt hæderlige. Bare husk at pøse godt med ketchup og sennep på..."

Det er jul, og sneen daler ned. Freddy har kun én ting i tankerne: En snevampyr. Det er årets julegaveide til drenge, som er fikseret af uhyggelige unyttigheder og andre fede ting, og Freddy er selvfølgelig vild med den. Det er en støbeform til sne udformet som en kiste, og når den fyldes med sne, kan man lave en lille snevampyr. Desværre tænker Freddys familie ikke i de samme baner som Freddy, så juleaften udvikler sig fra galt til værre. Hvad kan han dog bruge alle disse gaver til, når de nu alle falder uden for hans smag? Svaret blæser i vinden i skikkelse af en ægte snevampyr, og til forskel for den høflige grev Dracula fra bl. a. ""Balladen om den forsvundne mumie"" drikker snevampyren blod. Så nu er gode råd dyre for en dreng, der ikke lige har pæl og hammer ved hånden. Her hjælper hverken SLIM-blade eller rollespilsfigurer. Men måske kan det være, at de nye gaver har en vis nytteværdi, når alt kommer til alt. Snevampyren er en børnebog. Ingen tvivl om det. Selv børn, der på grund af en fejl i opdragelsen, ikke kender til de tidligere udgivne Freddy-bøger, vil finde bogen morsom og acceptere Freddy som det han er: en forholdsvis almindelig knægt med en sund og livlig fantasi. De voksne er naturligvis af den værste skuffe. De er, hvad mange forbinder med nutidens danske vikinger. Kun moderen viser sig som en yderst fornuftig og handlekraftig kvinde, men det gør det ikke just nemmere for Freddy.

(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet 'accepteret' fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg ... Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen ...