Bøger af Ida Wentzel Winther

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Primærsektor – det nære sundhedsvæsen er en lærebog, der beskriver og analyserer de sundhedstilbud, der møder borgeren i den kommunale sektor. Bogen giver både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle den nødvendige viden om de sundhedstilbud, der specifikt knytter sig til borgernes hverdagsliv.Bogens opbygningBogen består af tre dele med hver sit fokus: Det strukturelle niveau Centrale begreber Borgerne og deres pårørendeAlle kapitler er forsynet med perspektiverende og faktuelle oplysninger, og der er en række konkrete eksempler, som viser kompleksiteten i de udfordringer, sundhedsprofessionelle står over for i primærsektor. Her kan studerende og undervisere finde inspiration til diskussion, repetition og øvelser.  Målgruppe Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, især på modul 6 i grunduddannelsen, hvor der er fokus på borgere i eget hjem, og hvor mange studerende er i klinik i primærsektor. Den vil også være relevant i resten af uddannelsen, da alle sygeplejersker skal forholde sig til sundheds- og sygdomsproblematikker i borgernes hverdagsliv. Andre sundhedsprofessionelle, der er i berøring med det nære sundhedsvæsenet, vil også kunne have god gavn af bogen, fx fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Hjemmet iscenesættes og italesættes som aldrig før – i livsstilsmagasiner, dameblade, tv-udsendelser om boligkøb og rengøring og meget mere. Men hvad betyder begrebet og fænomenet hjem? Hvor er vi hjemme? Hvordan hænger hjem sammen med hjemlighed? Kan vi ’hjemme den’ andre steder end derhjemme? Og hvad med vores børn – hvordan oplever de hjem udspændt mellem dagtilbud/skoler og hjem?I bogen "Hjemlighed" byder adjunkt og ph.d. Ida Wentzel Winther på en antropologisk feltvandring i hjemmet. Der trækkes på arkitektur- og kulturhistorie, familie- og børnesociologi og socialanalytik. Bogen henvender sig til læsere, der vil gå bag om et af tidens hotte begreber og herigennem få udfoldet selvfølgeligheden ’hjem’. Det være sig arkitekter, designere, pædagoger, lærere, familie- og børneforskere, geografer studerende i moderne kultur, sociologi, antropologi mv.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

På flere måder er nutidens samfund blevet indrettet sådan, at de yngre børn i hverdagen i vid udstrækning lever i parallelle verdener til de voksnes. Opdelingen af den fysiske verden følges af manglende indsigt, sansning og erfaring med den verden og de steder, man ikke kender eller kun kender i begrænset omfang. Dette gælder uanset, om man betragter det fra børnenes vinkel eller fra de voksnes. I hverdagen har børn og voksne kun begrænset indsigt i hinandens liv. Til gengæld forsøger vi gennem alverdens medier (tv, radio, video, internet, mobiltelefon, osv.) at binde det adskilte sammen på nye måder. Samtidig kan medierne også siges at føre børn og voksne ind i adskilte verdener og separate kredsløb.I antologien bidrager en række fagpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med børn, barndom og barndommens mangfoldige steder. De har fået frie hænder til hver især at belyse en række forskellige spørgsmål, der relaterer sig til den problemstilling, der er skitseret med begreberne; steder til børn - børns steder. Dette har resulteret i en række indbyrdes forskellige artikler, som hver har deres blik på hvad der foregår, mange af de steder børn opholder sig og færdes. Bag artiklernes forskellige vinkler og betragtninger, ligger dog et relativt ensartet syn på børn. Det børnesyn de forskellige bidrag på forskellig måde repræsenterer, kan kort formuleres sådan: Børn er sociale og kulturelle aktører, der i aktivt samspil med omgivelserne indvirker på de steder og mennesker, der omgiver dem. Børn er symbolsk kreative og de omformer og indvirker på det, de voksne har produceret til børnene. Kort sagt; de gør noget ved "det hele". Det er dog langt fra altid, at indretningen og organiseringen af steder til børn reflekterer og anerkender dette.  Den trykte bog hos forlaget.

En hel, en halv og to af pap. Hvornår er man søskende? Og hvad forbinder børn selv med at være søskende? Forfatterne af bogen har for første gang undersøgt, hvad børnene selv forbinder med at være søskende - både i traditionelle kernefamilier, skilsmissefamilier og andre familietyper. Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet. Til bogen hører en film Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter). Filmen kan ses via akademisk.dk.

En hel, en halv og to af pap. Hvornår er man søskende? Og hvad forbinder børn selv med at være søskende? Forfatterne af bogen har for første gang undersøgt, hvad børnene selv forbinder med at være søskende - både i traditionelle kernefamilier, skilsmissefamilier og andre familietyper.Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet.Til bogen hører en film Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter). Filmen kan ses via akademisk.dk.

Kapitel 11 i Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studierNy antologi retter sit fokus mod det metodiske felt visuelle tilgange og metoder. Feltet har været i fremmarch igennem en del år, både internationalt og herhjemme. Det er et omfattende og komplekst felt. Antologien foregiver dog ikke at give overblik over alle de måder, hvorpå man i dag kan arbejde med visuelle metoder. De enkelte kapitler tager derimod afsæt i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, hvor der har været arbejdet med at tegne, male, fotografere og filme. På den måde berettes der kritisk, konkret og om de erfaringer og refleksioner, der er gjort i projekterne.Antologien henvender sig til studerende og forskere indenfor social- og humanvidenskaberne især pædagogiske, antropologiske og uddannelsessociologiske felter. Bogen har også en sekundær målgruppe: Pædagoger, socialarbejdere, lærere, psykologer og beslægtede professioner, der arbejder med at hjælpe og støtte andre mennesker i at kommunikere, ytre og udtrykke sig om eget liv.

Kapitel 7 i Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studierNy antologi retter sit fokus mod det metodiske felt visuelle tilgange og metoder. Feltet har været i fremmarch igennem en del år, både internationalt og herhjemme. Det er et omfattende og komplekst felt. Antologien foregiver dog ikke at give overblik over alle de måder, hvorpå man i dag kan arbejde med visuelle metoder. De enkelte kapitler tager derimod afsæt i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, hvor der har været arbejdet med at tegne, male, fotografere og filme. På den måde berettes der kritisk, konkret og om de erfaringer og refleksioner, der er gjort i projekterne.Antologien henvender sig til studerende og forskere indenfor social- og humanvidenskaberne især pædagogiske, antropologiske og uddannelsessociologiske felter. Bogen har også en sekundær målgruppe: Pædagoger, socialarbejdere, lærere, psykologer og beslægtede professioner, der arbejder med at hjælpe og støtte andre mennesker i at kommunikere, ytre og udtrykke sig om eget liv.