Bøger af Jan Tønnesvang

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

Integrativ Gestalt Praksis (IGP) viser en ny vej til at arbejde med kompleksitet og helhed i menneskers liv, hvor åbenhed og systematik går hånd i hånd frem for at udelukke hinanden. I en tid, hvor specialiseringer står i kø for at fokusere på afgrænsede sider af menneskers livsforvaltning, giver IGP et nyt grundlag for at sammentænke sådanne specialiseringer, samtidig med at det giver en række specifikke metoder til at arbejde med menneskers livsudfordringer. Bogen viser, hvordan IGP – med afsæt i en systematisk feltforståelse og et helhedsbegreb om mennesket – inkluderer de mest fundamentale grundprincipper fra gestalttilgangen i en integrativ begrebsramme, som muliggør dialog med andre former for teoretisk, empirisk og praktisk vidensudvikling om menneskelige livsprocesser. IGP er som grundlæggende forståelses- og arbejdsmodel nem at tilegne sig og anvendelig i mange forskellige kontekster, fx inden for terapi, organisationsarbejde, coaching og pædagogik. Bogens forfattere er psykologer og har gennem de senere år udviklet og afholdt kurser i IGP. De arbejder begge praktisk og teoretisk med IGP – Mikael Sonne, Aarhus Gestalt Institut, bl.a. i forbindelse med lederudvikling og videreuddannelse for psykologer; Jan Tønnesvang som professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Specialpædagogik – en grundbog henvender sig primært til studerende på det nye linjefag specialpædagogik på læreruddannelsen, men den vil også være nyttig som håndbog for lærere og andre, der allerede arbejder inden for det specialpædagogiske område. Den giver en saglig og læsevenlig indføring i specialpædagogikkens mange aspekter, såvel de teoretiske som de praktiske. Bidragyderne er dels førende teoretikere og forskere på området, dels praktikere med mange års erfaringer inden for det specialpædagogiske arbejde.Jørgen Christiansen er pæd.psych., aut.psykolog, lektor ved University College Sjælland.Brian Degn Mårtensson er afdelingsleder, foredragsholder samt redaktør på tidsskriftet Specialpædagogik.Torben Pedersen er viceskoleleder på Nordgårsskolen i Nykøbing Sj.Bogens bidragydere:Frans Ørsted Andersen Kirsten Baltzer Carsten Bendixen. Karen Bønløkke Braad Alex Bräuner Jørgen Christiansen Inger Lokjær Faurdal Helga Borgbjerg Hansen Mette Hind Anne Vibeke Fleischer Bent Hougaard Torben Kjeldsen. Karen-Lis Kristensen René Kristensen Ole Løw Anne Morin Line Lerche Mørck Brian Degn Mårtensson Torben Pedersen Arne Poulsen Christian Quvang Charlotte Ringsmose Valter Tarp Jan Tønnesvang Peter Weng

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

Denne bog om pædagogisk psykologi giver et ambitiøst og grundigt indblik i fire væsentlige, aktuelle pædagogisk-psykologiske retninger: Et sociokulturelt blik, et neopositivistisk blik, et humanistisk og eksistenspsykologisk blik samt et selvpsykologisk blik. Til sidst skabes et overblik. Bogen har fokus på motivation, identitet og læring.På forsiden ses en flyvende sommerfugl, der metaforisk fortæller, at de fire udvalgte retninger hver især har deres særlige position og videnskabsteoretiske udgangspunkt, der dog i et klogt samspil kan få sommerfuglen til at flyve. Forfatterne er således i deres beskrivelser og fortolkninger af de teoretiske retninger åbne for integration af de forskellige ståsteder. Samtidig bruges sommerfuglen som model til at vise de teoriretninger, der ligger udenfor dem, der er taget med i denne bog. Når læseren får blik for de forskellige psykologiske skoler - og både selvstændigt og i samspil med andre - vurderer den præsenterede viden, argumentationernes indsigter og kapitlernes erkendelser, vil læseren også være i gang med at anvende indsigterne i egen praksis. Først da flyver sommerfuglen.Bogen henvender sig primært til lærere og lærerstuderende, men kan også med fordel læses af andre professionsudøvere og studerende på professionshøjskolerne og universiteterne.

Medarbejdervitaliserende samtaler viser, hvordan man skaber rammer for dialog med medarbejdere om, hvad der vitaliserer dem i deres arbejdsliv i form af mening, engagement, opgaveløsning, relationer og trivsel, samt hvilke udfordringer, de oplever i forhold til dette, og hvad der i givet fald skal til for at håndtere disse udfordringer.Målet med medarbejdervitaliserende samtaler er at understøtte medarbejderens engagement og kvalificerede selvbestemmelse i sine nutidige mig fremadrettede måder at regulere sit arbejdsliv samt at skabe mulighed fir medarbejderens refleksion over sine måder at bidrage til organisationens opgaveløsninger, vision og fællesskab.

Livsvitaliserende samtaler med unge handler om at understøtte den livsudfordrede unges måder at finde og tage vare på sig selv, sine behov og kompetencer i sit ungdomsliv og livsengagement. Guiden viser, hvordan man med Vitaliseringskompasset kan arbej­de med den unges kvalificerede selvbestemmelse i sine måder at regulere (sig selv i) sit ungdomsliv. Vi ønsker med guiden at give samtalepartnere et værktøj til at kunne tale med udfordrede unge om de livsudfordringer, de oplever i forbindelse med deres ungdomsliv, f.eks. i form af utilstrækkelighedsfølelse, tilhør, mening, præstation, stress og angst. Som bruger af guiden skal man være opmærksom på, at man kan komme til at tale om ting, der betyder noget særligt for den unge. Man skal derfor gå til arbejdet med livsvitaliserende samtaler med en nysgerrig åbenhed, omsorg og respekt for den unges grænser.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL: Kognitionspsykologi Adfærdspsykologi Psykodynamisk psykologi Sociokulturel psykologi Eksistenspsykologi Læring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.Omtale af bogen'Her har vi en super god antologi! Den nye udgivelse, Elevens læring og dannelse, som er redigeret af Søren Pjengaard, er en relevant og velskrevet antologi. Undertitlen Fem læringspsykologiske forståelser af motivation, identitet, læring og dannelse indikerer et bredt begrebsmæssigt felt, når vi beskæftiger os med læring og dannelse. Det virker godt. Styrken er i særdeleshed de dygtige bidragydere, for eksempel Lene Tanggaard og Pjengaard selv, der alle er stærke forskere og formidlere af teori og praksis til lærere og ledere i folkeskolen og til studerende på professionshøjskoler. Bogen indeholder emner, som synes 'glemt' i andre lignende bøger, så derfor er bogen også et frisk pust og relevant på læreruddannelsen. Jeg anvender selv bogen på læreruddannelsens modul Elevens læring og udvikling.' - Karsten Mellon, ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon.'Selv om denne bog henvender sig til lærere, så kan den læses med udbytte af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med læring og dannelse. I bogen (som beskrives som en grundbog) præsenteres læseren for en bred vifte af læringsteorier. Bogen er redigeret af Søren Pjengaard, og kapitlerne er skrevet af en serie af veloplagte bidragsydere, herunder Jørn Bjerre og Lene Tanggaard. Bogen trækker tråde tilbage i især psykologihistorien, men også frem til aktuelle tendenser og diskussioner. På den måde sættes indholdet fint i relief og bogen bliver derved meningsfuld og relevant. Jeg lærte selv en masse af at læse bogen. Særligt bogens del 3, synes jeg var spændende. Her sættes fx kognitive læringsteorier i forbindelse med dannelsesbegrebet. Jeg vil give bogen mine aller bedste anbefalinger med på vejen.' - Micki Sonne Kaa Sunesen, konsulent, Undervisningsministeriet'Det er en velredigeret bog, der giver mange gode og velskrevne bidrag til indføring i en række af de læringspsykologiske positioner, der har haft størst indflydelse på forståelsen af læring og undervisning de sidste 100 år. En vigtig pointe i bogen er, at de forskellige læringspsykologiske tilgange ikke hænger sammen i en udviklingshistorie, hvor de nye afløser de ældre. Tværtimod viser bogen, at alle de læringspsykologiske tilgange har en egen udviklingshistorie, så de er i konstant udvikling, og at de forskellige positioner kan forstås på en måde, så de belyser forskellige sider af det læringsteoretiske felt. (...) Bogen er primært tænkt til læreruddannelsen og læreres efteruddannelse, og især til første gruppe må den siges at være yderst relevant, da man får en fin indføring i de forskellige positioner.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Uddannelsesvitaliserende samtaler handler om at understøtte elevens måder at finde og tage vare på sig selv, sine behov og kompe­tencer i sit uddannelsesliv og engagement i forbindelse med dette. Guiden viser, hvordan man med Vitaliseringskompasset kan arbejde med elevens kvalificerede selvbestemmelse i sine måder at regulere (sig selv i) sit uddannelsesliv.Vi ønsker med guiden at give vejledere og undervisere på ungdoms- og erhvervsuddannelser et værktøj til at kunne tale med elever om de livsudfordringer, de oplever i forbindelse med deres uddannelses­liv, f.eks. i form af utilstrækkelighedsfølelse, tilhør, mening, præstation, stress og angst.Som bruger af guiden skal man være opmærksom på, at man kan komme til at tale om ting, der betyder noget særligt for eleven. Man skal derfor gå til arbejdet med uddannelsesvitaliserende samtaler med en nysgerrig åbenhed, omsorg og respekt for elevens grænser.

Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer og relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Artiklerne sætter fokus på en række centrale temaer, herunder relationers betydning for lærerrollen, lærerens kompetencer og relationelle perspektiver på læring. Der inddrages forskellige kulturelle, samfundsmæssige og kritiske perspektiver på relationstemaet og dets betydning for skolen. På baggrund heraf - og for at give læseren et overblik over indholdet - er bogen inddelt i fire sektioner:- Relation og lærerrolle- Lærerens kompetencer- Relationelle perspektiver på læring- Samfundsmæssige og kritiske perspektiver på relationstænkningRelationer i skolen henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen, til studerende på lærerseminarier samt lærere på efteruddannelsesforløb på CVU'erne.

Mennesker skaber mening i de situationer og sammenhænge, de deltageri. Faktisk kan de slet ikke lade være. Det ses blandt andet i et klassiskamerikansk studie (Heider & Simmel 1944), hvor man bad en række deltagereom at iagttage en kort sekvens af simple figurer (en stor trekant, enmindre trekant, en lille cirkel og et rektangel), der bevæger sig i forhold tilhinanden. Dernæst bad man deltagerne beskrive, hvad de havde set. I defleste tilfælde fortalte deltagerne en sammenhængende (og meningsfuld)historie om bevægelserne. Den store trekant havde mobbet de to mindrefigurer, som søgte ly i rektanglet og til sidst flygtede ud af billedet, hvorefterden store trekant ødelagde rektanglet i et vredesudbrud. Studiet illustrerer,hvordan mennesker tilskriver, eller i hvert fald forsøger at tilskrivemening til deres omgivelser, her i relation til simple geometriske figurer,der bevæger sig hen over en skærm.

Hvad er mening? Hvad er motivation? Hvordan har mening og motivation betydning i organisationer? Hvordan kan man arbejde med det i ledelse? Det giver denne bog svar på.Mening & motivation i organisation og ledelse handler om, hvordan mening kan forstås og forvaltes, så der skabes gode betingelser for et motiveret og meningsfuldt arbejdsliv. Bogen giver en grundig indføring i, hvad mening og motivation er, og viser, hvordan de psykologiske behov for mening, mestring, tilhør og autonomi kan sammentænkes i en helhedsforståelse, der kan anvendes som kompas i det ledelsesmæssige arbejde med mening og motivation. Dette kan gøres i organisationer under både stabile og foranderlige vilkår.Mening & motivation i organisation og ledelse bygger teoretisk på Vitaliseringspsykologi og empirisk på forskning fra psykologi, statskundskab og ledelsesforskning. Herunder indgår forskningsresultater fra VUOS-projektet, der er et af verdens største igangværende felteksperimenter. Bogen er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem forskere og praktikere fra psykologi og statskundskab, og der inddrages praktiske eksempler baseret på forfatternes mangeårige virke inden for ledelse, ledelsesuddannelse samt ledelses- og lederudvikling.Ledere på alle niveauer kan bruge bogen til at forstå og understøtte medarbejderes oplevelse af mening, motivation, selvbestemmelse og indflydelse i arbejdslivet. De kan dermed blive bedre til at lede medarbejdere og til at forstå betydningen af mening og motivation i deres eget ledelsesarbejde.

Studievitaliserende samtaler handler om at understøtte den studerendes måder at finde og tage vare på sig selv, sine behov og kompetencer i sit studieliv og studielivsengagement.Guiden viser, hvordan man med Vitaliseringskompasset kan arbejde med den studerendes kvalificerede selvbestemmelse i sine måder at regulere (sig selv i) sit studieliv.Vi ønsker med guiden at give samtalepartnere på videregående uddannelser et værktøj til at kunne tale med studerende om de livsudfordringer, de oplever i forbindelse med deres studie, f.eks. i form af utilstrækkelighedsfølelse, tilhør, mening, præstation, stress og angst.Som bruger af guiden skal man være opmærksom på, at man kan komme til at tale om ting, der betyder noget særligt for den studerende. Man skal derfor gå til arbejdet med studievitaliserende samtaler med en nysgerrig åbenhed, omsorg og respekt for den studerendes grænser.

Læringsvitaliserende samtaler handler om at understøtte elevens måder at finde og tage vare på sig selv, sine behov og kompetencer i sit skoleliv og skolelivsengagement.Guiden viser, hvordan man med Vitaliseringskompasset kan arbejde med elevens kvalificerede selvbestemmelse i sine måder at regulere (sig selv i) sit skoleliv.Vi ønsker med guiden at give lærere og pædagoger i grundskolens ældste klasser et værktøj til at kunne tale med elever om de livs­udfordringer, de oplever i forbindelse med deres skoleliv, f.eks. i form af utilstrækkelighedsfølelse, tilhør, mening, præstation, stress og angst.Som bruger af guiden skal man være opmærksom på, at man kan komme til at tale om ting, der betyder noget særligt for eleven. Man skal derfor gå til arbejdet med læringsvitaliserende samtaler med en nysgerrig åbenhed, omsorg og respekt for elevens grænser.

Skolen som vitaliseringsmiljø indeholder en række af Jan Tønnesvangs mest læste artikler. Teksterne stter fokus på emner, som ligger helt centralt i lærerens arbejde i dag, heriblandt læringsstil, mødet med eleven og skole/hjem-samtaler.Jan Tønnesvang lader Howard Gardners begreb om multiple intelligenser og Robert J. Sternbergs begreb om tænkningens stil mødes med et grundigt underbygget begreb om selvets dannelse. I dette krydsfelt indkredses værktjer, som giver læreren nye muligheder og perspektiver i arbejdet med den enkelte elev.

Selvet i pædagogikken - selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik handler om selvpsykologi og dannelse. Dens primære mål er at fremstille et teorigrundlag til forståelse af forholdet mellem dannelses- og selvdannelsesprocesser i de pædagogiske samspil, der hører det at undervise til.

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.