Bøger af Jens Kristiansen

Bogen behandler den kollektive arbejdsret med fokus på en række klassiske temaer som f.eks. indgåelse og opsigelse af overenskomster, konfliktret i interessetvister og fredspligt i retstvister. Den fremhæver imidlertid også en række nyere udviklingslinjer inden for området, og ikke mindst den voksende rolle som løn- og aftaleforhandlinger spiller på den enkelte arbejdsplads på både det private og offentlige arbejdsmarked. Der belyses løbende det stadig mere komplekse samspil mellem de kollektivt arbejdsretlige regler og det omgivende retssystem, herunder menneskeretlige og EU-retlige forpligtelser. Ny retspraksis er indarbejdet i fremstillingen. Indholdsoversigt DEL I: GRUNDLAGET FOR DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET Kapitel 1. Udviklingslinjer i den kollektive arbejdsret Kapitel 2. Den kollektive arbejdsret DEL II: ORGANISATIONERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET Kapitel 3. Organisationsfrihed på arbejdsmarkedet Kapitel 4. De faglige organisationer og medlemmerne DEL III: DET KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTFORHOLD Kapitel 5. Etablering af overenskomstforhold Kapitel 6. Den overenskomstforpligtede personkreds Kapitel 7. Overenskomstens anvendelsesområde Kapitel 8. Fortolkning og udfyldning af kollektive overenskomster Kapitel 9. Overenskomstpligtens ophør DEL IV: DE LOKALE AFTALERELATIONERKapitel 10. Lokale aftalerelationer Kapitel 11. Ledelsesretten og dens grænser Kapitel 12. Formelle samarbejdsorganer på arbejdspladsen DEL V: KONFLIKTRET OG FREDSPLIGT I ARBEJDSKONFLIKTER Kapitel 13. Den generelle ramme for arbejdskonflikter Kapitel 14. Konfliktrettens grænser Kapitel 15. Forligsmægling og lovindgreb Kapitel 16. Fredspligten og dens undtagelser DEL VI: DEN FAGRETLIGE PROCES OG BODANSVARET Kapitel 17. Arbejdsretten Kapitel 18. Faglige voldgiftsretter Kapitel 19. Bodsansvar LitteraturlisteBetænkninger Domsregister Stikordsregister

Ansættelsesret giver en samlet fremstilling af retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med fokus på: • Lønmodtager- og arbejdsgiverbegrebet, samspillet mellem ansættelseskontrakter, overenskomster, lovgivning og menneske- og EU-retlige forpligtelser samt lov- og værnetingsvalg ved grænseoverskridende arbejde. • Grundprincipper for ansættelse, herunder arbejdsgiverens ledelsesret, foreningsfrihed, forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, alder og handicap samt persondatabeskyttelse. • Ansættelse af medarbejdere og forskellige ansættelsesformer, herunder deltidsarbejde, tidsbegrænset arbejde og vikararbejde. • Løn og andre former for vederlag, arbejdstidens omfang og tilrettelæggelse, lønmodtageres fravær ved bl.a. sygdom, fødsel og ferie samt generelle krav til parternes adfærd, herunder respektpligt og loyalitetspligt. • Fremgangsmåde ved ændringer i arbejdsvilkår og parternes stilling ved virksomhedsoverdragelse. • Opsigelse og ophævelse af ansættelsesforholdet, herunder indskrænkninger i arbejdsgiverens adgang til at afskedige og bortvise medarbejdere.

Den foreliggende udgave indeholder en uændret gengivelse af dele af Grundlæggende arbejdsret, 3. udg., 2014. Der er indarbejdet ny lovgivning og retspraksis i fremstillingen, der dels fungerer som lærebogsgrundlag for studerende ved universiteter og andre læreanstalter, dels oversigtsværk for praktikere med behov for en koncentreret og overskuelig indgang til det arbejdsretlige univers. Indholdsoversigt Forord DEL I: DET ARBEJDSRETLIGE SYSTEMS GRUNDSTRUKTUR Kapitel 1. Det arbejdsretlige system Kapitel 2. Arbejdsret på det offentlige arbejdsmarked Kapitel 3. Arbejdsrettens internationale aspekter DEL II: GRUNDREGLER FOR OVERENSKOMSTFORHOLDET Kapitel 4. Det kollektive overenskomstforhold Kapitel 5. Arbejdsgiverens ledelsesret og samarbejdspligt Kapitel 6. Konfliktret og fredspligt Kapitel 7. Det fagretlige processystem Litteraturliste Forkortelser og henvisninger Domsregister Sagregister

Bogen undersøger hvorledes den europæiske integration har påvirket den danske aftalemodel og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene.Denne undersøgelse vedrører for det første de påvirkninger som følger af, at lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne - og for det andet, de påvirkninger som følger af, at domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både lovgivningsmagten og overenskomstparterne som led i håndhævelsen af den danske stats EU-retlige forpligtelser.IndholdsoversigtForord IntroduktionDEL I: AFTALEMODELLEN OG DEN EUROPÆISKE INTEGRATIONSPROCES Kapitel 1. Det kollektive overenskomstsystem Kapitel 2. Statens rolle på arbejdsmarkedet Kapitel 3. Aftalemodellen og europæisk integration DEL II: FRI BEVÆGELIGHED FOR ARBEJDSKRAFT Kapitel 4. Vandrende arbejdstagereKapitel 5. Udstationerede lønmodtagere Kapitel 6. Den frie bevægelighed og aftalemodellen DEL III: FORBEDRING AF LEVE- OG ARBEJDSVILKÅRENE Kapitel 7. EU-harmonisering af det arbejdsretlige område Kapitel 8. EU-Domstolens rolle i arbejdsretlige sager Kapitel 9. Danske domstoles praksis i EU-arbejdsretlige sager DEL IV: KOORDINERING AF DE NATIONALE BESKÆFTIGELSESPOLITIKKER Kapitel 10. Koordinering af de nationale beskæftigelsespolitikker Sammenfattende vurdering Bilag A – Søgning af domme via EU-Domstolens hjemmesideBilag B – EU-domme med stillingtagen til national ret i domskonklusionenBilag C – Danske domstoles afvisning af at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen Bilag D – Danske domstoles præjudicielle forelæggelser for EU Domstolen Oversigt over bogens tabeller

I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten. Denne bog tager sigte på at beskrive, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har.Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.IndholdsoversigtForord Introduktion Kapitel 1. Retskilder og institutionerKapitel 2. Grundfigurer belyst arbejdsretligt og persondataretligtKapitel 3. Ansættelse af medarbejdereKapitel 4. Arbejdsgiverens behandling af oplysninger om ansatteKapitel 5. Kontrol med medarbejdereKapitel 6. Overvågning af arbejdspladsenKapitel 7. Efter ansættelsenKapitel 8. Sanktionering af overtrædelserKapitel 9. Organisationsmæssige forholdKapitel 10. En bedre databeskyttelse?Lovregister Domsregister Stikordsregister

De fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har en pensionsordning i kraft af deres ansættelsesforhold - enten via en overenskomst eller som led i en firmapensionsaftale. Mens de offentlige (sociale) pensioner og de private (individuelle) pensionsordninger har en klar systematisk placering i henholdsvis aftale- og offentligretlige regelsæt, er situationen mere kompliceret for arbejdsmarkedspensionerne. De befinder sig i en vanskelig mellemstilling mellem forskellige retsområder, herunder aftaleret, arbejdsret, forsikringsret og offentlig tilsynsret. Denne bog kaster lys over en række centrale spørgsmål vedrørende den aftale- og arbejdsretlige håndtering af arbejdsmarkedspensionerne. Bogens målgruppe er de administratorer, der har ansvaret for disse ordninger, dvs. pensionsvirksomheder, myndigheder og de juridiske rådgivere.Bogen falder i tre dele: - Første del afdækker de komplekse aftalerelationer i kollektive arbejdsmarkedspensioner.- Anden del behandler en række specifikke spørgsmål ved den løbende administration af disse ordninger.- Tredje del analyserer overenskomstparternes og pensionsinstituttets adgang til at foretage ændringer i pensionsordningerne.Begge forfattere er ansat ved Københavns Universitet.Mads Bryde Andersen (f. 1958) har siden 1991 været professor i formueret, og er i dag leder af Center for Pensionsret. Han er tidligere advokat, dr.jur. og har et stort forfatterskab bag sig inden for brede dele af formueretten.Jens Kristiansen (f. 1962) har siden 1999 været professor i arbejdsret. Han er tidligere advokat, dr. jur. og har skrevet en række bøger inden for navnlig det arbejdsretlige og det EU-retlige område.

I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten. Denne bog tager sigte på at beskrive, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har. Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.

Arbejdsmiljøret – udvalgte emner er baseret på uddrag fra lærebogenGrundlæggende arbejdsret (2020), afhandlingerne Psykiske arbejdsskader(2018), Fra arbejdsbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen (2018)og endelig en artikel bragt i Tidsskrift for Miljø nr. 1/2021. Teksterne giverbåde en indføring i udviklingen af arbejdsmiljøretten og et overblik over detarbejdsmiljøretlige systems indretning og funktion, herunder sammenhængemellem de forskellige dele af systemet. Herudover behandles det fysiske ogpsykiske arbejdsmiljø, og hvordan klassiske arbejdsmiljøhensyn bliver udfordretaf nye måder at arbejde på i form af f.eks. online platformsarbejde.

Arbejdsmiljøret – udvalgte emner giver et overblik over udvalgte dele af arbejdsmiljøretten og en indføring i:• Det arbejdsmiljøretlige systems indretning og funktion, herunder sammenhænge mellem de forskellige dele af systemet.• Den arbejdsmiljøretlige retskildestruktur.• Samspillet mellem arbejdsmiljøretten, arbejdsretten og sundhedsretten.• Arbejdsmiljøretlige udfordringer i forhold til nye måderat arbejde på, herunder f.eks. online platformsarbejde. Arbejdsmiljøret – udvalgte emner er baseret på uddrag fralærebogen Grundlæggende arbejdsret (2020), afhandlingerne Psykiske arbejdsskader (2018), Fra arbejdsbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen (2018) og endelig en artikelbragt i Tidsskrift for Miljø nr. 1/2021.Forfatterne er ansatte og underviser på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Bogen behandler den kollektive arbejdsret med fokus på en række klassiske temaer som f.eks. indgåelse og opsigelse af overenskomster, konfliktret i interessetvister og fredspligt i retstvister. Den fremhæver imidlertid også en række nyere udviklingslinjer inden for området, og ikke mindst den voksende rolle som løn- og aftaleforhandlinger spiller på den enkelte arbejdsplads på både det private og offentlige arbejdsmarked. Der belyses løbende det stadig mere komplekse samspil mellem de kollektivt arbejdsretlige regler og det omgivende retssystem, herunder menneskeretlige og EU-retlige forpligtelser.Ny retspraksis er indarbejdet i fremstillingen.

"Grundlæggende arbejdsret" giver en samlet fremstilling af det arbejdsretlige system i fire hoveddele med fokus på:• Grundstrukturen i det arbejdsretlige regel- og processystem, herunder samspillet mellem arbejds- og forvaltningsretlige principper på det offentlige arbejdsmarked og navnlig EU-rettens voksende betydning for dansk arbejdsret.• De grundlæggende principper for det kollektive overenskomstforhold, herunder indgåelse, anvendelse og opsigelse af overenskomster, arbejdsgivers ledelsesret og medarbejderindflydelse samt konfliktret og fredspligt.• Hovedreglerne om det individuelle ansættelsesforhold, herunder diskriminationsforbud, indgåelse af ansættelsesaftaler, forskellige ansættelsesformer, centrale løn- og arbejdsvilkår samt ændringer i og ophør af ansættelsesforhold.• De centrale principper om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med inddragelse af såvel det arbejdsmiljøretlige system som det arbejdsskaderetlige system.

ForordDen foreliggende anden udgave har det primære sigte at indarbejde de senereårs nye lovgivning og retspraksis. Der er tillige foretaget en række tilføjelser afnye afsnit og justeringer i eksisterende afsnit.Bogen har det fortsat som sit primære formål at fremstille de grundlæggenderegler og principper for ansættelsesretten, dvs. retsforholdet mellem arbejdsgivereog lønmodtagere.Som anført i forordet til den første udgave har ansættelsesretten udviklet sigfra at være obligationsret tilpasset arbejdslivets særlige forhold til at være enselvstændig disciplin, som er gennemsyret af EU-ret. Den udviklingslinje harogså været tydelig siden første udgave, hvor der er vedtaget en række nye loveog ændringer til eksisterende love med baggrund i nye EU-direktiver.Bogen henvender sig til alle med interesse for ansættelsesret, men især tilstuderende ved højere læreanstalter og praktikere, der rådgiver om og beskæftigersig med HR-jura.

In recent years the Danish flexicurity model has attracted attention from the European Union as a successful way of combining a flexible labour law regime with generous social protection of employees and an active labour market policy. However, the Danish model has itself come under pressure from ever increasing EU harmonisation of working conditions.This book The growing conflict between European uniformity and national flexibility examines the pressure put on the flexible Danish labour law system by EU labour law directives and the case law of the Court of Justice of the European Union (CJEU). The analysis highlights the increasing tension between, on the one hand, the flexibility that the directives aim to allow individual Member States and, on the other hand, the uniform interpretation and application of the principles of which the CJEU is an exponent.The publication is a translation of the title: Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer The book is published with support from Dreyers Fond.

Bogen undersøger, hvorledes den europæiske integration har påvirket den danske aftalemodel og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene.Denne undersøgelse vedrører for det første de påvirkninger, som følger af, at lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne - og for det andet de påvirkninger, som følger af, at domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både lovgivningsmagten og overenskomstparterne, som led i håndhævelsen af den danske stats EU-retlige forpligtelser.

I forbindelse med hundredåret for Septemberforliget, der afsluttede en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og hvis regler i vidt omfang er opretholdt og betragtes som dansk arbejdsrets »grundlov«, har Dansk Forening For Arbejdsret taget initiativ til udgivelsen af denne bog, hvor førende arbejdsretsteoretikere og -praktikere har fået lejlighed til at reflektere over jubilæumssituationen.