Bøger af Kaj Smedemark

Uden livserindring bliver vi hjemløse. Jeg skildrer dele af min slægts historie fra 1600-tallet til 2018. Jeg fortæller om oplevelser under rejsen fra bondedreng til akademiker. Jeg skiftede sprog og identitet undervejs fra husmandshjemmet i Vestsalling over stationsbyen Durup i Nordsalling til gymnasiet i Nykøbing Mors og videre til studiet i biologi i København og Lyon. Jeg afslutter denne del med mit begyndende arbejdsliv som gymnasielærer på Nørrebro i København og som højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt. I "Tag lyset med 2" fortæller jeg om livsformen som højskolelærer og seminarielærer 1978-2018.

Digtene er en indsigtsfuld indlevelse i plante- og dyrelivet. De skildrer den eksistentielle krise mellem frygt og håb i en overgangstid, glæden ved oplevelser i naturen, dit eneste hjemsted, dit angste barn, glæden ved at gi', længsel, drømme, kærlighed, livets endelighed og evighed.

Digte om det dybe slægtskab mellem menneske og natur, om evolution, biodiversitet, økologisk sammenhæng og den ubrudte livline helt fra livets begyndelse og til dig og mig. Intet sted i den 3,8 milliarder år lange livline er der afgørende spring i udseende og levevis fra den ene generation til den næste, kun en umærkelig, glidende overgang fra et væsen til et andet i en skabende strøm mod øget mangfoldighed og dyb samhørighed. Vi bærer den vilde natur med dens egenskaber, glæder og smerter i os. Med usynlige rødder når vi ned til livets oprindelse; men lige nu klipper vi forbundetheden og livlinen over for hundredvis af arter hver dag.Digtene er indsigtsfuld indlevelse i naturen som universel sammenhængskraft og fundament for menneskets overlevelse.

"Grønne sange til tiden" er skrevet månedsvis fra juli 2019 til juni 2020. Det er grønne digte til årets gang i naturen og et essay om menneskets forhold til naturen. Hvad giver livet mening efter 2020-pandemien? I løbet af ganske få uger forvandlede et mikroskopisk virus et samfund, vi troede var robust, til noget yderst skrøbeligt uden forsyningssikkerhed. Kan det blive et vendepunkt, der inspirerer til svar til tiden: omstilling til en grønnere livsform og beskyttelse af naturlige økosystemers mangfoldighed af arter? Vi er truet af selvskabte klimaændringer, spredning af højpatogene mikroorganismer, og vi har ødelagt levestederne for så mange andre arter, at biologer taler om en ny masseuddøen. Kun et enestående hovmod og villet blindhed forhindrer os i at se det. Nu bør vi konvertere kvantitativ økonomisk forbrug til vækst i de egentlige mangelkvaliteter: skønhed, visdom og omsorg for biodiversitet.Essayet, Et svar til tiden, perspektiverer digtene og efterlyser en dybere forståelse af livets mangfoldighed.Grønne sange til tiden - Vandplaneten II er en forlængelse af Vandplaneten. Sonetkrans og digte (2019).

Digte om natur, naturoplevelse, drømme og håb. Jorden som sårbar planet.

1978-2018 er den mest omvæltende periode i historien. Jeg fortæller om indvirkningen heraf på mit liv som højskolelærer. Jeg fortæller om Danebods økologiske gartneri og grønne køkken, Danebods 45 kW-vindmølle, natur- og miljøbeskyttelse, naturoplevelser, fjeldvandring, byggeri af norsk bjælkehytte og grønlandskajakker og om abduktiv undervisning på Danebod Højskole, Haderslev Seminarium og Midtals Friskole. Jeg fortæller om centrale familiære begivenheder og om livets begyndelse, mening og afslutning. "Tag lyset med" 1 & 2 er en krønike om mit liv fra 1949-2018 og om min slægts historie fra 1600-tallet. Den er skrevet til mine børn, min familie og min slægt, men andre må gerne læse med. Uden erindring bliver vi hjemløse.

En fortælling om Danmarks sidste jæger-samlerfolk og om Danmarks natur, før kulturpåvirkningerne for alvor satte ind. Det er en fortælling om overfald, flugt, urskovsliv, jagt, sammenhold og kærlighed.Fortællingens hovedpersoner er to drenge, Tjørk og Birk, i Bjørneslægten. Deres venskab er dybfølt og ægte. De to drenge står for at skulle indvies i de voksne jægeres fællesskab, da en voldsom begivenhed skiller dem fra hinanden. Birk tvinges på flugt i ukendt land, hvor han får brug for al sin viden om overlevelse. Han må klare sig helt på egen hånd i den barske natur, hvor både fjender, vejr og vilde dyr truer ham på livet.De to drenge bliver hver for sig udsat for farefulde nødsituationer, og de oplever begge ensomheden og længslen og det at være alvorlig i tvivl om, hvorvidt de nogensinde skal opleve et gensyn, og om de i det hele taget overlever.Men de oplever også en ubeskrivelig glæde ved at være til. I fortællingen skildres den tids oprindelige natur og livsformens forestillingsverden, hvor sindets samhørighed med dyrene og planterne og lyset og luften og vandet og jorden er en vældig livskraft. Men livets midtpunkt er det trygge samvær med frænderne omkring det knitrende ildsted og visheden om at de mennesker, man holder af, er til. Men Birk bliver brutalt bortført fra denne hjemlige verden …

Hvad vi foretager os overfor hinanden og naturen er uigenkaldeligt og kan nok fortrydes, men ikke gøres om. Derfor stiller tiden særlige etiske fordringer. I bogen ser vi på tiden og den usynlige omsorgsbetydning for personlighedens udvikling, for venskabet og for fællesskabet. Vi ser også på tiden og stilheden, skønheden, lovprisningen og den kreative skabelsesproces inden vi afslutter med livstiden, din egen livshistorie.Livstiden er vor individuelle formue og tid er vor væsentligste ejendom. Det er en speciel formue, for den kan ikke sættes i banken til senere brug. Vi haster af sted for ikke "at spilde tiden". Men fartens beruselse rummer en kunstig opstemthed. Det er som om sjælen og kroppen ikke kommer med. Mange har behov for en modvægt af stilhed, langsomhed og ro, en urørlighedszone, hvor man selv bestemmer hvem og hvad der skal inviteres indenfor. Det er en zone for skønhed, visdom, omsorg og stilhed. Det er en zone for den usynlige omsorg for det vi holder af i hverdagen. Det er en zone hvori vi knytter bånd til venner, familie og andre sociale fællesskaber. Det er en zone for identitetsfastholdelse. Finder vi den ikke selv, vælger kroppen egenhændigt gennem psykosomatiske symptomer og udbrændthedsfænomener.