Bøger af Kim Martin Nielsen

Siden Coaching i perspektiv – en grundbog udkom i 2008 er der sket meget med coaching som profession og håndværk samt i vores forståelse af coaching.I Coaching i nyt perspektiv – en metodebog bevæger vi os nogle skridt videre. Ved at gøre status for faget og pege fremad forsøger bogen at favne coachingfeltet på ny gennem tre centrale områder:  Grundlag, retninger og værktøjer  Ledelse, organisering og arbejde Ånd, filosofi og refleksionBogen vil være til nytte og inspiration for disse målgrupper:Studerende på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for en lærebog med den rette akademiske tyngde.Virksomheder og ledere, der bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen, og som har brug for en reflekteret metodebog.Alle med interesse for coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig og filosofisk perspektivering og en større forståelse for, hvordan coaching også virker.Den er skrevet af fagfolk med uddannelsesbaggrund inden for psykologi, filosofi og samfundsvidenskab samt coaches med master- eller universitetsgrader og mange års erfaring i praksis.

Systemisk coaching er en grundbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med samtaler og coaching. Den giver læseren mulighed for at opbygge eller videreudvikle et teoretisk fundament for at arbejde med samtaler og coaching på et systemisk og anerkendende grundlag. Med den systemiske tilgang til coaching flyttes fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder – og nye perspektiver og muligheder skabes.Bogen udkom første gang i 2009 og har siden etableret sig som en populær grund- og studiebog i coaching. Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med ny litteratur, og der er tilføjet nye kapitler om grafisk facilitering, coaching med modeller og parathed hos fokusperson og coach.Bogen vil kunne inspirere alle, der på tværs af brancher arbejder professionelt med samtaler – blandt andet ledere, konsulenter, vejledere og sagsbehandlere.

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederensrolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.

Coaching har i dag vundet indpas i mange organisationer og ses som både et ledelses- og HR-værktøj, der kan skabe forandringer og læring i organisationer. Det er dog ikke altid, at beslutningen om at indføre coaching i organisationen er afstemt med organisationens overordnede strategier, mål og kultur. Bogen beskriver den mangfoldighed af organisatorisk coaching, der i dag finder sted i organisationer. Forfatterne beskriver og reflekterer gennem forskellige optikker, hvordan organisatorisk coaching bl.a. kan anvendes som ledelsesinstrument, læringsrum, inspiration og forførelse.Bogen er den anden i serien om organisatorisk coaching - den første var Coachingens landskaber.Coaching og organisationer henvender sig til efter- og videregående uddannelser samt til HR-ledere og erhvervskonsulenter, som har interesse i at studere og bruge coaching som et professionelt værktøj.

Coaching har de seneste år udviklet sig til et landskab, mange bevæger sig rundt i – som brugere, udøvende, undervisere, debattører… Der er dog stadig mange hvide pletter på landkortet. Hvad er f.eks. baggrund for coachingens tilsyneladende popularitet? Får brugerne reel kvalitet for pengene? Er der snarere tale om en hurtig modebølge, der snart vil blive afløst af en ny?I denne bog inviteres læseren med på vandreture i nogle af Coachingens landskaber. Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet, stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange, og disse er:  Makroniveauet - Coachingsamtalens samfundsmæssige og filosofiske indlejring. Mesoniveauet - Coaching som læringssamtale i organisationer. Mikroniveauet - Ind i samtalen, dialog og relation. Coachingens pædagogik - Hvordan undervises i coaching  Hvert kapitel er en begyndende rejse, som skal invitere læseren til at forholde sig professionelt til coaching som et forskningsfelt, der i fremtiden vil påvirke organisationsudvikling i væsentlig grad.  Bogen er den første i en serie, og vil efterfølges af fire udgivelser, der udspringer af de fire tilgange. Ambitionen er at løfte kvaliteten af coaching i individuelle og organisatoriske sammenhænge. Forfatterne til de fem bøger i serien er Søren Willert, Erik Laursen, Ulla Thøgersen, Nicolaj Stegeager, Helle Alrø, Søren Frimann og Poul Nørgård Dahl fra Aalborg Universitet. Redaktør Jakob Nørlem kommer fra Attractor.

Udviklingen kalder på en afklaring af, hvordan de mange aktører i og omkring skolen spiller sammen - og hvordan aktørerne er gensidigt afhængige af hinanden for at kunne skabe de bedste resultater. Et led i denne afklaring er at præcisere, hvilke særlige kompetencer, roller og ansvar der gør sig gældende på hver af de enkelte ledelsesniveauer omkring skolen.Hovedbudskabet i denne bog er, at hvert ledelsesniveau skal kunne noget forskelligt for at lykkes sammen. Selvom man er sammen om læring, er der grundlæggende forskellige krav alt afhængigt af, om du sidder som direktør, chef, skoleleder eller afdelingsleder med tæt berøring med elevernes læring og trivsel. Det er dét, der ligger i begrebet learning pipeline - en logik, der hjælper til at udvikle et fælles sprog og mindset for, hvad der skal til for at lykkes i de enkelte ledelsesroller og dermed også i den samlede organisation. Med et mere nuanceret og fælles sprog om, hvordan opgaverne og forventningerne til det specifikke niveau differentierer sig, får den samlede ledelseskæde lettere ved både at dele ansvaret rigtigt mellem aktører og 'spille hinanden gode'.Ud fra teori og praksiserfaringer fra en række danske kommuner, der har arbejdet med at introducere en leadership pipeline-tankegang i form af fælles ledelsesgrundlag, beskriver denne bog, hvordan man på forvaltnings- og skoleledelsesniveau kan definere forventningerne til de enkelte roller i ledelseskæden.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi."Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner."Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen."Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen."Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Dette nummer af tidsskriftet indeholder følgende artikler:Din betydning for det gode og meningsfulde teamsamarbejdeAf Søs Rask Andresen og Nanna PaarupSom leder er du helt afgørende for, om teamsamarbejdet fungerer godt. Denne artikel giver dig lejlighed til at reflektere over din ledelse og den indvirkning, den har på samarbejdet på din arbejdsplads. Artiklen beskriver erfaringer med det gode teamsamarbejde, så du kan afklare, hvad du skal fortsætte med, og hvor du med fordel kan ændre din praksis. Alt sammen med det formål at opnå et mere meningsfuldt og effektivt teamsamarbejde.En læringskultur med kollektivt growth mindsetAf Kim Martin Nielsen og Michael DassaHvordan kan skoleledelsen skabe en kultur blandt sine medarbejdere, således at de får større lyst og vilje til at indgå i de læringsmuligheder, der ligger i hverdagen? Denne artikel giver et praksisorienteret bud på, hvorfor et kollektivt growth mindset bør være fundamentet for en lærings- og feedbackkultur, og ser nærmere på, hvilke faktorer i fællesskabet ledere, vejledere og ressourcepersoner skal være særligt opmærksomme på.Fortale for kollaborativ professionalisme: Fra professionelt samarbejde til kollaborativ professionalismeAf Andy Hargreaves og Michael T. O’ConnorI dette uddrag af bogen Kollaborativ professionalisme får du et aktuelt indspark til yderligere at kvalificere de teamsamarbejdsprocesser, der blev igangsat på danske skoler med introduktionen af professionelle læringsfællesskaber. Det sker gennem kollaborativ professionalisme, som markerer tredje bølge inden for professionelle læringsfællesskaber, og hvor fokus er på at samarbejde med eleverne og ikke kun for eleverne til et perspektiv.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering: opfattelseAf Henrik DresbøllDenne artikel er den anden i en serie på fire artikler, der handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvor den første artikel så på, hvordan implementeringstiltag kan optimeres gennem fokus på den menneskelige opmærksomhed, ser denne artikel nærmere på, hvordan vi former meninger og holdninger gennem vores opfattelse af, hvordan verden er indrettet.Anmeldelse af Relationel kapacitetAf Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Kedsomhed kvæler den gode læringAf Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug,Nanna Paarup og Louise TidmandHver fjerde elev i folkeskolen keder sig i en sådan grad, at det går ud over både trivsel og læring. Denne artikel beskriver, hvorfor den usunde kedsomhed er så destruktiv, og kommer med anvisningertil, hvordan man kan mindske kedsomheden. Dette gøres gennem en helhedsorienteret tilgang, der inddrager elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse, og hvor læring og trivsel vægtes lige højt.Når ledelsen udstikker klare fælles værdier og visioner, blomstrer arbejdspladsenAf Else Marie Bech, Finn Godrim og JonasNorgaard MortensenDenne artikel beskriver den udvikling, vi i samfundet har taget fra et fælles værdisæt til et individuelt. Artiklen argumenterer for, at dette individuelle ansvar kan medføre psykisk mistrivsel og vanskeligheder i forhold til at skabe mening og retning i livet. Derfor er det afgørende, at uddannelseslederen tør og formår at udstikke rammer, visioner og meningsfulde fælles værdier.Forældresamarbejdet i dagtilbuddet styrker barnets læringsmiljøAf Ida Elbæk og Sanne LindDenne artikel undersøger, hvordan man etablerer og leder godt forældresamarbejde, hvor forældre og dagtilbud sammen støtter op om barnets udvikling. Artiklen pointerer, at når relationen mellem forældre og det pædagogiske personale er god, understøttes barnets trivsel og læring på bedst mulig vis, da den gode relation fordrer videndeling, samarbejde og nysgerrighed på hinandens valg og beslutninger.Samtalens betydning for udvikling af pædagogisk praksisAf Kim Martin NielsenI januar-nummeret af Ledelse i Morgen skrev Kim Martin Nielsen om lederens rolle i forhold til at kvalificere kollegial coaching og analytiske dialoger i kollegafællesskabet med henblik på at fremme de professionelles læring og udvikling. Denne artikel tager skridtet videre og beskriver, hvordan arbejdet med at opbygge en refleksiv og samarbejdende læringskultur helt konkret kan se ud i praksis. Artiklen gennemgår tre redskaber til brug i teamets samtalepraksis.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Lederens rolle i at skabe kvalitet i refleksive samtalerAf Kim Martin NielsenDe tre faser i skolers turnaroundAf Kenneth Leithwood, Alma Harris og Tiuu Strauss"Det kan man da ikke med vores børn..."Af Rani Bødstrup HørlyckProfessionelle læringsfællesskaber og turn-/stay around-processerAf Peter AndersenTurnaround - til hvad?Af Lasse Reichstein

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Distribueret ledelse har en betydningAf Alma HarrisDenne artikel er et uddrag af den internationalt anerkendte forfatter og uddannelsesekspert Alma Harris’ kommende bog. Artiklen beskriver, hvordan distribueret ledelse er den ”sociale lim”, når det kommer til at udnytte uddannelsesstedets samlede professionelle ekspertise i et forsøg på at skabe bedre elevpræstationer og -resultater og fastholde dem.Distribueret ledelse: Svaret på øget kompleksitet og arbejdsbelastning?Af Kim Martin NielsenDenne artikel udfolder ideen bag delegeret og distribueret ledelse – hvad er det, hvorfor skal vi arbejde med det, og hvordan ser det ud i praksis? Derudover kommer artiklen med et bud på, hvilke forudsætninger arbejdet med distribueret ledelse kræver, samt hvilke faldgruber man bør være opmærksom på i det konkrete arbejde i praksis.Investeringen i ressourcepersoner i folkeskolen kræver mere ledelseAf Katja Munch ThorsenDenne artikel beskriver, hvordan man på mange skoler har investeret massivt i forskellige former for specialistviden i form af ressourcepersoner. Men mange steder får skolerne ikke nok ud af investeringen, fordi ressourcepersonernes arbejde ikke bliver ledet på en måde, hvor den organisationsudvikling, ressourcepersonerne har potentialet til at bidrage til, faktisk sker. Vejen frem er en mere bevidst og vedholdende ledelse af ressourcepersonernes arbejde.Ledelse og styring af kvalitetsarbejdet i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel har fokus på lederens rolle i forhold til at omsætte strategiske beslutninger til effektfulde resultater. Siden indførelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004 har der for alvor været fokus på kvalitetsudvikling af dagtilbud.Artiklen beskriver de styrings- og ledelsesmæssige krav, der stilles til kvalitetsudvikling i dagtilbud, og giver bud på, hvad kvalitet er, samt hvordan personalet oplever arbejdet med de udstukne krav.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skoleledelsens balancekunst – ledelse gennem paradokserAf Lotte LüscherLederopgaven er kompleks og fyldt af modsætninger. Denne artikel sætter fokus på ledelsesparadokser på tre niveauer, som er relevante for ledere i skolen at forholde sig til: organiseringens paradoks, tilhørsparadokset og rolleparadokset.Leadership Pipeline – en hjælp i tider med forandringsledelse?Af Kim Martin Nielsen, Thøger Riis Michelsen og Kristian DahlLeadership Pipeline er et bud på en ledelsesstrategi, der kan være en hjælp i tider, hvor krav og forventninger til ledelse er massive. Denne artikel kommer ind på, hvordan arbejdet med Leadership Pipeline kan give fokus på forbindelser mellem de organisatoriske niveauer med forskellige ledelsesprofiler.Leadership Pipeline i Hjørring Kommune – sund fornuft sat på formelAf Carl Otto Borup og Karsten PoulsenVed ændringen af ledelsesstrukturen i Hjørring Kommunes skoler og dagtilbud har de arbejdet med Leadership Pipeline i professionalisering af ledelsen. I artiklen deler projektlederen og skole- og dagtilbudschefen erfaringerne med at udarbejde en fælles profil for Børne- og Undervisningsområdet, som guider ledelsesudvikling og kompetenceudvikling.Fair beslutningsprocesser og forandringer, der lykkesAf Henrik Hiis og Bo VestergaardForfatterne tager i denne artikel afsæt i forskning, som viser, at to ud af tre forandringsindsatser ikke skaber bedre resultater. De diskuterer derfor, hvordan skoleledere kan lykkes med at skabe en ”fair proces” med medarbejderne, hvor der er god dynamik mellem procesprincipper, holdninger og adfærd.