Bøger af Lars Holmberg

Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.IndholdsoversigtForordArtikel 1. FlamingoeffektenArtikel 2. Normer og sociale misforståelserArtikel 3. Social pejling – fremgangsmåder og virkningerArtikel 4. HashforsøgetArtikel 5. RingstedforsøgetArtikel 6. Variationer over RingstedforsøgetArtikel 7. Social pejling i trafikkenArtikel 8. Aarhus EksperimentetArtikel 9. Social pejling i skolen – om skolenArtikel 10. Social pejling mod vold og mobningArtikel 11. Social pejling mellem kønneneArtikel 12. Sukkersherifferne ser sødtArtikel 13. Med straf skal stemmer byggesArtikel 14. Miljø, skat og social pejlingArtikel 15. Social pejling på direktionsgangenArtikel 16. Social pejling bag tremmerArtikel 17. Når forebyggelse ikke virkerArtikel 18. DanmarksforsøgetArtikel 19. Social pejling i DanmarkReferencer

Hvordan ser verdens bedste politi ud?Helt centralt er, at befolkningen har tillid til politiet. Politiet er i mange henseender retssystemets frontlinje; det er den del af retssystemet, flest borgere kommer i kontakt med (for mange også den eneste). Politiet er samtidig på mange områder statens repræsentanter, og har befolkningen ikke tillid til politiet, har samfundet et demokratisk problem. Har man ikke tillid til, at politiet vil og kan tage affære, når det er nødvendigt, ligger vejen til selvjustits og selvtægt åben.Herudover opregner forfatterne tilgængelighed for borgerne og mulighed for kontakt, tryghed i forhold til kriminalitet og effektivitet i opklaringen af forbrydelser, ordensproblemer samt sager der skal afgøres i rimelig tid.Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet der blev indgået i 2006 med formålet at evaluere den forestående politireform. I årene frem mod 2006 havde Danmark på mange måder et af verdens bedste politikorps. Målt med internationale alen havde tilliden til politiet gennem en længere årrække ligget i top. Men hvis det danske politi faktisk kunne siges at være et af verdens bedste, er det nærliggende at spørge, hvorfor politiets skulle reformeres i så omfattende grad, som tilfældet blev? Bogen tilbyder et indblik i politireformen, dens grundlag, konsekvenser og forbedringer.IndholdsoversigtForordIndledningKapitel 1 - Reformens indhold og historie Kapitel 2 - Reformen indefraKapitel 3 - Reformen i forhold til eksterne samarbejdspatnereKapitel 4 - Politiets synlighed, tilgænngelighed og kontakt med borgerneKapitel 5- Borgernes tilfredshed med politietKapitel 6 - Borgernes tryghedKapitel 7 - Tilliden til politietKapitel 8 - Politiet under presKapitel 9 - Opsummering, udsyn og konklusionReferencerAppendiks AAppendiks BAppendiks CAppendiks DAppendiks EAppendiks F

Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.

I denne bog beskrives resultaterne af et storstilet og enestående projekt "Ringstedprojektet" vedrørende unges tobaksrygning, forbrug af alkohol, hashrygning, brug af andre former for narkotika, vold og anden form for kriminalitet. De unges risikoadfærd sættes i forhold til livsstil, livsbetingelser og levemåder.Det er første gang, der er gennemført et projekt i Danmark, der belyser risikoadfærd i hele ungdomsperioden, lige fra barn til voksen (11-24 år)Det er første gang, et så bredt spektrum af risikoadfærd og relationen mellem disse adfærdsformer belyses dybtgåendeDet er første gang, at såvel kvantitative som kvalitative metoder er anvendt i den udstrækning, som tilfældet er: Over en treårig periode har ungdommen i et typisk og repræsentativt dansk lokalsamfund - Ringsted kommune - udfyldt op mod 7.000 spørgeskemaer; der er foretaget op mod 100 båndinterviews; 200 skoleelever har haft mulighed for at komme direkte til orde i skoleinterviews; der er interviewet et stort antal myndighedspersoner, dørvogtere, bartendere, skolelærere m.fl. - og der er foretaget mellem 700 og 900 timers deltagerobservation i natte- og gadelivet, på værtshuse og diskoteker, til private fester mv.Projektets resultater stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af oplysning og kampagner, som hidtil har været de mest anvendte måder at forsøge at forebygge risikoadfærd på. Ringstedforsøget er et kontrolleret eksperiment, der blev gennemført som en del af projektet, og som indeholder nye og lovende perspektiver for forebyggelsesarbejdet. Omdrejningspunktet er sociale overdrivelser - det forhold, at unge søger at leve op til vildt overdrevne forestillinger om andre unges rygning, tobaksforbrug, brug af narkotika osv. Ringstedforsøget viser, at det er muligt at påvirke den slags overdrivelser, og ikke mindst, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757412030

Kultur er et centralt begreb – ikke mindst i den offentlige debat, hvor forskellige kulturer ofte synes at støde sammen: Kulturen blandt de ansatte på plejehjemmet forarger de pårørende. Ungdomskulturen bekymrer forældre og lærere. De fremmede kulturer siges at true vores danske identitet. Kultur findes på alle samfundsniveauer, og vi indgår alle i mange forskellige kulturelle fællesskaber.   Men hvad er kultur i det hele taget? Er det noget, man besidder eller ejer? Er kultur det, man gør eller det, man tænker? Eller er kultur noget, man taler om eller fremanalyserer, altså en afspejling af italesættelsen af kultur? Kulturvidenskaben giver en række redskaber til at besvare sådanne spørgsmål, og sætter dermed både vores egen og de andres kultur i et klarere lys.   Kultur og forståelse er en grundbog i kulturvidenskab. Bogens første store kapitel giver en bred introduktion til, hvad kulturvidenskab overhovedet er. Derefter gennemgås den antropologiske analysemetode i et fyldigt kapitel om feltarbejde og fortolkning. Som afslutning gives fire konkrete ekstempler på analyse af henholdsvis backpackerkulturen, gæsters opførsel, politiets verdensforståelse og de blindes måde at se verden på. Bogen er desuden udstyret med både et person- og emneleksikon, der gør det lettere for læseren at orientere sig og få overblik over kulturvidenskaben.   Kultur og forståelse er en grundbog til de pædagogiske uddannelser, sygeplejeuddannelsen og de sociale højskoler. Den vil desuden kunne bruges på andre uddannelser, hvor mødet mellem mennesker er i centrum.   Benedicta Pécseli er lektor på Gladsaxeseminariet og forfatter til og redaktør af flere lærebøger inden for det pædagogiske felt. Bidragyderne til antologien er Lisanne Wilken, Lars Kjærholm, Christina Anderskov, Louise Hausgaard, Lars Holmberg og Pia Lundberg.

Bliver borgerne tryggere af at se mere til politiet?Kan en satsning på nærpoliti øge kontakten mellem borgere og politi i Danmark?Har nærpolitiet indflydelse på kriminalitet og andre problemer i lokalområdet?Dette er blot nogle af de spørgsmål, som belyses i denne evaluering af en række nærpolitiforsøg i Danmark. Forsøgene, der omfattede seks politikredse, løb fra 1997-2002, og for første gang i dansk politis historie blev forsøgene forløb og resultater vurderet af eksterne forskere.Med udgangspunkt i data fra observationer af politiets arbejde, interviews med politifolk og samarbejdspartnere, resultater fra en række borgerundersøgelser, samt skriftlige kilder, gives et detaljeret indblik i nærpolitiets arbejde, ligesom virkningerne på det omgivende samfund vurderes. Evalueringen fokuserer primært på forsøget i Helsingør politikreds, men beskriver også resultaterne fra de øvrige politikredse, ligesom de danske resultater vurderes i forhold til erfaringer fra udlandet.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757401586

Hvordan ser verdens bedste politi ud?Helt centralt er, at befolkningen har tillid til politiet. Politiet er i mange henseender retssystemets frontlinje; det er den del af retssystemet, flest borgere kommer i kontakt med (for mange også den eneste). Politiet er samtidig på mange områder statens repræsentanter, og har befolkningen ikke tillid til politiet, har samfundet et demokratisk problem. Har man ikke tillid til, at politiet vil og kan tage affære, når det er nødvendigt, ligger vejen til selvjustits og selvtægt åben.Herudover opregner forfatterne tilgængelighed for borgerne og mulighed for kontakt, tryghed i forhold til kriminalitet og effektivitet i opklaringen af forbrydelser, ordensproblemer samt sager der skal afgøres i rimelig tid.Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet der blev indgået i 2006 med formålet at evaluere den forestående politireform. I årene frem mod 2006 havde Danmark på mange måder et af verdens bedste politikorps. Målt med internationale alen havde tilliden til politiet gennem en længere årrække ligget i top. Men hvis det danske politi faktisk kunne siges at være et af verdens bedste, er det nærliggende at spørge, hvorfor politiets skulle reformeres i så omfattende grad, som tilfældet blev? Bogen tilbyder et indblik i politireformen, dens grundlag, konsekvenser og forbedringer.