Bøger af Mads Christoffersen

Arbejdet forstået baglæns rummer en lang række fortællinger om en generations omtumlede vej gennem 40 års arbejdsliv. Bogen er et indspark i debatterne om tidlig tilbagetrækning, om seniorers plads på arbejdsmarkedet og om, hvad der gør et godt arbejdsliv. Bogens tre forfattere undersøger, hvad vi kan lære om arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man spørger dem, der har brugt størstedelen af deres liv netop dér. De kalder deres metode ’fortidsværksteder’: daglange workshops med deltagere, der har delt erfaringer og historier fra deres arbejdsliv, både godt og ondt, i generelle træk og finurlige detaljer. Deltagerne har desuden diskuteret overgangen til pensionisttilværelsen og hvilken betydning, deres arbejde har haft både før og efter pensionering. Det er på mange måder en historisk privilegeret generation, der fra sin position som seniorer kan se tilbage på en helt særlig samfundsudvikling, som inden for få år bød på kvinde- og ungdomsoprør, økonomiske opsving og kriser, en frembrusende global kapitalisme samt en massiv teknologiudvikling, alt sammen noget som var med til at forandre samfundet radikalt. De 128 mennesker, der har deltaget i fortidsværkstederne, repræsenterer 12 forskellige faggrupper, og deres arbejdsliv har strakt sig over fire årtier. Dermed indeholder bogen et væld af levet erfaring fra et bredt udsnit af befolkningen.

Denne bog handler om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler – mand og mand imellem – om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i denne bog, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne. MÆND DER MISTER rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise. De er alle erhvervsaktive, har børn og har mistet deres ledsager til kræftsygdomme. De fortæller om, hvordan man håndterer de svære følelser, man normalt ikke taler åbent om som mand. Hvordan man takler at være familiens stærke overhoved og samtidig bange og skrøbelig. Bogens efterskrift giver ideer til, hvordan man kan komme videre, hvis man er fanget i sorgens mørke. MÆND DER MISTER henvender sig til mænd, der har mistet, og til familie, venner og andre, der er tæt på. Bogen kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise. Bogens overskud går til Suzanne Gieses Mindelegat.

Den 17.november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste. De Gule Veste var ikke organiseret på forhånd, de gjorde spontant oprør imod en forhøjelse af priserne på benzin og diesel, men deres krav bredte sig hurtigt til andre områder. Hvad ville de, hvem var de og hvor kom de fra? Præsident Emmanuel Macron var med stort flertal blevet valgt året før, og han havde sat sig for at reformere landet efter skandinavisk forbillede. Man hans reformer rejste pludselig en – gul – mur af modstand. Denne bog giver De Gule Veste ordet. Forfatteren har interviewet 68 Gule Veste i landsbyer i Sydfrankrig, som er bevægelsens epicenter. Han fortæller også om baggrunden for deres krav og beretter om, hvordan bevægelsen mødtes med uhørt politivold og undertrykkelse fra myndighedernes side. Bogen giver et signalement af de dybe skel i det franske samfund, som har skabt konflikten og bevægelsen. For hver bog der sælges, sender forlaget 10 kr. til en forening af franske ofre for politivold.

Sommerhus under sydlige himmelstrøg - hvem kender ikke drømmen om vin- og lavendelmarker, smukke landskaber og udsøgt middelhavsmad? Med base i et lille byhus i Gard fortæller bogen ”Det ukendte Sydfrankrig” om de mennesker, den historie og den natur, som er det autentiske grundlag for oplevelse af landet og dets kulturelle rigdomme. Forfatterne har boet en del af året i Sydfrankrig i mange år og har skabt et omfattende netværk på mange hundrede personer, som har inviteret dem indenfor. Det er blevet til besøg hos bønder, som lever af vindyrkning, produktion af olivenolie og gedeoste. Læserne bliver taget med på vildsvinejagt med de lokale jægere, til en samtale med den fornemme hertug af Uzès, som er en af de fremmeste adelspersoner i landet, og til de særlige, sydfranske tyrelege i landsbyen. Bogen indbyder til store natur- og kulturoplevelser. En cykeltur på Viarhôna, en vandretur mellem får og ulve på den mytiske middelalderhærvej, la Régordane, og en togrejse med banen Le Cévenole igennem de smukke Cevenner-bjerge. Turen går også til departementet Ariège, hvor efterkommere til de bjørnetrækkere, som i forrige århundrede fremviste deres dresserede bjørne over hele verden, fortæller om deres taburamte forfædre. Områdets historie starter med en grotte med formentlig Frankrigs ældste hulemalerier – cirka 37.000 år gamle – der forestiller en mammut og et kattedyr. Den nyere franske historie fortælles igennem samtaler med de såkaldte Pied-Noirs, der måtte forlade Algeriet efter afslutningen af den blodige borgerkrig i 1962. Men Sydfrankrig er andet og mere end smuk natur og store oplevelser. De Gule Vestes revolte i 2018 trak pludselig gardinet fra til en anden og mere barsk virkelighed: nemlig at tusindvis af franskmænd lever et liv, som er præget af relativ fattigdom og afmagtsfølelse. Man får i den grad lyst til at følge i forfatternes sydfranske fodspor og opleve en bid af det smukkeste land på jorden. Karin Mørch, Dansk-fransk journalist. Dækker Frankrig for DR Nyheder.

Forord af Andreas KammDenne bog om flygtningeskæbner i Grækenland udkommer på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa. Den 24. februar 2022 indledte Rusland et angreb på Ukraine, og strømmen af flygtninge begyndte. Mange er flygtet til egne af deres land, hvor der endnu er relativt sikkert at være, mens mere end 6 millioner er søgt over grænsen til EU med Polen som det land, der huser flest ukrainere, nemlig mere end 2,5 millioner. Et enigt EU har reageret ved at aktivere reglerne om midlertidig opholdstilladelse og Danmark har, trods sit retsforbehold, vedtaget en særlov, som flugter med EUs regelsæt. Alle ukrainere er velkomne, de europæiske befolkninger bakker op – ja, nogle henter selv flygtninge i Polen og bringer dem til Danmark og andre medlemslande. Den midlertidige opholdstilladelse betyder, at selve asylbehandlingen udsættes i 2 år og i den periode har de ukrainske flygtninge adgang til arbejdsmarkedet, skole- og uddannelsessystemet, boliger, sociale ydelser mv.Denne positive modtagelse – fra politikere såvel som befolkningerne i Europa – udstiller i mange henseender, hvad der skete i 2015-2016, da de syriske flygtninge strømmede ud af Syrien for at komme væk fra de russiske bomber og Bashar Al Assads forfølgelse. På trods af Angela Merkels appel om sammenhold og solidaritet i forhold til at hjælpe flygtningene, så faldt fællesskabet sammen. Europas lande gik så at sige hver til sit og bestræbte sig på at beskytte sig selv mod flygtningestrømmene – i stedet for at følge Flygtningekonventionen og sikre beskyttelse til de forfulgte.Det, man kunne blive enige om i EU, var at etablere en aftale med Tyrkiet om, mod betaling, at hindre flygtningene i at komme til EU via Grækenland. Den såkaldte Balkanrute skulle lukkes ned. På samme måde søgte EU at få libyske myndigheder til at hindre trafikken over Middelhavet ved øget kontrol og patruljering.Uanset at disse restriktive tiltag har haft effekt, så er flygtningestrømmen til Grækenland ikke standset, og ”tyrkietaftalens” bestemmelser om at returnere flygtninge fra Grækenland tilbage til Tyrkiet fungerer kun delvist.Vi mødte ikke de syriske flygtninge, som vi i dag møder de ukrainske flygtninge. Det kunne vi have gjort, men frygten overmandede vores humanitære værdier. Denne bog beskæftiger sig med resultatet af vores handlinger. Tusindvis af flygtninge er fanget i Grækenland – på øerne og på fastlandet. Og Grækenland er ”fanget” af EUs usolidariske Dublin-regler, der bestemmer, at det første EU-land en flygtning betræder, har ansvar for den pågældende.Mads Christoffersen og Eva-Marie Møller har mødt – og talt med – flygtningene i de græske lejre, lyttet til den udsigtsløshed de føler. De kan ikke planlægge fremtiden, de kan ikke hjælpe sig selv, de kan ikke hjælpe deres børn, håbet svinder. Mange har været i Grækenland både 4 og 5 år – nogle længere tid. ”Vi lever ikke et liv her – vi holder os bare i live – og det er alt” (Safiya fra Afghanistan).Bogen er en forstemmende beretning om tusindvis af fordrevne menneskers skæbne og vores fælles svigt i forhold til at give dem tilværelsen tilbage. Der er en kæmpe kløft mellem på den ene side de politiske beslutninger i EUs medlemslande og på den anden side vores internationale forpligtelser. Der er en kæmpe kløft mellem vores erklærede respekt for det enkelte menneskes værdighed og så vores behandling af de strandede flygtninge i Grækenland.Beretningen om ”En græsk tragedie” er vigtig. Vi må ikke lukke øjnene for konsekvensen af vores handlinger, vi må ikke tabe den enkelte skæbne af syne, og vi må ikke miste evnen til at sætte os i de fordrevnes sted.Man kan håbe, at bogens beretninger kan få os til at genopdage vores fælles ansvar, og man kan håbe, at den positive modtagelse, vi giver de ukrainske flygtninge, kan bidrage til, at vi erkender, hvor vigtigt det er, at vi handler i fællesskab og solidaritet. Gør vi det, så er Angela Merkels ord gyldige: ”Wir schaffen das, und dort, wo uns etwas im Wege steht, muss es überwunden werden, muss daran gearbeitet werden”.Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Bogen præsenterer en række kristne kirkesamfund i Danmark, som en refleksion over og en selvpræsentation af det særegne og det fælles for kirkerne. Kirken den er … afspejler den brede kirkelighed i Danmark både i indhold og i udtryk. Forfattere fra de enkelte kirker beskriver deres egen kirke. Hvad kendetegner deres kirke, hvordan er det at være deres kirke i Danmark, hvad er særligt for deres gudstjenesteliv, hvordan ser de deres rolle i samfundet, hvad er deres forhold til andre kirker? Forfatterne til de enkelte kirker har haft frie hænder til at skrive det, der er vigtigt for dem. Det er oplysende at læse om de forskellige kirker og det kirkelige landskab, fortalt sådan som forfatterne selv ønsker at fremstille netop deres kirkelige virkelighed. Rammen for, hvilke kirkesamfund der er med i bogen, er sat af, at de alle er med i Danske Kirkers Råd.Bogens indledende kapitler præsenterer kort det kirkelige landskab, der rækker ud over det, de udvalgte kirkesamfund selv præsenterer, samt nogle af de generelle tendenser, der ses i samfundet angående tro og trossamfund. Desuden drøftes det, hvad økumeni overhovedet er for en størrelse i 2022. Endelig kommer bogen ind på den flerkulturelle virkelighed, der i stigende grad præger kirkelivet herhjemme, og der gives bud på nogle af de økumeniske udfordringer, kirkerne står overfor i nærmeste fremtid.Kirken den er … er udgivet i samarbejde med Danske Kirkers Råd og Teologi for Lægfolk.

Den 17. november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste.De Gule Veste var ikke organiseret på forhånd, de gjorde spontant oprør imod en forhøjelse af priserne på benzin og diesel, men deres krav bredte sig hurtigt til andre områder.Hvad ville de, hvem var de, og hvor kom de fra?Præsident Emmanuel Macron var med stort flertal blevet valgt året før, og han havde sat sig for at reformere landet efter skandinavisk forbillede. Man hans reformer rejste pludselig en – gul – mur af modstand.Denne bog giver De Gule Veste ordet. Forfatteren har interviewet 68 Gule Veste i landsbyer i Sydfrankrig, som er bevægelsens epicenter. Han fortæller også om baggrunden for deres krav og beretter om, hvordan bevægelsen mødtes med uhørt politivold og undertrykkelse fra myndighedernes side. Bogen giver et signalement af de dybe skel i det franske samfund, som har skabt konflikten og bevægelsen.

Rektor for Universitet, Aage Aalesen, er glødende tilhænger af Ny Ledelse, og han forvalter sit job med brutalitet og kynisme. Han fyrer kommunikationsdirektøren, den tidligere TV-studievært Bent Gundersen, for en detalje og lægger sig ud med alle faglige direktører pga. uargumenterede nedskæringer. Desværre kommer han i fedtefadet i Ministeriet, da han uberettiget har købt en Maserati som firmabil. Han skal købe bilen for 1 million kr. for egne penge, som han ikke har. Da superprofessoren, den flamboyante Belinda Blokovic netop, af lidt uklare årsager, har lokket et større millionbeløb ud af det saudiske kongehus, stjæler han pengene fra hendes projektkonto. Belinda anvender imidlertid en ret aggressiv kvindelig taktik til at manøvrere mænd ud i kompromitterende situationer, hvor hun sikrer sig billeder af dem. Aalesen ser ud til at klare situationen og afholder Universitetets selvgratulerende årsfest med alle erhvervslivets spidser, der er begejstrede over den ny-liberale stormvind. Han bliver dog fundet død samme aften, efter at han har haft et korporligt sammenstød med Bent Jungersen på et herretoilet. Liget bliver fundet ud på natten af den rumænske rengøringsassistent, Juliana Illinesco, som har iøjnefaldende kompetencer i et biokemisk laboratorium. Hun opsøges af Carsten Tværbom, som er en gammel 68’er, der opgav studierne for at blive rigtig arbejder. Juliana og Carsten finder ud af, at der et tale om et mord, som politiet har overset og beslutter sig for sammen at opklare det. Historien udvikler sig parallelt med en intrige om, hvordan banker og kapitalfonde forsøger at privatisere sektoren og købe Universitetet for at gøre det til en ”sund forretning”.

Mord på Universitetet er en krimi med masser af humor og satire. Universitetets selvhøjtidelige rektor Aage Aalesen, bliver fundet død på sit kontor natten efter årsfesten. Der er ingen tegn på vold, men er han død af naturlige årsager? Han har utallige fjender blandt de ansatte, efter at han med støtte fra landets største virksomheder har iværksat en transformation af Universitetet til en effektiv koncern med ”Ny Ledelse” som motor. En rumænsk rengøringsassistent, der er usædvanlig dygtig med en skalpel og ved computertasterne, sætter sig for at opklare sagen tilskyndet af sin nye ven, Carsten Tværbom. Han er gammel 68’er og tidligere medlem af det for længst opløste Marxistisk-Leninistisk-Trotkistisk Folkefront. Sammen begiver de sig ud på en rejse, hvor de finder ud af, at rektoren er myrdet. Der udspiller sig nu et hæsblæsende drama, hvor de møder en kapitalfond og flere investeringsbanker, som vil privatisere sektoren og købe universitetet. Det indgår også et blowjob, groft misbrug af offentlige midler og en hæmningsløs politisk intrige. En rød Maserati kører igennem hele historien.