Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev:»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«– Ulrik Langen, Weekendavisen »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«– May Schack, Politiken »God historisk underholdning.«**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende
Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.
Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed. Pressen skriver: »Helleberg skriver, så siderne vender sig selv.« ***** – Femina »Ligesom Kvinderne fra Thy lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.« ***** – Kristeligt Dagblad »Begavet og gribende (…) Med en nænsom og samtidig nærgående pen portrætterer [Helleberg] ikke bare de to kvinder men det samfund, de levede i, og de mennesker, de mødte på deres vej. Hun nuancerer umiddelbart kritisable handlinger og lægger flere farver og facetter ind i figurer, der ellers oftest optræder som statister på den store historiske scene.« **** – Berlingske »Meningsfuld, farverig underholdning.« – Weekendavisen
Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.
Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.
Maria Helleberg, f. 1986, debuterede 1986 med romanen Seersken. Hun har skrevet en lang række historiske romaner, senest Dronningeskolen, 2004. Hun bidrager også til Aschehougs store, historiske roman-serie, Slægten
Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning. Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.
To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?
I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.
I denne spændende bog graver historiker Maria Helleberg og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen ned i historiens mest berømte dødsfald og årsagerne hertil.“Berømte dødsfald” er historier om dødelige sygdomme og epidemier, men også om mord, forgiftninger og selvmord. Det er sandheden om de myter, der i flere århundreder har floreret om nogle af tidens mest kendte dødsfald, og som eftertiden har undret og forarget sig over. Jesus blev korsfæstet, Jeanne d’Arc blev brændt, og Tove Ditlevsen tog sit eget liv. Men hvordan foregik det, og hvilken betydning har deres død?
Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.
Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder. Pressen skriver:»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «– Ulrik Langen, Weekendavisen »...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «**** –FEMINA
Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig. Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllembourg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.
Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.Maria Helleberg, født 1956, er mag.art. i dansk og teatervidenskab. Har skrevet noveller, børnebøger, rejsebøger, skuespil samt mange historiske romanbiografier.
Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark. Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie."Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."- Litteratursiden
Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuldaf livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte?KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.
Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev:»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«– Ulrik Langen, Weekendavisen »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«– May Schack, Politiken »God historisk underholdning.«**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende
Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.
Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror, Kronprinsen, som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. ”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.”- Jens Kistrup, Weekendavisen
Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen
Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror Kronprinsen som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. Bogen er i to bind og sælges kun samlet.”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.”- Jens Kistrup, Weekendavisen
Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder. Pressen skriver:»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «– Ulrik Langen, Weekendavisen »...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «**** –FEMINA»Maria Helleberg kan kunsten at gøre de historiske magtkampe og skæbner levende, og Leonora Christinas historie er mere dramatisk end de fleste Hollywood-film.«– FEMINA
Ribe i begyndelsen af 1600-tallet. Under Guds og kongens beskyttelse blomstrer handlen i den voksende købstad. Der hersker lov og orden, og hver søndag mødes byens borgere i domkirken, hvor alle kender deres plads. Men lige under det velordnede byliv lurer angsten for mørke kræfter og hekses usynlige magt.En dag bliver Anne Skomagers opsøgt af den nye præst i sognet. Han er bleg og frygtsom, taler om sort magi og advarer Anne imod at gå den ondes ærinde. Hun må læse sine bønner og salmer, hun må holde op med at sidde i mørket og byde sig til for den onde. Forveksler præsten hende med en anden? Anne er sikker på, at hun aldrig har gjort nogen ondt, men hvad ved hun overhovedet om sig selv? Da hendes gamle frier Henrik pludselig dukker op, må hun indse, at der findes kræfter i hende, som hun aldrig før har kendt. HERRENS BØDLER er en fængslende roman om overtro og hekseri, kærlighed og brændende begær i en tid, hvor ethvert smil er en sprække ind til dæmonerne.
Frankrig behersker det meste af det europæiske kontinent, og fredsaftalen i juli 1807 i Tilsit mellem Napoleon og den russiske zar forstærker englændernes frygt for, at den danske flåde falder i franske hænder. De beslutter derfor at foretage et præventivt angreb på Sjælland og København for at få flåden udleveret. Således begyndte Københavns bombardement med kanoner og raketter den 2. september 1807 uden hensyn til byens indbyggere. Den danske modstand var minimal, og de engelske styrker kunne da allerede i oktober udskibe sig med hele Danmarks flåde som krigsbytte. Ludvig Dane er faderens yndlingssøn – ikke moderens. Derfor angler han efter at udføre gerninger, der kan gøre ham fortjent til moderen, Karen Danes, kærlighed. Ludvig bliver succesrig handelsmand i København, gifter sig med moderens valg, Henriette, men hans kærlighed og begær er intenst rettet mod broderen Troels’ kone, Marie-Louise. Københavns bombardement og de menneskelige omkostninger modner dog Ludvig, og han får blik for sin kones fine menneskelige egenskaber. Sammen opretter de et børnehjem for forældreløse børn. Men nye mysterier truer slægten. Bombardement - Slægten 18 er et selvstændigt bind i den historiske romanserie Slægten om familien Dane gennem tusind års danmarkshistorie.
Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792. De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.
10-årige Gajus vågner en morgen i sit hjem i Pompeji og opdager, at hans mor og far er gået fra hinanden. Hans mor er flyttet sammen med en anden mand, men Gajus beslutter sig for at finde hende. På vejen møder han slavedrengen Kalos, der er stukket af fra sine ejere, og de to slår følge. De møder også pigen Diana, der er slave i en rig familie og glad for sin opgave med at passe på den nyfødte Julia. Over dem rumler vulkanen Vesuv, og det er som om naturen holder vejret og bare venter på, at noget forfærdeligt vil ske.Børnene fra Pompeji er en historisk roman, der udspiller sig i år 79 efter Kristi fødsel.Maria Helleberg er født i 1956 og har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 bøger. Hun er mest kendt for sine romaner for voksne, men hun har også skrevet mange bøger for børn og unge. Hendes historier handler ofte om historiske begivenheder med enten virkelige eller opdigtede personer i hovedrollerne.Første del af fortællingen om Gajus og Kalos fra byen Pompeji.
Kleopatra kommer til verden i år 69 før Kristus i Egypten og indgår allerede fra fødslen i det komplicerede magtspil i landet. Hun vokser op på samfundets top, men på trods af penge og materielle goder er tilværelsen her langt fra tryg. Næsten konstant i livsfare er hun reduceret til en brik, som politikere og familiemedlemmer kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.Tyve år gammel møder hun Cæsar, da han kommer til Egypten på grund af borgerkrigen i Romerriget. Skønt han er meget ældre end hun, indleder de et kærlighedsforhold, der skal blive et af verdenshistoriens mest berømte.Maria Hellebergs ”Cæsar og Kleopatra” er en medrivende historisk roman, som udover nogle faktiske historiske forhold også indeholder en tidløs fortælling om et kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.
Den største myte i dansk middelalder er en kvinde: Dronning Dagmar kom til Danmark fra Tjekkiet, ægtede Valdemar Sejr og døde ung – muligvis i barselssengen. Siden 1200-tallet har hun personificeret det milde, ordentlige menneske med magt og politisk ansvar.Denne biografi om Dronning Dagmar (1187-1212) er en single baseret på kapitlet "Dronning Dagmar" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).
Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Hun er født i en familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op: smuk, stærk, talentfuld og modig.Ét er Johanne Luise fra barnsben bevidst om: At undgå udnyttelse handler om at stå fast. Hun må værne om kroppen, sproget, tanken. Munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind, og senere den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. På scenen på Det kongelige Teater bliver hun et rigtigt menneske. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.Johanne Luise Heiberg (f. Pätges, 1812-1890) kom ind på Det Kongelige Teaters balletskole som otteårig. Hun fik hurtigt mindre roller og debuterede som skuespiller i vaudevillen APRILSNARRENE. Tidens største digtere, fra Oehlenschläger til Hertz, skrev roller til hende og med ægteskabet med Johan Ludvig Heiberg, forfatter, dramatiker og senere direktør for Det Kongelige Teater, blev hun guldalderens store danske scenekunstner.Pressen skriver:»… et fintmærkende og følsomt portræt af den store danske skuespillerinde …”Scenesat” er en værdig hyldest til den legendariske skuespillerinde Johanne Louise Heiberg.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Maria Hellebergs indlevede skildring af fru Heibergs rædsomme barndom, stærke vilje og frustration er gribende … Maria Helleberg griber kraftfuldt og vedkommende fat i læseren med sit undersøgende blik på en kvindelig kunstners vej til position og ensomhedsfølelse.«***** – Eva Pohl, Berlingske»… en god og grum og gæv roman om Johanne Luise Heiberg«– Lars Bukdahl, Weekendavisen»Maria Helleberg gør det med sin sædvanlige respekt for de historiske kendsgerninger, og hun sætter som i sine andre historiske romaner ekstra kulør på ved hjælp af den såkaldte digteriske frihed. «– K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende»Med mageløs præcision giver Helleberg os Hanne, Johanne og fru Heiberg i én bid … en fantastisk bog er det blevet til.«– Marianne D. Comett, Sæby Folkeblad
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.