Bøger af Ole Henrik Hansen

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagogBogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis.Bogens indhold:Del 1: Uddannelse og dannelse1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet (Lars Qvortrup)2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste (Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl)3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform (Pernille Frandsen)Del 2: Pædagogiske miljøer og aktiviteter4. Kvalitet i pædagogisk praksis (Torben Næsby)5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv (Torben Næsby)6. Neuropædagogik – neuroner og relationer (Anni Mortensen)Del 3: Profession og samfund7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse (Ida Kornerup og Mimi Petersen)8. Unge, uddannelse og netværk (Üzeyir Tireli)9. Køn i pædagogisk praksis (Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente)Del 4: Pædagogens praksis10. Didaktik i dagtilbud (Ole Henrik Hansen)11. Målsætning, dokumentation og evaluering (Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen)12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv (Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen)13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge (Kira SaabyeChristensen og Ida Kornerup)

Værdier i danske dagtilbud afdækker, analyserer og reflekterer de tre forfattere over de værdier, pædagoger formidler i de danske vuggestuer og børnehaver. Og i forlængelse heraf giver de et konkret bud på en didaktisk model for, hvordan pædagoger kan arbejde med en bevidst værdiopdragelse.'Vi håber, at bogen ansporer pædagoger til at reflektere over de værdier, de kommunikerer i samspil med børnene, og at denne refleksion vil være med til at kvalificere arbejdet med værdier, så de i højere grad kommer til at indgå som vigtige pejlemærker i det pædagogiske arbejde.'- fra forordetBogen henvender sig til pædagog- og pædagogikstuderende samt uddannede pædagoger.

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Sundhed og trivsel danner grobund for børn og unges læring og psykosociale udvikling, og samtidig spiller uddannelse, læring og erhvervelse af kompetencer en vigtig rolle for sundhed og velvære gennem hele livet. Børn og unges sundhed og trivsel i hverdagen - og dermed også deres mulighed for at udvikle sig og lære - påvirkes af mange forskellige dimensioner, heriblandt samvær med andre børn og unge og med for eksempel pædagoger og lærere, sociale relationer og venskaber, leg og undervisning, succes og nederlag, de fysiske rammer og atmosfæren i institutionen og deraf udløste følelser. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på børn og unges sundhed og trivsel fra en tidlig alder for at skabe de bedste muligheder for sundhed og livskvalitet livet igennem.Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole er en forskningsbaseret grundbog om sundhedspædagogiske teorier, begreber og metoder samt disses anvendelse i det sundhedsfremmende arbejde med børn og unge i dagtilbud og skoler. Bogen tilbyder en teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik, og en handlingsorienteret viden, hvor der via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Bogen bygger på forskning fra primært danske sammenhænge, men også udenlandske betragtninger inddrages.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Vi ved nu, at evidens ikke kun er et anliggende for den medicinske verden, men også for uddannelsesverdenen. Evidens i undervisning handler om sandsynlighed og ikke om sikkerhed, idet undervisning og læring er komplekse størrelser, hvor forholdene er afhængige af de konkrete situationer. Ét er at vide, hvad der sikkert virker bedre end noget andet. Noget andet er, hvordan man så i praksis på den enkelte skole kan arbejde evidens- eller forskningsinformeret. Netop dette handler Paideia nummer 6 om. I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Fra forskningskunnskap til pedagogisk praksis- Evidensinformeret undervisning – hvordan gør man?- Effekter av flexibel resultatanpassad matematikundervisning- Hvilke organisatoriske faktorer påvirker læreres indre pliktfølelse?- Om ”dronninger og prinser, resten er bare i veien” – elevmedvirkning iteori og praksis- Kommentar: Jeg var lige så glad...Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Kender vi konsekvenserne af, at ni ud af ti børn tilbringer størstedelen af deres tidlige barndom i dagtilbud, som vi ikke kender kvaliteten af? Bogen diskuterer myterne om, at børn trives og udvikler sig bedre i dagtilbud, end hvis de passes hjemme. Ole Henrik Hansen belyser på baggrund af nyere forskning de offentlige fortællinger om dagtilbud og deres betydning for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Med udgangspunkt i sprogforskning og forskning i børns sociale udvikling undersøger han, hvem der egentlig bidrager i udviklingen af børnenes sprog, sociale kognition og deres sociale kompetencer, og hvem der skaber børnenes selvværd og kan give dem tryghed i de første leveår – forældrene eller dagtilbuddene? Bogen forklarer, hvad forskning fortæller os om børns stress, og hvilke konsekvenser påvirkningen har for barnet, på kort og længere sigt. Den behandler betydningen af kærlighed og fysisk kontakt og et tillidsfuldt omsorgsmiljø med plads til at stimulere barnet relevant. Den rejser desuden spørgsmålet, om dagtilbuddet kan levere den nødvendige harmoniske følelsesregulering, eller om denne risikerer at blive erstattet af følelseshæmning? I så fald gælder det for barnet om at tilpasse sig og følge flokken, med en stadig angst for ikke at have en plads i fællesskabet, ikke være at være god nok. Det er relevant i forhold til trivslen hele livet, ikke mindst i ungdomsårene. Bogens ærinde er ikke at afvikle dagtilbud, men at nuancere synet på dagtilbuddene og forældrenes betydning. Bogen afslører konklusionerne fra en spørgeskemaundersøgelse stillet til 602 forældre, som har valgt at være hjemmepassere. Der er bl.a. svar på, hvad der karakteriserer dem, hvorfor de har valgt dagtilbud fra, hvilke fordele og ulemper de oplever, og hvordan deres valg harmonerer med ligestillingsspørgsmål og familiens økonomi. Og endelig hvad der skal til for, at de ville vælge dagtilbud til. Endelig diskuterer bogen konsekvenserne af, at de yngste børn bliver overset i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.Denne udgivelse indeholder fem centrale tekster af Tomasello i dansk oversættelse og til hver tekst giver danske forfattere deres perspektiv på, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst.Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer:Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser.Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter.Tema 3: Små børn samarbejder da!Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser.Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre.

0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark.Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer:Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet.Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene.Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven.Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Professionaliseringens indre barrierer. Af Stefan Hermann.- Didaktikken, "profesjonen" og pedagogikken. Af Yngve Nordkvelle.- Læreruddannelsens lærebøger - den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position. Af Lars Qvortrup.- Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret leg. Af Ole Henrik Hansen.- Kommentar: Intervju med klasseromsforsker. Af Kirsti Klette.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.