Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Effektiv betyder ‘virkningsfuld’, og det virkningsfulde kan sagtens kombineres med det dialogiske og demokratiske – også i skolesammenhæng. Lærer-elev-samarbejdet i klasserummet er således helt afgørende for effektiviteten i undervisningen. Effektiv undervisning stiller skarpt på samarbejdet i undervisningslokalerne i flere end 10 store cases – didaktiske nærbilleder – der giver god mulighed for at iagttage, analysere og vurdere de kvaliteter, der fremmer læringen og det gode samspil mellem lærere og elever. Bogens cases, temaer og problemstillinger er velegnede som afsæt til samarbejde mellem pædagogiske fag og linjefag på den nye læreruddannelse.
Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.
Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre. Derfor gavner det kun minimalt at bruge energi på at implementere pædagogiske koncepter som læringsmålstyret undervisning, Synlig Læring og digitale læringsplatforme. Disse koncepter støttes hverken af forskningen eller den danske skoletradition. Det gør til gengæld dialog. Dialog i undervisningen bygger på respekt for eleverne, som den danske skoletradition også gør det. Dialog er, hvad vi grundlæggende kan sige om god undervisning. Bogens budskab er derfor, at forskningen støtter de danske læreres traditioner, måder at tænke og udvikle undervisning på – modsat de koncepter, der påstår at bygge på forskningen.Dialog udreder en model for god og effektiv undervisning. DIALOG-modellen opstiller seks kvaliteter ved god og dermed dialogisk undervisning, som både understøttes af forskningen og de danske læreres traditioner: Dialog Indholdsmæssig klarhed Aktivering Læringsorientering Organisering Gennemskuelige forventninger.Per Fibæk Laursen er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Undervisningskendskab handler om, hvordan man planlægger god undervisning, og om hvilke kompetencer læreren må have for at bidrage til elevernes læring. Bogen indeholder otte artikler om undervisning og undervisningsplanlægning. Hver af de otte artikler er fulgt op med studiespørgsmål og opgaveforslag, som giver anledning til, at man som studerende didaktiker tænker teori og praksis sammen med henblik på handling.Undervisningskendskab udfylder læreruddannelsens kompetencemål om at:Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.IndholdIndledning (læs indledningen her)Mål og indholdMetoder og materialerEvalueringUndervisningsdifferentieringKlasseledelseKreativitet og innovationSamarbejde og skoleudviklingForskningsmetoder
Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.
Praktisk pædagogik handler om undervisningsmetodik, dvs. om hvordan man bedriver god undervisning. Bogen giver råd og ideer om det pædagogiske håndværk. Ideerne bygger på forskning og praktisk erfaring med undervisning i folkeskolen. Praktisk pædagogik gennemgår de udfordringer, nye lærere møder i skolen. Bogen giver en introduktion til de almindelige undervisningsformer i den danske skole og analyserer kvaliteterne i god undervisning. Den er rig på praktiske eksempler og afsluttes med et appendiks med en række redskaber, som læreren kan bruge i sit daglige arbejde. Tilsammen gør det bogen til et nyttigt redskab både for den lærerstuderende og den praktiserende lærer. Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Helle Bjerresgaard er adjunkt ved University College Syd og har mange års erfaring som lærer i folkeskolen.
Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet.Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.
Bogen tematiserer den opgave, som samfundet har givet læreren: at indvie eleverne i de sagsforhold, der er defineret i skolelovgivningen.Bogen giver i tre kapitler læreren tre greb til at løfte den opgave ved at tilkæmpe sig autoritet gennem 1) faglighed, 2) tillid og 3) myndighed. Kapitlerne viser alle med scener fra det praktiske skoleliv, hvordan autoritet kan opbygges, og hvordan teorier om det kan forstås. Det giver læseren en række handlemuligheder for selv at opbygge autoritet og løfte sin professionelle opgave.Læreren som autoritet henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.
Lærerne kan roligt glemme mange af de ambitioner, der formuleres på deres vegne og i stedet basere sig på det klassiske underviserhåndværk.Der stilles i disse år en masse krav, som angiveligt er evidensbaseret, altså baseret på forskning om ’hvad der virker’. Men som reelt er uden hold i forskningen, og som snarere er udtryk for den almindelige tendens til at skælde ud på skolen, stille højere krav til lærerne og forsøge at styre skolen udefra.Bogen indeholder 10 ’bud’, der fremhæver basale kvaliteter, og som samtidig kan gøre hverdagen lettere for lærere uden at forringe undervisningen, men måske endda gøre den bedre.
Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.
Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.
Didaktiske dilemmaer lancerer en realistisk og praksisnær forståelse af undervisning. Den henvender sig til alle, der arbejder eller studerer for at bidrage til fremtidens grundskole.Udgangspunktet er, at undervisning er uforudsigelig, fordi den bliver til i samspil mellem lærer og elever. Universalmetoder og koncepter, der reducerer undervisningens kompleksitet, reducerer også dens kvalitet. Læreren må derfor i stedet håndtere modsætninger og paradokser i en kompleks praksis. Didaktiske dilemmaer falder i tre dele. Første del gennemgår undervisningens aktuelle udfordringer gennem en konkret case, der rummer talrige af de problemer, som mange har svært ved at finde tid til at håndtere. Bogens anden del opridser ni dilemmaer om undervisningens form, indhold og evaluering og kommer med konkrete forslag til at håndtere dem. Forfatterne peger i tredje del på, at det netop er ved at arbejde med de dilemmaer, at man bliver en god didaktiker.
INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.
Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere.Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også.Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau.Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.
Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.
Uddannelsesforskeren John Hattie har gjort sit indtog i Danmark, hvor hans metaforskning har slået rod i faglige, politiske og kommercielle miljøer. Herfra er groet en dansk forståelse af Hattie, der bl.a. er blevet omsat til: politiske initiativer (folkeskolereformen og herunder især forenklede Fælles Mål), kommunale initiativer (fx konkret 'synlig læring' i stedet for Hatties Visible Learning, der handler om at se hinandens perspektiver i læringsprocessen), lokale initiativer (skolerne, som pålægges at arbejde videre med de kommunale initiativer).Hattie på dansk - Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv indfører i Hatties forskning, og hvordan den bruges i og har taget styringen på dansk skolepædagogik. Som Hattie anvendes i Danmark er det i følge bogens forfattere tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er evidens for de initiativer, der bliver taget. Hertil kommer, at initiativerne groft sagt umyndiggør læreren, da Hattiebaserede koncepter og manualer angiver vejen for læring. Man bør derfor diskutere brugen af Hattie kritisk og konstruktivt i bestræbelserne på at udvikle pædagogikken og skolen – og i bestræbelserne på at justere de initiativer af ovennævnte art i den danske folkeskole.Indhold Introduktion til Hattie og synlig læring– Per Fibæk Laursen Forenklingen af Hattie og Fælles Mål – Keld Skovmand Koncepternes vagtparade: Oversættelsen af synlig læring i praksis – Jørn Bjerre og Niels Møller Know Thy Impact - blinde vinkler i John Hatties evidens-credo – Steen Nepper Larsen Et kritisk lys på John Hatties teori om Visible Learning – Thomas Rømer
Skolen har gennem hele sin historie udviklet og forandret sig, og den står midt i et nyt krævende udviklingsprojekt, der går ud på at få alle elever med. Men hvordan foregår udvikling af skole og undervisning overhovedet?Per Fibæk Laursen argumenterer for, at didaktisk udvikling minder om biologisk udvikling, som vi kender det fra Darwins udviklingslære, og for at skole og undervisning er vanskelig at styre med politiske og bureaukratiske midler.Bogen udreder, hvordan den darwinistiske skoleudvikling kan kvalificeres gennem undervisningen, læreren, skolen og skoleledelsen ved hjælp af forskningsmæssig viden om, hvad der fremmer elevers læring. Forfatteren afslutter bogen med otte didaktiske ambitioner for dette udviklingsprojekt.
Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning
Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet. Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.Se bogens hjemmeside med supplerende videoer her
Opdateret udgave med et helt nyt kapitel om gruppearbejde samt et udvidet kapitel om rammefaktorer med et særligt fokus på rummets betydning i undervisning og læreproces til dig, der er lærerstuderende eller underviser. Bogen er blevet opdateret med teoretiske, empiriske og juridiske referencer, og kapitlerne indledes med et overblik over nøglebegreber, som du kan følge undervejs og afsluttes med studieøvelser. For at fremhæve undervisningens sceniske aspekter, er hvert kapitel forsynet med handlingsorienteret overskrifter. Undervisning skal føre til det gode, samtidig med den skal være virkningsfuld – effektiv.
Lærerens pædagogik og didaktik introducerer til lærerens professionsfaglige viden. Dvs. til hvordan man kan bruge pædagogisk og almen didaktisk teori til analyse og forberedelse i skolen. Bogen vil inspirere til at undersøge og vurdere forholdet mellem skolens normative side (hvad vi gerne vil med skolen) og de muligheder, som skolen og lærerne har for at realisere deres mission (hvad vi rent faktisk kan gøre i skolen). Dette dilemma udfoldes gennem bogens kapitler og klæder læseren på til at begrunde sit pædagogiske arbejde overfor kolleger og forældre.Lærerens pædagogik og didaktik er en grundbog for lærerstuderende til faget Pædagogik og Almen Didaktik.
Det pædagogiske pendul svinger mellem ekstremer: Bølger med fokus på mål, evidens, effektivisering og lignende bliver afløst af øget interesse for samfundskritiske og dannelsesorienterede tilgange. Konsekvensen er, at de fornuftige erkendelser, der måske har været i den bølge, der ebber ud, bliver glemt.Læringsmålstyring i den danske folkeskole har været en meget stor bølge, men den står her i midten af 2018 ved udgangen af sin kortvarige epoke. Vi argumenterer i denne bog for, at vejen frem er mål med mening og ikke den totale forkastelse af læringsmål i undervisning og skole eller den totale forherligelse af samme.Mål med mening henvender sig til alle, der arbejder for at gøre den danske folkeskole bedre. Formålet med bogen er at bidrage med empirisk viden om virkeligheden i dansk skole, skitsere et handlerum for lærere, nuancere debatten med kritisk undersøgelse af argumenter, perspektivere debatten historisk og teoretisk, og give forslag til, hvordan man kan arbejde med mål i grundskolen, herunder mål for dannelse.
Når lærere huskes af deres tidligere elever, er det typisk for deres begejstring og engagement, og for det overbevisende i deres måde at undervise på. Eller fordi de hos en elev fik øje på et talent eller en ambition, som andre voksne overså.Hvis du gerne vil huskes for det gode og inspirerende af dine tidligere elever, så læs DEN AUTENTISKE LÆRER. Per Fibæk Larusen viser, hvad autentiske lærere kan, og hvordan man kan arbejde på at blive en af dem. Den gode lærers hemmelighed er lysten til at undervise, og viljen og modet til at handle i overensstemmelse med egne værdier. Per Fibæk Laursen er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet. Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis. Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik. Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.
Hvor man tidligere typisk forbandt professioner med læger, tandlæger, advokater o. lign., har ikke mindst de nye professionsbachelorer fra især social-, sundheds- og uddannelsessektoren været medvirkende til, at begrebet i dag har fået en bredere betydning.At være en profession er imidlertid langt fra en entydig størrelse. Det bygger på én gang på specialiseret viden og på mellemmenneskelige relationer; det er identitetsgivende, men samtidig et typisk lønarbejde underlagt politiske krav om effektivisering og målbare resultater. Og så er det under hastig forandring.Professionalisering - en grundbog sammenfatter den nyeste professionsforskning og henvender sig til studerende på de mellemlange professionsuddannelser.
Lærerjobbet er et drømmejob for mange nyuddannede lærere, og de glæder sig til at starte i skolen, når de er færdige med deres uddannelse. Men i de første år som ny lærer oplever mange også, at det kan være en udfordring at finde sine ben i jobbet.Formålet med denne bog er at hjælpe nye lærere godt ind i skolens verden, så de nemmere finder sig til rette i lærerprofessionen. Bogen behandler en række typiske udfordringer, som nye lærere ofte oplever, og giver gode råd og tips til, hvordan man kan håndtere og arbejde med disse udfordringer. Bogen kan bl.a. bruges i forbindelse med overvejelser over spørgsmål som:hvordan man bevarer motivationen i jobbethvordan man klarer de mange nye og ofte svære opgaverhvordan man håndterer forældresamarbejdethvordan man arbejder med inklusionsudfordringerhvordan man får mest muligt ud af samarbejdet med kollegerne.Bogen henvender sig først og fremmest til nye lærere, men ledere, undervisere, kollegaer og mentorer i skoler, på professionshøjskoler og i andre uddannelsesmæssige sammenhænge kan også have glæde af at læse med.
Lærerjobbet er et drømmejob for mange nyuddannede lærere, og de glæder sig til at starte i skolen, når de er færdige med deres uddannelse. Men i de første år som ny lærer oplever mange også, at det kan være en udfordring at finde sine ben i jobbet. Formålet med denne bog er at hjælpe nye lærere godt ind i skolens verden, så de nemmere finder sig til rette i lærerprofessionen. Bogen behandler en række typiske udfordringer, som nye lærere ofte oplever, og giver gode råd og tips til, hvordan man kan håndtere og arbejde med disse udfordringer. Bogen kan bl.a. bruges i forbindelse med overvejelser over spørgsmål som:· hvordan man bevarer motivationen i jobbet· hvordan man klarer de mange nye og ofte svære opgaver· hvordan man håndterer forældresamarbejdet· hvordan man arbejder med inklusionsudfordringer· hvordan man får mest muligt ud af samarbejdet med kollegerne. Bogen henvender sig først og fremmest til nye lærere, men ledere, undervisere, kollegaer og mentorer i skoler, på professionshøjskoler og i andre uddannelsesmæssige sammenhænge kan også have glæde af at læse med.Om forfatterne: Kari Kragh Blume Dahl er ph.d. med en baggrund som psykolog og ansat som lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Forsker i læreruddannelse, skole, de professionelle og forholdet imellem professionel person og organisation ud fra en teoriintegreret tilgang, der bl.a. trækker på kulturanalyse, socialkonstruktivisme, kritisk psykologi og professionslitteratur. Per Fibæk Laursen er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Har især forsket i folkeskole, læreruddannelse og didaktik og har udgivet en lang række bøger om disse emner. Bent B. Andresen er ph.d. og ansat som lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Arbejder med og skriver om menneskets læring i forskellige faser af livet og under forskellige vilkår, bl.a. i skoler, pædagogisk udvikling, læreres professionelle udvikling og praksis samt forsknings- og evalueringsmetoder.
Bogen tager læseren med gennem de væsentligste epoker af undervisningens historie. Den henvender sig til alle, der arbejder med didaktik og skoleudvikling for at skabe bedre undervisning.Bogen sætter af fra opfindelsen af professionel undervisning med latinskolerne i 1100-tallet. Det er den første revolution. Herfra fører forfatteren os gennem industrialiseringens fokus på orden og struktur, og hvad det gør ved den professionelle undervisning. Det er den anden revolution. Turen herfra går gennem reformpædagogikkens fokus på eleverne. Det er den tredje revolution. Hvad der sker herefter, er stadig åbent. Forfatteren drøfter derfor afslutningsvist, om vi er på vej ind i en fjerde revolution.Revolutionerne har udviklet skolen. Det er takket være dem, at vi i Danmark i dag er gode til at undervise. Vi kan derfor lære en del af den historie, der har gjort os til dygtige undervisere. Forfatteren peger i den sammenhæng på, at undervisningen udvikler sig bedst, når vi respekterer undervisningens og skoleudviklingens logik og lader dem udvikle sig på deres egne præmisser.
Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag.Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter
Didaktik er grundlæggende viden om undervisningens planlægning, udførsel og evaluering - herunder overvejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan. Didaktik udspiller sig i mange forskellige læringsarenaer, og denne bogs ærinde er at undersøge, hvordan man empirisk kan undersøge forskellige pædagogiske praksisser. Bogen har til formål at give de studerende på videregående pædagogisk orienterede uddannelser et bredt kendskab til, hvordan pædagogiske praksisser kan belyses. Det sker gennem demonstration af brugen af didaktisk teori og metodologiske overvejelser over dataindsamling samt analyse og diskussion heraf. Hvert kapitel demonstrerer, hvorledes man kan undersøge et stykke specifikt pædagogisk empiri, og belyser dermed, hvordan didaktisk teori kan bruges som analyseværktøj på et stykke virkelighed. Desuden præsenteres også, hvordan forskellige teorier om læring kan relateres til en pædagogisk kontekst for igen at demonstrere, hvordan teorier kan bruges som analytisk afsæt.Argumentet er, at synergien mellem empiri og teori er yderst meningsfuld og bidrager til oplysning og udvikling inden for det pædagogiske felt. Bogen forbereder således den studerende på at arbejde med teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde og styrker de didaktiske refleksioner. Bogen er inddelt i tre dele, der omhandler tre forskellige, men indbyrdes relaterede didaktiske dimensioner - didaktiske udfordringer, didaktiske refleksioner og didaktiske potentialer - og til hvert kapitel hører åbne refleksionsspørgsmål, der er tænkt som oplæg til diskussion og inspiration til yderligere refleksion over didaktiske dimensioner.Bogen retter sig mod studerende på lærer- og pædagoguddannelser, studerende på diplom- og masteruddannelser med pædagogisk og metodisk orienterede fag og moduler og studerende på universitetsuddannelser omhandlende pædagogik, læring og didaktik, herunder ph.d.-studerende.Bogens forfattere er Søren S. E. Bengtsen, Ulf Dalvad Berthelsen, Anders Skriver Jensen, Per Fibæk Laursen, Lea Lund (red.), Christina Matthiesen, Trine Kløveager Nielsen, Hanne Balsby Thingholm (red.) og Sally Thorhauge.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.