Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
To familier fra henholdsvis Filippinerne og Danmark mødes tilfældigt på en bjergrestaurant, hvor de grundet dårligt vejr må tilbringe en forlænget weekend sammen. De bruger tiden til at lære hinanden at kende og ikke mindst til at lære om hinandens hverdage og livet i deres lande på godt og ondt. I de dage, de er sammen, finder de ud af, at til trods for at man siger, verden er lille, så er det vidt forskellige muligheder, man har, alt efter hvor man bor, og hvordan man tænker og udnytter de muligheder, livet giver. Hvilke drømme kan man tillade sig at have? Hvilke krav har man til sit land, og hvilke krav har man til sig selv? Hvad gør en lykkelig, og hvordan opnår man det? Hvad gør en frustreret, og hvordan takler man det?Alle spørgsmål og emner bliver endevendt, og det kommer hurtigt og tydeligt frem, at verden er meget større, end man siger i det daglige, og forskellighederne er tydelige, alt efter om man bor i Filippinerne eller i Danmark. Men hvem kan lære mest af de andre – dem i Danmark eller dem i Filippinerne?En roman med glimt i øjet, plads til smil og til eftertanke.
Sofie må igennem en helt nødvendig retssag efter sin ugerning. En retssag, som bringer hendes nærmeste endnu tættere sammen, bortset fra hendes mormor, som tager afstand fra det hele. I retten kommer det også frem, hvorfor hendes far har gjort og handlet, som han har.Sofies mor og storebror må gøre alt for at gemme sig for pressen, og samtidig opstår der en stor og ægte kærlighed imellem Sofies storebror, Victor, og bedste veninde, Maria.Efter udstået straf løslades Sofie, men hun trives ikke rigtig i friheden igen. Alt omkring hende minder om hendes far. Så Sofie og hendes mor beslutter sig for at tage på ferie i Kenya, hvor der bor et par af de kvinder, som Sofie lærte at kende under hendes tilfangetagen på Malta. Et ferieophold, som udvikler sig til meget mere end bare ferie, og de ender med at få opbygget noget forretning sammen med deres lokale venner og ønsker derfor at forblive i landet.Samtidig er kærligheden imellem Victor og Maria blevet så stærk, at Victor beslutter sig for at flytte over til hende og hendes forældre i Japan.Alt synes skønt og herligt, men inden i Sofie sidder hele tiden en dæmon fra fortiden.Denne bog bygger, lige som forgængeren, på ”virkelighedens Sofie”. Men hvor forgængeren, Når troen vinder, kikker bagud og delvis bygger på hendes frygtelige fortid, så er Kærlighed og dæmoner skrevet med kikkerten rettet fremad og udelukkende ud fra hendes tanker, drømme og frygt for fremtiden. Begge bøger er skrevet efter utallige interviews og med hendes fulde accept.Desværre nåede hun ikke selv at se det færdige resultat af denne bog, da hun besluttede, at hendes liv skulle ende primo 2022.
Sofie er en helt almindelig teenager. Men hendes far har længe haft et godt øje til hende. Og han mener, han er den bedste til at indvie hende i kærlighedens verden. Dette får katastrofale følger, da Sofie planlægger en flugt fra sin familie sammen med sin veninde Maria. En flugt, som bringer hende i kløerne på den berygtede russiske mafia, der har et sted på Malta, hvor de lokker rige kriminelle til, hvor de kan lave deres forretninger. Og lokkemaden er unge piger, som skal stå til deres rådighed. Sofie finder hurtigt ud af, at hvis hun nogensinde skal se sin mor og storebror igen, så skal hun udtænke en meget nøje plan. En plan, som betyder, hun nødvendigvis skal være meget kold og finde sig i mange grusomheder. Samtidig hjemme i Danmark er Sofies storebror Victor og hans kammerat kommet i klemme hos nogle mænd, som de skylder en del penge for køb af stoffer, som skulle bruges til videresalg. En gæld, som de ikke kan betale. Uden Victors viden sørger hans mor, Lissie, og hendes veninde Hanne for at betale gælden af på helt deres egen måde.Uddrag af bogen Først da aftenen var ved at slutte, kom Sofie ud fra værelset. De andre piger kikkede forfærdet på Sofie. De havde forventet, at der kom en grædefærdig pige ud af rummet. Men i stedet kom en smilede Sofie ud, som uden at blinke blot begyndte at rydde op på bordene, som om intet var hændt. Udadtil smilede Sofie. Men indadtil skreg hun af forfærdelse og på hævn. Men hun var klar over, at det, hun følte indvendigt, ikke hjalp at vise. Tværtimod. Hun var nødsaget til at vise storsind. Vise, hun var der for gæsternes og de faste beboeres skyld. For kun på den måde kunne hun måske få opbygget lidt tillid til dem, så hun kunne få den nødvendige ro. Den ro, som gjorde, de accepterede, hun skulle have enetid på værelset. Og som forhåbentlig gjorde, hun kunne finde tid til at benytte sin telefon. Det var det eneste, hun tænkte på. Og det var det, som gjorde, at hun kunne overleve en aften som den, hun lige havde oplevet. Om forfatteren René Valdemar Jespersgaard (f. 1963) har hele livet arbejdet inden for bolig- og entreprenørbranchen, men har også altid være interesseret i fremmede kulturer og levevis. Det har givet ham mange oplevelser og kendskab til livets også mørke sider. Nogle af disse oplevelser har dannet grundlag for denne debutroman, hvor de fleste af bogens delhistorier i store træk er sande, men sat sammen til denne fiktive roman.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.