Bøger af Rune Stubager

Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

Folketingsvalget i 2022 blev præget af to sammenhængende fænomener: en intens kamp om den politiske midte og et stort fokus på partilederne – ikke mindst for de to nydannede partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Mens Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) søgte vælgernes opbakning til en bred regering hen over den politiske midte, holdt de fleste andre partiledere – og flertallet af vælgerne – fast i de velkendte regeringskonstellationer inden for enten rød eller blå blok. Bogen præsenterer en detaljeret analyse af, hvorfor folketingsvalget i 2022 udspillede sig, som det gjorde, med en vælgerdagsorden domineret af emner som sundhed, økonomi og klima. Den undersøger blandt andet betydningen af netop idéen om den brede regering og partilederne, men også håndteringen af coronakrisen, politisk tillid, identitetspolitik, ligestilling og politisk polarisering. Samtidig foretages en præcis kortlægning af sammenhængen mellem vælgernes sociodemografiske karakteristika, herunder køn, alder, uddannelse samt klasse og deres partivalg.I bogen anvendes datamaterialet fra Den Danske Valgundersøgelse. Undersøgelsen er Danmarks længst løbende spørgeskemaundersøgelse og er gennemført efter hvert folketingsvalg siden 1971. Her er ud over spørgsmål om social baggrund og partivalg detaljerede spørgsmål om danskernes holdninger til en lang række emner, herunder sundhed, velfærd, skat og økonomi. Det robuste datamateriale giver ikke kun mulighed for en dybtgående forståelse af folketingsvalget i 2022, men trækker også perspektiverne op i forhold til tidligere valg. Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Den Danske Valgundersøgelse (DNES) og forsker blandt andet i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse. Han har i snart 20 år været fast valgekspert hos Danmarks Radio. Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

Political sociology is fundamentally interdisciplinary, combining theories and empirical insights from disciplines such as sociology, political science, political economy and media studies. This book provides a state-of-the-art introduction to the broad field of political sociology, from the historical formation of states and the institutions of welfare states to sociological theories of voting behaviour and other everyday political activities. It avoids advocating any particular discipline or theoretical perspective, instead inviting students to engage and take part in debates that are central to political sociology and important to society at large.Introduction to Political Sociology is edited by Benedikte Brincker, associate professor at Copenhagen Business School, with contributions from key scholars in political sociology.

Danskerne vælger de gamle partier fra, de beslutter sig tættere og tættere på valget, flere skifter parti, og forskellen i partivalg mellem land og by er voksende. Det politisk danmarkskort er i forandring.For at belyse disse forandringer, giver bogen et detaljeret billede af danskernes vælgeradfærd ved folketingsvalget 2015. Den går tæt på faktorer som alder, køn, uddannelse og geografiens betydning for vælgernes kryds. Der er også fokus på økonomien, fordelingspolitikken og værdipolitikkens betydning for vælgeradfærden og på partiernes ejerskab til de politiske spørgsmål ligesom de mange partiskiftere analyseres.Desuden suppleres med vinkler som den oplevede sociale utryghed og vælgernes psykologiske risikoprofil, deres politiske tillid, samt betydningen af holdninger til velfærdstaten og indvandrere. Også valgdeltagelsen, valgkampagnen og avisernes dækning af den – ikke mindst de mange meningsmålinger – er kortlagt.Bogen bygger på et stort og grundigt datamaterialet, hvor mere end 2.000 danske vælgere, der hver har deltaget i et interview af ca. en times varighed. Samlet fremstår bogen som et svar på, hvorfor det gik, som det gik ved folketingsvalget 2015 og den tegner et billede af, hvordan dansk vælgeradfærd er i forandring.Om forfatterne Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse og er leder af Det Danske Valgprojekt. Læs mere om forfatter Kasper Møller Hansen.Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse. Læs mere om forfatter Rune Stubager.

Folketingsvalget 2011 fandt sted i en tid præget af den voldsomste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Som følge heraf var både mediernes og vælgernes dagsorden domineret af økonomien, og man skulle derfor også forvente at økonomien spillede en afgørende rolle for, hvor krydsene blev sat. Men hvis vælgerne gik så meget op i økonomien, hvorfor tabte den regering, der havde været ved magten under krisen, så ikke større end tilfældet blev? Når man ser nøjere efter, var det så økonomien, der afgjorde 2011-valget, eller var der også andre ting på spil? Forfatterne undersøger, hvordan dansk vælgeradfærd ser ud i en situation, hvor økonomien igen er i højsædet som det vigtigste problem. I bogen stilles skarpt på betydningen af en række faktorer for vælgernes partivalg: social baggrund, vurderingen af privat- og samfundsøkonomien, oplevelsen af krisen, samt holdingerne til skat, ulighed og velfærdspolitikken. Om forfatterneRune Stubager, ph.d., lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse; leder af Det Danske Valgprojekt.Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og valgdeltagelse.Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Forsker bl.a. i velfærdsstaten og vælgeradfærd.IndholdsoversigtForordKapitel 1. It's the Economy, Stupid!Kapitel 2. Den økonomiske udvikling op til 2011-valgetKapitel 3. Social baggrund og partivalgKapitel 4. Godernes omfordeling: Baggrunden for vælgernes holdninger til skat og ulighedKapitel 5. Økonomisk stemmeadfærdKapitel 6. Vælgernes krisebevidsthedKapitel 7. Krise og velfærdsholdningerKapitel 8. En samlet model for partivalg

Krisevalg betegner folketingsvalget 2011, der kendetegnes af en samtid præget af den voldsomste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Logikken i at økonomien derfor spillede en afgørende rolle for, hvor krydset blev sat, er indlysende. Bogen stiller spørgsmålstegn ved denne logik og undersøger den danske vælgeradfærd anno 2011.

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

Folketingsvalget i 2022 blev præget af to sammenhængende fænomener: enintens kamp om den politiske midte og et stort fokus på partilederne – ikkemindst for de to nydannede partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne.Mens Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) søgte vælgernesopbakning til en bred regering hen over den politiske midte, holdt de flesteandre partiledere – og flertallet af vælgerne – fast i de velkendte regeringskonstellationerinden for enten rød eller blå blok.Bogen præsenterer en detaljeret analyse af, hvorfor folketingsvalget i 2022 udspilledesig, som det gjorde, med en vælgerdagsorden domineret af emner somsundhed, økonomi og klima. Den undersøger blandt andet betydningen afnetop idéen om den brede regering og partilederne, men også håndteringen afcoronakrisen, politisk tillid, identitetspolitik, ligestilling og politisk polarisering.Samtidig foretages en præcis kortlægning af sammenhængen mellemvælgernes sociodemografiske karakteristika, herunder køn, alder, uddannelsesamt klasse og deres partivalg.I bogen anvendes datamaterialet fra Den Danske Valgundersøgelse. Undersøgelsener Danmarks længst løbende spørgeskemaundersøgelse og er gennemførtefter hvert folketingsvalg siden 1971. Her er ud over spørgsmål omsocial baggrund og partivalg detaljerede spørgsmål om danskernes holdningertil en lang række emner, herunder sundhed, velfærd, skat og økonomi. Detrobuste datamateriale giver ikke kun mulighed for en dybtgående forståelseaf folketingsvalget i 2022, men trækker også perspektiverne op i forhold tiltidligere valg.Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, KøbenhavnsUniversitet. Han leder Den Danske Valgundersøgelse (DNES) og forskerblandt andet i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse. Han har i snart20 år været fast valgekspert hos Danmarks Radio.Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.Han forsker blandt andet i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

Efterspørgslen efter analyser af valgresultater er naturligt nok stor umiddelbartefter valgenes afholdelse. For videnskabelige analyser er den efterspørgselimidlertid meget svær at imødekomme – for den slags analyserkræver tid til at sikre et solidt datagrundlag og gennemarbejdedeanalyser, der også er blevet vurderet af fagfæller. Over de følgende siderkan vi med en vis stolthed præsentere resultatet af disse anstrengelserefter folketingsvalget i 2019. Vi synes selv, at det har været værd at ventepå de grundigere analyser af valgresultatets mange facetter, som vi forventervil blive stående længere end i hvert fald nogle af de hurtigereanalyser – men det er jo op til læserne at bedømme.Den primære dataindsamling til bogen er sket i samarbejde med Epinion,som skal have stor tak for deres store nysgerrighed og innovationsiverfor at sikre en så stærk, evidensbaseret og kompetent dataindsamlingsom mulig. Derudover har vi i mindre grad suppleret med datafra både Kantar Gallup og Voxmeter i forskellige specifikke analyser ibogen; vi takker dem begge for at have stillet deres data til rådighed.

Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer. Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse(DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitikfor partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg. Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigtog forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås. Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

In 2005, twelve cartoons mocking the prophet Mohammed appeared in the Danish newspaper Jyllands-Posten, igniting a political firestorm over demands by some Muslims that the claims of their religious faith take precedence over freedom of expression. Given the explosive reaction from Middle Eastern governments, Muslim clerics, and some Danish politicians, the stage was set for a backlash against Muslims in Denmark. But no such backlash occurred.Paradoxes of Liberal Democracy shows how the majority of ordinary Danish citizens provided a solid wall of support for the rights of their country's growing Muslim minority, drawing a sharp distinction between Muslim immigrants and Islamic fundamentalists and supporting the civil rights of Muslim immigrants as fully as those of fellow Danes-for example, Christian fundamentalists. Building on randomized experiments conducted as part of large, nationally representative opinion surveys, Paradoxes of Liberal Democracy also demonstrates how the moral covenant underpinning the welfare state simultaneously promotes equal treatment for some Muslim immigrants and opens the door to discrimination against others.Revealing the strength of Denmark's commitment to democratic values, Paradoxes of Liberal Democracy underlines the challenges of inclusion but offers hope to those seeking to reconcile the secular values of liberal democracy and the religious faith of Muslim immigrants in Europe.