Bøger af Svend Danielsen

En fremtidsfuldmagt er ifølge loven et dokument, som skal træde i kraft, hvis udstederen på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Nærværende værk indeholder kommentarer til den nye lov, der trådte i kraft i eftersommeren 2017.Loven omhandler dermed et nyt retsinstitut. Der er kun et lovforslag samt høringssvar med ministerielle kommentarer at holde sig til, og inspiration til uddybning heraf må i vidt omfang hentes udenlands. De kan findes i (nyligt gennemførte) norske og svenske love samt i en Europarådsrekommendation fra 2009 med en forklarende rapport. Bidrag fra disse kilder er derfor medtaget i et vist omfang.Om forfatterneLennart Lynge Andersens legitimation til at arbejde med fremtidsfuldmagter er bl.a. funderet i en stor interesse for aftale- og obligationsretten såvel i lærebøger som håndbøger.Svend Danielsen har i mange år beskæftiget sig med området, bl.a. som formand for værgemålsudvalget, der afgav betænkning i 1993, og som medforfatter af 2. udgave af værgemålslovskommentaren i 2017.IndholdsoversigtForordLov om fremtidsfuldmagterKommentarer til lov om fremtidsfuldmagters enkelte bestemmelserIndledning – almindelige bemærkningerIndledning – særlige emnerKapitel 1. Oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagterKapitel 2. Fremtidsfuldmagtens ikrafttrædelseKapitel 3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkningerKapitel 4. Fremtidsfuldmægtigens pligter m.v.Kapitel 5. Forholdet til andre fuldmagterKapitel 6. TilsynKapitel 7. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagtKapitel 8. Påklage og gebyrBekendtgørelse om fremtidsfuldmagterVejledning om fremtidsfuldmagterKilder og forkortelserStikordsregister

Bogen har til formål at overskueliggøre Lovens § 10, der omhandler fremtidsfuldmagt i personlige forhold, da den findes vanskelig at håndtere. Bogen afsluttes med en »tilstandsrapport«, der indeholder bud på en række forhold, der bør tages i betragtning ved den bebudede lovevaluering i 2022.

En fremtidsfuldmagt er ifølge loven et dokument, som skal træde i kraft, hvis udstederen på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Nærværende værk indeholder kommentarer til den nye lov, der trådte i kraft i eftersommeren 2017.Loven omhandler dermed et nyt retsinstitut. Der er kun et lovforslag samt høringssvar med ministerielle kommentarer at holde sig til, og inspiration til uddybning heraf må i vidt omfang hentes udenlands. De kan findes i (nyligt gennemførte) norske og svenske love samt i en Europarådsrekommendation fra 2009 med en forklarende rapport. Bidrag fra disse kilder er derfor medtaget i et vist omfang.

Vægten i bogen er ikke mindst lagt på en gennemgang af praktisk vigtige spørgsmål, medens mere teoretiske overvejelser, navnlig af mere formueretlig karakter, er skudt i baggrunden. Argumentationen i lovens forarbejder om en række problemstillinger er medtaget til belysning af enkeltreglerne. Da bogen er den første samlede fremstilling af loven, der i øvrigt ikke har givet anledning til megen omtale, er nogle analyser og synspunkter nye.Bogen henvender sig til de der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med værgemål for voksne samt med børns og unges økonomiske forhold. Det gælder ansatte i statsforvaltningerne og dommere, som skal træffe afgørelser efter loven, advokater der rådgiver denne persongruppe og deres familier og repræsenterer dem i retten, de mange som påtager sig at være værger, samt de revisorer, bankrådgivere og forvaltningsafdelinger, som behandler spørgsmål om værgeformuer, som må træffe beslutning om anbringelse af aktiverne, og som skal udarbejde regnskaber. Også læger og socialrådgivere, ansatte i socialforvaltningerne, på hospitaler og plejehjem samt i politiet, som må tage stilling til, om der skal anmodes om værgemål, og evt. senere skal samarbejde med værgerne, kan forhåbentlig finde svar på nogle spørgsmål i bogen.

Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre stiger. Deres retsforhold har voksende betydning. Med denne nye, opdaterede udgave af Værgemålsloven med kommentarer søger forfatterne at dække nogle væsentlige og praktisk vigtige juridiske problemstillinger, som opstår i kølvandet på det, der i folkemunde kaldes ældrebyrden.I bogen er der foretaget en ajourføring og bearbejdelse. Den indeholder nye afgørelser og nyvurderinger. Formålet har været at udfylde et beskrivelsesmæssigt tomrum med omfattende og dybtgående redegørelser, som forhåbentlig indeholder fyldestgørende svar på de fleste spørgsmål, som opstår.Bogen henvender sig til de faggrupper, som i det daglige beskæftiger sig med værgemål for voksne samt med børns og unges økonomiske forhold. Det gælder advokater, dommere, revisorer, bankrådgivere og forvaltningsafdelingerne, som administrerer formuerne, samt socialrådgivere, kommunalt ansatte, hospitals- og plejepersonale. De kan komme til at vurdere, om der er behov for værgemål og i bekræftende fald hvilket, ligesom der senere skal samarbejdes med værgerne. Også de pårørende kan have behov for svar på opståede spørgsmål.Lovkommentaren er forfattet af Svend Danielsen, der er kendt for sin interesse for området, bl.a. som formand for værgemålsudvalget, hvis betænkning dannede grundlag for loven fra 1996, og som forfatter af førsteudgaven fra 2006. Derudover Rie Thoustrup Sørensen, der er kontorchef i Statsforvaltningens værgemålskontor, og som tidligere var kontorchef i Civilstyrelsen.IndholdForordVærgemålslovenVærgemålsbekendtgørelsenSagsbehandlingsbekendtgørelsenIndledningKapitel 1. Værgemål for børn og ungeKapitel 2. Værgemål for voksneKapitel 3. Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksneKapitel 4. Værgens beføjelser og pligterKapitel 5. Formuens forvaltning og anbringelse m.v.Kapitel 6. Umyndiges selvstændige rådighed og næringKapitel 7. Ugyldige aftalerKapitel 8. Særlige værgemålKapitel 9. Internationale aftalerKapitel 10. Ikrafttræden m.v.Retsplejelovens kapitel 43 - VærgemålssagerAfgørelsesregisterStikordsregister

Der indgås mange ægtepagter og aftaler mellem ægtefæller med henblik på separation og skilsmisse og som ægtepagter. Da der er tale om økonomiske forhold, har dispositionerne betydning mange år fremover.Det overordnede tema i bogen er, hvordan familieretten og aftaleretten mødes, når det gælder ændring eller tilsidesættelse af ægtepagter samt bodelings- og bidragsaftaler. Fremstillingen er centreret om begrebet ”urimelig”, et nøgleord om sådanne muligheder. Også urimelige virkninger af legale delingsregler behandles. De familieretlige og aftaleretlige lovregler og deres anvendelse gennemgås udførligt. Forfatterne giver desuden et billede af de mange reformer på familierettens område, og deres betydning for bedømmelsen af ægtefælleaftaler. Der afsluttes med retspolitiske overvejelser.

Efter at vi i 2018 udgav en kommentar til lov om fremtidsfuldmagter,er dialogen fortsat, bl.a. fordi en lovkommentarsætter visse begrænsninger i forhold til større undersøgelser.Dette var også baggrunden for Lennart Lynge Andersensbog om emnet tidligere i 2021.Vi har fundet, at lovens § 10, der omhandler fremtidsfuldmagti personlige forhold, er meget vanskelig at håndtere,og det er der kommet en lille bog ud af.Bogen afsluttes med en »tilstandsrapport«, der indeholdervort bud på en række forhold, der bør tages i betragtningved den bebudede lovevaluering i 2022.

Titlen er en ajourførende undersøgelse af praksis om tilkendelse af ægtefællebidrag, dvs. pligten til at betale bidrag, dels for første gang en undersøgelse af bidragsudmålingen i Familieretsafdelingens klagesager i perioden 2009-2013.Bidragsretten danner udgangspunkt for udførlig analyse i ”Fra forsørgelse til omstilling – underholdsbidrag til ægtefælle.”