Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Thomas Michelsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En biografi om komponisten Vagn Holmboe
    af Thomas Michelsen
    347,95 kr.

    VAGN HOLMBOE er den store danske komponist i generationen mellem Carl Nielsen og Per Nørgård. Carl Nielsen fik ham ind på musikkonservatoriet i København. Per Nørgård blev hans berømte elev. Men selv om Vagn Holmboe blev efterkrigstidens store nordiske symfoniker, og selv om han som komponist af strygekvartetter er blevet sat på niveau med Bartók og Sjostakovitj, har afgørende sider af Holmboes musik og privatliv indtil nu været ukendte for offentligheden. Thomas Michelsen har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Med dem åbner sig en verden af buddhistisk inspireret filosofi og en indsigt i et ekstremt fokuseret og determineret menneske, der allerede som teenager planlagde, hvad han skulle nå som kunstner i løbet af sit liv. Vagn Holmboes musik har været opfattet som nordisk i traditionen fra Carl Nielsen. Men den har sine rødder så langt væk som i arabisk musik, og for komponisten var det allerede i hans ungdom klart, at man kom nærmere det sande i tilværelsen, jo mere man nærmede sig Tibet. Dette og meget andet åbnes der for i fortællingen om Holmboes liv og musik. Fra han kom til verden i Horsens, over hans ungdoms musikalske dannelsesrejse til Rumænien og frem til komponisten efter voldsomme indre og ydre kampe trak sig tilbage fra sin stilling på toppen af dansk musikliv, hvor han var professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, for at leve i fred med sin musik i den naturidyl, han havde skabt i Ramløse Bakker nord for Arresø i Nordsjælland.

  • - en antologi om musikkritik
    af Claus Røllum-Larsen & Thomas Michelsen
    247,95 kr.

    ANMELDELSER HAR VÆRET en del af den offentlige samtale om kunsten, siden oplysningstiden fejede hen over Europa og omdannede enevælde til demokrati.I dag er dagblade og ugeaviser, som siden 1700-tallet har tilbudt anmeldelser som udgangspunkt for en offentlig diskussion af kunsten, under hastig forandring. Trykte aviser forvandles til netmedier, og mængden af anmeldelser er dalende. Det gælder også på kompositionsmusikkensområde – er det godt eller skidt?De 16 tekster, der udgør denne antologi, belyser og diskuterer musikkritikkens opkomst, udvikling og formål med fokus på klassisk og ny kompositionsmusik i Danmark.Foruden debatskabende tekster af musikpersonligheder som Nikolaj Szeps-Znaider og Karl Aage Rasmussen og portrætter af berygtede musikkritikere som Hansgeorg Lenz rummer antologien skønlitterære bidrag af bl.a. UrsulaAndkjær Olsen. Med tekster af anmeldere og forskere giver den eksempler på, hvordan musikkritik har været udøvet, bør udøves – og kunne udøves i fremtiden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.