Bøger af Thomas Nordahl

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Adfærdsproblemer er en af de store udfordringer i opdragerens møde med børn og unge.Det gælder både i børneinstitutionen, i skolen, i børn- og ungeforvaltningen regi, i børne- og ungdomspsykiatrien, i hjemmet og i fritiden. I denne bog beskrives de mest aktuelle teoretiske og empiriske tilgange til forklaring af adfærdsproblemer. Samtidig præsenteres konkrete praktiske tiltag og strategier til reduktion og forebyggelse adfærdsproblemer i forskellige opvækstsammenhænge. De beskrevne strategier bygger på forskningsbaseret viden, og der redegøres for både (multi)systemiske og individbaserede tilgange. Arbejdet med adfærdsproblemer må bestå af en kombination af indsats mod uønsket adfærd og bestræbelser på at lære børn og unge sociale kompetencer.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Tag de kritiske briller på og få øje på skole-hjem-samarbejdets blinde vinklerAf Maria Ørskov AkselvollDenne artikel peger på særligt to områder i skole-hjem-samarbejdet, der kalder på mere ledelse: den digitale kommunikation og trivselsarbejdet. Samtidig slår den et slag for, at ledelsen anlægger et mere kritisk perspektiv på forældreinvolvering for at kunne få øje på, hvor samarbejdet ikke virker, som vi tror, det gør.Situationel praksisanalyse som værktøj til forældresamarbejdetAf Ditte Dalum Christoffersen og Laila Colding LagermannDenne artikel tilbyder et bud på, hvor de professionelle med fordel kan rette blikket hen, når de oplever opståede problemer med bestemte børn i skolen, som de professionelle er nødt til at inddrage forældrene i. I artiklen præsenteres ”situationel praksisanalyse” som et værktøj til samarbejdet.Et styrket forældresamarbejde i dagtilbudAf May Britt Drugli og Thomas NordahlFor at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Denne artikel ser nærmere på, hvordan forældresamarbejdet kan iscenesættes i praksis.Forældreskab med fokus påfællesskabet Af Marco DamgaardI denne kronik fortæller skoleleder Marco Damgaard om det arbejde, Tingbjerg Skole har igangsat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. Det afgørende er skolefællesskabet og en italesættelse af skolen som et samlende fællesskab af elever, forældre, personale og ledelse.

Ofte består skole-hjem-samarbejdet primært af formidling af information fra skolen til forældrene. Information den anden vej, inddragelse af forældrenes viden om børnene og medbestemmelse fra forældrenes side vedrørende undervisningens indhold og metoder er mere beskeden. Dialogen mellem lærer og forældre indskrænker sig tit til nogle få forældremøder og en enkelt skole-hjem-samtale om året. Thomas Nordahl mener, at forældrene bør inddrages langt mere i skolens arbejde. Alle undersøgelser viser, at forældre udgør en kæmpe ressource for børns og unges udvikling og læring. Det gælder alle forældre, ikke bare de veluddannede. Forældrene sidder inde med en stor viden om virkningen af undervisningen og om børnenes trivsel, som lærerne kunne have stor nytte af og trække på i deres arbejde. Fra skolens og lærernes side tales undertiden om fx ”gode” og ”dårlige” forældre eller ”velfungerende” og ”besværlige” familier. Men ved at holde nogle forældre uden for indflydelse ud fra en sådan kategorisering misbruger skolen sin institutionelle magt, mener Nordahl. Det er dårlig for eleverne, og det udgør desuden et demokratisk problem. Hans ærinde med "Hjem og skole" er at kvalificere lærere og skoleledere til bedre at varetage skole-hjem-samarbejdet på en forældreinddragende og myndiggørende måde - til gavn for alle, først og fremmest eleverne. Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark. Han har forsket i skole-hjem-samarbejde i mange år og kender til emnet både som forsker, forælder og tidligere skolelærer. Bogen er oversat fra norsk af Anne Grete Holtoug og er bearbejdet med henblik på dansk lovgivning og praksis omkring skole-hjem-samarbejdet. Af Thomas Nordahl er tidligere udkommet "Eleven som aktør" (2004) . I "Hjem og skole" fremlægger og diskuterer Thomas Nordahl den nyeste forskning i skole-hjem-samarbejdet. Han analyserer forældrenes og skolens rolle og betydning for børns og unges læring og udvikling. Bogen beskriver de magtforhold, der gør sig gældende i skole-hjem-samarbejdet, og lægger op til myndiggørelse og inddragelse af forældrene i langt højere grad, end det sker i dag. Bogen henvender sig til læreruddannelsen samt til efter-og videreuddannelse af lærere.

Når Per i 5. klasse pludselig vælter bagover på stolen og trækker sidemanden med sig i faldet, så der opstår uro og latter i klassen, og undervisningen afbrydes, kan der udmærket være tale om en ”fornuftig” og rationel handling fra Pers side – også selvom den ikke opleves sådan af læreren. Hvis Per er utryg, hvis han f.eks. ikke kan leve op til lærerens forventninger og ikke ønsker, at de andre elever skal opdage det, ja så har afbrydelsen jo realiseret Pers ønske eller mål. Historien er bare en af de mange situationer fra skolens hverdag, forfatteren til Eleven som aktør tager udgangspunkt i. Han understreger, hvor vigtigt det er for læreren at lytte til elevens stemme og se elevens handlinger som udtryk for et ønske om at være aktør i sin egen tilværelse. Målet er, at læreren fremmer personlig vækst, udvikling af social kompetence og gode læringserfaringer hos eleverne. Thomas Nordahl skriver i forordet til bogen: ”Som lærer kan man være helt sikker på, at eleven opfatter de fleste situationer på en anden måde, end man selv gør. I dannelsen af egne opfattelser og meninger er ethvert barn og ungt menneske lige så berettiget til at have en mening som den voksne.” Bogen er dog samtidig skrevet i respekt og ydmyghed over for læreren, som er, og fortsat vil være, den vigtigste ressource i skolen. Hensigten er at give læreren en forståelse af, at hun eller han ikke er et hjælpeløst offer for forskellige ydre omstændigheder i skolen. Thomas Nordahl er uddannet lærer, dr.polit og ansat som forsker ved NOVA (Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring) i Oslo. Han er en hyppigt benyttet foredragsholder i Norge og har også gæstet Danmark. Han har publiceret en række bøger og artikler om pædagogik. Oversat fra norsk efter []Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen[] af Anne Grete Holtoug. Thomas Nordahl har også udgivet bogen Hjem og skole, Hans Reitzels Forlag, 2008.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Pedagogisk forsking og pedagogisk praksis i Norge- Dokumentation på dagtilbudsområdet – af hvad og for hvem?- Daginstitutionernes arbejde med at skabe forbedringer- Kommentar: Forskningsbasert kunnskap og data i utdanningssektorenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen i Innlandet), Institut for Kultur og Læring (Aalborg Universitet), RCIW – Research and Capability in Inclusion and Wellfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag

I dette nummer af Paideia kan du læse om følgende:• hvordan samarbejdet om børns trivsel forstås og praktiseres forskelligt i det tværfaglige arbejde, og ledelsens problemstillinger og handlemuligheder ift. til dette• at leg er blevet overset som et effektivt værktøj til at sikre elevers trivsel, samt ledelsens afgørende rolle i at gøre legen legitim som pædagogisk metode • hvordan man arbejder produktivt med trivselsmålingen på tværs af skolen, og dermed sørger for at målingens data bliver omsat til handling• de mest afgørende faktorer for unges (mis)trivsel og heriblandt, hvordan digitalisering, mobning og sociale fællesskaber påvirker de unges trivsel.

For at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn i et dagtilbud vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Det er et dagtilbuds ansatte, som har ansvaret for at arrangere og aktivt invitere alle forældre ind i et positivt samarbejdsforhold. Denne bog har tilhensigt at støtte denne vigtige opgave.Bogen er skrevet af May Britt Drugli, der er professor i pædagogik ved Regionalt kunnskapssenter for barn og unge ved NTNU og professor II ved Høgskolen Innlandet, og Thomas Nordahl, som er professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet samt professor II i uddannelsesledelse ved Handelshøyskolen BI.

I denne publikation sætter Thomas Nordahl fokus på, at det er lærerens ansvar at lede klasser og undervisningsforløb på en hensigtsmæssig måde, som giver eleverne et godt læringsudbytte. Lærere, som formår dette, fremstår som tydelige voksne, der samtidig er interesserede i og har et nært og godt forhold til eleverne, så de oplever at blive holdt af og anerkendt. Sådanne lærere motiverer eleverne til en arbejdsindsats, holder ro og skaber forudsigelighed i undervisningen, er engagerede og støttende for eleverne, og der er for eleverne ingen tvivl om, hvem der har ansvar eller bestemmer.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Alle skoler har i dag adgang til data om, hvordan eleverne har det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har, både fra nationalt og lokalt niveau og ud fra egne test og kortlægninger i den enkelte klasse. Data har dog ingen værdi i sig selv – først når de bliver analyseret i den lokale kontekst, er der grundlag for at forbedre den eksisterende praksis. Hvis man vil opnå et så effektfuldt udbytte af data som muligt, må de derfor drøftes og anvendes i fælleskab mellem lærere i for eksempel professionelle læringsfællesskaber og mellem skoleledelsen og lærere. Den kollektive tilgang er helt afgørende for, at lærere og ledere udvikler kompetencer inden for data-literacy.Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Lærings- og adfærdsproblemer kan ikke imødegås med én bestemt strategi, og det vil ikke vil være tilstrækkeligt at rette søgelyset mod det enkelte individ. For at finde ud af, hvad der kan være en hensigtsmæssig pædagogisk praksis i den enkelte klasse eller på den enkelte skole, er det derfor nødvendigt med gode analyser af de situationer, hvor et ringe læringsudbytte og/eller udfordrende adfærd opstår.I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassensfællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.Undervisningsdifferentiering – status og fremblik bringer ny viden i spil,idet en række centrale aktører på det pædagogiske forskningsfelt og enrække praktikere sætter fokus på området. Kapitlerne giver til sammen et bredt billede af undervisningsdifferentieringens formål, principper, midler og resultater. Bogen beskæftiger sig således med undervisningsdifferentiering i forhold til:• Enhedsskole• Læseundervisning• Elever med særlige forudsætninger• Praktisk orienterede elever• Læreruddannelsen• PPR• LP-modellen• Lærerassistenter• Nordiske erfaringerBogen indeholder bidrag af Frans Ørsted Andersen, Elisabeth Arnbak,Camilla Brørup Dyssegaard, Peder Haug, Dorthe Lau, Per Fibæk Laursen,Poul Nissen, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Dorthe Klint Petersen, JensRasmussen og Niels Egelund, der har redigeret bogen.

Fællesskaber, trivsel og elevernes interaktion med omgivelserne i skolenskaber de bedste betingelser for god læring. Forskning viser, at systematisk arbejde med læringsmiljøet på skolen giver resultater for elevernes læringsudbytte, socialt og fagligt. Dette arbejde har de bedste betingelser, hvis skolelederen sætter sig i spidsen for udvikling af skolens kultur, læringsmiljø og kommunikation.Læringsmiljøet er centralt for at forstå elevernes læringsresultaterog situation i skolen. Det er ikke kun undervisningen, der er central for læringsudbyttet, men også det klima eller miljø for læring som eksisterer på den enkelte skole. I læringsmiljøet finder vi værdier, holdninger, opfattelser og prioriteringer i skolen.Skolelederen kan betragtes som en bærer af skolens kultur og læringsmiljø og former gennem denne rolle de vigtige rammer, inden for hvilke skolen skal udvikle sig. Rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen skal gå hånd i hånd. På vejen mod øget rummelighed er det en ledelsesmæssig udfordring for skolelederenat sikre balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling. Denne ledelsesmæssige udfordring giver antologiens bidragydere bud på ved at stille skarpt på læringsmiljø, specialundervisning, fælles læring og brud på myten om den sociale arv.Antologien indeholder bidrag fra Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Jens Andersen, Niels Egelund og Ole Hansen.Bogen er den første i en række temaer om implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), www.lp-modellen.dk.

Vurdering for læring bør først og fremmest handle om, hvordan man som lærer kan forbedre og videreudvikle egen praksis ud fra de resultater, som vurderingen viser. Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Af Thomas Nordahl.- Skoleudvikling og skoleledelse: Hvorfor og hvordan? Af Lars Qvortrup.- Gutters opplevelse av sin skolesituasjon - noe skolen kan påvirke? Af Ann Margareth Aasen.- Tidstypiske oppfatnings- og handlingskriser hos ungdommer. Af Thomas Ziehe.- Disponibel model til analyse og problemløsning - en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Af Bent B. Andresen.- "Uddannelsespolitiske udfordringer" - man skal høre meget, før ørene falder af. Af Anders HingelTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Forskningsmæssigt belæg for brug af ny og nyttig videnDet er karakteristisk for den pædagogiske forskning i Danmark, at der hidtil har været relativt få ressourcer til at undersøge de faktorer, der påvirker elevernes adfærd og læring i grundskolen. Via litteraturstudier er det påvist, at lærernes faglighed, lærer-elevrelationer, klasseledelse og feedback på elevernes arbejde præger elevernes udbytte af undervisningen.Sådanne studier følges nu op af forskning i tilknytning til skoleomfattende arbejde med faktorer, der præger elevernes trivsel, adfærd og læring. Det sker med særligt henblik på aktiviteter baseret på LPmodellen for pædagogisk analyse og tiltagsudvikling. Den skoleomfattende indsats baseret på LP-modellen stimulerer en mentalitetsændring, som gør det muligt at tænke nyt om kendte problemer i skolens praksis og læringsmiljø. De deltagende lærere og pædagoger gør nærmere bestemt erfaringer med en systematisk fremgangsmåde, som er tilpasset udfordringer, som de identificerer. Deres indsats fører til øget opmærksomhed på miljøfaktorer, som de har mulighed for at gøre noget ved.LP-modellen er en "social model med vægt på at identificere og reducere eller helt fjerne faktorer, som skaber afstand mellem ønskede og faktiske situationer i undervisningen og skolens læringsmiljø.