Bøger af Torben Voss

Toke, Ditlev og Kristine venter spændt på, at det skal blive juleaften. For at ventetiden ikke skal føles lang, får de til opgave at finde svar på nogle spørgsmål, som henviser til historien om Jesus’ fødsel Undervejs kommer de sammen med drabanten Johannes på en opgave til en landsby langt væk fra København, hvor de for en lokal præst skal hente en guldskat og bringe den i sikkerhed.Senere møder de også den fattige pige Julie, som sidder fanget i et fangehul på Københavns Slot.Julie viser sig at være barnebarn til Bodil, som blev anklaget for at være heks, og sammen med hende bliver ventetiden til jul ikke kedelig.Bodil prøver at forudse fremtiden for Toke, Ditlev og Kristine, og Tokemå også slås for ikke at tabe Kristine ved en duel mod en kordreng, indenhjemturen går tilbage til Skåne.,Endelig kan holde en juleaften, hvor Kristine gør den til noget særligt – isærfor Toke.

Staldkarlen Peder og gøngedrengen Tokes far, Niels, skal som gønger med til Halland for at lave en fredsaftale med svenskerne. Samtidig bliver Toke og Ditlev tilbage med deres mor, Maren, i Landskrone hos organistdatteren Kristine og hendes forældre, Jens og Grethe. Da Peder og Niels vender tilbage, har de en vigtig besked fra kongen som tak. De begge skal til København og være drabanter – livvagter – for at passe på kongen på byens slot. Efter ankomsten får Toke en ny ven, som hedder Mikkel. Han er lidt ældre end Toke og har et specielt gemmested, hvor der er en god udsigt til slotspladsen. Det viser sig, at Mikkel er lidt af en rod, som kender gode og negative steder at opholde sig. Efter at Mikkel mod sin faders vilje stikker af for at sejle som matros, kommer Toke til at savne Kristine, men savnet af hende afløses af glæde, fordi hun kommer for, at hans forældre og Peder skal tage sig af hende – ja, måske helt til jul?Uddrag af bogen − Skal vi helt til Halland? sagde Kristine, som havde angst i øjnene for uvisheden om, hvad der skulle ske. − Ja, det skal vi, og det er med båd, svarede Toke. − Med båd? Kristine vidste ikke, om hun havde lyst til at sejle. Måske kunne de drukne, og det havde hun ikke lyst til. − Drukne! Nej, det gør vi ikke, sagde Toke, som virkede selvsikker. − Hvorfor er du så sikker på det? Toke fortalte, at både hans far og Peder skulle til et møde med svenskerne. Derfor var det umuligt, at der ville ske noget med båden. Kristine var sikker på, at de ikke kunne komme med, da de jo kun var børn. Da solen var ved at gå ned over Øresund, var det på tide, at de skulle hjem. Igennem Landskrones gader løb de hurtigt. De ville vide, om det kunne lykkes at komme med på sejltur Uddrag af bogen Om forfatteren Torben Voss (f. 1974) er forfatter og billedkunstner med en opvækst på begge sider af Øresund. Har siden 1993, som tidlig radiovært og som debattør, beskæftiget sig med Øresundsregionen og de dansk-skånske relationer inden for historie og samfundsforhold. Han har tidligere udgivet Gøngedrengen Toke.

Drengen Toke bor i det nordlige Skåne under Kalmarkrigen i en vigtig bondefamilie med en malkepige og staldkarl, da de må flygte fra svenske soldaters angreb og ind i de tæt bevoksede skove og ned i en grotte, hvor der allerede er lokale bønder, som gemmer sig. Her må han fra sit skjul forberedes af staldkarlen Peder til at blive sendt ud i skoven i tre måneder for at lære at klare sig selv. Efter sin hjemkomst skal han ledsage sin far, storbonden Niels, til en organist i Landskrona for at overnatte nogle dage, fordi faderen skal til København og være drabant – livvagt for kongen. Her møder han organistens datter Kristine, som får mere end venskabelig betydning for ham. Uddrag af bogen – Vågn op, vågn op! råbte Toke samtidig med, at han ruskede i sin yngre bror. – Vågn op, Ditlev, sagde han. Tokes råb havde også vækket hans forældre, som skyndte sig ud af alkoven – som er en form for seng – da de også kunne høre lyden af ryttere udenfor. – Hvad sker der? spurgte Ditlev søvnigt. Inden Toke nåede at svare, kom pigen, som hed Ane, løbende ind i stuen. – Svenske ryttere er derude, sagde hun. Ane kunne næsten ikke få vejret af angst. Nu kom karlen Peder også løbende, og havde et alvorligt stift blik i øjnene. – Jeg har skyndt mig at sætte køerne ud på marken, sagde Peder. Tokes far gav Peder et klap på hans venstre skulder som tak. De vidste alle sammen, at svenskerne ville komme og brænde gården ned til grunden. Derfor var det vigtigt at redde alle dyr og mennesker. Ikke så langt derfra kunne man se huse blive brændt af, og dem, som boede der, løb skrigende bort og ind i de mørke skove, hvis ikke de lå døde på jorden. Om forfatteren Torben Voss (f. 1974) er forfatter og billedkunstner med en opvækst på begge sider af Øresund. Har siden 1993, som tidlig radiovært og som debattør, beskæftiget sig med Øresunds-regionen og de dansk-skånske relationer inden for historie og samfundsforhold.