Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Tiggerordenerne opstod i 1200-tallet og var gennem de følgende tre århundreder en integreret del af det danske samfund. Klostrene voksede fra et ofte beskedent udgangspunkt til store og ekstravagante bygningskomplekser. Netop byggeriet er emnet for denne bog, der – gennem et righoldigt kildemateriale bestående af både bevarede monumenter og arkæologiske undersøgelser – analyserer tendenserne i tiggerklostrenes middelalderlige bygningskultur.Udgivet i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes.

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

Nutidens psykiatri er fyldt med skandalehistorier om tvang, vold og forsømmelse, som regelmæssigt når mediernes forsider. Da psykiatrien blev født i 1800-tallet, var problemerne få og skjulte. Lægerne tog vare på samfundets få tusinde sindssyge inden for de nyopførte anstalters beskyttende mure. Men efterhånden som velfærdsstaten opbyggedes og udbyggedes i løbet af 1900-tallet, blev hundredetusindvis af danskere diagnosticeret med en psykisk lidelse som depression, angst eller stress, og en ny psykiatri var skabt. I Den moderne psykiatris historie. Et essay om sindslidende i velfærdsstaten søger tidligere overlæge og professor Per Vestergaard tilbage i psykiatrihistorien for at finde årsagerne til nutidens kaos. De mange nye patienters sociale og psykologiske problemer kan hverken rummes eller håndteres af læger uddannet alene med et naturvidenskabeligt perspektiv på deres symptomer. Vejen frem er et nyt syn på psykiatrien, der skaber plads til nye faggrupper, nye behandlingsformer og en ny administrativ struktur. Kun på den måde kan Danmarks psykiatriske patienter få den hjælp, de fortjener.

Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

Intro. Vinterby ØstersøEksistenskamp. Tre blodige krigeMadkultur. Skovbær, røget fisk og kaffeostFinlænderne. 50 år med finsk historie og politikHelsingfors. En rundtur på svenskSauna. Birkeris og storpolitikModsætninger. En russisk og svensk drøm, der blev finskBusholmen. Fortællingen om et helt nyt kvarterKaffepausen. En finsk nationalsportArkitektur. Finsk i formArabia. Det geografiske centrumKunsten. Og historierne bagOutro. Mit Helsinki

I Makedonien. Europas første stormagt guides læserne til de mange spændende antikke byer i det smukke og storslåede makedonske landskab, der endnu er næsten uberørt af masseturisme.I 1977 fandt græske arkæologer en intakt kongegrav, der viste sig at være Filip II’s grav. Den makedonske kong Filip II levede i 300-tallet f.Kr. og var far til Alexander den Store. Under Filip II og Alexander den Store blev hellenismen født – og den bidrog senere afgørende til den europæiske udvikling og identitet. Makedonien var dengang en stormagt, og det ses i landets mange spektakulære fund. Filip II’s grav var fyldt med guld, våben og smykker, og arkæologer har derudover fundet over 100 kammergrave – de fleste med unikke vægmalerier. Endnu i dag kan man besøge velbevarede antikke byer i Makedonien, og bogen guider bl.a. til den gamle hovedstad Pella, hvor der er rester af kongepaladset, huse, templer og offentlige bade. Bogen tager også til foden af Olymposbjerget, helligdommen Dion og dets templer til hovedguden Zeus, ligesom bogen rejser til kejser Galerius’ palads i Thessaloniki.Makedonien. Europas første stormagt er til den kulturhistorisk interesserede rejsende og er skrevet af klassiske arkæologer, der har arbejdet og rejst i Nordgrækenland siden 1970’erne.

For 2.500 år siden, i begyndelsen af ældre jernalder, var landskabet præget af et helt usædvanligt fænomen. Kilometerlange bånd af tætliggende huller – hulbælter – strakte sig gennem landskabet. Det første hulbælte blev opdaget i 1966. I dag er antallet vokset til 41. Disse mærkværdige danske hulbælter er så godt som enestående i europæisk jernalder, da der kun kendes ét svensk og et par stykker fra Holland. Flere hundrede år senere gjorde romerne brug af noget, der lignede, i forbindelse med deres skanseanlæg. I denne bog fremlægger 38 arkæologer undersøgelser og analyser af de 41 hulbælter. Desuden sættes de ind i en større sammenhæng med udblik til England, Holland, Frankrig, Afrika, Peru og Vietnam i søgen efter svaret på hulbælternes formål: Tjente de som forsvar, skulle de kontrollere færdslen, var de anlagt for at forhindre kvægtyve, eller var de grænser, der markerede brugsretten til jorden? Eller måske var de kultiske anlæg, hinsides vor moderne tankegang? Bogen giver et grundigt indblik i en helt ny slags fortidsminde og i hidtil upåagtede sider af vor forhistorie.

“Jeg havde den store ærgrelse at høre en pariserfrøken kritisere min udtale med disse ord: ‘Han taler fransk som en tysk hest’ ”Levnedsbrevene er Holbergs selvbiografi, og et af de mest charmerende erindringsværker i dansk litteratur. Vi følger ham fra opvæksten i Norge til han som hovedrig professor kan se tilbage på en omfattende litterær produktion. Og undervejs kommer vi ud på begivenhedsrige rejser i Europa, rundt i forfatterskabet og ind i forfatterens psyke.Tonen er ironisk og underfundig, og af og til balancerer Holberg drilsk på grænsen mellem fakta og fiktion. Tilsammen udgør de tre ‘breve’ et omhyggeligt tilrettelagt selvportræt, på én gang åbenhjertigt og gådefuldt. Levnedsbrevene er nyoversat fra latin af Ole Thomsen.Holberg omfatter tekster fra hele Ludvig Holbergs mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning så de kommer nutidens læsere i møde – med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.Med Levnedsbreve er serien Holberg. Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 komplet.

Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Følg med Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet, når hun fortæller, hvordan FN er stedet, hvor Danmark møder verden, og verden møder Danmark.

Engang var kreativitet forbeholdt gale genier, plagede ånder og anarkistiske grænsegængere. I dag skal vi alle være kreative, og vi forventer en blomstrende kreativitet hos os selv og hinanden. For kreativitet er nu løsningen på både stort og småt. Men hvis vi alle sammen forlader os på den samme idé, er ingen af os vel specielt kreative? Det skulle da lige være Jan Løhmann Stephensen, Aarhus Universitets mest kreative sjæl. Han kan rent faktisk tænke et par selvstændige tanker om, hvorfor kreativitet ikke nødvendigvis er svaret på alting.

Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden. Lyt med, når Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK, Museet for pop, rock & ungdomskultur, skruer op for historien om pop, pigtråd og især Beatlemania.

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

I 1536 vandt Christian III Grevens Fejde og blev ubestridt konge af Danmark. Straks efter fængslede han de danske bisper og gennemførte reformationen. Traditionelt opfatter vi de turbulente år i 1500-tallet som et endegyldigt brud med fortiden. Men i reformationens tidlige årtier var modsætningerne ikke særligt skarpe, og overgangen til et protestantisk samfund var langt mere glidende, end vi typisk fastholder. Thorkild C. Lyby, peger i Kirkesprængningen og Danmark på kontinuiteten og viser, hvordan reformatorerne ikke ønskede at bryde med traditionen, men derimod ville gøre op med århundreders afsporinger og vildskud for at føre det kristne fællesskab tilbage til dets hellige, oprindelige grundlag. I bogen diskuterer Lyby blandt andet, om det overhovedet giver mening at betegne parterne som "lutheranere" og "katolikker" i reformationskampens tidligere år. Han fremlægger også et hidtil ukendt brev fra Roskilde-bispen Joachim Rønnow til Henrik VIII og argumenterer for en ny forståelse af bispens fængsling.

I folkeskolen spiller en 3. klasse Minecraft i dansktimen, mens to 7. klasser forestiller sig, hvordan danmarkshistorien havde set ud, hvis Stauning var gået i krig mod Hitler. På sygeplejeuddannelsen behandler tre studerende den koldsvedende dukke Anne™, samtidig med at deres medstuderende overværer det dramatiske scenarie. Hvad gør de, hvis pulsen pludselig falder, eller feberen stiger?Det kan lyde som en leg, men faktisk er det meningsfuld læring i en gennemtænkt didaktisk ramme. Læreren trækker omverdenens praksisformer ind i klasseværelset og gør elevernes og de studerendes forestillinger om dem til udgangspunkt for undervisningen. Det er den praksis, forskere kalder scenariedidaktik. I Hvad er scenariedidaktik? gentænker bogens forfattere en række grundlæggende didaktiske perspektiver på skole og uddannelse. På den baggrund undersøger de, hvordan lærere i grundskolen og undervisere på videregående uddannelser kan forstå og bruge scenariedidaktiske tilgange, så læring føles som meningsfuld leg.

Mennesker er født til at lære. Det sker helt naturligt. Når vi lytter efter nattergalen og prøver at skelne dens sang fra skovens andre lyde, lærer vi ikke kun sangen at kende. Vi erfarer også, hvor nattergalen lever, og hvornår den synger. Og når vi balancerer på sten i strandkanten, lærer vi af bevægelsen, og mærker måske iskoldt, hvorfor det er smart at undgå de allermest algegrønne. Læring sker nemlig altid i samspil med vores omgivelser. Naturlig læring bygger på medfødte forudsætninger og er en ressource, vi kan udnytte i skolen. Både i den enkelte undervisningstime og i vores organisering af skoledagen. Det fortæller læringsforsker Theresa Schilhab og naturvejleder og lærer Bo Lindvall i Naturlig læring. I bogen tager de os med ind i de biologiske forudsætninger for vores læring – og ud i den natur, vi er født til at lære i.

Litteratur kan sige hvad som helst. Om alt muligt. Men vi læser ikke kun litteratur med en bog i hånden. I dag er bogstaverne vandret ud af de trykte bøger og over i andre medier. Det ændrer litteraturens muligheder og gør den bevidst om sig selv som mediebåret. Det stiller også krav til læserne, der skal finde vej mellem skærme, computerspil, lydbøger, apps, oplæsninger og musik. I Litteratur mellem medier tager 19 forskere det alvorligt, at litteratur placerer sig mellem medier – mellem skrift, lyd og billede. De bringer moderne medieerfaringer ind i analyser af aktuelle litterære fænomener og introducerer til nye interdisciplinære og mediesensitive metoder, vi kan bruge i vores egen læsning.Undervejs forholder forfatterne sig blandt andet til romaneksperimenter, filmadaptationer, amerikanske tv-serier, forfatterportrætter og interaktive fortællinger – fra Pynchon til Knausgård og fra Sailor’s Dream til Six Feet Under. Alt sammen med et nysgerrigt blik på, hvad litteratur og litterær erkendelse er, når litteraturen ikke længere kun findes på papir.

This fourth volume, Into the Melting Pot, examines workshop waste and discusses the craftspeople in the Viking town of Kaupang including their activities, crafted products, raw materials, skills and networks. The study focuses on artefacts used in non-ferrous metalworking: crucibles, moulds, matrix dies, tuyères and a unique collection of lead models. The tools and the waste material provide a completely new understanding of the craftspeople who where working with gold, silver, copper alloys, lead and tin. These metalworkers mastered many different materials and techniques; indeed, they were well-informed, well-trained and skillful, and manufactured a range of different items for women and men. There is every reason to believe that visitors and residents perceived the non-ferrous metalworking as a defining feature of the Viking-period town. The combination of excavations and surface surveys has produced a broad and diverse collection of material very similar to finds in different Viking-period towns in Scandinavia including Ribe, Birka and Hedeby. The finds show that Kaupang was an important centre for the production of jewelry, and the craftspeople appear to have had access to a range of high quality raw materials including brass and kaolin clay. Their activity can be traced from earliest layers of the beginning of the 9th Century to the early 10th Century. Altogether, the production waste from Kaupang illustrates how a range of different social groups were involved in the process of forging an urban identity.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Mobiler, tøj og mad. Vi forbruger alle sammen hver eneste dag. Men hvad mener vi egentlig med forbrug, og hvordan er forbrug blevet produceret? I Forbrugshistorie udforsker en gruppe historikere, hvordan danskernes forbrug har udviklet sig fra de første formelle butikker og frem til i dag.Forbrug opstår ikke ud af det blå. Forbrug hænger sammen med udviklingen fra småbutikker til supermarkeder, fra diligencerejsen til bilferien og fra kolonial luksus til hvermandseje. Forbrugets kulturhistorie er derfor historien om, hvordan markedskræfter, teknologi, begær, smag og opdragelse skaber og påvirker forbrug. I bogen hører vi blandt andet om, hvordan de store varehuse sidst i 1800-tallet gav opskriften på det gode liv, hvordan børnefjernsyn i 1970'erne blev opfattet som skadeligt for velfærdsstatens børn, og hvordan bilferien i efterkrigstiden blev markedsført som middelklassens mulighed for at tage på eventyr.

I efteråret 1889 vandt Thomas Edisons fonograf genklang i København. Nu blev det for alvor muligt at optage og gengive lyd, og et betaget publikum strømmede til for at høre vidundermaskinen. Frem til midten af 1890’erne optog grosserer Gottfried Ruben og instrumentmager Theodor Cornelius-Knudsen et bredt udvalg af tidens populære sangere, skuespillere og musikere. Mange af disse skrøbelige fonografvalser har mirakuløst overlevet frem til i dag.Nu har Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, digitaliseret optagelserne og vakt Danmarks ældste lydspor til live. I bogen fortæller lektor i musikvidenskab Steen Kaargaard Nielsen og forhenværende lydteknisk konsulent ved Det Jyske Musikkonservatorium Claus Byrith om fonografen og Ruben-samlingens historie og giver os en læsevenlig lytteguide, så vi i dag kan gå på opdagelse i en næsten glemt kulturskat.Bogen ledsages af to CD’er.

Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af værste skuffe. – Måske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun også i går! … Nej, spøg til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden, hvis pointe især selvhøjtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, seriøs sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang særlig sjov. Det er hans onkel til gengæld. Han er lige til at grine ad.

Efter 7 bind komedier tager storværket Holberg • Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 nu fat på faglitteraturen. Holberg følte sig først og fremmest som historiker, og som eksempel præsenterer vi i tre bind et fyldigt uddrag af det absolutte hovedværk, den over 2500 sider lange Danmarks riges historie. Centralt i dette tredje bind står to dramatiske begivenheder: stormen på København i 1659 og enevældens indførelse året efter. Blandt meget andet hører vi også om landsforræderen Corfitz Ulfeldts endeligt og om Griffenfelds lynkarriere og bratte fald.

Efter 7 bind komedier tager storværket Holberg • Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 nu fat på faglitteraturen. Holberg følte sig først og fremmest som historiker, og som eksempel præsenterer vi i tre bind et fyldigt uddrag af det absolutte hovedværk, den over 2500 sider lange Danmarks riges historie. I dette andet bind fortæller Holberg hvordan den stilfærdige og kultiverede Frederik 3. blev kastet ud i svenskekrigene og Københavns belejring. Undervejs får vi bl.a. den tragiske historie om eventyrersken Dina Vinhofvers, der kom i vejen for Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina.

Rent vand, blåt flag ved strandene og fisk i havet har stor betydning for os alle. Men de danske have og vores godt 7.000 km. kystområder er ikke kun til lystfiskeri og solbadning. Havet omkring Danmark er også en vigtig ressource for udviklingen i erhverv og samfund, og vi bygger vindmølleparker, øger skibstrafikken og lokker flere og flere turister til. Blandt meget andet.Mens vi gerne vil sikre gode udviklingsmuligheder for de maritime erhverv, skal vi tage hensyn til klima og miljø. Det blå hav er ikke en uudtømmelig ressource, og pladsen er trang i de danske farvande. Hvem der fremover må udnytte de begrænsede arealer, er et påtrængende spørgsmål.I Havets ressourcer præsenterer otte forskere den nyeste viden om havets betydning og potentiale for økonomi, jobskabelse og velfærd. De stiller skarpt på en række vækstområder, tegner muligheder, begrænsninger og konflikter op og viser, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i havet som en værdifuld og bæredygtig ressource.

16 af verdenshistoriens værste politiske massemordere. Vi kan ikke forsvare dem. Vi kan slet ikke tilgive dem. Men vi kan prøve at forstå. Forstå deres tanker, deres tid og den verden, de levede i. I bogen stiller 16 forfattere skarpt på de uforsvarlige. Lytter til det, de skrev, sagde og gjorde. For forstår vi deres tanker, kan vi måske gardere os mod overgreb og politiske massemord i fremtiden.