Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Faktisk har han det som en tyve år yngre vårhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo også aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket være evolutionen kan vi ikke forestille os selv ældre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive ånden, når vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt længere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os håbe, den virker.

Handling, adfærd og præg. Det er de tre hovedtyper i det mentale liv, som professor emeritus Boje Katzenelson præsenterer i denne bog. Her samler han 35 års psykologisk-filosofiske studier og beskriver essentielle emner som gensidighed, moral og dyd, det gode og det onde, empati, kærlighed og altruisme, frihed og nødvendighed. Alt sammen med ambitionen om at samtænke natur-, human- og samfundsvidenskaberne og genindsætte psykologien i skæringspunktet mellem naturvidenskab og åndsvidenskab.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver adgang til fantastiske muligheder, men farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Ofte forklarer vi forskelle mellem mennesker med be­grebet kultur. Men det forklarer ikke, hvorfor mennesker forstår sig selv som nogen, der adskiller sig fra nogen andre. Det gør derimod den model for spørgsmålets struktur, der introduceres i denne bog. Spørgsmål – mellem identitet og differens er på mange måder en mærkværdig bog. Den er videnskabelig, men bevæger sig på kanten af traditionelle videnskabelige metoder. Den er filosofisk, men bygger sine argumenter på observationsstudier af skoleklasser, hvor kinesiske, russiske, spanske og danske børn undervises på deres modersmål. Det er en krævende bog, der forudsætter, at læseren tænker selv. Men det er også en gavmild bog, der trækker på forfatterens egne erfaringer i ud­forskningen af, hvad det vil sige at være menneske på tværs af forskellige tanke- og handlemønstre. Pia Lauritzen er drevet af en dyb fascination af spørgs­mål. I denne bog kombinerer hun tysk fænomenologi med sociolingvistiske studier af, hvorfor og hvordan spørgsmål virker mellem mennesker.

Stephan Hurwitz (1901-1981) var professor i straffe- og procesret, Danmarks første ombudsmand – og en af sin tids helt store jurister. Flere generationer af juridiske kandidater er opdraget på Hurwitz’ værker om kriminalret, kriminologi og strafferetspleje, og med en personlig integritet, en moderat reformlinje og en grundlæggende sans for retfærdighed lagde han hovedlinjen for ombudsmandsinstitutionen.Stephan Hurwitz. Professor, kriminalist, ombudsmand er en juridisk biografi om Hurwitz og det samfund, han levede i. Forfatter Peter Garde har gennemlæst tusindvis af breve, dagbøger, udkast og stilebøger, og han følger ”flidsdjævlen” og kompromisets mand gennem et langt og arbejdsomt liv fra de unge år til hans død i 1981. Undervejs hører vi, hvordan den jødiske Hurwitz under besættelsen måtte flygte til Sverige, hvor han blev leder af flygtningekontoret i Stockholm, og vi ser ham spille en nøglerolle i efterkrigstidens retsopgør. Væsentligt i livsfortællingen er Hurwitz’ mangeårige virke som Danmarks første ombudsmand.

Erasmus Montanus er evigt aktuel. Komedien om den blærede akademiker der kommer til kort i mødet med den virkelige verden hjemme i landsbyen, både morer og udfordrer den dag i dag. Ellers byder det femte bind komedier på adskillige ældre herrer med interessante særheder: Den giftelystne gamling i Pernilles korte frøkenstand, den snobbede Jeronimus i Den honnette ambition og den stressede Vielgeschrey i Den stundesløse. Og overalt er der kærlighed på spil. De usynlige studerer ligefrem kærlighedens psykologi: længslen efter den forbudne frugt og forelskelsen i forelskelsen selv.

Publication of an underwater excavation of a significant Western Danish Ertebølle settlement in the Little Belt in Denmark.The volume comprises both an overview of the finds and the settlement and a series of individual specialist studies: e.g. of the geological conditions in Tybrind Vig at the same time of the Ertebølle settlement, the textile remains and dendrochronological analysis of oaks trunks.

"Også andre hensyn" sætter spørgsmålstegn ved forestillingerne om, hvordan vi fik ligestilling i Danmark.Hidtil har kvindebevægelsens version af dansk ligestillingshistorie stået alene - en insiderhistorie om hvordan kvindebevægelsen fra 1871 har tilkæmpet sig ligeret trods indædt modstand fra magthavende mænd."Også andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915" skriver ligestilling ind i den politiske historie. Ved en gennemgang af ligestillingslovgivningen mellem de to første junigrundlove viser Jytte Larsen, at ligestillingspolitik blev grundlagt årtier før kvindebevægelsen, at kønsligestilling var en del af forfatningskampen, og at feminisme frem mod år 1900 var blevet mainstream for mænd fra centrum/venstre.Bogen er bind 1 af et 2-bindsværk om moderne dansk ligestillingshistorie.

"Mobilitet og tilknytning" belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv.Statens idéhistorie. Magt, vold og politik viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os København, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uundværlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser.I Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet fortæller forfatterne om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. Igårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrkerkøbenhavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle,solsorte og rhododendroner med vores børn. - Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de færreste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af voresliv i byen.Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parkeringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver ordentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger - og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Sprog i virkeligheden hævder at sproget bør studeres i de situationer det bruges i.altså i virkeligheden. Den foreslår en sprogvidenskabelig metode, der bygger på samtaler fra menneskers dagligdag, kaldet interaktionel lingvistik. Bogen gennemgår den konservationsanalytiske metodes syn på sproglige ytringer og foreslår herudfra to analytiske vinkler til praktisk sproglig analyse.

Inden for skolesundhedsplejen er der stigende interesse for at arbejde ud fra en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. Men hvordan gør man? I Randers Kommune har en gruppe sundhedsplejersker genenmført et udviklingsprojekt i samarbejde med forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Resultatet er blevet en række nytænkende arbejdsredskaber, der kan anvendes direkte i det sundhedsfremmende arbejde.I denne bog præsenterer sundhedsplejerskerne deres fælles arbejde med at udvikle og afprøve nye metoder - og de faglige og personlige udfordringer, de har mødt undervejs. For udviklingsprojektet har krævet brud med vante arbejdsgange og tænkemåder. Hvad sker der mon, hvis eleverne sætter dagsordnen i sundhedssamtalen i 8. klasse? - eller hvis man på mellemtrinnet ikke fokuserer på et enkelt barns sundhedsproblemer, men laver gruppeforløb med henblik på at styrke børnenes selvværd og handlekompetencer? Hvad gør man konkret, når man skal snakke om pubertet og kroppens udvikling med børn på 2.-3.-klassetrin? Og hvad nu, hvis vægt og målebånd bliver til rekvisitter i et 'Sundhedscirkus', hvor folkeskolens mindste klasser lærer om sundhed gennem leg?Bogen indledes med en introduktion til sundhedspædagogisk udviklingsarbejde og afrundes med et kapitel om betydningen af sundhedsplejerskernes kollegiale sparring. I hjertet af skolesundhedsplejen lægger således op til forankring og videreudvikling af en pædagogisk tilgang til børn og unges sundhed.

Det danske performanceteater Hotel Pro Forma har siden grundlæggelsen i 1985 dyrket samspillet mellem arkitektur, musik, bevægelse og ord ud fra billedkunstneriske principper og har med sit markante æstetiske formsprog fået en fremtrædende plads i det danske og internationale teaterlandskab. Hotel Pro Forma er især kendt for at eksperimentere med avanceret lyssætning og anden moderne teknologi i iscenesættelsen.I hele Hotel Pro Formas levetid har Kirsten Dehlholm været kunstnerisk leder for teatret, der fungerer som atelier, laboratorium og produktionsselskab. Det har gennem 30 år konstant afsøgt nye veje i spændingsfeltet mellem performance, billedkunst, installation og opera.Skønhedens Hotel belyser en række forestillinger, der udvider forståelsen af begrebet scenekunst. 17 forskere går i denne bog tæt på værkernes kunstneriske virkemidler og de kunstneriske processer og fokuserer på relationerne mellem teori og praksis.Det hele hænger sammen i en Hotel Pro Forma-forestilling, men ikke altid, som vi forventer.

De antikke mindesmærker i denne by giver et svimlende perspektiv af et spændende historisk forløb, men man kan få stor fornøjelse af også at bevæge sig uden for de navnkundige steder, for det er dér, man oftest finder den græske sjæl og gæstfrihed, møder grækerne i deres egne omgivelser, i deres egen hverdag. Et liv, der leves på gaderne, på balkoner, i parker og på pladser. Med et smil og et kaliméra sas får man kontakt og en ekstra spændende dimension af et besøg i et land, der på mange punkter ligner de andre middelhavslande, men alligevel er helt sit eget.

Kære hobbyhistoriker: Du vil nyde denne bog, der løfter sløret for, hvordan historien er blevet brugt og misbrugt. Læs fx om, hvordan maleren Eckersberg fiflede med sit billede af Christian den 8. og lige pressede Frihedsstøtten ind - selvom den ikke fandtes endnu. Eller hør, hvordan Barack Obama ved 65-års jubilæet for D-dagen fortalte rørende om sin bedstefars rolle i invasionen, til trods for at denne først ankom seks uger senere. Men ellers var det en fin (desværre historisk ukorrekt) parallel til krigen mod terror: Slå til nu, eller Hitler/Bin Laden tager over.Baggrunden skal også med: I Historiens forvandlinger får alle læsere et letforståeligt billede af, hvad historie og det at huske overhovedet er for noget. Det er en bog, der kan bruges på universiteternes historiestudier, og som gymnasielærere i historie vil have stor gavn af, men det er mere end det: Det er en demokratiseret historiefremstilling, der med lidt koncentration kan læses af de mange, der bare elsker historie.

Hvordan arbejder religionssociologer? Hvilke teoretiske og metodiske overvejelser gør de sig i deres forskningsprojekter? Disse spørgsmål tages op i denne bog. Målgruppen er primært universitetsstuderende med religion som fagområde, men kan også anvendes af andre, som søger en kort fremstilling af samfundsvidenskabelig teori og metode, idet der ikke er større forskel på, hvordan man arbejder i religionssociologien og i sociologiens øvrige grene.

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Som udgangspunkt har feminismen interesseret sig for ideer om kvinden, men feltet omfatter begreber om køn i det hele taget, altså også mandekønnet, relationen mellem kønnene, sammenhængen mellem køn og andre forskelsmakører (begærsretning, klasse, etnicitet).Feministisk eller kønsorienteret litteraturanalyse er ikke i sig selv en analysemetode, men en grundlæggende optik, som siden den i 1970'erne blev introduceret på litteraturvidenskabens scene har forgrenet sig til flere metoder parallelt med den generelle litteraturteori.Denne antologi opdeler feministisk litteraturteori i tre faser: en med fokus på ligestilling, en med fokus på forskel mellem de to køn og en med fokus på at dekonstruere forskellen. Alle tre faser repræsenteres af de udvalgte tekster, som er skrevet af VIRGINIA WOOLF, TORIL MOI, SANDRA GILBERT & SUSAN GUBAR, EVE KOSOFSKY SEDGWICK, SHOSHANA FELMAN, JUDITH BUTLER og ADRIANA CAVARERO. Hovedvægten lægges på den angelsaksiske tradition for feministisk litteraturteori, men flere af teksterne kan betragtes som forvaltninger af den franske tradition (HÉLÈNE CIXOUS, LUCE IRIGARAY, JULIA KRISTEVA).

Viktimologi er den første bog på dansk om emnet, og den gennemgår ud over viktimologiens historie en række forskellige teorier om forholdet mellem offer og gerningsmand. Bogen er tænkt som lærebog til jurastudiet eller andre universitets- eller socialfaglige studier, men vil også være relevant for praktikere inden for mange fagområder.

Lærebogen består af 2 bind: en grundbog samt en opgavebog, som også indeholder en facitliste. I denne nye udgave af bogen er teksten revideret, og illustrationerne er opdateret og i farver.

De udgjorde en særlig måde at bo og spise på, og man kunne finde dem i de fleste danske byer. Nogle var kun for mænd, andre kun for kvinder. I nogle sad høj som lav skulder ved skulder, i andre lukkede man ikke hvem som helst ind. De tilhører tiden før take away og frosne pizzaer. I 1960'erne, da vi flyttede i parcelhus og på kollegium, og vi fik kantiner og supermarkeder, gik de nedenom og hjem. Pensionatets kulturhistorie. Fællesskab, flirt og frikadeller stiller skarpt på en overset og helt særlig måde at bo og spise på, som blomstrede op i midten af 1800-tallet, og som frem til Anden Verdenskrig levede i bedste velgående. Nogle af pensionaterne blev drevet som en storindustriel virksomhed, andre af en husmor, der havde dedikeret sit liv til at bespise et par af byens mange sultne sjæle. Men uanset størrelsen udgjorde pensionaterne et altafgørende fundament for mange af de danskere, der flyttede fra land til by for at arbejde, studere eller bare prøve lykken. I dag virker pensionaternes særlige blanding af fællesskab, flirt og frikadeller umiddelbart gammeldags. Men med vores stigende fokus på bæredygtighed og minimering af ressourceforbrug kan vi måske alligevel blive inspireret af, hvordan pensionaterne udnyttede stordriftsfordele og samtidig formåede at give tusindvis af mennesker et hjem i byen.

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling.Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området.Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

Teknologi er en uomgængelig del af det moderne arbejdsliv. Tekniske apparater udvikles og udskiftes med stadig større hastighed. Af og til bryder de sammen eller har utilsigtede konsekvenser. Man kan derfor ikke én gang for alle lære, hvordan teknologier udnyttes mest effektivt og konstruktivt i arbejdslivet. Det er en stadig udfordring at forholde sig til de komplekse og konstant foranderlige processer. Også for professionsuddannede som skolelærere og sygeplejersker.Bogen rummer en række empiriske analyser af teknologiforståelsen i praksis på hospitaler og skoler. På den baggrund giver forskerne et bud på, hvordan professionsuddannede bliver bedre til at håndtere de udfordringer, de møder på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at uddannelserne lærer de studerende at reflektere over, hvordan teknologi påvirker deres faglighed og arbejdspraksis. En relationel teknologiforståelse - som indebærer at kunne kombinere teknisk handleviden med en social og kulturel indsigt - sætter den professionsuddannede i stand til selv at agere bevidst og innovativt inden for den organisatoriske ramme.

I 1960´erne blev Skjern Å lagt i lænker. Åen blev ført over i en nygravet kanal, og 4.000 hektar ferske enge fra Borris til Ringkøbing Fjord blev omdannet til gule kornmarker. Den snorlige å viste sig imidlertid at være en katastrofe for store dele af plante- og dyrelivet, og i 2003, efter 15 års stående duel mellem miljø- og landbrugsinteresser, lå ådalen genskabt med snoede åløb, enge og sumpe, Nordeuropas største genopretningsprojekt var afsluttet.Genslyngningen af Skjern Å gav eksperter fra vidt forskellige fagområder en enestående anledning til at undersøge området: Hvad betyder de ændrede levevilkår for plante- og dyrelivet i området? Hvilken politisk og kulturel betydning har Skjern Å-deltaget haft historisk set? Hvordan kunne Folketinget træffe to så modsatrettede beslutninger med kun 26 års mellemrum?Disse spørgsmål er centrale i "Skjern Å i fortid, nutid og mellemtid", der giver et samlet billede af Skjern ådalen fra bornzealderen og frem til i dag. Arkæologiske fund af grave, hjulspor, velbevarede kongelige laksegårde og broer præsenteres, ligesom økosystemets struktur, funktion og fremtidige vækstmulighed fremlægges i artikler om bl.a. den sjældne vandplante vandranke og den rødlistede laks - der i øvrigt havde kolossal politisk slagkraft. Ikke mindst optrevler flere eksperter den ophedede debat, det politisk spin og de skjulte dagsordener omkring afvandings- og genopretningsprojekterne far 1960´erne frem til i dag.

Essayet forudsætter en distance til verden. Når det føles, som om tiden er ved at rinde ud, opstår behovet for at forlænge den på skrift – og allerhelst gøre den permanent som et vedvarende nu. Essayisten søger dette Nu, men han eller hun er ikke fanget i Nuet. Tidens dynamik er vigtigere end dette Nu, tidens gang er en del af indsigten i ens egen dødelighed. Kroppen, døden, forgængeligheden sætter tiden i spil. Måske er dette tidsspil slet og ret betinget af essayistikkens historiske tid og dets medium, den trykte prosa.Med denne bog samles for første gang på dansk essaygenrens vigtigste tekster fra renæssancen til år 2000, udvalgt og kommenteret af Arne Melberg. Bogen indeholder desuden Melbergs egne essays om genren. Essays af Montaigne, Bacon, Burton, Browne, de Sévigné, Addison, Holberg, Johnson, Diderot, Lamb, Emerson, Sainte-Beuve, Kierkegaard, Baudelaire, Nietzsche, Proust, Benjamin & Lacis, Woolf, Greenberg, Adorno, Arendt, Barthes, Sontag, Johanson, Bengtsson, Engdahl, Undset, Bjørneboe, Johannesen, V. Jensen, Brøgger, Christensen og Skou-Hansen.

Sejren i kvindens hånd handler om forspillet til og tilblivelsen af Kalmarunionen. Den fokuserer især på magtkampen mellem de sidste repræsentanter for de gamle nordiske kongehuse og det mecklenburgske fyrstehus. Det har i mere end 150 år været den fremherskende opfattelse, at Kalmarunionen skulle ses som en nordisk samling mod tysk ekspansion i Norden. Alligevel har fremstillinger af Kalmarunionens forhistorie ikke tidligere inddraget en tilbundsgående undersøgelse af forholdene og udviklingen i Nordtyskland. Sejren i kvindens hånd repræsenterer den første fuldstændige gennemgang i 120 år af alt til rådighed stående materiale om selve forløbet samt dets forudsætninger i Danmark. Denne gennemgang fører til væsentlige ændringer og modifikationer af de hidtidige opfattelser. Især viser det sig, at dronning Margrethe I´s erobring af magten i Danmark var en langt mere besværlig, spændende og tidkrævende proces end hidtil antaget. Da Margrethe havde vundet Danmark, kunne hun også siden sikre sig magten i det politisk kaotiske Sverige, mens magten i Norge tilfaldt hende, da hendes søn arvede kongemagten her. Efter hendes søns død lykkedes det hende at skaffe sig en usædvanlig stærk politisk position i Norden, bl.a. takket været noget, der bedst kan karakteriseres som dokumentfalsk. Bogen er antaget til forsvar for doktorgraden, men da de fleste diskussioner af detaljer og den tidligere forskning er anbragt i noterne, er bogen også læselig for den almindeligt interesserede læser.

Samuel Beckett. En introduktion viser hele paletten af Becketts værk. Den er ikke en biografi, selv om der frit trækkes linjer mellem Becketts liv og kunstneriske virke - det er værkerne, ikke udenomsværkerne, der har hovedrollen i denne guide. Behandlingen af den samlede Beckett gør bogen til den første af sin art på skandinavisk grund. Den henvender sig til teaterfolk, til skuespillerelever, til fagspecialister, til studerende de første år på universitetet, til seminarer og gymnasier og til alle menige læsere, der måtte være fascineret af eller nysgerrige over for Beckett, men som endnu ikke mere koncentreret har haft tid og energi til at give sig i kast med hans værk. Eller som hovedkulds er blevet kastet ud i den opgave at skulle gøre rede for det.