Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

I kunstig intelligens prøver computere at afkode, hvad vi siger til dem. Efter mange års forsøg er det ved at lykkes, og de intelligente maskiner hjælper os nu med at oversætte vores e-mails, fylde vores kalendere ud og parkere vores biler. Teknologien er for længst flyttet ind bag skærmene lige foran os. Alligevel forbinder de fleste den med talende robotter og hurtigvækstende startups. Bagfra ser kunstig intelligens helt anderledes ud: Algoritmer tygger sig igennem millioner af data og regner baglæns for at lære af egne fejl. Og måske kan computerens sorte boks afsløre lige så meget om os selv som om kunstig intelligens og åbne vores øjne for, hvorfor en teknologi, der skulle gøre informationer til allemandseje, ender med at bære brænde til ulighedens bål.

I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina.Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt.Den amerikanske mission ser politiske myter som en nøgle til forståelse af såvel national identitet som internationale konflikter: I civilisationsbegreber væver mytologi og magt sig ufravigeligt ind i hinanden.

Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske biblioteker i deres mangfoldighed. Den dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer til alle biblioteker og informationscentre.Bind 1Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.Bind 2Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter. Værket er finansieret med fondsstøtte fra:15. Juni FondenAugustinus FondenDanmarks BiblioteksforeningDanske Fag-, Forsknings- og UddannelsesbibliotekerDen Hielmstierne-Rosencroneske StiftelseFarumgaard- FondenForbundet Kultur og InformationG.E.C. Gads FondInstitut for Kommunikation, Københavns UniversitetKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondLandsdommer V. Gieses LegatAage og Johanne Louis-Hansens Fond

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. Ingen af Rasmussens tidligere ekspeditioner kan måle sig med 5. Thule-ekspedition, hverken i forhold til tidsforbrug, berejste strækninger eller videnskabelige resultater. Undervejs indsamlede ekspeditionsdeltagerne mere end 20.000 genstande og et uhyre omfattende folkloristisk materiale. Begge dele har været banebrydende for studiet af inuitternes historie, religion og levevis og dannet grundlag for Nationalmuseets unikke samling om de arktiske kulturer.I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden. Overskrid grænsen til Danmarks eksotiske enklaver med Garbi Schmidt, migrationsforsker fra Roskilde Universitet, der guider dig igennem indvandringens farverige aftryk.

Populistiske strømninger vinder frem både til højre og venstre for midten. Vi råber ad hinanden i debatfora på internettet som aldrig før. Og vi bliver identitetspolitisk sårede, hvis nogen truer vores selvopfattelse med holdninger, vi ikke kan holde ud.I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.Bogen giver således et teoretisk-analytisk bud på en rammeforståelse af affekters rolle i det senmoderne samfunds almene sociale praksis, i politisk praksis og i æstetisk praksis.

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken. I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Engang var Amager kendt for romantiske bondestuer, ejendommelige egnsdragter og spirende kålmarker. Amager havde sin særlige identitet på samme måde som Danmarks øvrige landsdele. Lokalsamfund var uforanderlige, og lokale traditioner formede mennesket. Sådan er det ikke mere. Amager er blevet moderne. Men først for nylig, og den overgang har kunstneren Peter Carlsen skildret i genremaleriet Amager 2019.Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, følger maleriets tilblivelse og et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne. Den udvikling har fundet sted overalt i Danmark, men på Amager kan vi få et detaljeret indblik i processen. Med Amager som eksempel stiller forfatteren skarpt på temaer som lokal identitet, tradition og sammenhængskraft.

Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på den skævhed mellem land og by, som præger det danske samfund, men den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces.

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere. Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.

Siden Danmark i 1967 fik sin første moské, er der kommet mange flere til. På lidt mere end 50 år er antallet af moskéer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjørring til Tønder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at mødes til bøn og undervisning samt socialt og kulturelt samvær. Men til trods for årtiers offentlig debat om moskéernes rolle i det danske samfund fremstår de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. Danmarks moskéer har til formål at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskéer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til så forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, økonomi, teologi, organisering og tilfældige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsøger de frivillige i moskéforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i ”foreningernes land”. Debatten om, hvorvidt moskéerne også er danske moskéer kommer formodentlig til at fortsætte i lang tid endnu, men uanset den endelige konklusion udgør de i al deres forskellighed summen af Danmarks moskéer.

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.Deltag i den evigt aktuelle fejde om danskhed og mindretal med Bent Blüdnikow, redaktør og anmelder på Berlingske og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet.

Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.

De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

Ludvig Holberg (1684-1754) var digter, dramatiker, historiker og filosof. En klart tænkende og talende rationalist, og en mand med en mission om at ruske op i indgroede vaneforestillinger til fordel for sund fornuft og selvstændig stillingtagen. Men det seriøse projekt er konstant båret af en boblende humor. Holberg havde et klart blik for det komiske i den verden han beskrev. Det er komedierne man kender i dag. Men det er synd, for Holbergs umådeligt store forfatterskab spænder vidt: skønlitteratur og faglitteratur, poesi og prosa, lærdom og morskab, på dansk og på latin. Og selv blandt komedierne er der mange glemte skatte. Holberg · Et udvalg præsenterer en lang række højdepunkter fra den store holbergudgave Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker 1-22, der nåede sin afslutning i efteråret. I udvalget er der lagt vægt på at give et alsidigt indblik i Holbergs tankeverden og hans litterære spændvidde. Her er uddrag af alt fra kendte klassikere som Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus over øjenåbnere som Zille Hansdatters forsvarsskrift for kvindekønnet til upåagtede guldkorn som de latinske epigrammer.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Værket er i to bind. VESTER EGESBORG var i det 6.-10. århundrede e.Kr. en specialiseret anløbsplads ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjælland. Dengang fungerede Vester Egesborg som samlingsplads og træningslejr for skibsmandskaber inden oversøiske togter, mens der øjensynlig blev holdt strandmarkeder, når de vendte hjem. Pladsen indgik i lokale, regionale og internationale netværk, og målet for rejserne var oftere Østersøens kyster end de vesteuropæiske. Måske derfor er Vester Egesborg blandt de største og fundrigeste anløbspladser i Danmark, og samtidig er der massive spor efter produktion. Blandt andet har man i stor stil raffineret jernluppe og vævet tekstiler og i mindre målestok fremstillet glasperler, kamme af ben og tak og støbt smykker og pyntegenstande i sølv og bronze. I Vester Egesborg fremlægger Jens Ulriksen resultaterne fra fem udgravningssæsoner mellem 1997 og 2009. Han præsenterer det store fundmateriale, diskuterer pladsens særpræg og perspektiverer den til fund fra ind- og udland. På baggrund af de omfattende udgravninger revurderer forfatteren definitionerne for en specialiseret anløbsplads’ særpræg og roller gennem yngre jernalder.

Hysteriker med forfølgelsesvanvid, reaktionær parlamentariker eller profetisk intellektuel? Edmund Burke var en ledende politisk tænker i 1700-tallet og regnes for konservatismens fader. Men Burkes værk er modsætningsfyldt og svært at forstå - og han bruges og citeres ofte upræcist. I Edmund Burke. Konservatismens profet tager professor Claus Bryld livtag med Burkes komplekse forfatterskab for at forstå, hvordan Burke kunne tordne imod demokrati og rationalisme, men samtidig tale for religiøs tolerance og bekymre sig for minoriteter. Burke præsenteres i lyset af sin egen brydningsfulde samtid, og centralt i bogen står hans voldsomme opgør med den franske revolution og den efterfølgende epokegørende debat om menneskerettighederne, som han førte med Thomas Paine. Siden 1950'erne har Burke oplevet en renæssance, og analysen trækkes derfor op til i dag, hvor Burkes filosofi er blevet brugt til at legitimere vidt forskellige politiske holdninger, fra Margaret Thatcher til Tony Blair. Edmund Burke er den første biografi på dansk om konservatismens profet.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

En vits på vers, det er et epigram. Men Holbergs epigrammer viser, at det kan være meget mere end det. Her er satiriske miniportrætter, pikante ordspil, moralske opsange, litterære parodier og meget andet. Epigrammerne var en mulighed for at samle temaer og pointer fra hele forfatterskabet i koncentreret og spidsvinklet form.Holberg skrev sine epigrammer på latin. En komplet oversættelse er ikke lavet siden 1863, og siden da er der kun kommet få og små udvalg. Men her præsenteres det hidtil mest omfattende udvalg på næsten 800 epigrammer i Peter Zeebergs levende nyoversættelse.

Demosthenes var antikkens største taler. Blandt hans mest berømte taler er dem, han som politiker holdt i årene efter 350 f.v.t., hvor han opildnede athenæerne til kamp mod kong Filip af Makedonien, Alexander den Stores far. Disse ‘filippiske’ taler udgives nu for første gang samlet på dansk.Teksterne er en enestående kilde til at forstå demokraternes tankegang og sindelag. Men talerne er ikke lette at fordøje, og De­mosthenes stillede store krav til sine tilhørere. Med overvældende retorik fordrede han evnen til at forstå og vurdere komplicerede sagsforhold – og han krævede, at tilhørerne var villige til at handle i praksis.Demosthenes’ filippiske taler – Hagl over Hellas giver en indføring til Grækenlands historie i Demosthenes’ levetid. Den fortæller historien om demokratiets sejhed i Athen og giver bystatens svar på, hvordan verden skal indrettes.

Opmærksomhed er et flyvsk fænomen. Og det kan være svært at få børn og unges opmærksomhed. Derfor er begrebet også essentielt i det pædagogiske arbejde – og i den moderne skoles historie. I Opmærksomhedsbegrebets historie forklarer erkendelseshistoriker Anders Kruse Ljungdalh, hvorfor vi skal være opmærksomme på opmærksomheden. Han belyser sammenhængen mellem begrebet og tilblivelsen af vores skolesystem i 1800-tallet, hvor en helt ny klasseundervisning gav lærerne problemer med at holde elevernes opmærksomhed fanget. Samtidiggør han klart, hvordan den gryende videnskabelige psykologi gav lærerne praktiske anbefalinger, der omvendt udviklede den teoretiske opmærksomhedspsykologi. Bogen er til forskere, undervisere og studerende med interesse i psykologi, pædagogik og uddannelsesvidenskab, men også til fagprofessionelle, der arbejder med at skabe og fastholde den ustyrlige opmærksomhed. For hvis man kan fange, træne og styrke børns opmærksomhed, er der næsten ingen grænser for, hvad de kan lære.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barns skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

I folkeskolen spiller en 3. klasse "Minecraft" i dansktimen, mens to 7. klasser forestiller sig, hvordan danmarkshistorien havde set ud, hvis Stauning var gået i krig mod Hitler. På sygeplejeuddannelsen behandler tre studerende den koldsvedende dukke Anne™, samtidig med at deres medstuderende overværer det dramatiske scenarie. Hvad gør de, hvis pulsen pludselig falder, eller feberen stiger?Det kan lyde som en leg, men faktisk er det meningsfuld læring i en gennemtænkt didaktisk ramme. Læreren trækker omverdenens praksisformer ind i klasseværelset og gør elevernes og de studerendes forestillinger om dem til udgangspunkt for undervisningen. Det er den praksis, forskere kalder scenariedidaktik.I "Hvad er scenariedidaktik?" gentænker bogens forfattere en række grundlæggende didaktiske perspektiver på skole og uddannelse. På den baggrund undersøger de, hvordan lærere i grundskolen og undervisere på videregående uddannelser kan forstå og bruge scenariedidaktiske tilgange, så læring føles som meningsfuld leg.

En imperialistisk skurk! Er det sådan, Island husker rigsfællesskabet med Danmark? Eller står kunstneren alene med scenen nedenfor - en saga om magtmisbrug, fordomme og overgreb? Den danske fortælling om næsten 600 års fællestid er knap så iskold. Måske fordi Danmark har glemt næsten alt. Eller har tiet forbindelsen ihjel. I 1809 var historien en anden, og islændingene tog det roligt, da bannerføreren for en fejlslået frihedsrevolution blev sat i fængsel. Først senere blev nationalitet og sagaerne slagmarker, og selvstyre et folkeligt krav. I 1944 var fællesskabet endegyldigt slut, og den nordatlantiske ø blev til republikken Island.

Det danske landskab har over de seneste 200 år ændret sig dramatisk. Større og større områder er blevet opdyrket, og byer og veje har erobret det meste af landet. Vi mennesker sætter spor overalt – ikke kun i vores nære omgivelser, men også dybt ned i jordens geologiske lag. Vi kan spore denne udvikling helt tilbage til 1800-tallet, og i periodens kunstværker kan vi se, hvordan malerne fortolkede landskaberne i tæt dialog med naturvidenskaben. Geologiske undersøgelser, kortlægninger af den jyske hede og landbrugets teknologiske fremskridt forvandlede såvel det kunstneriske udtryk som vores syn på den natur, der i stigende grad blev menneskeskabt. I Jordforbindelser fortæller bogens syv forfattere om landskabets forandring og menneskets påvirkning af naturen fra 1800-tallet og frem til i dag. Med udgangspunkt i billedkunst, naturvidenskabelige bøger, kort og måleinstrumenter undersøger forfatterne de historiske rødder, der vokser under nutidens antropocæne landskab. Det er et naturligt afsæt for at forstå det 21. århundredes globale klimakrise.

Historikerne har haft meget at sige om middelalderens konger. Hvem har ikke hørt om Harald Blåtand, Valdemar Atterdag og Christian 2.? Kongerne og deres store bedrifter er fast pensum og en integreret del af vores fælles historiebevidsthed. Men hvad med dronningerne? Margrethe 1. kender vel alle, men hvad med de andre dronninger? En af grundene til, at dronningerne står i skyggen af deres gemaler, er reel nok: Dronningen havde som regel ikke lige så meget magt som kongen. De har være nemme for historikerne at overse. Men en anden grund er, at historieskrivningen traditionelt har været mandsdomineret.Denne bog kaster lys over Nordens glemte middelalderdronninger. De fleste af bogens artikler omhandler en enkelt dronning og har biografisk karakter. Andre artikler har et bredere sigte. Alle bidrager de til en større forståelse af dronningens magt i Nordens middelalder. Bogen er et festskrift til Anders Bøgh, hvis disputats om Margrethe 1. (2003) har stimuleret interessen for dronningemagt i middelalderen.

Læreren er den vigtigste brik, når børn skal spille computerspil i timerne. Faktisk er der ikke grænser for, hvordan spil kan bruges i undervisningen, når blot lærere og pædagoger ved, hvad de gør, og hvordan de gør det. Så kan både Minecraft og Game of Thrones blive til meningsfulde spil i skolen.