Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Alpha

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Virginie Grimaldi
    180,95 kr.

    Efter et langt liv med Pierre er Jeanne blevet enke. Livet føles tomt og trist med kun dværggravhunden Boudine som selskab, og økonomien har det heller ikke for godt. Bliver hun mon nødt til at sælge den dejlige pariserlejlighed, der har været hendes hjem i halvtreds år? En dag får hun en ide, der måske er løsningen på hendes problemer: Hun kunne jo udleje et værelse.Jeanne sætter et opslag op i de lokale butikker, og hun når dårligt nok at forlade bageren, før hun har hele to ansøgere: Den unge, rodløse Théo, der ikke har nogen familie og bor i et bilvrag, når han ikke passer sit job som elev hos bageren, og Iris, der arbejder som hjemmehjælper og er helt ny i byen. Hele sit liv har hun i en kuffert, og ligesom Théo har hun desperat brug for et sted at bo. Begge gør, hvad de kan, for at overbevise Jeanne om, at netop de fortjener at få værelset hos hende.DAGE EFTER PIERRE er en varm roman om tre ensomme sjæle, der mødes og sammen skaber et nyt liv.

  • - Et hjerteslag fra døden
    af Maggie O'Farrell
    180,95 kr.

    JEG ER, JEG ER, JEG ER er Maggie O’Farrells utrolige erindringsbog om de nærdødsoplevelser, der har inddelt og defineret hendes liv. Barndomssygdommen, der holdt hende sengeliggende i et år, og som hun ikke forventedes at overleve. Et skræmmende møde på en afsidesliggende sti. En teenagelængsel efter at flygte, der næsten endte i katastrofe. En kompliceret fødsel på et underbemandet hospital.Gennem sytten separate møder med døden blotlægges et helt liv i en række intense, sanselige øjebliksbilleder, der gør det svært at overse, hvor skrøbeligt livet er – og hvor afgørende det er at få hvert hjerteslag til at tælle.

  • af Giulia Enders
    180,95 kr.

    Hvorfor får du sure opstød, hvordan påvirker tarmen din buksestørrelse, allergi og dit humør, hvorfor er din fordøjelse afgørende for dit immunforsvar, og hvorfor får du sommerfugle i maven? I mange år har tarmen været kroppens mest oversete og mindst værdsatte organ, men faktisk er tarmsystemet ansvarligt for mere end bare det beskidte arbejde: Din fordøjelse er kernen af den, du er.Dine tarme er afgørende for dit fysiske og mentale velbefindende, dit immunforsvar og dit humør, ja faktisk kommunikerer dine tarme med din hjerne. En sund tarm kan både gøre dig lykkeligere og holde liv i dig længere.I Tarme med charme finder du ud af hvordan, og hvorfor det er afgørende for dig og dit helbred at lytte til din mavefornemmelse. Den forsøger at fortælle dig noget vigtigt om dig selv.

  • af Else Kathrine Relster
    180,95 kr.

    DER ER ET HUL I ETHVERT HEGN er en personlig fortælling om et arbejdsliv.Else Kathrine Relster bruger sine egne erfaringer til at gøre sine budskaber om stress, ledelse og arbejdsmiljø konkrete og leverer samtidig et portræt af dansk arbejdskultur gennem syv årtier. Hun peger på arbejdsgivernes og magthavernes ansvar for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og hun guider til,hvordan vi kan gøre tingene bedre.For der er altid et hul i hegnet – og med det en mulighed for at komme videre.ELSE KATHRINE RELSTER (f. 1940) er psykolog, ph.d., forfatter til flere bøger og ledelsescoach gennem de seneste 27 år.Hendes personlige erfaringer med ledelse og arbejdsmiljø spænder vidt: Hun startede som lærling i en manufakturforretning som 14-årig, og siden har hun blandt andet været den første psykolog i Arbejdstilsynet, personale- og uddannelseschef samme sted og administrerende direktør i Statens Filmcentral.

  • af Mirinae Lee
    180,95 kr.

    Det er ikke ualmindeligt, at beboerne på plejehjemmet Gylden Solnedgang i Seoul finder på historier. Men da fru Mook – en ældgammel afhopper fra Nordkorea – begynder på sin livshistorie, ved stedets nekrologskriver ikke, hvad hun skal tro. Den ene ubegribelige fortælling efter den anden strømmer fra den mystiske kvinde. Historier om fangenskab, voldtægt, drab, dækidentiteter, spionage, kærlighed og elskov. Det ene øjeblik virker hun lynende skarp og det næste øjeblik dybt senil. Og ikke nok med det. Historierne springer i tid og sted: Indonesien (Anden Verdenskrig), Sydkorea (Koreakrigen) og Nordkorea (den kolde krig). Hvordan kan alle disse beretninger, som strækker sig over næsten hundrede år, handle om den samme kvinde? Det kan ikke lade sig gøre. Eller kan det?Sydkoreanske MIRINAE LEE tager i sin uforlignelige debutroman læseren med helt ind i hjertet af verdens mest lukkede land, Nordkorea, og skildrer det moderne Koreas omtumlede, blodige historie igennem en helt ekstraordinær kvindeskikkelse.KVINDEN MED DE OTTE LIV er en både poetisk, barsk og drillesyg fortælling om krig og kærlighed og løgnen som overlevelsesmekanisme.

  • af Katie Kitamura
    180,95 - 219,95 kr.

    Fire år efter at Rivera vippede Cal af tronen i MMA, har Cals træner, Riley, arrangeret en revanchekamp på Riveras hjemmebane i Mexico. Men Cal føler sig klar, han trænger til at få vasket pletten væk og har trænet hårdere end nogensinde. Den apati, han blev ramt af i tiden efter, at han blev besejret af Rivera, er væk, han har fået ny energi og fokus tilbage. Riley har ret: Rivera kan bare komme an. Men Rivera har aldrig tabt en kamp, og i dagene op til kampen begynder Cal og Riley hver for sig at tvivle på, om han overhovedet kan besejres. Der er meget på spil. Hvis Cal må lægge handskerne på hylden (for det vil et nyt nederlag betyde), aner ingen af dem, hvad de så skal lave. De ønsker ikke at svigte hinanden. Det er de panisk ræd for.SIDSTE CHANCE er et intenst psykologisk drama om at stå ansigt til ansigt med sin nemesis. Om stilhed før storm. Og afgrunden, der åbner sig, når sandhedens time nærmer sig.

  • af Gillian McAllister
    180,95 kr.

    En 22-årig kvinde er forsvundet, og hun er sidst blevet set på et overvågningskamera på vej ind i en gyde, der ender blindt. Ingen har set hende komme ud igen.Vicekriminalkommissær Julia Day bliver sat til at efterforske sagen, og hun tror, hun ved, hvad hun kan forvente: desperate forældre, et tikkende ur og mange timer væk fra sin mand og datter. Men hun har endnu ingen anelse om, hvor tæt på hendes hjem sagen vil komme.Der er nemlig en mand derude, og hans våben er ikke en pistol eller en kniv. Det er en hemmelighed. Julias hemmelighed. Og hendes families sikkerhed afhænger af, at den ikke bliver afsløret.

  • af Jessica George
    180,95 kr.

    Mød Maddie Wright. Hele sit liv har hun fået at vide, hvem hun er. For sine ghanesiske forældre er hun Maame. Den, der tager sig af familien. Stand-in for sin mor, der er bortrejst i lange perioder ad gangen, og sygepasser for sin far, som har Parkinsons. Den, der sørger for husfreden og holder på hemmeligheder.Det er på tide, at hun siger fra.Da Maddie endelig får chancen for at forlade hjemmet, er hun fast besluttet på at blive den type kvinde, hun ønsker at være. En, der går i knaldgult jakkesæt, dater mænd, der bestemt ikke er på hendes mors liste over potentielle ægtemænd, og kan sige fra over for sin lunefulde chef. En, der ikke prøver at google sig til svaret på alle livets små og store spørgsmål.Maddie kaster sig for første gang hovedkulds ud i det frie voksenliv, men da tragedien rammer, vendes hendes tilværelse igen på hovedet, og hun må endnu en gang spørge sig selv, hvem den rigtige Maddie er, og hvilket liv hun ønsker at leve.MAAME er en universel roman om at være menneske og finde sin plads og sige fra over for de forventninger, omgivelserne har til en. En uforglemmelig historie om at blive voksen og finde ud af, hvor man hører til.

  • af Alka Joshi
    180,95 kr.

    Paris, 1974. Radha bor nu i Frankrig med sin mand, Pierre, og deres to døtre. Hun sørger stadig over den lille søn, hun gav væk for mange år siden, da hun selv blot var et stort barn. Men hun elsker at være mor for sine døtre og har endelig fundet sin lidenskab: fremstilling af dufte. Hun er heldig at få arbejde hos en mesterparfumør, der lærer hende at designe helt nye dufte. Blot ville hun ønske, at Pierre kunne forstå den glæde, arbejdet giver hende – en glæde, hun ikke vil opgive for hans og familiens skyld. En vigtig arbejdsopgave sender Radha til Indien, hvor hun får hjælp fra sin søster, Lakshmi, og kurtisanerne fra Agra – kvinder, der bruger duftens kraft til at forføre og pirre. Hun befinder sig netop på tærsklen til sit store gennembrud som parfumemager, da hun opdager, at den søn, hun aldrig har fortalt sin mand om, er på vej til Paris for at finde hende.

  • af Jojo Moyes
    115,95 kr.

    Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaste sig ud i et nyt eventyr i New York.Lou Clark ved for mange ting ... Hun ved, hvor mange kilometer der er mellem hendes nye hjem i New York og hendes kæreste, Sam, i London. Hun ved, at hendes arbejdsgiver er en god mand, og at hans kone holder noget hemmeligt for ham.Men hvad Lou ikke ved er, at hun snart vil møde en, der vil vende op og ned på hendes liv. For Josh vil minde hende om en mand, hun engang kendte, og det vil gøre ondt. Lou aner ikke, hvad hun skal gøre, men hun ved, at ligegyldig hvad hun gør, vil det forandre alt.

  • af Holly Martin
    180,95 kr.

    Indigo Bloom har en stor nyhed med sig i bagagen, da hun ankommer til glampingpladsen Wishing Wood i det idylliske Wales. En aften to måneder tidligere mødte hun den vidunderlige River Brookfield, og hun har tænkt på deres helt særlige nat sammen lige siden. Alligevel havde hun aldrig troet, at hun skulle se ham igen, og slet ikke, at hun skulle troppe op på hans glampingplads for at fortælle ham, at de skulle være forældre.Indigo kan ikke lade være med at drømme om, at deres historie får en lykkelig slutning. Der er bare et problem: River lader ikke til at kunne huske hende.Indigo beslutter sig for ikke at afsløre, hvem hun er, men lader i stedet, som om hun er kommet for at søge et job. Hun bliver ansat på stedet, men jo mere tid River og hun tilbringer sammen, jo tydeligere bliver det, at der er et helt særligt bånd mellem dem. Og måske kan River huske mere, end Indigo er klar over …

  • af Joy Ellis
    180,95 kr.

    En kvinde er på brutal og blodig vis blevet stukket ihjel i sit afsidesliggende hjem i Lincolnshire. En efterforskningsenhed ledet af kriminalkommissær Rowan Jackman og kriminalassistent Marie Evans bliver sat på sagen, og der går ikke lang tid, før den unge journalist Daniel Kinder selv møder op på politistationen og tilstår mordet. Jackman og Evans bliver dog hurtigt enige om, at der er noget, der ikke stemmer. Manden er tydeligvis uligevægtig og bliver ved med at rable om sin biologiske mor, som han ikke kender. Der er ikke beviser nok til at varetægtsfængsle Daniel, og trods hans mistænkelige hukommelsestab ser Jackman og Evans sig nødsaget til at løslade ham igen. Allerede få dage senere bliver endnu en kvinde offer for et voldsomt knivdrab, og makkerparret får Evans’ tidligere kollega retspsykologen Guy Preston til at hjælpe med efterforskningen i håb om, at hans dybtgående kendskab til seriemorderes psykologi kan bringe dem på sporet af gerningsmanden. Efterhånden som brikkerne begynder at falde på plads, går det op for Jackman og Evans, hvem det næste offer risikerer at blive, og makkerparret befinder sig pludselig i et kapløb med tiden, hvis de skal nå at forhindre, at morderen slår til igen.

  • af Victoria Hemdorff Schapiro
    180,95 kr.

    19-ÅRIGE VICTORIA SCHAPIRO FORTÆLLER RÅT FOR usødet om livet med en spiseforstyrrelse som ung dansk generation Z ’er i denne ærlige, skræmmende, men også morsomme selvbiografi-møder-selvhjælpsbog. F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO er en fortælling om kærester, sex, træningsnarkomani, afhængighed, frihed og håb. Det er historien om, hvordan Victoria blev fanget i sit eget liv, og hvordan hun – omsider – slap ud igen.Jeg var fjorten, da jeg udviklede en spiseforstyrrelse. Dårlige relationer, hormonel overload, min mors Botox-besættelse og kunstige bryster på sociale medier fuckede mit hoved op og gav mig angst, lavt selvværd og stress. Det resulterede i, at jeg begyndte at kontrollere min mad. Denne bog fortæller om min rejse – fra den første uskyldige slankekur til nonstop sult, selvpineri og sammenbrud – og vejen tilbage igen takket være professional hjælp. Fortalt med vid, bid og selvudleverende humor, er det Victorias håb, at hendes historie kan være et wakeupcall i forhold til diætkulturen, som med sociale medier er blevet et ræs mod afgrunden, der koster liv. Bogen udkommer både i en dansk og engelsk version, idet Victoria skrev det oprindelige manuskript på engelsk.VICTORIA SCHAPIRO (f. 2003) er fra København. Hun har kæmpet med en restriktiv spiseforstyrrelse siden ottende klasse, som har resulteret i social isolation, depression og selvmordstanker. Efter at have været i behandling er hun i dag gladere, end hun har været i mange år.Victoria er uddannet på Niels Brocks Handelsskole. Når hun ikke læser upassende kærlighedsromaner (for voksne), er hun som regel i fitnesscentret eller sammen med sin familie, i gang med at spise peanutbutter eller se ”Shrek” for 117. gang (eller standup-shows med sin mor – de blev genforenet efter bogen).

  • af Victoria Hemdorff Schapiro
    180,95 kr.

    19-year-old Victoria Schapiro takes us behind the scenes of a life with an eating disorder and her Generation Z struggles in this honest, raw, scary, yet hilarious memoir-slash-self-help book. F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO is a story about sex, exercise, addiction, independence, and hope; about how she was taken prisoner in her own life, and how she – finally – managed to escape. I was 14 years old when I developed an eating disorder. Toxic relationships, hormonal overload, fake boobs on social media, and my mom's Botox obsession riddled me with anxiety, low self-esteem, and distress, which manifested into an eating disorder. This book reveals my journey – and the importance of speaking up about your struggles. I will take you from the first restriction to the years beyond, vividly portraying my battle with addiction and disordered eating. Written with candor and humor, Victoria’s story is a heartfelt attack on one of the major problems in modern society: diet culture. Her wish is to ignite a belief in you, that you can do the same. The book is published in an English and a Danish version, since Victoria wrote the original manuscript in English.VICTORIA SCHAPIRO (2003) was born and raised in Copenhagen. Since 8th grade she has been struggling with a restrictive eating disorder, causing social isolation, depression, and suicidal thoughts. Thanks to professional treatment, Victoria is now happier than she has been in years. Victoria is a graduate of Niels Brock International Business College. When she is not reading age-inappropriate enemies-to-lovers novels, she can be found in the gym, eating peanut butter, spending time with her family, watching “Shrek” for the 100th -something time or stand-up specials with her mom (they reconciled after the book).

  • af Anne Stern
    180,95 kr.

    BERLIN, 1922. Hulda Gold lever og ånder for sit job som jordemoder i Berlin og kæmper for byens fattige og undertrykte kvinder. I et af storbyens mest berygtede slumkvarterer møder hun den højgravide Lilo, der er dybt fortvivlet. Lilos nabo er blevet fundet død i den nærtliggende Landwehrkanal, og det slås hen som selvmord eller en tragisk ulykke. Det tvivler den unge kvinde dog på, at det er – og det viser sig, at hun ikke er alene om den mistanke.Kriminalkommissær Karl North interesserer sig også for sagen, men han har brug for Huldas hjælp. Folk, der bor i byens skyggeside, taler nemlig meget nødigt med politiet, og Hulda bliver trukket dybere og dybere ind i sagen.SKYGGE OG LYS er første bog om jordemoderen Hulda Gold, en historisk krimiserie, der foregår i 1920’ernes farverige, fattige og dekadente Berlin.

  • af Trine Lundager
    180,95 kr.

    Kirstine ved alt om følelser. Som tv-psykolog er hun ekspert i parforhold og kunsten at blive på sin egen banehalvdel, når konflikten blusser op – lige indtil hun selv står midt i sit livs krise. Hendes ægteskab er brudt sammen, og hun mister kontrollen over sig selv og sine handlinger.For at finde vejen videre søger hun tilflugt i et forladt sommerhus på en vinterkold ø i Vadehavet. Her vil hun hengive sig til smerten og ensomheden, men mødet med Vesterhavet og den aldrende ravsamler Ejvind bliver i stedet begyndelsen på en helt anden historie.NÅR JEG SER DIG FRA EN VIS AFSTAND er en nærværende og rå roman om ægteskabets beskidte sider og det håb, der venter forude, hvis man har modet til at række ud efter det. Det er en fortælling om utroskab, vanvid og begær – og frem for alt en fortælling om et uventet venskab.

  • af Ninni Schulman
    180,95 kr.

    Sommeren 1983. Ingrid Wolt bliver løsladt fra kvindefængslet Hinseberg. Engang var hun en respekteret politibetjent på vej til at gøre karriere som efterforsker. Nu er hun en kvinde på flugt fra sin fortid.Hun slår sig ned i en lille by i Dalarna for at begynde et nyt liv, langt væk fra Stockholm. Og fremfor alt langt væk fra sin eksmand. Hendes eneste ønske er at skabe en tryg tilværelse for sig selv og datteren Anna, som bor hos en plejefamilie. Men det er svært at finde arbejde i området. Indtil hun indser, at deneneste måde at forsørge sig selv på er at gøre det, hun er god til. At opklare forbrydelser.Hun starter firmaet Siljans Efterforskningsbureau, og hendes første opgave bliver at finde den 12-årige Mattias, som forsvandt et år tidligere. Da hun begynder at grave i sagen, viser det sig, at de idylliske omgivelser gemmer på mørke hemmeligheder.Første del i serien om Ingrid Wolt er en kriminalroman om sorg, skyld og leg, der bliver til dødelig alvor.

  • af Trude Teige
    143,94 kr.

    En sen nat bliver Kajsa Coren ringet op af en socialmedarbejder fra Oslo Akutafdeling. Der befinder hendes gamle studieveninde Anki Ulstein sig, rystet og forslået efter at være blevet udsat for en voldtægt af en ukendt mand, der er trængt ind i hendes hjem. Det er flere år siden, de to kvinder har talt med hinanden, men samme nat flytter Anki ind hos Kajsa og hendes mand, politikommissær Karsten Kjølås. Kort efter dukker nogle gamle knoglerester op i en kløft i et skovområde nær Oslo. Det er liget af en kvinde med en tynd guldkæde mellem tænderne. Politiet kan ikke umiddelbart identificere hende, men i deres arkiver ligger to uopklarede forsvindingssager. Karsten efterforsker sagen, og det skal snart vise sig, at det ikke er helt ukompliceret at have Anki boende. Kajsa beslutter sig for at lave en dokumentar om Anki og voldtægtssagen, men hemmeligheder og fortielser besværliggør hendes arbejde og sætter også politiet på en udfordrende opgave – og det bliver kun sværere, da flere sager begynder at rulle ind. LØGNERE er syvende bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren.

  • af Jojo Moyes
    115,95 kr.

    Violinisten Isabel Delancey har altid taget sit priviligerede liv for givet. Men da hendes mand dør i en bilulykke og efterlader hende med en kæmpegæld, har hun ikke andet valg end at sælge deres dejlige hus i London og flytte ud i en faldefærdig rønne på landet med sine to børn.Her bruger Isabel det sidste af sin opsparing på at forhindre huset i at falde sammen om ørerne på dem og tager taknemligt imod hjælp fra naboen Matt McCarthy. Men hvad Isabel ikke ved, er, at Matt har sine egne skumle hensigter godt gemt bag den flinke facade.TONER I NATTEN er en af Jojo Moyes' tidlige romaner. En varm og livsbekræftende roman om en kvinde, der kæmper for at skabe et nyt liv for sig selv og sine børn, efter at det værst tænkelige er sket.

  • af Jojo Moyes
    115,95 kr.

    Jojo Moyes' internationale bestseller er en både sjov og sørgelig kærlighedsroman. En varm, tankevækkende og livsbekræftende historie, som det er umuligt at lægge fra sig.Lou Clark ved en masse ting. Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde. Hvad Lou Ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve. Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden. Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.

  • af Jojo Moyes
    115,95 kr.

    Jojo Moyes’ debut fra 2002. En varm og livsbekræftende roman om tre generationer af kvinder, der må konfrontere fortidens hemmeligheder for at finde sig selv og hinanden.Hong Kong 1953. Da den 21-årige Joy gør sig klar til at tage til en fest i anledning af Elizabeth II’s kroning, er det ikke med den store begejstring. Hele den lille indspiste koloni af udstationerede briter vil være der, alle vil få lidt for meget at drikke, og Joys mor vil som sædvanlig have travlt med at finde en passende ægtemand til hende. Festen forløber dog ikke helt som forventet og bliver startskuddet til en længere rejse for Joy, der vil føre hende til Irland og til et liv, der er noget anderledes, end hvad hun havde drømt om.44 år senere bliver Joys barnebarn Sabine sendt på ophold hos sine bedsteforældre i Irland, mens hendes mor, Kate, får styr på sit liv hjemme i London. Her kommer hun til et stort, koldt hus ude på landet. Det tegner virkelig til at blive et ophold i Helvede, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Kate selv havde travlt med at komme væk derfra. Da de tre kvinder endelig bliver genforenet under samme tag, får den anspændte stemning gnisterne til at fyge, og en gammel hemmelighed, der har været dybt begravet i årtier, kommer langsomt for dagen.

  • af Kristian Mørk & Oliver Zahle
    180,95 kr.

    Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og kaloriefattige romantiske relationer kunne en psykolog sikkert få meget ud af. Iben er selv mest optaget af at opklare forbrydelser og lukke munden på sine mandlige kollegaer.Da en mystisk mand efterlader Eva Støvring, en ung jurastuderende, døende foran Rigshospitalet, ser Iben sagen som en mulighed for at bevise sit værd. Hvem er manden, og hvad er hans forbindelse til Eva? Efterforskerne har en teori, men Iben er skeptisk. Hun tager chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte. Og hun er fast besluttet på hverken at lade sit eget mindreværd eller andres fejltrin stå i vejen for at finde den skyldige.DEN SPEJLVENDTE MAND er første fortælling i serien om efterforsker Iben Vinther.

  • af Joy Ellis
    143,94 kr.

    Da kriminalkommissær Nikki Galena bliver kaldt ud til fundet af et maltrakteret lig i en gammel lade på marsken, rejser det et hav af ubehagelige spørgsmål. Offeret, en ukendt ung kvinde, var blevet holdt fanget i en længere periode, og før hun døde, var en af hendes fingre blevet klippet af.Hvem står bag den brutale mishandling? Er der tale om kidnapning, og hvis ja, hvorfor er der så ikke nogen, der har bedt om løsepenge? Da en kvinde med lignende skader dukker op i live, bliver sagen blot endnu mere kompliceret.På samme tid har Fenland Politi modtaget efterretninger om, at den nådesløse storforbryder Freddy Carver planlægger at starte en ny forretning op i deres område. Nikki Galena er desperat for at opspore ham, før han forvolder for meget skade, men det skal vise sig at være sværere end først antaget. Og er det tilfældigt, at Freddie dukker op netop samtidig med de mishandlede unge kvinder?FANGET PÅ MARSKEN er sjette bind i Nikki Galena-serien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge, et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der pludselig kan lægge sig over landskabet.

  • af Caroline Säfstrand
    180,95 kr.

    En varm roman om minder, kærlighed og længslen efter at høre til - fra forfatteren til succesromanen VILLA HAVBRISE.Ina og hendes mand, Erik, lever et godt og stille liv sammen. Men da Ina finder ud af, at hun er uhelbredeligt syg, kan hun ikke dele det med Erik. Hun begynder at lyve for ham og vender i smug tilbage til sin barndomsø, Hven, for at finde svar på en række spørgsmål. Hvorfor kan hun ikke huske sine år på øen? Hvad skete der egentlig den skæbnesvangre dag, da hun forlod øen kun seks år gammel? De svar, hun finder, efterlader hun som ledetråde i en hjemmelavet krydsogtværs. Et halvt år senere tager Erik til Hven for at opfylde Inas ønske om, at han besøger øen og løser den krydsogtværs, hun har efterladt til ham. For hvert ord han udfylder, kommer han ikke kun tættere på Inas sandhed, men også på sin egen. På øen møder han en gruppe excentriske mennesker. Den gamle kone Signe, der bor sammen med sine udstoppede dyr, den sprudlende Liv, som driver det lokale spisehus, og den unge kvinde Maj, der på mystisk vis har vundet et ophold på øen i en konkurrence, hun ikke har deltaget i. Det viser sig, at de alle er nævnt i Inas krydsogtværs, og at den afslører sandheder, der ændrer alt.

  • af Joy Ellis
    143,94 kr.

    Efter en alvorlig ulykke bliver kriminalkommisær Nikki Galenas nære veninde Helen Brook fastklemt i en sammenstyrtet kælder. Hun slipper mirakuløst med livet i behold, men lider af voldsomme flashbacks om en ukendt mand, der var fanget i kælderen sammen med hende, og som tilstod et mord – men politiet har ingen spor efter ham.Helen beder Nikki om hjælp. Hun er bange og føler, at nogen overvåger hende, men ingen kan finde ud af, om det er virkeligt, eller om følelsen er udløst af hendes traume.Samtidig er Stephen Cox tilsyneladende tilbage i byen, manden, der allerede én gang tidligere har ødelagt Nikkis liv, og han er stadig lige skræmmende og uforudsigelig. Inden længe er hele byen i oprør, og Helens frygt fører Nikki og Joseph ned ad et meget farligt spor.FORFULGT PÅ MARSKEN er femte bind i Nikki Galena-serien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge, et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der har pludselig kan lægge sig over landskabet.

  • af Trude Teige
    143,94 kr.

    AT LÆNE SIG MOD VINDEN er opfølgeren til HAVET SYNGER. Det er en gribende fortælling om en stærk kvinde i et mandsdomineret fiskersamfund i 1800-tallet. Livet på den lille norske ø i Sunnmøre er præget af kampen mod naturens kræfter, af fordomme og klasseskel – men også af sammenhold, livskraft og kærlighed.Trude Teiges debutroman HAVET SYNGER (2002) og opfølgeren AT LÆNE SIG MOD VINDEN (2004) er den medrivende beretning om Kristiane – inspireret af historien om Teiges egen tipoldemor.

  • af Trude Teige
    143,94 kr.

    HAVET SYNGER er en gribende fortælling om en stærk kvinde i et mandsdomineret fiskersamfund i 1800-tallet. Livet på den lille norske ø i Sunnmøre er præget af kampen mod naturens kræfter, af fordomme og klasseskel – men også af sammenhold, livskraft og kærlighed.Kristianes vilje er stærk, og hun viger ikke tilbage for at gøre noget, som ingen før har gjort. Hun lover sin far, at hans erhverv som lods vil forblive i deres slægt, men som kvinde kan hun ikke bestride stillingen. Det er derfor op til Kristiane at finde og gifte sig med en mand, som kan.Trude Teiges debutroman HAVET SYNGER (2002) og opfølgeren AT LÆNE SIG MOD VINDEN (2004) er den medrivende beretning om Kristiane – inspireret af historien om Teiges egen tipoldemor.

  • af Gabrielle Zevin
    180,95 - 227,95 kr.

    I 1987 møder Sam og Sadie hinanden på et hospital. Sadie er der for at besøge sin kræftsyge søster, Sam er indlagt efter en bilulykke. Det bliver starten på et venskab, hvor de mødes flere gange om ugen og spiller computerspil sammen. Der er dog en lille ting, Sadie har glemt at fortælle, og da det går op for Sam, får venskabet en brat ende.Otte år senere får Sam øje på Sadie i menneskemængden på en travl togstation. Han kalder på hende. Et øjeblik lader hun, som om hun ikke har hørt ham, men så vender hun sig alligevel om, og spillet mellem dem begynder igen. Det bliver starten på et kreativt samarbejde, der vil gøre dem til superstjerner.Dette er historien om de perfekte verdener, Sadie og Sam bygger, og den uperfekte verden, de lever i  og om alt det, der følger efter succesen: Penge. Berømmelse. Bedrag. Tragedie.Gabrielle Zevin har med i I MORGEN OG I MORGEN OG I MORGEN skabt en række uforglemmelige karakterer og skrevet en stor roman om identitet, kreativitet og menneskets behov for at være forbundet. En kærlighedshistorie, som du aldrig har fået den fortalt før …

  • af Samuel Bjørk
    115,95 kr.

    UGLEN DRÆBER KUN OM NATTEN er anden selvstændige bog i serien om Munch & Krüger.En teenagepige, der er forsvundet fra et hjem for unge med problemer, findes myrdet. Tilsyneladende er der tale om et rituelt mord, og Holger Munch og Mia Krüger sættes på sagen. Mia kæmper dog stadig med selvmordstanker og et overforbrug af piller og alkohol, og efterforskningen af den grusomme sag gør hende absolut ikke mere stabil.Efterforskningsholdet er på fuldkommen bar bund, indtil en mystisk computerhacker pludselig henvender sig og viser dem en ubehagelig film, der giver dem nye oplysninger i sagen.

  • af Samuel Bjørk
    115,95 kr.

    DER HÆNGER EN ENGEL ALENE I SKOVEN er det første bog i serien om Munch & Krüger.En seksårig pige findes hængt i en skov. Hun er iført en gammeldags dukkelignende kjole og omkring hendes hals hænger et skilt med ordene ’Jeg rejser alene’.Stjerneefterforskeren Mia Krüger har forladt politiet. Hun har isoleret sig på en lille ø, hvor hun martres af fortiden og planlægger sit eget selvmord. Men da hendes gamle chef, den godmodige Holger Munch, opsøger hende, overtales hun til at vende tilbage til – bare så lang tid, det tager at opklare sagen om pigen i skoven. Men hun er kun den første.Da Mia Krüger opdager en forbindelse til en gammel, uopklaret sag om et kidnappet spædbarn, tager sagen en ny drejning. Er mordene en hævn over politiets uformåen dengang? Og er der en kobling til den kristne sekt, der har slået sig ned på egnen? Da Holger Munchs 6-årige barnebarn Marion bliver bortført, indser Mia, at morderens ondskabsfulde leg er personlig. Men hun indser ikke hvor personlig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.