Bøger udgivet af DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Denne lovsamling er bestemt til brug for undervisningen i grundlæggende erhvervsret på universiteter og handelshøjskoler samt på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Lovsamlingen indeholder kun de vigtigste love og konventioner m.m. Undervisningsmæssige hensyn har været afgørende for udvælgelsen.

Retssikkerhedsloven indeholder en række regler om, hvordan myndighederneskal behandle sager på det sociale område. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhedog på, at de får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse,når myndighederne behandler deres sag. Der skal også lægges vægt på, atborgerne får en helhedsorienteret sammenhængende hjælp, hvor administrationener særlig opmærksom på en tidlig forebyggende indsats.Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Denindeholder regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt om statistikog analyse m.v.Retssikkerhedsloven supplerer de generelle regler for sagsbehandling ogoffentlig forvaltning, som findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningenog databeskyttelsesloven og den kommunale styrelseslov.Nogle af reglerne i retssikkerhedsloven bygger på principperne omgod forvaltningsskik og den almindelige forvaltningsret.Loven er relevant for behandlingen af et meget stort antal sager både i førsteinstans og ved klagebehandling.

Europol er et EU-agentur med hjemsted i Haag. Europols hovedopgave er atstøtte EU’s medlemsstater i deres »bekæmpelse af grov kriminalitet, der berørerto eller flere medlemsstater, samt terrorisme og de former for kriminalitet,der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik« (Lissabon-traktaten, artikel 88).Europols officielle navn er »Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde«. Tidligere bar Europol navnet »Den EuropæiskePolitienhed«, hvilket for så vidt var en mere retvisende betegnelse, eftersomEuropol lige siden sin start den 1. juli 1999 har været et centralt omdrejningspunkti politisamarbejdet i Europa – netop som en »politienhed«.

Fraværet af systematisk viden reducerer disse hændelser til ‘uforklarlige familietragedier’og forhindrer os også i at tale om, hvordan man kan forebyggedrab i familien. I forhold til andre sociale problemer er drab i familien ganskevist et sjældent fænomen, men ethvert meningsløst dødsfald rejser spørgsmåletom, hvad vi kan gøre for at undgå, at det sker.Denne bog formidler resultaterne fra et forskningsprojekt, hvis formål harværet at tilvejebringe mere fyldestgørende viden om, hvorfor børn bliver direkteeller indirekte ofre for et drab i familien. Det empiriske grundlag er 171danske drabssager, som fandt sted i perioden 1986-2018. Kildegrundlaget har iflertallet af sagerne været politiets sagsakter eller andre relevante myndighedsakter,mens en mindre del af drabssagerne alene har været funderet på mediernesomtaler.

Med virksomhedspanteordningens indførelse blev det muligt for erhvervsvirksomhederat stille flydende pant i en række nærmere angivne tingsindbegreber,herunder som noget nyt også virksomhedens varelager, kundefordringerog immaterielle aktiver. Virksomhedspantet giver herved potentielt panthaversikkerhed – og dermed adgang til forlods fyldestgørelse – i en megetbetydelig del af den pantsatte virksomheds eksisterende og fremtidige aktivmasse.På samme tid medfører panteformens flydende natur dog også, at aktiverløbende flyder ind og ud af pantet, som derved over tid kan variere betydeligti omfang og værdi som følge af pantsætters dispositioner og virksomhedensløbende drift. Virksomhedspantet kan derved helt overordnet karakteriseressom en både meget omfattende og omskiftelig panteform. Netopdisse karakteristika aktualiserer imidlertid visse særegne – og i vid udstrækningogså modsatrettede – hensyn til både virksomhedspanthaver og ikkemindst også til pantsætters øvrige usikrede kreditorer.

Bogen "Videnskabelige metoder i økonomi" er skrevet som et svarpå flere udfordringer. Den første udfordring skyldes, at økonomiundervisningeni lighed med andre studier ved de danske universiteterog højere læreanstalter i meget høj grad er blevet disciplinorienteret,således at der undervises i mikroteori i et kursus,i makroteori i et andet kursus, i finansiering i et tredje kursus, iledelse i et fjerde kursus, i statistik og økonometri i et femte kursusosv. Herved er opnåelse af det samlede overblik overladt til destuderende evt. i forbindelse med deres specialeskrivning.Den anden udfordring skyldes også delvis disciplinorienteringen,men også det forhold, at undervisningen i de enkelte disciplinerofte koncentreres om de centrale emner og i mindre grad omde svagheder, analyserne af disse emner har. Opfattelsen er, at kritikkenog tvivlen kan komme senere.Den tredje udfordring er, at der blandt mange, herunder flereuddannelsespolitikere og universitetsfolk, er den opfattelse, at manskal tilbage til noget som ligner tidligere tiders Filosofikum, hvoralle universitetsstuderende blev tvunget til at bestå et 2 semesterskursus udbudt af de filosofiske institutter. Man glemmer blot, atdette kursus af langt hovedparten af de studerende dengang blevbetragtet som spild af tid. Det var et kursus, som man skulle bestå,og det gjorde man så, hvorefter det hele var glemt og i hvert faldikke brugt, når kurset var bestået.

Sigtet med kommentaren er at give en udførlig, pædagogisk og frem for altpraktisk orienteret fremstilling af investeringsscreeningsloven og de tilknyttedebekendtgørelser og det udstedte cirkulære, således at bogen kan tjene somredskab for investorer, virksomheder, rådgivere m.v., der kommer i berøringmed loven. Investeringsscreeningsloven er kompleks med mange usikkerheder,talrige krydshenvisninger og adskillige gentagelser, dog ofte med afgørendenuanceforskelle. Kommentaren er søgt skrevet, så hver enkelt bestemmelseså vidt muligt kan læses og forstås isoleret. Nogle gentagelser er derforuundgåelige.Der er tale om en traditionel lovkommentar, der primært er baseret på lovensordlyd og formål samt forarbejderne hertil. Unøjagtigheder eller usikkerhederi loven søges udfyldt ved fortolkning, de lege lata. Da en række af bestemmelsernegenfindes i andre, nylige retsakter, som forarbejderne også delvisthenviser til, er disse tillige inddraget som fortolkningsbidrag, ligesom derinddrages domme og administrativ praksis fra disse områder.

Formålet med lovkommentaren er at give en traditionelt opbygget kommentartil selskabsskatteloven, der kan lette arbejdet med loven i praksis for advokater,revisorer, domstole, skattemyndigheder og andre, der professionelt beskæftigersig med skatteret.Selskabsskatteloven er ændret et meget stort antal gange og rummer etmeget omfattende regelsæt med mange detailregler. Det har i et vist omfang –og afvigende fra de fleste lovkommentarer – været nødvendigt at begrænseomtalen ved de enkelte paragraffer til et overblik over historikken, gengivelserfra forarbejderne, henvisninger til litteraturen og opregning af offentliggjortpraksis.Mange emner ville endvidere kunne nyde godt af en egentlig analyse, mendette er faldet uden for rammerne for denne udgave.Bogen kan ikke erstatte juridisk rådgivning i forbindelse med konkretedispositioner, ligesom brugeren må være opmærksom på, at regler og praksiskan være ændret.

Bøgerne i serien er en introduktion til klassikerens forfatterskab.De indeholder alle en kort biografi, en analyse af klassikerensfaglige bidrag til statskundskaben, en påpegning afklassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere ogen behandling af vedkommendes aktualitet for dagens politik.

Emnet for afhandlingen er forældelseslovens (FOL) anvendelse i lysetaf Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).1 Formåletmed afhandlingen er overordnet at undersøge det spillerum, der er for atanvende forældelsesregler inden for rammerne af EMRK, og hvordan FOLharmonerer hermed.

Grundlaget for den gældende lov er Retsplejerådets betænkning nr.1572/2019 (reform af den civile retspleje X: Retsafgifter), som bygger ovenpå Retsplejerådet betænkning 1436/2004 (reform af den civile retspleje III:Adgang til domstolene), der med lov nr. 1867 af 29. december 2005 førte tilen omlægning af retsafgiften i civile sager med særligt fokus på at sikre adgangentil domstolene og motivere parter til at søge en tvist forligt på et tidligttidspunkt. Med den nugældende lov er disse hensyn yderligere tilgodesetog tilføjet en forenkling af regelsættet.

ForordDenne 3. udgave af lovkommentaren er opdateret med en omtale og analyseaf de udtalelser, som Folketingets Ombudsmand har afgivet om offentlighedslovensiden udgivelsen af 2. udgaven. Der er ikke taget hensyn til retsstofefter august 2022.Sigtet er fortsat at give en pædagogisk og udførlig fremstilling af offentlighedslovensbestemmelser. Det er derfor fremdeles mit håb, at myndighedernevil kunne bruge lovkommentaren som et opslagsværk og et praktisk arbejdsredskabtil at løse de problemstillinger, de måtte støde på i forbindelsemed anvendelsen af offentlighedsloven, og at bl.a. borgerne og medierne vilkunne bruge lovkommentaren til at få klarhed over og indblik i lovens nogetkomplicerede regler.

Vi har fokus på retstilstanden netop nu, idet både integrationslovog repatrieringslov har undergået mange ændringer ide senere år, men vi har også øje for den integrationspolitiskeudvikling og foretager historiske tilbageblik, når vi finder dethensigtsmæssigt for at forklare, hvordan regelsættet på områdeter blevet, som det aktuelt er. Endvidere vil vi gerne visesamspillet mellem integrationsretten og andre ressortområder,naturligvis udlændingeretten, men også i forhold til den juridiskeregulering af beskæftigelses- og socialområdet.

Forord til 2. udgaveTelereguleringen er i konstant udvikling, og siden førsteudgaven af dennefremstilling fra 2014 er der da også tilkommet et betydeligt retskildematerialefra både EU og nationalt hold. Navnlig EU’s såkaldte telekodeks fra 2018,der dels samler størsteparten af de eksisterende direktiver i ét direktiv, delsreviderer og moderniserer lovgivningen, så den er bedre opdateret til denmarkedsmæssige og teknologiske virkelighed af i dag. Implementeringen aftelekodekset i dansk telelovgivning har afstedkommet en lang række større ogmindre ændringer i den bredt facetterede regulering. En anden væsentlig ændringer, at hele området for informationssikkerhed har vokset sig stort. Derer derfor indsat et nyt og selvstændigt kapitel om dette. Endelig er der tilkommeten del ny retspraksis, ikke mindst fra EU-Domstolen.

Vi har brug for et fælles sprog, mod og dedikation på tværs af organisationerog et kontinuerligt og vedvarende fokus på, at programmer realiserer deresgevinster og skaber de forandringer, som de er sat i søen for at indfri.Det kan denne bog være med til at sikre ved at gøre os klogere på ledelse afstore transformationer.

Denne nye retshistorie fortæller nogle nye eller lidt andre retshistorierog enkelte af de gamle historier på en anden måde. Mens min tidligere lærebogom retshistorie lagde hovedvægten på den ældre retshistorie, ogbogen Juraens 100 bedste historier anskuer retshistorien globalt og i et internationaltperspektiv, gør denne bog mere ud af den nyere danske retshistorieog fortæller historierne med udgangspunkt i dansk ret. Emnerne ervalgt som dem, man især må kende til, hvis man vil følge dansk retshistoriesforløb, men også fordi det er emner, der med mellemrum tages op tilrevision i retshistorien, og som er vigtige i debatten om dansk ret i dag.

Denne bog er skrevet som en lærebog i faget kommunalret ved Ilisimatusarfik,Grønlands Universitet. Den gennemgår de grønlandske regler om styrelsenaf en kommune og om det kommunale tilsyn. Dog er reglerne om kommunernesøkonomisk forvaltning og om vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerm.fl. udeladt. Kommunalfuldmagtsreglerne er heller ikke medtageti fremstillingen, men der er dog i kapitel 16 en gennemgang af landstingslovenom kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling genneminvestering i erhvervsmæssig udvikling m.v.

Fremstillingen af den offentlige sektors økonomi ses i en samfundsøkonomisksammenhæng. Læseren skal gerne bibringes en forståelse afsektorens placering i dansk økonomi. Dette søges dels nået via en præsentationog diskussion af de regelsæt og økonomiske kræfter, som regulererden offentlige sektor, dels ved en gennemgang af de institutionelle forhold.Endvidere er det tilstræbt at give en grundig belysning og præsentationaf den omfattende statistik på området.

Som ledere støder vi på konfrontationer hver eneste dag. Bådekonfrontationer mellem os selv og medarbejdere eller kollegaer, og når vier vidne til konfrontationer mellem andre.Nogle ledere spurter af sted for at undgå dem. Andre bider tændernesammen og håber, at de hurtigt er overstået. Men vi bør faktisk opsøgekonfrontationerne og gøre dem til en værdsat del af vores dagligdag. Forkonfrontationer styrker arbejdspladsen. Det er gennem dem, at meningerbrydes og synsvinkler kan udforskes, så vi både bliver skarpe på hinandenog opgaven og kan løfte i fællesskab.En konfrontation er ikke det samme som en konflikt. En konfrontationudfordrer det eksisterende for at bidrage til et endnu bedre resultat. Detkan skabe en konflikt, men ikke nødvendigvis. Konfrontation betyder”pande mod pande”, og en leder skal have modet til at læne sin pande indi konfrontationen og opfordre medarbejdere til at gøre det samme.Men hvordan lærer vi at spotte og tackle konfrontationer? Hvordan fårvi modet til at blive i dem? Og hvordan skaber vi et fælles sprog omkonfrontationerne?Tag konfrontationen giver dig viden og værktøjer til:• Hvordan du opdager og handler på konfrontationer• Hvordan du opsøger konfrontationen og bidrager konstruktivt• Hvordan du inspirerer andre til at opdage, bidrage og handle påkonfrontationerAt lykkes med konfrontationer er ikke en individuel opgave. Det er enopgave, der skal udvikles i samarbejde med hele organisationen. Oglederne skal gå forrest.

Arbejdsmiljøret – udvalgte emner er baseret på uddrag fra lærebogenGrundlæggende arbejdsret (2020), afhandlingerne Psykiske arbejdsskader(2018), Fra arbejdsbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen (2018)og endelig en artikel bragt i Tidsskrift for Miljø nr. 1/2021. Teksterne giverbåde en indføring i udviklingen af arbejdsmiljøretten og et overblik over detarbejdsmiljøretlige systems indretning og funktion, herunder sammenhængemellem de forskellige dele af systemet. Herudover behandles det fysiske ogpsykiske arbejdsmiljø, og hvordan klassiske arbejdsmiljøhensyn bliver udfordretaf nye måder at arbejde på i form af f.eks. online platformsarbejde.

Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september2021 som ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, lov nr. 2601 af 28. december 2021,lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 og 227 af 15. februar 2022,lov nr. 291 af 8. marts 2022, lov nr. 696 og lov nr. 697 af 24. maj 2022 og lov nr. 873, 890,893 og 897 af 21. juni 2022.For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelsenr. 1851 af 20. september 2021 som ændret lov nr. 2591, 2600 og 2601 af 28. december 2021,lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 af 15. februar 2022, lov nr. 292 af 8. marts 2022, lovnr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 696 af 24. maj 2022 og lov nr. 892, 893 og 897 af 21. juni2022.Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2022, er medtaget og markeret somkommende ændringer.

ForordDenne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU medhovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogenhar primært et teoretisk sigte. Vi tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregleri bred forstand og diskuterer i denne tredje udgave af bogen ogsåimplementering heraf i dansk ret i form af udbudsloven, som trådte i kraft01.01.2016, med de ændringer der er sket af loven i 2019 og 2022.EU’s primærret af betydning for udbud (traktaterne, de almindelige retsprincipperog grundlæggende rettigheder) er udviklet gradvist i de ca. 70 år,EF/EU har eksisteret. Ud over primærretten er der på EU-niveau vedtagetsærlige direktiver om udbud, både et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU),et koncessionsdirektiv (2014/23/EU), et forsyningsvirksomhedsdirektiv(2014/25/EU) og et forsvars- og sikkerhedsdirektiv (2009/81/EU). Udbudsdirektivetfra 2014 er hovedemnet i nærværende bog. Anden udgave af bogenindeholdt også et kapital om koncessionsdirektivet. I denne tredje udgave afbogen har vi udvidet dette kapitel til også kort at skitsere indholdet af forsyningsvirksomhedsdirektivet,forsvars- og sikkerhedsdirektivet og PSOforordningen(der indeholder et særligt udbudsregime for visse kontrakter omoffentlig transport). Fokus for gennemgangen af disse øvrige direktiver er atfremhæve, hvor de indeholder særlige regler, som ikke genfindes i det generelleudbudsdirektiv.

Bogen er opbygget kronologisk i forhold til, hvordan et projektarbejde på en uddannelse typisk kan forløbe, og kan derfor anvendes som grundbog for et kursus lige fra gruppedannelse til planlægning af projektarbejdet, til dataindsamling og ideudvikling, til udvikling og test af tidlige prototyper og afsluttende til rapportskrivning med fokus på teknisk skriftlighed og struktur. Dog vil bogens sekventielle gennemgang af emnerne nok ikke helt afspejle projektarbejdet i praksis, hvor faserne forløber mere iterativt og springende. Bogen kan derfor også anvendes som antologi og benyttes til delvise nedslag inden for udvalgte emner, i takt med at de bliver aktuelle i et projekt.

Virksomhedens økonomistyring giver en grundig indføring i, hvordan man tilrettelægger den økonomiske styring af virksomhedens aktivitet og kapacitet. Med udgangspunkt i virksomhedens økonomiske struktur gennemgås de forskellige elementer, der indgår i moderne økonomistyring. Der fokuseres især på de to væsentlige opgaver, der vedrører budgettering som styringsværktøj samt omkostningsregnskabet til måling af effektivitet og omkostningskontrol.Bogen foreligger nu i en 4. revideret udgave med nyt indhold og opdateret materiale. Som noget nyt i forhold til de tidligere udgaver behandles nu også likviditetsbudgettering som selvstændigt element. Endvidere er bogens øvrige kapitler stærkt revideret ligesom strukturen er ændret.Bogens teoretiske ståsted er erhvervsøkonomiens modeller og ræsonnementer. På baggrund heraf er igennem en lang årrække udviklet en særlig faglighed inden for økonomistyring tilpasset forskellige virksomhedskarakteristika, hvor ræsonnementerne er overført til konkrete metoder og værktøjer til brug i såvel private som offentlige virksomheder.Til lærebogen findes Opgavesamling til Virksomhedens Økonomistyring. Opgavesamlingen indeholder dels en række mindre opgaver, der primært sigter på at træne de studerende i at kunne argumentere for valg af metoder og værktøjer til økonomisk styring. Dels indeholder den et antal større opgaver, der sigter på at træne i opbygning og anvendelse af forskellige styrings- og opfølgningsværktøjer.

Sundhedsretten er en dynamisk disciplin, og siden den seneste udgave af bogener der sket omfattende lovgivningsmæssige ændringer, blandt andet isundhedslovens bestemmelser om indhentelse og videregivelse af oplysningerog selvbestemmelsesret i forhold til beslutninger ved livets afslutning.Komitéloven er også blevet suppleret med nye bestemmelser om sundhedsdatavidenskabeligeforskningsprojekter, ligesom tre nye EU-forordninger omlægemidler og medicinsk udstyr er trådt i kraft. Der er også sket organisatoriskeændringer med oprettelsen af Styrelsen for Patientklager og NationaltGenom Center. Endelig har vi oplevet en pandemi, som synliggjorde epidemiloven,som ikke tidligere havde stor opmærksomhed. Bogens 3. udgave erderfor ikke alene ført ajour med ny retspraksis, lovgivning og litteratur, menindeholder også et helt nyt kapitel om folkesundhedsret og forebyggelse afsmitsomme og kroniske sygdomme. Der er også tilføjet et nyt kapitel om retligregulering af nye sundhedsteknologier.

• Hvilken betydning har retsfilosofi for retsforskningen?• Hvilke tilknytningspunkter er der mellem retsfilosofi og almen videnskabsteori?• Hvilke tilknytningspunkter er der mellem henholdsvis filosofi og tradition og juristens metodeanvendelse?• Hvad er forskellen mellem juridisk og retsdogmatisk metode?• Hvilke videnskabsidealer gælder for retsforskning?Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler.Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter.Fremstillingen er ikke uden udfordrende standpunkter om retskildelæren.En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

ForordDenne bog omhandler den overordnede del af klimaretten, som sætter rammernefor den specielle klimaret. Derfor hedder bogen Klimaret – Almindeligdel og bogen behandler den klimarammelovgivning, der hjemler klimarettensspecielle del. Klimarettens specielle del er således ikke omfattet af denne bog.I stedet er lovgivning om energi, kvoter, klimaskatter, landbrug, transport ogandre sektorer, som er omfattet af specifik lovgivning om begrænsning af udledningaf drivhusgasser oplagt som tema til en fremtidig del 2.Klimaret defineres i denne bog som den lovgivning og de øvrige retskilder,der omfatter udledning af drivhusgas til atmosfæren. Det vil sige, at bogen omhandlerregulering af forhold, der påvirker atmosfæren, og dermed omhandlerbogen ikke regulering af elementer på selve jordkloden. Dette defineres i bogensom miljøret. Det kan f.eks. være vandløb, jordbrug, have, mv.

Denne bog trækker på en lang række af forskningsprojekter om platformsøkonomieni Danmark, som vi har udført i perioden 2017-2022.Nogle pointer har – hver for sig – tidligere været præsenteret separateller i form af kortere oplæg, som har medført spændende og megetengagerede diskussioner mundtligt, skriftligt og digitalt. Tanken meddenne bog er at samle hovedpunkterne i ét værk, som forhåbentligkan informere debatten om platformsarbejde i Danmark. Bogen byggerpå følgende forskningsprojekter: »Digitalisering af servicearbejdet« (DIGIWORK) finansieret af Dansk Erhverv og HK Privat og HKHandel, »Social dialog i platformsøkonomien« (IRSDACE) finansieretaf Europa-Kommissionen, DG Employment, Social Affairs andInclusion (Grant No VP/2016/004/0041), »Break up to get back together« (BREAKBACK) finansieret af Europa-Kommissionen, DGEmployment, Social Affairs and Inclusion (Grant No VS/2019/0079),»The Future of Work«, finansieret af Nordisk Ministerråd, »Løse ansættelserog mentalt helbred« finansieret af VELLIV FORENINGEN(Grant No 18-4254), »The Digital Economy at Work« finansieret afVELUX FONDEN (Grant No 26659) samt »Atypiske ansatte i atypisketider« finansieret af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets CoronaEmergency Grants, Københavns Universitet. Vi er meget taknemmeligefor finansieringen af alle disse projekter, der har muliggjort dataindsamlingog analyse. Endelig er der anvendt midler fra Beskæftigelsesministerietsdel af FAOS’ programbevilling på bogens skriveproces.

Jeg skal ikke bruge yderligere plads på præsentation af bogen, menblot nævne, at den indgår som baggrundsviden med enkelte henvisningeri den følgende fremstilling. Denne vil forløbe over tre trin: først giveset kondenseret rids af den historiske baggrund for retliggørelsen. Dernæstgennemgår jeg et berømt eksempel på et sæt af uformaliserede normer ogidealer inden for forskningens egen verden, nemlig Robert K. Mertonskendte CUDOS-normsæt. Merton opfattede selv disse som udtryk for denetos, der gennemsyrede moderne fri forskning, videnskabernes eget, selvgroedenormsystem. Dette bruger jeg så for at diskutere tre udvalgte eksemplerpå danske lovbestemmelser og regler med henblik på at sammenholdedem med CUDOS-normerne og herunder reglernes betydningfor forskningsfrihed.

Thousands of CISG national court judgments and international arbitral awardshave been reported. This compact Convention guide takes account of many ofthese precedents (listed by origin and date in Appendix III), as well as theincreasingly abundant CISG literature (a Table of Authorities, cited in short formin footnotes, is included as Appendix IV). In this sixth edition of Understanding,numerous additional concrete illustrations help explain and clarify key CISGrules.Although CISG case law confirms that the Convention is most often interpretedand applied in a harmonious fashion, some CISG rules have generated disagreement.This edition of Understanding continues to account for such anomalies,particularly insofar as they impact merchants (and their lawyers) in the real CISGworld.